Oprettet February 24, 2013 40+5 Søndag den 3.02 var jeg nu gået 5 dage over dansk termin og jeg kunne intet mærke!! nogle plukkeveer, men ellers intet der kunne tyde på en snarlig fødsel. Jeg var SÅ utålmodig og synes dagene sneglede sig afsted, og at det var så træls min krop åbenbart ikke kunne finde ud af at gå i fødsel selv! 40+6 Jeg vågnede om morgenen ved at have nogle anderledes smerter, som jeg ikke havde haft før, sådan lidt menstruationsagtige krampe, men de var ikke slemme og der kom kun nogle enkelte nogen, så det tænkte jeg ikke videre over. A. var taget på arbejde og jeg skulle ordne nogle ting i køkkenet uden smerter, men da jeg så omkring middagstid lavede en times Gravid Yoga kunne jeg mærke at der var nogle øvelser jeg ikke kunne lave, da de gjorde ondt på mig, lidt underligt, men tænkte ikke på fødsel her endnu. Kl 14 synes jeg nu de smerter, som nu var begyndt at gøre ondt i lænden, kom mere regelmæssige, og tænkte om det måske var veer?? :o Nå, men jeg havde tid hos min akupunkturjordemor kl 15.30 og selvom jeg havde ret ondt tænkte jeg det var da bedre at cykle end at gå, fordi jeg jo havde så ondt i ryggen! Så derop kom jeg og hun sagde, " søde du, du har altså veer!" :blink what, ok..kunne slet ikke forstå at NU var det alvor.. Hun undersøgte mig indvendig og løsnede lige hinder igen og kunne konstatere at jeg var 2.5 cm åben allerede!!! :wacko Hun satte så også nogle nåle og jeg lå på briksen i 30 min og NU kom de veer altså med ca 7 min. mellemrum. De gjorde ondt, men ikke sådan jeg ikke kunne holde til det endnu. Nå, jeg cyklede over på den anden side af Gentofte igen og hentede min mands cykel hos cykelhandleren, men da den ikke havde lås blev jeg nød til at låse min af og så cykle på hans mountainbike... :8: ikke så sjovt med kæmpe mave og veer! kl 18 kom min søster hjem til mig og vi lavede mad sammen og snakkede, selvom hun ikke var tryg ved at jeg ca hver 5. min havde en ve der krævede koncentration...A. var til portugisisk undervisning og jeg sagde han IKKE skulle komme hjem, da der nok gik laaaang tid endnu... Han kom så hjem kl 20.30, vi spiste sammen med min søster. men jeg kunnenæsten intet spise pga smerterne...veerne kom nu med 3-5 min mellemrum men varede kun 30 sek, så jeg ringede til fødegangen og de sagde vi skulle vente... :zzz KL 22.30 ringede vi igen fordi nu varede de 1 minut og kom hver 2-3 min, så jeg følte mig ikke tryg mere og ville undersøges- så vi tog til herlev og jeg blev undersøgt efter en 5 min og svaret var jeg kun var 3 cm åben og stadig lidt livmoderhals tilbage...men på CTG kunne de se at jeg havde kraftige veer og ville derfor beholde mig. Jeg var ret skuffet! 0.5 cm på alle de timer...fordi nu var kl jo 23.30, og næsten intet var sket :boo Vi kom i et lille værelse hvor der var en sovesofa hvor A. også kunne ligge, og der skulle jeg vente til der var gået en time, så ville de undersøge mig igen. Jeg kom gennem veerne med hjælp af rigtig god vejrtrækning som jeg havde lært til yoga, og det var bare GULD værd. ca kl 1 gik jeg så hen til undersøgelsesværelset fordi der var ingen grund til min mand skulle med, han skulle hellere sove, hvem ved hvor lang tid det kommer til at tage tænkte jeg.. men jeg var stadig kun 3.5 cm åben, og endnu ikke klar til fødestuen .puha..så mig tilbage til det der rum og så lå jeg der til 4.15 hvor jeg igen opsøgte jordemoderen som kunne konstatere at jeg nu var 4 cm åben..OG klar til fødestue!! :( Så jeg havde åbnet mig 1.5 cm på 12.5 timer...sikke en skuffende fact kan jeg huske jeg tænkte.. På fødestuen var der rigtig rart og en jordemoderstuderende kom med mad til os, og jeg fik lavement, og så lå vi ellers der, og puttede sammen A. og mig på den ene seng der stod der :kuller indtil kl var 8.30 så kom en ny jordemor, Johanna, som bare var SÅ sød! Hun undersøgte mig og jeg var nu 4.5 cm åben...der skete jo bare igenting.. :boo Hun sagde hun ikke vidste om den lille baby måske stod skævt og det derfor tog så lang tid, men at vi skulle se tiden an. Jeg havde stærke smerter, men kunne stadig klare dem med vejrtrækning og nogle yogaøvelser og bevægelser. A. var en kæmpe hjælp og uden ham havde jeg ikke klaret det! Han støttede mig og hjalp mig gennem veerne og