Hvornår fortæller/fortalte I om graviditeten til andre end barnets far?

[babylols]

Grundlæggende har min mand og jeg den samme holdning, og vi vil ikke fortælle noget til nogen før uge 12 er overstået. - Heller ikke vores mødre, da de ikke kan holde på den hemmelighed ;) Samtidig er jeg ved at gå til af glæde, og har lyst til at råbe det ud til hele verden!

Men der er så absolut nogle af mine kolleger (inkl. en chef!) der nok har lugtet lunten. Ikke fordi jeg har sagt noget, men fordi jeg har været træt, og pludselig skulle til lægen i denne uge, hvilket absolut ikke er noget jeg plejer at gøre. Jeg skød det hen med, at det bare var min træthed der skulle tjekkes, men selvfølgelig spurgte de til det dagen efter... Og en spurgte sågar om jeg var gravid, hvortil jeg måtte svare "Ja, DET er jeg!" (sarkastisk), og at jeg snart var træt af at blive spurgt hele tiden (det er nemlig ikke så længe siden jeg blev gift, og så skal man åbenbart have børn lige efter i deres verden). Tror der er lagt en dæmper på nu, men det er svært når det er kolleger som man tilbringer meget tid sammen med...

Hvilke tanker og overvejelser har I gjort jer?

[Betty87]

Jamen vi valgte at fortælle det til vores nærmeste familie med det samme, fordi at hvis vi mistede så skulle vi igang med behandling, som ville være svært at skjule da vi lige pt bor hos mine svigerforældre mens vi renoverer hus!! Men det er mega rart og en total lettelse at vi blev gravide af os selv i allersidste udkald og at vi derfor kunne fortælle at vi var gravide!! Vi har jo forsøgt i 1,5 år og det har været svært nok at lade være med at fortælle!!

Desuden har vi fortalt det til vores nærmeste vennepar, som har fulgt os igennem opturene og nedturene i pb og var der for os da jeg mistede sidste januar!! Det var helt naturligt for os at de skulle vide det!!

Men resten af verdenen af meget tætte venner, resten af familierne får det at vide, når vi har været til nakkefoldscanningen!!

[NytLiv]

Vi venter også med at fortælle det til omkring 13. uge, vil jeg tro. Vi har ikke lagt os fast på noget endeligt endnu, og hvis det evt. kan ses tidligere denne gang, kan det da godt være vi fortæller det lidt før...

Men første gang nød vi at have de første 12 uger, hvor det bare var vores dejlige hemmelighed! Det gjorde at vi selv lige nåede at vænne os til vores nye situation, inden alle andre begyndte at stille en masse spørgsmål og interessere sig for det! :)

Men åhh, det er stort at fortælle det, synes jeg... og også dejligt den dag man kan snakke frit om det og vende tankerne med andre...

[Steffie]

Vi er også ret enige i at vente til omkring 12.uge. Men hold nu fast, hvor er det svært!!!

Jeg har fortalt det til 2 veninder, og på et andet forum. :)

[Pada]

Vi fortæller det i weekenden. Vi mistede tilbage i maj, og alle ved at vi prøver igen, så det bliver helt umuligt at skjule.

Jeg har også allerede fortalt det på min arbejdsplads, da jeg arbejder et sted med mange tunge løft, så der skal laves en arbejdspladsvurdering rimelig hurtigt. Dog vidste min chef også at vi prøvede, og vi har snakket om det hver gang det ikke er lykkedes.

Vi er vist bare generelt ret åbne om det. Da vi mistede sidst, var det rigtig dejligt at folk vidste det, så vi ikke skulle til at forklare os.

[nillemor3]

Vi venter også til efter NF, hvis det er muligt (mine forældre lugter altid lunten, når jeg har gang i noget). Vi har netop fået en niece og vi vil ikke stjæle rampelyset fra dem + at vi kan nå at vende os til tanken osv :)

Men hvor er det svært ikke kan kunne sige det, især til forældrene. Men også lidt sjovt at have denne søde hemmelighed.

[Guest Felixmor]

Vi fortæller det til vores forældre og søskende nok allerede i weekenden. Jeg har det nemlig allerede ret skidt :(