Besvaret February 5, 2013 Synes det værste, det er de der.. Pligtkram! Fx, så føler jeg ofte at mine veninders kærester, vil "kramme".. og det er ikke dem alle jeg gider kramme.. Altså, bare fordi jeg har lyst til at kramme nogen, er det jo ikke nødvendigvis ALLE jeg vil kramme :P Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 5, 2013 jeg synes ikke, du er underlig. Jeg har det ikke på samme måde som dig, men kan godt sætte mig ind i det. Min fars familie er ikke krammere - faktisk giver jeg hånd til min farmor og farfar, og min far har lært sig selv at kramme os børn, og det er noget meeeget akavet noget (Jeg elsker dog min fars krammere, fordi jeg ved, hvad der ligger i dem). Men min far kan f.x. ikke lide at kramme andre end min mor og os - han giver A hånden og også fx mine svigerforældre (han gav dog min svigermor et kram, da Inger kom til verden :biglove) Men det betyder ikke, at han ikke kan lide dem. Han bryder sig simpelthen bare ikke om den fysiske intimitet, der ligger i et kram andet end i de helt tætte relationer. Hvis du ikke ville kramme dit eget barn, SÅ ville jeg dog nok synes, at du var underlig :) Men det er jo slet ikke på tale. Jeg kan godt lide at kramme... nogen. Jeg ELSKER at kramme min datter og min mand og min tætte familie + tætte svigerfamilie. Og så mine venner. Jeg bryder mig ikke om at kramme fremmede mennesker - har jeg aldrig mødt folk før, giver jeg altid hånd, og jeg synes egentlig, at det er mest naturligt, at der går lidt tid, før man begynder på kram. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 5, 2013 Jeg er en krammer :) Alle får et kram (altså dem der vil have det) - men krammer ikke pr. automatik folk jeg lige har mødt. Kram herfra (ha ha) PS: Synes ikke du er underlig din personlige sfære er bare mindre end min. :ditto Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 5, 2013 Jeg synes det er fint folk vil kramme det rør mig ikke. Jeg har bare selv svært ved at folk gør det ved mig Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Jeg er en krammer :D Hovedsageligt er det kvinder, da jeg er angst for mænd, så det giver sig selv. Oftest er det det der halve kram som Fru Nielsen beskriver, at folk får. Selvom jeg er opvokset med kram og knus, så tog det mig noget tid som teenager/halvvoksen at vænne mig til det. Nu vil jeg helst ikke undvære. Jeg synes ikke du er underlig, for min svigerinde kommer fra en familie hvor kram var no-go. Hun har så lært nu, at folk kun vil godt med et kram, så der får vi mange knus :) Vi er jo alle forskellige :) Det eneste jeg hader er den akavethed som kan opstå i øjeblikket før, hvor man prøver at forsøge at aflæse om folk er til kram eller ej. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Helt det samme her :) Jeg kan godt blive sådan helt .. "kram? Håndtryk? kind... Arrrg.. Akavaet.. Hvad gør du?"-agtig :P Jeg plejer nu at give kram til folk, som "jeg kan lide".. Som regel ikke folk jeg ikke rigtig kender.. Hvis jeg møder folk første gang, er det sjældent jeg af mig selv krammer dem når jeg siger "hej".. Men når jeg skal afsted, plejer jeg som regel at kramme folk.. Dog kun hvis de virker åbne for en krammer :P Hahaha.. Det har vi løst i min familie. Her tager man hånden frem til et håndtryk, hvorefter man så bare slynger sig ind i favnen på den anden til et kram. :P Ret akavet, når ens onkel gør sådan noget Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Jeg elsker at få et kram af min familie og tætte veninder/ venner. Men jeg krammer ingen som jeg ikke kender Kunne ikke have skrevet dette bedre selv. Jeg hader at blive krammet eller rørt af folk jeg ikke kender, kun hvis jeg giver lov er det okay og ellers går jeg et skridt tilbage hvis det føles ubehageligt, Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 12, 2013 Det var da spændende lige at få nogle holdninger - He he, jeg er måske lidt underlig på det punkt ;-) Del dette indlæg Link to post Share on other sites