jeg følte mig tryg at han passede på mig! Jeg var ved at blive ret ked af det, fordi jeg havde forventet en nem og hurtig fødsel, lidt som om min graviditet som bare gik så godt var et tegn, og kunne slet ikke forstå at JEG ikke kunne føde hurtigt og nemt!! DEN var svær at sluge. Men vi talte stadig om vandfødsel, om at A. skulle tage imod baby, lægge hende på min mave, klippe navlestrængen etc. så vi havde ikke opgivet håbet. Kl 10.00 er jeg stadig kun 5 cm åben og livmodermunden er meget øm, skuffelsen tiltager og veerne bliver værre og jeg får akupunktur kl 10.40 i lænden. kl 11.42 står der i journalen at jeg stadig kun er 5 cm åben og derfor tager JM vandet for at kunne se og mærke om baby står skævt og måske hjælpe fødslen i gang. kl 11.50 altså meget kort tid efter vandet blev taget er jeg så smerteforpint at jeg simpelthen tror jeg skal dø..jeg ved godt fødsler gør ondt, men det her føltes bare FORKERT! og det var det også, fordi hun stod jo skævt og skruede sig derfor, efter vandet blev taget endnu skævere ned i bækkenet.. Jeg får lattergas, som jeg ikke synes hjælper og jeg skriger simpelthen så meget af smerte at jeg selv synes det er uværdigt. Jeg føler mig som et dyr, nævner også dette flere gange, på slagtebænken, intet mindre. 12.35, altså 45 min efter helvede brød løs kommer jeg i karbad og har stadig lidt håb tilbage at NU skal det nok snart være slut- jeg sidder i karet og kan se min mand der bare er der for mig og kommer med våde håndklæder fordi jeg har det så varmt, hvordan tårene triller ned af hans kinder, han synes det er meget slemt at se mig så forpint og intet kunne gøre for at hjælpe..jeg husker bare jeg tænker at jeg er ked af han skal se mig i så stor smerte, den stakkel. :kuller Jeg får så pludselig en stor pressetrang nede i karet, og kan slet ikke styre mine smerter, samtidig med at jeg tror jeg skal presse baby ud nu, fordi sådan føles det!! :blink JM var lige til frokost og afdelingsJM Henriette siger at der måske er sket så meget at jeg bare har åbnet mig?? Vi afventer til min JM kommer tilbage- hun konstaterer så at jeg stadig kun er 6 cm åben. SÅ var det nok..jeg sagde at NU ville jeg gerne have en epidural, på trods af mit ønske om en naturlig fødsel, men udsigten til en lang kamp med disse smerter tog alt modet og jeg kunne ikke klare mere. Jeg græd og græd, fordi jeg følte jeg gik på kompromis med hvad jeg og A. havde af ønsker til fødslen, og følte mig som en kylling. :blush. Allerede kl 13.00 virkede den ( lægen kom med det samme, mega heldigt!) men pressetrangen var der stadig- det skyldtes babys hovedstilling og uregelmæssig rotation, står der. Og også at jeg er meget skuffet men at jeg gjorde hvad jeg kunne.. Nå, for at sætte en ende på fødslen og udnytte smertebedøvelsen bliver der lagt et vedrop og jeg har det ok det næste styk tid..først kl 17 er baby på bækkenbunden og jeg må endelig presse med..tænk jeg skal være mor om lidt tænker jeg og bliver helt nervøs og glad fordi jeg ved at om lidt skal jeg møde vores lille allerede højtelskede prinsesse! jeg havde nu en ny JM, Maria, som gjorde klare til fødslen ved at tage alt ud der skulle bruges. Jeg husker dette som meget fredfyldt og kl 17.44 bliver hovedet født! Det gjorde ondt, men udsigten til at NU var det slut gav mig mod og styrke! MEN kroppen fulgte ikke med...skulderne sad fast under skambenet, det kaldes skulder dystocsi og er meget alvorligt, da barnet kan få iltmangel....min mand så bare hendes hovede blive mere og mere blåd og gråt og ingen kop der fulgte med...pludselig bliver alle alarmer trykket, 3 læger og 3 JM kom løbende ind, jeg blev trykket alvorlig hårdt på maven, mine ben kom op i vejret og de flåede hende ud ved at stikke en hånd op og dreje hendes ene arm så hendes skulder kom fri..17.48 blev hun født, og kom op på min mave i 2 sek hun var slap, men klemte lige min finger... :kuller , hvorefter lægen bare skyndte sig at tage hende for at give hende ilt..min mand græd og jeg var bare forvirret...hvad var der sket, og er min baby ok?? under hele pressefasen var jeg bange og spurgte hele tiden om baby var ok, det var hun heldigvis og blodprøverne fra navlestrængen viste også at hun aldrig havde manglet ilt, men blot holdt vejret i 3 