Har du altid vidst du skulle have børn?

[mille1981]

I rigtig mange år var jeg sikker på at jeg IKKE skulle have børn. Helt sikker.

I de seneste år har tingene dog ændret sig... Jeg vil gerne have børn, dog ikke for enhver pris. Jeg ved ikke om jeg vil gå i gang med inseminering og reagensglas, hvis vi ikke kan lave øko-baby. Måske ændrer jeg mening hvis vi en dag står i situationen, men lige nu ligger det mig fjernt. Hormoner tror jeg dog godt jeg vil kaste mig ud i, hvis det kan hjælpe.

Jeg kan ikke selv sætte fingeren på hvad det er der har gjort at jeg har ændret mening. Måske det faktum at Daniel har 2 fra tidligere, så jeg vil også gerne have en der er helt mit eget?

Har du altid vidst at du ville være mor? Eller er ønsket om et barn kommet snigende med årene ligesom hos mig?

[Dorthe]

Jeg var vel omkring de 21 år, da jeg bestemte mig for at en eller anden dag ville jeg være mor. Var så 25 år da jeg blev det første gang :loveshower For mig der har det bare været naturligt at jeg skulle have børn. At vi så ikke kan blive enig om antalt herhjemme er en anden sag, manden siger to børn og jeg ville gerne have 3. Men er gået med til at vi holder ved dem vi har.

[Beem]

Jeg har altid vist jeg gerne ville have børn, gerne mange og gerne tidligt. Fornuften kom dog ind over og derfor var jeg næsten 24 da Emil kom til verden.

[Guest]

Jeg har altid vidst, at jeg skulle have børn, og jeg tror også, at jeg ubevidst altid har vidst, at jeg ikke selv kunne lave børn. Jeg har nemlig altid sagt, at kunne jeg ikke selv, så havde jeg ingen problemer med at adoptere.

Jeg havde dog en periode i starten af 20´erne, hvor jeg påstod, at jeg aldrig skulle have børn, tror det havde noget at gøre med fyren, som jeg var sammen med den gang, samt at de ubevidste igen fortalte mig, at jeg ikke selv kunne. Men da jeg mødte min mand, blev jeg forbløffende hurtig klar over, at ham ville jeg dele resten af livet med, og at vi skulle blive forældre sammen...

[Banshee]

Fra jeg var 17 til jeg var 24 var jeg fast besluttet på at få et barn - koste hvad det ville..

Da jeg var 24, endte jeg med at sige at jeg ikke ville igennem en masse for at få mit EGET barn - jeg ville gerne adoptere.

I Sommers, var første gang i mit "voksne" liv at jeg tænkte tanken.. "Børn er nok ikke for mig.. Måske vil jeg have et om 5-10 år".

Og nu er jeg gravid med en ups'er - en dejlig en, men bestemt ikke en planlagt en.

[Guest]

Fra jeg var 17 til jeg var 24 var jeg fast besluttet på at få et barn - koste hvad det ville..

Da jeg var 24, endte jeg med at sige at jeg ikke ville igennem en masse for at få mit EGET barn - jeg ville gerne adoptere.

I Sommers, var første gang i mit "voksne" liv at jeg tænkte tanken.. "Børn er nok ikke for mig.. Måske vil jeg have et om 5-10 år".

Og nu er jeg gravid med en ups'er - en dejlig en, men bestemt ikke en planlagt en.

ej det er jo lidt en succes historie, at det kan lade sig gøre, også selvom man tror at det løb er kørt :)

[micro]

Nej. Da jeg var teenager, var jeg sikker på at jeg ikke skulle have børn.

Da jeg blev lidt ældre tænkte jeg, at jeg ikke selv ville sætte børn i verden, når der var så mange børn i verden, der trænger til forældre. Jeg overvejede ikke dengang, hvor svært det er at få lov at adoptere, eller andet praktisk, det var bare det der med at hjælpe de børn der allerede var sat i verden istedet for at lave flere.

