Oprettet January 16, 2013 Jeg har endnu engang haft en ophedet diskution med M omkring at børn vel også skal kunne underholde sig selv og at jeg er for pylret. Jeg mener ikke at børn kan underholde sig selv i ret lang tid af gangen når de er små (Carl Emil er 5 mdr). men kan da godt være jeg tager fejl. Så hvor længe vil i mene (og hvor længe kan) jeres børn underholde sig selv enten i tremmeseng, på legetæppe mv. og hvilken alder har de? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 Uhh... godt spørgsmål. Kigger lige med her, for vi har samme "problem" herhjemme. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 her er det meget op og ned. jeg lytter bare til Zoey. når hun pylre vil hun leges med, hvis ikke lader jeg hende være. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 her er det også meget forskelligt, han ligger som regel og hygger på hans skummåtter med hans legetøj ret længe af gangen.. hvis han brokker sig lidt sætter jeg mig lidt ned til ham og så går det ovre og efter 5-10 min kan han lege videre selv hvis ikke han er for træt... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 Her hjemme kan Karla godt ligge på lejetæppet med noget legetøj, og hygge sig med det, uden at hun bliver sur eller noget. Jeg tror de små har godt af, at der ikke er et ansigt lige i hovedet på dem hver eneste vågne time af døgnet, og at de nogle gange har brug for at undersøge ting i deres eget tempo og på deres egen måde. :) Det er selvfølgelig ikke sådan, at jeg ligger hende, og så bare lader hende være for sig selv til hun ikke gidder mere, men det er nu meget rart at have hænderne frie mens jeg laver noget praktisk. Hun vil meget hellere det, end hun vil sidde i sin skråstol :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 Her kan Josefine (hun er 3 måneder på fredag) nogle dage sagstens sidde i sin skråstol og snakke med legetøjet i op til en ½ time uden problemer mens vi sidder og spiser eller lign. Eller også ligger hun på spisebordet i mens og pludre og snakker med sit legetøj. Men hun ligger aldrig alene på sit legetæppe. En af os er altid i nærheden til at sludre med hende, men ikke nødvendigvis lege direkte ,med hende, hvis det giver mening? ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 i min vuggestue hvor vi har børn helt ned til 2,5 mdr (ikke i dk!) er det meget forskelligt hvor længe - og OM børnene kan ligge selv. vores pædagogik går ud på at lade børnene udvikle sig selv i deres eget tempo, derfor ingen skråstole, puder,støtter,larmende legetøj m.m de ligger når de er helt helt små i en slags skumseng (så verden ikke er så stor) og senere (når de selv kan gribe og holde legetøj) ligger de så i en stor kravlegård på en måtte med lidt legetøj omkring dem - altid på ryggen så de selv udvikler de musker der skal til i deres tempo til at vende sig når de er klar til at udforske verden mere. (legetøjet er altid det samme så det er genkendeligt, indtil de keder sig og vi tilføjer ny ting, vi tager aldrig det gamle legetøj væk, vi ved jo ikke om det liige er ynglingstingen) nogle børn er vandt til at sidde på armen/blive underholdt hele tiden hjemmefra og har derfor svært ved at ligge selv men de kan lære det (hvilket er nødvendigt for en hverdag i inst da vi ikke har 1:1 normering som derhjemme. i starten sidder vi ved siden af, nogle gange har de enda behov for at blive rørt ved, og så stille og roligt (over dage/uger) når vi kan se de har fundet trygheden flytter vi os længere og længere væk og hvis de græder prøver førs at snakke med dem så de ved vi er i nærheden, derefter rykke tættere på og hvis det heller ikke virker så rører vi ved dem, eller tager dem op. I starten er det minutter vi snakker om og så bliver det længere og længere tid - op til 30 er der flere der sagtens kan ligge selv i 4-5 mdr alderen de pludrer, øver sig i at rulle fra ryg til mave, ser på de andre børn, og studerer verden og dem selv. en af de gyldne regler hos os er at du skal observere dit barn inden du foretager dig noget som helst og tælle til 7-10 inden du foretager dig noget fordi deres reaktioner er langsommere end vores, hvis du tager baby op så snart de græder finder hverken du