Kan jeg gøre det godt nok?

[Melas]

Jeg ved ikke om jeg er den eneste der har de irriterende tanker og bekymringer om jeg nu også kan blive en god mor og gøre det godt nok? Jeg er helt vildt bange for at jeg ikke duer til rollen som mor, at jeg kommer til at gøre noget forkert, at jeg ikke kan finde ud af at opdrage og sætte grænser for mit barn. Er begyndt at abonnere på bladet "Vores børn". Der står en forfærdelig masse kloge og sikkert også meget brugbare råd, men jeg kan jo ikke huske halvdelen af dem. Så skal man huske dit og dat, så må man ikke gøre dit og dat, så må barnet ikke spise dit og dat, så skal man opdrage på den og den måde.

Jeg havde altid sagt jeg ikke skulle have børn. Jeg ville ikke have børn med hvem som helst eller bare for at få dem. Jeg har altid været meget afklaret og mange har kigget mærkeligt på mig, når jeg sagde at jeg ikke skulle have børn. Som tiden gik blev jeg jo også ældre og ældre og lige pludselig så var jeg 39 og mødte manden i mit liv. Vi har mange gange sagt at det er ærgerligt at vi ikke mødtes noget før, men sådan skulle det åbenbart ikke være. Min kæreste ville rigtig gerne have børn med mig og kunne/kan ikke se nogen forhindring i min alder eller min tvivl om mine egne evner. Han gav mig muligheden for at vælge, hvad jeg vil, uden at presse mig. Jeg er slet ikke i tvivl om at han er den rette mand at få børn med, kan jo også se på hans drenge at han gør et godt stykke arbejde.

Men jeg kan jo næsten ikke gøre andet end at kaste mig ud i det og tage det hele som det kommer. Jeg ved jo ikke hvad jeg skal gøre før jeg står i suppedasen.

[Pseudo mamma]

Hej du søde kvinde.. - først må jeg igen igen igen skrive jeg er så vild

med tonen og ærligheden i vores gruppe :)

- Der fra vil jeg sige, jeg også er første gangsgravid, og kan

godt nikke genkendende til bekymringer. - jeg bekymre mig nok mest om den første tid, har jeg overskuet hvis den bare skriger

og skriger osv..

i forhold til opdragelse skal i nok klarer den, jeg er færdiguddannet pædagog til juni, og har

mødt mange børn fra mange områder og sociale lag og

de er sgu ret skønne alle sammen.. - og husk lige du ikke er alene om det.. din mand er

der, alle rådene er der og der er forhåbentligt noget kompetent personale i institutionerne - følg dit hjerteog din fornuft :)

- derud over har jeg lidt svært ved at sætte mit liv lidt ned i gear, pga et barn.. vi er vant til at gå meget ud og spise, vi rejser så snart vi har

hul i kalenderen, nyder at spise drjlig mad og drikke en

flaske rødvin.. det er for mig en

af udfordringerne ved at være gravid - det går rigtig fint..

Så ja jeg kan sagtens følge din tanke. - og sikke en

udfordring vi har kastet os ud i :)

[MissM]

Tak fordi duer åben om det! Det hjælper både dig og andre, der har samme tanker, men ikke dit mod til at skrive dem.

For ganske nyligt havde jeg en længere snak med en veninde fra lærerseminariet. Hun har netop de samme bekymringer som du beskriver. Når man som lærer (eller pædagog) har set eksempler på "hvor galt det kan gå" kan jeg godt forstå man sidder med de tanker. Guderne skal vide det var præcis den slags tanker der sendte mig ned i et hul i min første barsel.

Mit råd til min veninde, til dig og til andre for den sags skyld er: Det er ikke raketvidenskab, det er bare børn. De skal have kærlighed, mad og en tør ble - vigtigst af alt er kærlighed.

Opdragelse skal du ikke tænke på det første lange stykke tid. Man kan ikke opdrage spædbørn - man kan lave nogle rytmer og rutiner for dem som vil gøre hverdagen lettere for dig og dem.

Herefter gælder det, at det skal føles godt for jer! Lige såvel som en slankekur, der ikke passer til ens måde at leve på, ikke virker, virker det heller ikke at prøve at opdrage efter et eller andet pædagogisk princip som sikkert er klogt og fornuftigt, men som ikke passer til ens egne værdier.

