Ekstrem mor-glad baby

[bimad]

Har en dejlig datter på 8mdr. Hun trives fint og vokser/udvikler sig som hun skal.

Vores problem er desværre at hun er ekstrem mor-glad - ikke bare lidt med rigtig meget!!!!!! Det har nok været sådan siden hun var 2mdr - men det er bare blevet værre og værre.....ingen andre dur, det glæder også far! Og er altså ved at være led og ked af denne situation. Hun smiler og pludre gladeligt til andre, så længe det foregår enten fra mors arm, eller hvis hun sidder selv på gulvet/stolen. Men så snart en anden vil holde hende, skifte ble, give hende mad, putte osv....ja så er en hvis herre løs. Hun ikke bare græder - nej hun skriger og ryster og er det helt gral, ja så kan hun endda kaste op over det.

Jeg kunne sagtens sige okay, så kommer hun bare ikke over til andre, men mangler bare at faren i det mindste kunne tage hende uden at hun gå fuldstændig i baglås....

Er der nogen der har et godt råd - vi er selv løbet tør????

Og hold op hvor gør det ondt inderst inde at hun total fravælger faren, som så gerne vil sin datter :boo

[Stbaby]

Er det min Frida du fortæller om?

Hun er også helt ekstrem morsyg og har været det flere måneder - ingen af mine drenge har været på den måde.

Hvis hun kan høre eller se mig skal jeg max være en meter fra hende og allerhelst skal hun sidde på mit skød.

Far kan sagtens passe hende, lige til jeg træder ind af døren. Så skriger hun til hun kommer over til mig.

Jeg har prøvet at lade hende skrige (hun har det jo godt på skødet af far) i håb om at hun ville lære at kunne være hos far selvom jeg er i nærheden - hun vandt, for jeg kunne ikke holde ud til at høre hende skrige på den måde (en gråd jeg ikke kender fra drengene).

Jeg glæder mig til hun skal i DP 1/2 for hun er MEGET omklamrende og jeg har efterhånden brug for at kunne gå på wc uden at have hende med / uden at have dårlig samvittighed og stresser over at hun skriger hysterisk når jeg er derude.

Og så håber jeg at det hun kommer ud blandt andre måske kan gøre at hun indser at mor er god - men hun godt kan nøjes med andre ind imellem.

(...og ellers er det vel bare en fase - den går over... om ikke andet når hun kommer i trodsalderen eller bliver teenager ;))

[pippiluna]

Sådan var Lili også fra hun var nogle få mdr og indtil for et års tid siden.

Vi valgte ikke og gøre noget, det var meget hårdt engang i mellem for både manden og jeg. Men vi ville heller ikke tvinge noget ned over hovedet på hende.

Efterhånden som hun blev større og manden fik nemmere ved at lege med hende blev det bedre. De havde også fast en aften sammen om ugen pga mit arbejde, og det hjalp også rigtig meget på deres forhold.

Naia mener bestemt også at det er mor der er bedst, og sådan er det nu en gang. Det ændre sig med tiden.

Men det er hårdt og se ens barn afvise sin far, jeg har haft lange snakke med manden om det. Heldigvis har han ikke følt sig helt så afvist, som jeg bestemt mente han burde.

Mit bedste råd er at I som forældre par får taget en god snak om det, og at I efterhånden som barnet bliver ældre giver det flere og flere valg mellem mor og far. Hvis det er muligt så giv far og barn alene tid sammen, når mor ikke er der går det som regel rigtig fint (det måtte vi sande).

[bimad]

Tak for begge Jeres svar - det er rart at høre vi ikke er ene om netop dette problem. Så er det trods alt ikke fordi vi har gjort noget forkert. Må håbe at det efterhånden bliver bedre og Freja synes hendes far er lige så god som mor er.

[irenek]

Hej

Min kæreste var meget væk i starten af vores søns liv og det kunne da også sommetider være MEGET besværligt når han så kom hjem og gerne ville være sammen med sønnike, men sønnike ikke ville over til ham...Derfor gjorde vi utroligt meget ud af at sidde sammen, hvor vores søn (på nu 1½ år) sad på mit skød men med benene ovre hos far - indtil han gradvist vænnede sig til at far også var der. Derudover gjorde vi meget ud af, at det ikke altid var mig der gav mad, puslede osv. osv. - måske gjorde vi tingene sammen, så vores søn fik trygheden ved, at jeg var der, men at det ellers var far der udførte opgaverne mens jeg bare var tilstede.