eller baby ud af om baby evt selv kunne finde løsning på "problemet" måske var det bare fordi h#n blev irriteret over legetøjet lå for langt væk, men giver du h#m det med det samme lærer h#n ikke selv at få fat i det - og det kan også helt små babyer lærer! (tjek evt op på pædagogikken under PIKLER, RIE, Magda Gerber på google) husk ALLE børn er forskellige så det er svært at sammenligne!!! held og lykke :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 i min vuggestue hvor vi har børn helt ned til 2,5 mdr (ikke i dk!) er det meget forskelligt hvor længe - og OM børnene kan ligge selv. vores pædagogik går ud på at lade børnene udvikle sig selv i deres eget tempo, derfor ingen skråstole, puder,støtter,larmende legetøj m.m de ligger når de er helt helt små i en slags skumseng (så verden ikke er så stor) og senere (når de selv kan gribe og holde legetøj) ligger de så i en stor kravlegård på en måtte med lidt legetøj omkring dem - altid på ryggen så de selv udvikler de musker der skal til i deres tempo til at vende sig når de er klar til at udforske verden mere. (legetøjet er altid det samme så det er genkendeligt, indtil de keder sig og vi tilføjer ny ting, vi tager aldrig det gamle legetøj væk, vi ved jo ikke om det liige er ynglingstingen) nogle børn er vandt til at sidde på armen/blive underholdt hele tiden hjemmefra og har derfor svært ved at ligge selv men de kan lære det (hvilket er nødvendigt for en hverdag i inst da vi ikke har 1:1 normering som derhjemme. i starten sidder vi ved siden af, nogle gange har de enda behov for at blive rørt ved, og så stille og roligt (over dage/uger) når vi kan se de har fundet trygheden flytter vi os længere og længere væk og hvis de græder prøver førs at snakke med dem så de ved vi er i nærheden, derefter rykke tættere på og hvis det heller ikke virker så rører vi ved dem, eller tager dem op. I starten er det minutter vi snakker om og så bliver det længere og længere tid - op til 30 er der flere der sagtens kan ligge selv i 4-5 mdr alderen de pludrer, øver sig i at rulle fra ryg til mave, ser på de andre børn, og studerer verden og dem selv. en af de gyldne regler hos os er at du skal observere dit barn inden du foretager dig noget som helst og tælle til 7-10 inden du foretager dig noget fordi deres reaktioner er langsommere end vores, hvis du tager baby op så snart de græder finder hverken du eller baby ud af om baby evt selv kunne finde løsning på "problemet" måske var det bare fordi h#n blev irriteret over legetøjet lå for langt væk, men giver du h#m det med det samme lærer h#n ikke selv at få fat i det - og det kan også helt små babyer lærer! (tjek evt op på pædagogikken under PIKLER, RIE, Magda Gerber på google) husk ALLE børn er forskellige så det er svært at sammenligne!!! held og lykke :) :sc Noah kan godt ligge selv, men vil helst kunne se mig eller sin far. De har ikke forstaaelse for, at man er der, naar de ikke kan se, men kun hoere. Jeg kan nu synge nogle af "vores" sange, f.eks. i koekkenet, mens Noah ligger paa legetaeppet i stuen(eller hvor han nu triller hen, hi hi), eller i bilen, hvis han ikke synes, det er fedt at sidde der og vaere vaagen. Saa falder han ofte til ro for en stund. Der er ikke andet for end at proeve det lidt af, men din mand skal nok til lige at slappe lidt af med at lade sin baby ligge selv, hvis ikke det er trygt for ham, synes jeg ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 her er det meget op og ned. jeg lytter bare til Zoey. når hun pylre vil hun leges med, hvis ikke lader jeg hende være. :ditto Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 Tak for jeres svar. Kan fornemme at alt er normalt hvis han vil ligge omkring 10 min selv og derefter gerne vil have opmærksomhed :) Men synes stadig det er svært at vide helt hvad jeg kan gøre for at måske "træne" ham i at det er ok han ligger og leger selv. Jeg har kravlegården stående lige bag ved mig så når jeg sidder ved computeren og arbejder eller står i køkkenet kan han se mig :) Jeg går ikke fra ham i længere tid af gangen og når han bliver utilfreds kommer jeg hen til ham. Men måske har min mand lidt ret i at jeg går for hurtigt hen til ham hvis han brokker sig. Selvfølgelig er han enig i at bliver han rigtig utilfreds eller ked skal han trøstes men at brokker han sig bare lidt kan det måske være fordi han er utålmodig, prøver nye ting men ikke helt kan finde ud af det eller andet. Hvad tænker i? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 i min vuggestue hvor vi har børn helt ned til 2,5 mdr (ikke i dk!) er det meget forskelligt hvor længe - og OM børnene kan ligge selv. vores pædagogik går ud på at lade børnene udvikle sig selv i deres eget tempo, derfor ingen skråstole, puder,støtter,larmende legetøj m.m de ligger når de er helt helt små i en slags skumseng (så verden ikke er så stor) og senere (når de selv kan gribe og holde legetøj) ligger de så i en stor kravlegård på en måtte med lidt legetøj omkring dem - altid på ryggen så de selv udvikler de musker der skal til i deres tempo til at vende sig når de er klar til at udforske verden mere. (legetøjet er altid det samme så det er genkendeligt, indtil de keder sig og vi tilføjer ny ting, vi tager aldrig det gamle legetøj væk, vi ved jo ikke om det liige er ynglingstingen) nogle børn er vandt til at sidde på armen/blive underholdt hele tiden hjemmefra og har derfor svært ved at ligge selv men de kan lære det (hvilket er nødvendigt for en hverdag i inst da vi ikke har 1:1 normering som derhjemme. i starten sidder vi ved siden af, nogle gange har de enda behov for at blive rørt ved, og så stille og roligt (over dage/uger) når vi kan se de har fundet trygheden flytter vi os længere og længere væk og hvis de græder prøver førs at snakke med dem så de ved vi er i nærheden, derefter rykke tættere på og hvis det heller ikke virker så rører vi ved dem, eller tager dem op. I starten er det minutter vi snakker om og så bliver det længere og længere tid - op til 30 er der flere der sagtens kan ligge selv i 4-5 mdr alderen de pludrer, øver sig i at rulle fra ryg til mave, ser på de andre børn, og studerer verden og dem selv. en af de gyldne regler hos os er at du skal observere dit barn inden du foretager dig noget som helst og tælle til 7-10 inden du foretager dig noget fordi deres reaktioner er langsommere end vores, hvis du tager baby op så snart de græder finder hverken du eller baby ud af om baby evt selv kunne finde løsning på "problemet" måske var det bare fordi h#n blev irriteret over legetøjet lå for langt væk, men giver du h#m det med det samme lærer h#n ikke selv at få fat i det - og det kan også helt små babyer lærer! (tjek evt op på pædagogikken under PIKLER, RIE, Magda Gerber på google) husk ALLE børn er forskellige så det er svært at sammenligne!!! held og lykke :) Tak :) Jeg prøver at Google lidt Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 :sc Noah kan godt ligge selv, men vil helst kunne se mig eller sin far. De har ikke forstaaelse for, at man er der, naar de ikke kan se, men kun hoere. Jeg kan nu synge nogle af "vores" sange, f.eks. i koekkenet, mens Noah ligger paa legetaeppet i stuen(eller hvor han nu triller hen, hi hi), eller i bilen, hvis han ikke synes, det er fedt at sidde der og vaere vaagen. Saa falder han ofte til ro for en stund. Der er ikke andet for end at proeve det lidt af, men din mand skal nok til lige at slappe lidt af med at lade sin baby ligge selv, hvis ikke det er trygt for ham, synes jeg ;) Jeg er enig med det sidste. Han er vild med lillemanden men nok også mere den type far som glæder sig til han kan lave noget mere med ham. Men gør det jo heller ikke bedre han primært ser lillemanden om aftenen hvor han er mest pylret.... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 :ditto Gør jeg sådan set også men mit "problem" er at han faktisk ikke rigtig vil ligge selv. Men måske er det endnu en af de faser han skal igennem Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 jeg kan virkelig anbefale de to første bøger i linket, your self confident baby og caring for infants with respect. jeg ved desværre ikke om de kan fås på dansk, men det er værd at undersøge. http://www.goodreads.com/author/show/24868.Magda_Gerber derudover så tæl til ti (eller vent lige 5 sk længere end du ellers ville have gjort) når du går hen til ham medmindre han selvfølgelig