Man kan ikke 100% danne sin forælderrolle inden man bliver det. Det kunne jeg i hvert fald ikke. Jeg ved at der er nogle få ting som grundlæggende er vigtige for mig og så prøver jeg mig frem derudfra. Det er meget vigtigt for mig at mine børn altid ved at jeg er der for dem når de har brug for mig (hvilket ikke er det samme som at gøre alt de siger lige når de siger det). De skal vide at jeg elsker dem præcis som de er, og det vil jeg altid gøre. Og så er det vigtigt for mig at de får nogle (efter min definition) sunde værdier med i forhold til kost, motion og tv/computer (f.eks.)

Og nu hiver min søn i mig :-) måske skriver jeg igen senere hvis der dukker mere op :-)

Du bliver en glimrende mor, det er jeg sikker på

[Kanske]

...

[MissM]

Hvor er du klog Stine! Jeg kunne sagtens være endt som dig hvis ikke min sundhedsplejerske havde været så handlekraftig. Jeg var på samme spor som dig - der skulle støvsuges 3 gange i ugen så junior ikke fik støvallergi, ja det er bare én ting men jeg havde nok 100 ting jeg huskede og skulle gøre for at jeg lykkes - troede jeg. Jeg fandt ud af at så længe junior ikke kravler går det nok med lidt sand på gulvet.

At jeg skrev før at det er vigtigt for mig at give sunde kost og motionsvaner videre betyder det jo også for mig at man ikke er usund fordi man spiser slik, men at man måske ikke lige skal gøre det hver dag. Her betyder en hyggeskål både en slikskål og en skål med frugt, nødder, rugfras el. lign.

Ja vi hopper også over tandbørstning en sjælden gang i mellem. Ja nogle dage ser vi aaaalt for meget fjernsyn i forhold til anbefalingerne. Ja man kan godt se tegnefilm på iPaden i sengen søndag morgen fordi mor er alt for træt til at stå op. Man kan også finde på at spise aftensmad foran fjernsynet en fredag efter en lang uge ;-)

Jeg udrettede cirka ingenting af det jeg troede jeg skulle da jeg var på barsel sidst. Tænk, jeg har ikke engang udfyldt den den der "barnets første år" bog, men guess what - jeg er en vildt god mor for jeg elsker min søn uendeligt højt hver eneste dag og sørger for at vise ham det...

[Kanske]

...

[MissM]

Nemlig! ;-)

Kan ikke lige sende sådan en kramme smiley fra Mobilen men den skulle være der :-)

[Pseudo mamma]

Er bare nødt til at skrive tak fordi i vil dele jeres erfaringer med os andre. :) det er så fantastisk at få det indblik i jeres liv.. det hele sætter tankerne i gang. På den gode og selvreflekterende måde.. :)

Men som i siger, meget betryggende, så handler det i bund og grund om at kunne tilfredsstille basale behov..

[Melas]

Det er meget rart at vide, at jeg ikke er den eneste der har de bekymringer. Tak fordi I allesammen bidrager med jeres holdninger og meninger.

[MissM]

Det var så lidt.

For mig er det meget vigtigt at være åben om hvordan det faktisk er - for det kan være hårdt. Jeg tror på at åbenheden kan være med til at forebygge stress og eventuelle depressioner.

Selvom jeg anser mig selv for at være en ret intelligent kvinde, var der alligevel noget som helt undslap min opmærksomhed. Det var først da mobilteamet kom ud til mig i forbindelse med fødselsdepressionen og lagde kortene på bordet at virkeligheden gik op for mig. Kvinderne i bladene der altid ser så rolige og tjekkede ud - det er en fotosession! Der er sminkører til at fjerne de sorte render under øjnene, de skal bare smile i 2 sekunder så er billedet i kassen. Jeg aner simpelthen ikke hvorfor jeg ikke havde tænkt på det.

Åbenhed det er vejen frem :-)

[kejzer]

Personligt mener jeg at man gør det godt, når man er der for sit barn og så er det bedøvende ligegyldigt om der er snullermænd i hjørnerne, tandpasta stænk på spejlet og maden til mg bare er en kop the og en kiks ;) :)