Det har virket for os...

[Beem]

Tror deter alderen, eller det håber jeg for Bertram er også ekstremt morglad lige pt, tiltrods for min mand går hjemme.

Han er i numsen på mig hele dagen, går jeg ud af et rum pyller han og vil med, han vil bæres og putte men kun hos mor.

Han er også lige ved at runde de 8 mdr

[bimad]

desværre er det endnu ikke godt - Freja er stadig lige mor-glad og fravælger stadig far/andre. Vi prøver og prøver på alle leder og kanter at de to får et godt forhold sammen, men lige lidt hjælper det! Håber virkelig snart det vender, for faderen bliver mere og mere ked af at datteren ikke vil sin far. :huug

[pehrson]

Har du prøvet bare at "stikke af" så din datter ikke har noget valg? Hvis de altid får deres velje blvier de jo ved -børn er IKKE dumme!

Da min datter var omk. de 6 mdr. var hun MEGET morglad. Tog det så lidt i etaper, først en 15 min så 20 min osv. med skrig og hvad dertil hører. Der var ikke fokus på fx "såååååå lille skat nu skal du nok komme over til mor igen" el "nu skal du ikke græde mor er jo bare lige i køkkenet" OSV. Og til sidst bliver det Mors pige i stedet for MORGLAD.

[bimad]

Har du prøvet bare at "stikke af" så din datter ikke har noget valg? Hvis de altid får deres velje blvier de jo ved -børn er IKKE dumme!

Da min datter var omk. de 6 mdr. var hun MEGET morglad. Tog det så lidt i etaper, først en 15 min så 20 min osv. med skrig og hvad dertil hører. Der var ikke fokus på fx "såååååå lille skat nu skal du nok komme over til mor igen" el "nu skal du ikke græde mor er jo bare lige i køkkenet" OSV. Og til sidst bliver det Mors pige i stedet for MORGLAD.

Jeps - har bare "stukket" af og lige lidt hjalp det. Og det er heller ikke sådan at jeg siger når lille pus osv når hun kommer over til mig. Så ved efterhånden ikke vores levende råd!

[Stbaby]

Frida er heldigvis ved at være ude af den fase.

Mor er stadig den bedste i verden (og det regner jeg også med at blive ved med resten af livet ;)) men far kan også bruges (dog ikke når hun er meget sulten eller overtræt).

Så vent en måned eller to - så tror jeg det bliver lettere :)

Er hun forresten begyndt at blive passet ude? Her hjalp det rigtig meget at hun kom væk fra mig i længere tid af gangen, og hun ELSKER sin DP-mor uden at savne hende når hun er hjemme og uden at savne mig når hun er i DP (win-win :))

[bimad]

Frida er heldigvis ved at være ude af den fase.

Mor er stadig den bedste i verden (og det regner jeg også med at blive ved med resten af livet ;)) men far kan også bruges (dog ikke når hun er meget sulten eller overtræt).

Så vent en måned eller to - så tror jeg det bliver lettere :)

Er hun forresten begyndt at blive passet ude? Her hjalp det rigtig meget at hun kom væk fra mig i længere tid af gangen, og hun ELSKER sin DP-mor uden at savne hende når hun er hjemme og uden at savne mig når hun er i DP (win-win :))

Dejligt at Frida er ude af denne fase (håber jeg virkelig det er). Håber du får ret, regner dog også selv med det, men synes bare det har stået på næsten hele hendes liv nu....Og hun er ikke begyndt i dp endnu - det skal hun 1 maj/1juni. Og når jeg går igang får far og datter endnu mere "tid for dem selv", da han har fri hver anden uge. Krydser fingre og satser på det snart går den anden vej....

[MiniMuuh]

Åh ja, de kære faser. Glæd dig til at hun bliver ufattelig far-glad i stedet for ;)

Min dreng på 7½ måned er lige sådan! Hvis bare Far forsøger at give ham sutten i søvne, bryder han ud i skrig. Min datter gjorde det samme omkring denne alder da hun var lille. Og om nogle måneder er det omvendt. Så er det kun far der duer. Noget mere kritisk, hvis ikke lige far er hjemme fra arbejde :D