bare er helt ked og utryg, men er det bare "brokke-klynk eller gråd" så lad ham udtrykke den - det er hans sprog ikke nødvendigvis fordi der er noget helt galt SÅ skal han jo nok skrige ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 jeg kan virkelig anbefale de to første bøger i linket, your self confident baby og caring for infants with respect. jeg ved desværre ikke om de kan fås på dansk, men det er værd at undersøge. http://www.goodreads...68.Magda_Gerber derudover så tæl til ti (eller vent lige 5 sk længere end du ellers ville have gjort) når du går hen til ham medmindre han selvfølgelig bare er helt ked og utryg, men er det bare "brokke-klynk eller gråd" så lad ham udtrykke den - det er hans sprog ikke nødvendigvis fordi der er noget helt galt SÅ skal han jo nok skrige ;) Jeg prøver at tælle til 10 ^_^ I øjeblikket bliver han så hys at han bliver ru i halsen af den råbelyd han laver. Og så begynder han at hoste. Det gør han bliver endnu hurtigere utilfreds. Men nu virker det også som om han nogle gange hoster lidt " for sjov" for at få vores opmærksomhed. Det lyder lidt lige som når voksne gør grin med med folk der hoster hvis du forstå... Ved ikke om det er noget du har hørt om før? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 Det med at hoste er en del af deres sprogudvikling. Noah gjorde det ogsaa i en periode. De opdager ogsaa, at de kan faa opmaerksomhed ved at hose, ligesom de kort efter opdager, at de kan faa opmaerksomhed ved at raabe meget hoejt :P Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 DU kender hans lyd og hans grænse bedst, og HAN kan mærke hvis du bliver utryg eller usikker, så DET er vigtigt at få på plads, hvis du ikke føler det er rigtigt så lad vær! Derudover tager det LANG tid at ændre sådanne rytmer beslut dig/jer for handlemåden og gør så det konsekvent i min. 1 uge helst 2 uger HVER gang det samme. hvis i skifter "taktik" (tager ham med det samme, tæller til ti,snakker med ham) for ofte (også selvom det er over et par dage) så bliver han bare forvirret og utryg af det og ja i starten vil han være utryg mor=verden reagerer jo ikke som du/den plejer :blink men så længe der ikke er fare eller han tager skade så ville jeg ikke tøve med at lade ham lave lyd noget tid (det kommer an på dit blødende mor-hjerte om det går eller ej) specifikt til hostningen så har jeg ikke rigtig hørt det før, men ved der er MANGE kreative måder at søge opmærksomhed på det er han job som baby - tilkalde sig mors opmærksomhed, DIT job er at være der, men også lære ham at du ikke kan være der HELE tiden og han derfor selv må lære at "cope" med livet, finde en strategi for at trøste sig selv (sutning af sut, finger,legetøj,rokke,klynke etc) det er den begyndende kiim til senere at kunne tage vare på sig selv og kunne finde trøst i sig selv, og det er svært - der er mange voksne der endnu ikke har lært det ;) (trøster med chokolade, cigaretter, shopping m.m.) men ting tager TID TID og atter TID især med babyer de har et helt andet tids skema end os. - det forklares bla. i bøgerne Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 Tak for jeres svar. Kan fornemme at alt er normalt hvis han vil ligge omkring 10 min selv og derefter gerne vil have opmærksomhed :) Men synes stadig det er svært at vide helt hvad jeg kan gøre for at måske "træne" ham i at det er ok han ligger og leger selv. Jeg har kravlegården stående lige bag ved mig så når jeg sidder ved computeren og arbejder eller står i køkkenet kan han se mig :) Jeg går ikke fra ham i længere tid af gangen og når han bliver utilfreds kommer jeg hen til ham. Men måske har min mand lidt ret i at jeg går for hurtigt hen til ham hvis han brokker sig. Selvfølgelig er han enig i at bliver han rigtig utilfreds eller ked skal han trøstes men at brokker han sig bare lidt kan det måske være fordi han er utålmodig, prøver nye ting men ikke helt kan finde ud af det eller andet. Hvad tænker i? Her kan A også godt ligge selv i lidt tid ad gangen - mest på legetæppet, da hun hurtigt bliver utilfreds på maven. Når jeg ligger hende på maven på skumgulvet, kan jeg se og høre, at hun kæmper helt vildt og jeg snakker opmuntrende til hende uden helt at hjælpe. På den måde lærer hun det uden at føle sig alene om det, hvis det giver mening. Kan hvert fald høre på hende, at hvis jeg ikke snakker til hende, når hun kæmper, så bliver hun bare sur i stedet for og så gider hun ikke.. Dog ligger hun mest selv, hvis vi spiser eller kan se på hende, at hun lige trænger til at stene lidt selv for en stund uden at det er fordi, hun er træt. I løbet af dagen er det nok ligeså meget for min skyld, at vi leger hele tiden, ellers keder jeg mig lidt :D haha! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 Jeg er meget enig med frøen - de ting Mie har opdaget hun kan er når hun ligger selv og bliver utålmodig og det er bestemt med lyd og hidsigt temperament, nogle gange har jeg stået/sat ved siden af og "heppet", sat mine ben bag hendes så hun selv skubber sig frem, et lille puf på hoften så hun triller eller et lille skub til legetøjet så det ikke ligger helt uden for rækkevidde, men så hun stadig skal strække sig. Lidt hjælp er ok. men der er stor forskel på hidsig brok og gråd, brok er ok, men det er gråd ikke. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2013 Jeg tror også der er stor forskel på barnets personlighed. Jeg kan se det ved alle børnene i mødregruppen. Fx er min pige selvstændig - og det har hun garanteret fra mig. For sådan var jeg både da jeg var barn men også nu som voksen. Hun ligger derfor gerne selv længe. Men jeg forsåger at komme hele vejen rundt. Dvs. udfordrer også hendes sociale side. Det tror jeg er vigtigt. Er barnet lidt mere omklarende og har brug for mere tryghed, er det selvfølgelig vigtigt det bliver mødt, men også (som een skriver) bliver udfordret. Kom ikke rendende med det samme. De lærer hurtigt hvilke lyde de skal bruge for at man kommer rendende. Det er jo vigtigt man lærer sit barn at være selv og at være tryg netop i den situation, ligesom det er vigtigt at ens barn kan interagere med andre mennesker. :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 17, 2013 Tak for jeres svar. Kan fornemme at alt er normalt hvis han vil ligge omkring 10 min selv og derefter gerne vil have opmærksomhed :) Men synes stadig det er svært at vide helt hvad jeg kan gøre for at måske "træne" ham i at det er ok han ligger og leger selv. Jeg har kravlegården stående lige bag ved mig så når jeg sidder ved computeren og arbejder eller står i køkkenet kan han se mig :) Jeg går ikke fra ham i længere tid af gangen og når han bliver utilfreds kommer jeg hen til ham. Men måske har min mand lidt ret i at jeg går for hurtigt hen til ham hvis han brokker sig. Selvfølgelig er han enig i at bliver han rigtig utilfreds eller ked skal han trøstes men at brokker han sig bare lidt kan det måske være fordi han er utålmodig, prøver nye ting men ikke helt kan finde ud af det eller andet. Hvad tænker i? Jeg synes det lyder fornuftigt hvad din mand siger. De må godt brokke sig lidt over tingene, men lyder de ulykkelige og græder er det ikke ok. Herhjemme var Lise IKKE god til at ligge selv i starten. Jeg måtte gå meget rundt med hende på armen og hun skreg så snart jeg lagde hende ned. Da hun begyndte at kunne møve sig lidt frem blev det bedre. Og da hun så kunne kravle ville hun lige pludselig gerne være nede på gulvet alene i lang tid ad gangen! Nu hvor hun kravler, rejser sig op ad ting og går med gåvogn kan hun lege selvstændigt i noglegange 1-2 timer ad gangen! Hun kommer måske lige hen og hilser ind imellem, men så kravler hun videre og finder noget at lege med eller går rundt med sin gåvogn. Så bare fordi de er pylrede og uselvstændige i starten betyder det ikke nødvendigvis de bliver ved med at være sådan. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 17, 2013 Jeg synes det lyder fornuftigt hvad din mand siger. De må godt brokke sig lidt over tingene, men lyder de ulykkelige og græder er det ikke ok. Herhjemme var Lise IKKE god til at ligge selv i starten. Jeg måtte gå meget rundt med hende på armen og hun skreg så snart jeg lagde hende ned. Da hun begyndte at kunne møve sig lidt frem blev det bedre. Og da hun så kunne kravle ville hun lige pludselig gerne være nede på gulvet alene i lang tid ad gangen! Nu hvor hun kravler, rejser sig op ad ting og går med gåvogn kan hun lege selvstændigt i noglegange 1-2 timer ad gangen! Hun kommer måske lige hen og hilser ind imellem, men så kravler hun videre og finder noget at lege med eller går rundt med sin gåvogn. Så bare fordi de er pylrede og uselvstændige i starten betyder det ikke nødvendigvis de bliver ved med at være sådan. Godt at vide :) Har måske også på fornemmelsen at hans omklamring (som er slem i øjeblikket) er pga. 26 ugers tigerspring :blink Håber snart det er overstået Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 19, 2013 Altså jeg mener det er sundt at børn kan underholde sig selv - og rigtig rart for forældrene ;) Det er lidt forskelligt hvor længe Leah gider at ligge, men som regel lader jeg hende ligge så længe hun gider, og så finder vi på ting sammen. Jeg har set udfadet af at forældre ikke giver deres barn lov og ro til at være sig selv. Men ex kæreste' nevø. Der var ALTID en voksen om ham, enten hans forældre eller bedste forældre. Kan huske en gang hvor vi skulle spise sammen med dem hos svigermor og de satte han i skråstolen for at kunne spise. Jeg tror ikke engang der gik 5 min før de tog ham op igen. Han sad og pludrede og så tv, mega cute ;) Men nej, han var jo utilfreds ?!??!!!!! Når men det resultedere jo bare i at da han blev lidt ældre skreg han op i vilden sky når der ikke lige var en der legede med ham, til stor irritation for forlædrene. MEN det havde de jo selv skabt. Men igen så skal de jo heller ikke ligge selv, hvis de ikke hygger sig. Det kan jo ikke siges nok - børn er jo forskellige ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 19, 2013 Milas kan ligge max 1/2-3/4 time før han bliver træt af det. Han brokker sig altid, og jeg har haft svært ved at finde ud af om det var forkert at jeg bare lod ham ligge. Så jeg tog det op med min sp ved sidste besøg. Hun bekræftede mig i at det var det rigtige jeg gjorde, og at jeg kunne prøve at gå hen til ham og snakke lidt med ham, evt hjælpe ham lidt hvis han var langt fra det legetøj han gerne ville have fat i, ikke kunne få sig trillet om på maven osv. Jeg har også hele tiden haft den overbevisning at man gør sit barn en bjørnetjeneste ved at gøre alt for dem, men som førstegangsmor er man tit usikker, så forstår dig godt. Min sp sagde også at deres brok er tegn på frustration, og frustration er noget positivt fordi det er tegn på at barnet er motiveret for noget og har en vilje. Børn der ligger uden og brokker sig, gider for det meste ikke at udforske deres omgivelser, fordi de er vænnet til at alt kommer til dem. Jeg kan tydeligt høre hvornår hans brok, bliver til ked af det hed. Og i den situation, tager jeg ham selvfølgelig op og vi laver noget andet :) Håber du fik noget ud af alt mit sludder ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 19, 2013 Milas kan ligge max 1/2-3/4 time før han bliver træt af det. Han brokker sig altid, og jeg har haft svært ved at finde ud af om det var forkert at jeg bare lod ham ligge. Så jeg tog det op med min sp ved sidste besøg. Hun bekræftede mig i at det var det rigtige jeg gjorde, og at jeg kunne prøve at gå hen til ham og snakke lidt med ham, evt hjælpe ham lidt hvis han var langt fra det legetøj han gerne ville have fat i, ikke kunne få sig trillet om på maven osv. Jeg har også hele tiden haft den overbevisning at man gør sit barn en bjørnetjeneste ved at gøre alt for dem, men som førstegangsmor er man tit usikker, så forstår dig godt. Min sp sagde også at deres brok er tegn på frustration, og frustration er noget positivt fordi det er tegn på at barnet er motiveret for noget og har en vilje. Børn der ligger uden og brokker sig, gider for det meste ikke at udforske deres omgivelser, fordi de er vænnet til at alt kommer til dem. Jeg kan tydeligt høre hvornår hans brok, bliver til ked af det hed. Og i den situation, tager jeg ham selvfølgelig op og vi laver noget andet :) Håber du fik noget ud af alt mit sludder ;) lyder som en rigtig god SP du har - lige efter mit hoved :) og lyder ærlig talt som om du har rigtig godt styr på det til trods for usikkerhed :) - skulderklap til dig. Del dette indlæg Link to post Share on other sites