min, men jeg tænkte self. alle mulige tanker. Hun rettede sig hurtigt og kom så op på mit bryst..jeg var helt rundt på gulvet, og synes hun var så dejlig, perfekt, smuk, stor og duftede bare så dejligt af MIN baby!! Det var et hårdt forløb med en slutning jeg gerne ville have været foruden,og det kommer til at tage tid for mig atfinde fred med den, fordi alt bare IKKE gik som det skulle. JM sagde også i vores samtale efterfølgende at det eneste der manglede var bare at jeg også havde blødt meget...Men jeg gav alt jeg havde og resultatet er vores dejlige Cecilia, 3764 gr og 52 cm stor :baby2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 24, 2013 Stort tillykke med Cecilia :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 24, 2013 Venter spændt på fortsættelsen :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 24, 2013 Piha lyder lidt som min opstart hvor der bare heller ikke skete en rygende fis :( Jeg var dog ikke lige så sej som dig smertemæssigt Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 24, 2013 Tak piger :) Nu er den færdig, lidt langt, så respekt hvis i gider læse den hehe Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 24, 2013 Jeg slugte den råt - kors i skuret, hvor har det bare ikke været en særlig fed oplevelse! :o Jeg kan altså virkelig godt forstå, hvis du føler dig snydt og skal bruge tid på at bearbejde den oplevelse - det har da været temmelig voldsomt til sidst :unsure :( Jeg får helt ondt i maven ved tanken om din mand der bare græder i afmagt. Det må virkelig være svært, at være så magtesløs når den man elsker mere end noget andet, har så ondt. Super sejt, at han bare blev ved din side fra start til slut! Og stor stor respekt til dig for det du har gennemlevet :kiss Men dejligt, at personalet var hurtige og fik prinsessen ud og at hun på ingen måde har taget skade :wub Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 24, 2013 Tak fordi du ville dele din beretning og endnu engang tillykke med din lille skønne datter :biglove Jeg tænker virkelig tilbage på min egen fødsel af Ayah som var meget lignende din fødsel. Jeg havde også pressetrang ved 6 cm pga hun stod skævt. Jeg endte jo så i akut kejsersnit fordi hun sad fast, og jeg mistede MEGET blod! Jeg har stadig ikke affundet mig med det og tror aldrig jeg gør det. Jeg er så skuffet og føler mig SNYDT! Nå nok om mig hihi, det må du undskylde. Jeg håber du finder fred med det søde pige :kiss Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 24, 2013 Stort tillykke med Cecilia og tak fordi du vil dele din beretning :) der er ikke noget at sige til at det har været en voldsom oplevelse, som har sat sig spor i dig og din mand. Havde selv en træls oplevelse lidt i stil med din, da jeg fødte første gang. Det tager tid at komme sig over, men det er jo heldigvis det hele værd når man kigger på guldklumpen :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 25, 2013 Tak for beretningen - kan godt forstå det var en voldsom oplevelse for både dig og din mand! Godt at Cecilia klarede den hårde tur til verden i fin form :-) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 25, 2013 Åh dog en beretning...får helt tårer i øjnene. Men hvor er det fantastisk, at du alligevel vil dele oplevelsen med os - og at du jo har fået en vidunderlig skøn lille datter ud af det; trods alt. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 25, 2013 Puha så fik jeg den sidste del af beretningen med. Kan godt forstå det har været hårdt men med tiden er jeg sikker på du vil give slip på det dårlige i oplevelsen. Det tager tid men det kommer. Kæmpe :kiss og :kram2 herfra Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 25, 2013 Stort tillykke med Cecila. Det lyder til at være en hård omgang, som lige skal bearbejdes. Desværre sker det jo at ingen ting går som man forventer. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 25, 2013 Puha, sikke en omgang du har haft der - kan godt forstå, det må være hårdt for dig at finde fred med den måde det skete på :kram2 Men respekt for at du trods alt bare stod det igennem :respekt - jeg synes, du er sej, og du har endelig fået din dejlige Cecilia :wub Glæder mig til vi skal ud og spadsere med barnevognen :yay Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 25, 2013 Sikke dog en omgang du har været igennem. Og godt Cecilia havde det godt. Endnu engang tillykke med hende :hurra Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 25, 2013 Stort tillykke med Cecilia :hurra Og sikken en hård fødsel du måtte igennem :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 26, 2013 Hold da op :o Sikken en omgang :( Kan godt forstå du følte at du gav op, men helt ærligt synes jeg du var rigtig sej, og jeg synes bestemt det var den rigtige beslutning at få en epidural. Tænk hvis du var blevet ved med at holde på din drøm om en naturlig fødsel, og var endt i vandet :o Jeg synes det er flot at du "opgav" drømmen om den naturlige, og tog den rigtige beslutning. Det var godt nok også mange timer :o Stort tillykke med jeres dejlige Cecilia :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 28, 2013 Har først fået læst din beretning nu. SIKKE en omgang :kiss Kan godt forstå, at den har taget og tager lidt tid at få fordøjet. Mht. epiduralen måtte jeg selv tage imod den, da jeg også kom til at være igennem et sindssygt langt forløb og til sidst bare ikke kunne mere. Jeg følte også, at jeg gav op, og jeg har faktisk siden skammet mig lidt over det. (min epidural virkede så ret dårligt og endte med at forlænge hele skidtet, men det er en anden historie). Jeg havde også glædet mig til den naturlige fødsel og alt det - men i situationen var det den rigtige beslutning, og det er jeg sikker på, at det også har været for dig :kram2 Har hørt flere kvinder udtale, at de synes, det er noget pjat, at folk får epidural, at de var SÅ glade for at få lov til at mærke deres smerte, at en rigtig fødsel foregår uden bedøvelse og så endelig klassikeren "SÅ ondt gør det altså ikke"... Hvilket bare overbeviser mig om, at fødsler er så DYBT forskellige, og at de kvinder er fulde af L*** :numse Jeg kan ikke forestille mig, at kvinder der siger sådan, har prøvet at have veer i fire dage (det havde jeg) eller haft en baby, der har stået skævt på bækkenet som dig. Og under alle omstændigheder - jeg synes, det er direkte kvalmende, at kvinder udtaler sig sådan og dermed skaber et billede af, at man skal skamme sig, hvis man vælger epidural. Det kan være den helt rigtige beslutning, og man skal BESTEMT ikke skamme sig over det. Siger jeg til dig og mig og alle andre, der har følt, at de har givet op :kram2 Man vælger jo netop epiduralen for IKKE at give op, og dét er sgu da lige så sejt! Det må have så væmmeligt for din mand - jeg håber, I får talt godt om det :) Men yay for en dejlig lille pige I fik ud af det :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 28, 2013 Stort tillykke med Cecilia og tak fordi jeg måtte læse din beretning :biglove Det lyder godt nok som et voldsomt forløb i har været igennem :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 6, 2013 Stort tillykke med hende :balloons Kan godt forstå du følte dig snydt oven på den omgang, sådan havde jeg det lidt selv også selvom min oplevelse var noget anderledes. Men alt endte godt også jer, så jeg håber I som jeg en dag kan ligge den oplevelse bag en og nyde vidunderet som er foran os. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 13, 2013 Tak fordi du ville dele med os. Sad og fik helt tårer i øjnene. Sikken en omgang. Kram herfra Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 13, 2013 Åh ser først din beretning nu. Jeg synes, du er mega sej. Hold nu op en omgang :unsure Jeg tog mig til hovedet flere gange, da jeg læste den. Stakkels jer, at I skulle igennem det :( Men tillykke endnu en gang med jeres smukke Cecilia :biglove Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 13, 2013 :7himmel Tak fordi i ville læse den!! Ja, det var lidt af en omgang, men heldigvis endte det hele jo godt og vi fik vores lille baby som klarede det så fint, selvom det nok ikke var rart for hende at være stuck dernede... :wacko Det var godt at få det skrevet ned, jeg tror man forarbejder en del følelser på den måde! Endnu en gang tak :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 6, 2013 Puha en hård fødsel, du har været igennem :kram2 Godt, at det hele endte godt! :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
