Behandling og din arbejdsplads...

[MrsMom]

Nu har vi jo et godt stykke tid været i behandling - og indtil videre er det kun udvalgte personer der har fået det at vide, både privat og på arbejdspladsen.

Dog efter dette forsøg, synes jeg at det har "gået ud over" min arbejdsplads, jeg har heldigvis mulighed for at arbejde hjemme, men der har tilsyneladende været lidt murren i krogene omkring det.

Jeg har mit på det rene i forhold til chefen, så på den måde skulle det ikke være noget problem.

Men tingene ændrer sig, nogen gange ville det bare være lettere at det hele lå på bordet, men på den anden side synes jeg også det er meget privat, og jeg er en privat person.

Jeg arbejder på en forholdsvis stor arbejdsplads, i min afdeling er vi ~40 ansatte (kontor miljø).

Egentlig har jeg ikke lyst til at alle skal kunne snage i mit privatliv, se mine følelser og vide hvornår jeg bliver gravid - ville jo gerne lige som så mange andre kunne komme med de glædelige nyheder over kage.

Der er også ry for i min afdeling at der bliver talt meget med og også om hinanden, og da jeg i forvejen har en del for meget fedt på maven, tror jeg at jeg ville føle at alle hele tiden kiggede om der nu var sket noget.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil med det her, skal jeg fortælle det eller skal det være som det er?

Hvad har i gjort og hvorfor?

[Lovely Lady]

Jeg fortalte det kun til mine chefer, og lod resten undre sig over de pludselige hjemmearbejdsdage... Jeg ved ikke, vhad jeg havde gjort, hvis det var trukket ud... Jeg er temmeligt privat anlagt, og jeg havde slet ikke lyst til at involvere mine kolleger i, at vi overhovedet forsøgte at få børn.

Nogle gange fortrød jeg nu lidt - navnlig når overkække kolleger slog mig på skuldrene, og spurgte, om vi så ikke snart skulle i gang "JA, I ved jo allerede, at han kan og at han laver piger - HØHØHØHØHØH" (min mand har to særbørn, hvilket kan undre dybt, da vi måtte i behandling på grund af hans sædkvalitet :huh ) - det kunne jeg rigtig rigtig fint have undværet...

[Maustique]

Sørg for at din chef er afklaret og så vent med resten af dine kollegaer...

Det er og bliver nu engang et privat emne - og det KAN potentielt gå galt mange gange før det lykkedes...

Jeg er også privat - og folk skal ikke snage ;)

[Mistel]

Så længe din chef er indforstået og underrettet, behøver du ikke fortælle nogen noget som helst! Og når det så lykkes, så kan dine kolleger jo gå og være rigtig flove over de ikke kan lade være med at tale dårligt om andre! (Grrr - sådan noget gør mig virkelig sur!)

Jeg valgte selv at fortælle min nærmeste kollega, som ville skulle løbe hurtigere, når jeg er væk, hvad der lige var på færde, så hun ikke skulle gå og undre sig. Resten fik ikke noget at vide, og det fungerede fint synes jeg.

[Robinson]

Jeg syntes du skal gøre det du har det bedst med...

Du kan gemme forklaringen til de andre kollegaer til når du er blevet gravid...

F.eks. kan du jo sige... at jeg har været meget fraværende i perioder, da det var svært for os at få barn og vi derfor var igennem en masse behandling .... eller noget i den stil!

Jeg tror de fleste vil være forstående :)

[Hilde]

Jeg blev nødt til at fortælle det på arbejde af forskellige årsager. Det var SÅ irriterende, for en af mine kollegaer fortalte det til alle mulige folk, selvom jeg havde sagt, at det ikke skulle videre, da ingen andre vidste noget...ikke engang familien. Han endte faktisk med at sige til en af vores klienter, at jeg var gravid, FØR testdag :/

Så hvis du har det godt med, at kun chefen ved det, så lad det blive ved det...

[Nini78]

Vi starter i behandling - ja faktisk i dag, med nedregulering...

Arbejder også i et kontormiljø, hvor der også nemt bliver snakket om hinanden - der sidder nogle "sladdertanter" som helst skal have det hele med. Ville egentlig også gerne have holdt det for mig selv, min nærmeste kollega og chefen men valgte efter nogen overvejelse at sige det på vores lille ugemøde, at vi starter i behandling nu - og at jeg jo så skal tage nogle hormoner, og ikke ved, hvordan kroppen reagerer, ligesom jeg også vil være væk i forbindelse med behandlinger...

Så når man sidder ret tæt med kollegaerne, og i et til tider travlt miljø, hvor vi ikke kan kontrollere flere ting = frustrationer - så tror jeg, at jeg kender mig selv så godt til at vide, at hvis der bliver noget, så skal der ikke siges et ord forkert til mig før tårerne kan stå ud af hovedet på mig - eller jeg kommer til at bide efter folk.

Så nu har de fået det at vide, men har samtidig også sagt, at de ikke skal spørge for meget ind til tingene, da det kan være temmelig hårdt psykisk, hvis det ikke lige går som det skal.

[tusnelda]

Hej med jer

Jeg er ny i dette forum og har sådan brug for at høre andres erfaring omkring hvordan i har involveret jeres chef og fertilitetsbehandling.

Kort min historie:

Efter 2 års forsøg på graviditet på naturlig måde, finder min mand og jeg ud af at hans sædkvalitet er nedsat og vi skal insemineres. Desværre viser den 3. sædprøve (de andre 2 var ikke uddybende nok så gynækologen krævede endnu en) at min mand danner antistoffer, hvilket gør at vi har en minimal chance for graviditet ved inseminering og skal nu til forundersøgelse d. 20/7 til reagensglasbefrugtning. Vi har begge børn fra tidligere forhold så vi er noget overraskede over at det er endt med dette.

Der køre mange tanker rundt i mit hoved og det der fylder lige nu, er hvornår fortæller jeg min chef om behandlingen ?

Jeg ville helst ikke involvere nogen i mit privatliv men jeg bliver jo nødt at forklare mine mange hospitalsbesøg som vil komme.

Egentlig fjollet at lige dette fylder men jeg har ikke mulighed for hjemmearbejdsdage og er ikke herre over min arbejdstidsplanlægning så jeg er lidt afhængig af forståelse fra min arbejdsgiver :)

Håber der er nogle derude der er lidt mere cool end mig :)

[Mistel]

Hej med jer

Jeg er ny i dette forum og har sådan brug for at høre andres erfaring omkring hvordan i har involveret jeres chef og fertilitetsbehandling.

Kort min historie:

Efter 2 års forsøg på graviditet på naturlig måde, finder min mand og jeg ud af at hans sædkvalitet er nedsat og vi skal insemineres. Desværre viser den 3. sædprøve (de andre 2 var ikke uddybende nok så gynækologen krævede endnu en) at min mand danner antistoffer, hvilket gør at vi har en minimal chance for graviditet ved inseminering og skal nu til forundersøgelse d. 20/7 til reagensglasbefrugtning. Vi har begge børn fra tidligere forhold så vi er noget overraskede over at det er endt med dette.

Der køre mange tanker rundt i mit hoved og det der fylder lige nu, er hvornår fortæller jeg min chef om behandlingen ?

Jeg ville helst ikke involvere nogen i mit privatliv men jeg bliver jo nødt at forklare mine mange hospitalsbesøg som vil komme.

Egentlig fjollet at lige dette fylder men jeg har ikke mulighed for hjemmearbejdsdage og er ikke herre over min arbejdstidsplanlægning så jeg er lidt afhængig af forståelse fra min arbejdsgiver :)

Håber der er nogle derude der er lidt mere cool end mig :)

Jeg fortalte ret hurtigt til min chef, at vi var i behandling - jeg var simpelthen så ked af det,at jeg følte, jeg blev nødt til at fortælle, hvorfor jeg bare ikke performede ret godt. Men jeg har også er rigtig godt forhold til ham og føler, jeg kan stole på ham. Nu ved jeg ikke, hvad dit forhold er til din chef, men jeg tænker, at du skal fortælle det, hvis du føler, det bliver nødvendigt. Hvis du har det meget skidt, eller du bliver nødt til at blive væk, fordi du skal til undersøgelse, og det ikke kan dækkes ind under "møder", "tandlæge" eller andet. Jeg er usikker på, om man nyder beskyttelse i forhold til fyring, når man er i fertilitetsbehandling, ligesom når man er gravid. Jeg kan læse, man både er og ikke er forskellige steder - men det er måske værd at grave lidt i det i forhold til din arbejdsplads og din eventuelle overenskomst.

[tusnelda]

Jeg fortalte ret hurtigt til min chef, at vi var i behandling - jeg var simpelthen så ked af det,at jeg følte, jeg blev nødt til at fortælle, hvorfor jeg bare ikke performede ret godt. Men jeg har også er rigtig godt forhold til ham og føler, jeg kan stole på ham. Nu ved jeg ikke, hvad dit forhold er til din chef, men jeg tænker, at du skal fortælle det, hvis du føler, det bliver nødvendigt. Hvis du har det meget skidt, eller du bliver nødt til at blive væk, fordi du skal til undersøgelse, og det ikke kan dækkes ind under "møder", "tandlæge" eller andet. Jeg er usikker på, om man nyder beskyttelse i forhold til fyring, når man er i fertilitetsbehandling, ligesom når man er gravid. Jeg kan læse, man både er og ikke er forskellige steder - men det er måske værd at grave lidt i det i forhold til din arbejdsplads og din eventuelle overenskomst.

Tak for svar :)

[Lovely Lady]

Jeg fortalte min chef det hele - hun var også den første til at få at vide, at det lykkedes:-) Men det er sq i høj grad en tillidssag.

Man nyder, så vidt jeg husker, en vis beskyttelse mod afskedigelse i forbindelse med fertilitetsbehandling, men Højesteret har afgjort, at selve graviditetsbeskyttelsesreglerne, dem kommer man først ind under, når testen bliver positiv...

[tusnelda]

Jeg fortalte min chef det hele - hun var også den første til at få at vide, at det lykkedes:-) Men det er sq i høj grad en tillidssag.

Man nyder, så vidt jeg husker, en vis beskyttelse mod afskedigelse i forbindelse med fertilitetsbehandling, men Højesteret har afgjort, at selve graviditetsbeskyttelsesreglerne, dem kommer man først ind under, når testen bliver positiv...

Ja det er vel en tillidssag og min chef er en udmærket en af slagsen men jeg fik min datter under studiet og har derfor aldrig haft behov for at kende mine rettigheder på en arbejdsplads. Ifølge min fagforening er der en særlig paragraf som giver lov til sygedage med løn ved fertilitetsbehandling men det indebærer at jeg fortæller chefen hvad det handler om. jeg bekymrer mig sikkert uden grund :)

[Lovely Lady]

Ja det er vel en tillidssag og min chef er en udmærket en af slagsen men jeg fik min datter under studiet og har derfor aldrig haft behov for at kende mine rettigheder på en arbejdsplads. Ifølge min fagforening er der en særlig paragraf som giver lov til sygedage med løn ved fertilitetsbehandling men det indebærer at jeg fortæller chefen hvad det handler om. jeg bekymrer mig sikkert uden grund :)

Jeps, der findes et system, så arbejdsgiveren får nogle penge retur for dit fravær - de regler er der flere herinde, der er topskarpe i:-) Jeg klarede mig med nogle hjemmearbejdsdage og en fleksibel chef, så jeg har ikke erfaringer med det.

[Mistel]

Ja det er vel en tillidssag og min chef er en udmærket en af slagsen men jeg fik min datter under studiet og har derfor aldrig haft behov for at kende mine rettigheder på en arbejdsplads. Ifølge min fagforening er der en særlig paragraf som giver lov til sygedage med løn ved fertilitetsbehandling men det indebærer at jeg fortæller chefen hvad det handler om. jeg bekymrer mig sikkert uden grund :)

Det hedder en paragraf 56 aftale. Det tager lidt tid at få den lavt, fordi den skal igennem flere instanser - vel 1 måned, hvis man er heldig. Men det betyder, at din arbejdsgiver får dækket dit sygefravær fra dag 1. - altså, det sygefravær der er relateret til fertilitetsbehandlingen. Forstået på den måde, at den dækker ikke, hvis du f.eks. brækker benet... Du kan finde blanketten på din kommunes hjemmeside...

[MrsMom]

Jeg fortalte det til min chef fra starten af. Vi har et udemærket forhold og det faldt naturligt da det ville betyde en del fravær og jeg ønskede at have en paragraf 56 fra start.

Desuden fik et par af de nærmeste kolleger som jeg arbejder tæt med det at vide.

Her et år efter har jeg nu fortalt det til den gruppe jeg arbejder i, da jeg er blevet deltids sygemeldt i dette forsøg og var efterhånden nået frem til med mig selv at det er ok. Men det har også taget et år.

Så hvis du ønsker en paragraf 56 skal du involvere chefen. Da din arbejdsgiver skal søge den. Men man kan godt nøjes med den person, hvis man har mulighed for at arbejde udenom og være ret ligeglad med hvad andre evt snakker om.