I 20'erne begyndte jeg lege med tanken om børn og fandt også ud af, at det skulle jeg have inden jeg blev 30, men sådan blev det ikke. Det var først da jeg brød med min forlovede gennem 7 år og mødte min mand, at jeg følte at nu var det det rigtige at gøre og således blev jeg altså 32 inden jeg fik mit første barn. Og da jeg var 30-31 år sagde jeg faktisk til min mand, som jeg da havde været kæreste med i 2-3 år, at nu ville jeg snart have børn og helst med ham, men at jeg ville giftes først og hvis han ikke havde samme ønsker, måtte jeg finde en anden. Jeg håbede nu ikke det blev nødvendigt, men ønsket om at få børn inden jeg blev for gammel, blev meget stort og det var det vigtigste - heldigvis var han enig! :loveshower

[Miss_matilde]

Jeg har glædet mig til at skulle være Mor - lige siden jeg var barn....

MEN :( Det er jo ikke så lige til..

[Banshee]

ej det er jo lidt en succes historie, at det kan lade sig gøre, også selvom man tror at det løb er kørt :)

Ja.. Hvis det her lykkedes, så er det virkelig et lille mirakel :kuller Kan stadigvæk ikke forstå at det trods alt skulle ske for MIG... :yiepie

[kejzer]

NOPE jeg har været antibørn i mange år - ændrede sig så til 1 barn, så til 2 og nu efter træls graviditet så nøjes vi med én :)

[Peter Plys]

har altid vist jeg skulle have børn

men har ellers altid sagt kun 2 men har i dag 4 stk og er bonus mor til 2

[TiaK]

Jeg har altid vidst jeg ville have børn. Og jeg har altid sagt jeg ikke vil være gammel-mor = være færdig med at få børn inden jeg blev 30 år. Dog lever livet nogle gang sig selv uden man kan styre det (og heldigvis for det!) så jeg nåede at blive 28 år inden jeg rigtig følte mig klar til at få et barn, og så når jeg at fylde 29 år inden jeg føder. Og da jeg minimum vil have 2 børn, så når jeg nok ikke liiiige at blive færdig med at føde inden jeg fylder rund. Men det er nu også okay.

Tror også jeg ville være gået fra min kæreste, hvis han ikke ville have børn - det er en ting jeg ikke vil snyde mig selv for.

[dhg]

Jeg har altid vist at jeg gerne ville have børn.

[Prinsessemor]

Jeg har også altid vidst jeg skulle være mor, har været skruk siden jeg var ca 21-22 år men skæbnen ville jeg først fik barn da jeg var 29 (næsten 30)

[Abelka]

Ja!

Og har altid været villig til at gøre næsten hvad som helst for at få dem.

[Roskildepigen]

Har altid sagt jeg skulle have 3 børn - men efter det første og jeg ved hvor hårdt arbejde det er + hvor dyrt det er. Så er vi stoppet ved 2 børn og skal ikke have flere.

Men gik jeg hjemme og havde masser af penge, så fik jeg flere :)

[Guest Lillepigen]

JA! Jeg har altid drømt om en stor børneflok, har to nu, og er i starten af tyverne, så håber at få et par mere :loveshower

[Glowin]

Ja.. jeg har ALTID vidst jeg ville have børn :)

[Guest LilleMig]

Ja det har jeg :)

Og jeg har hele tiden sagt jeg ville ha 3, at man så stadig er skruk efter nummer 3- tja den havde jeg ikke lige set komme :blush

[Stbaby]

Jeg har vidst siden jeg var lille pige (vel omkring de 10 år) at jeg skulle have børn :)

Det skulle være en dreng (der skulle hedde Kim) og en pige (der skulle hedde Lærke) - og selvfølgelig i den rækkefølge ;)

Da jeg flyttede sammen med min første rigtige kæreste som 18-årig sagde jeg at jeg ville have børn... vi fik en kat ;)

Tog så 10 vilde år på alle måder før jeg faldt en smule til ro og fik første barn i et 'panikanfald'. Manden var ikke rigtig men jeg var bange for at jeg aldrig ville få børn hvis jeg gik fra ham.

Er dog glad for min Xander selvom jeg ikke er sammen med hans far mere :)

Mødte min mand på nettet, chattede en uge og mødtes så. Efter under to uger havde vi mødt hinandens børn og familier (og vi havde begge haft kærester som aldrig blev nævnt for børn og familie) men vi vidste at det skulle være os.

Ingen af os har følt sådan for en anden som vi gør for hinanden (og han har endda været sammen med ungernes mor i 12 år). Vi havde kun kendt hinanden en lille uge før jeg meddelte at jeg ville have flere børn - og det ville han også :)

Han har altid ønsket 3 børn og jeg 2, men vi endte med han fik 4 og jeg fik 3 (og i alt er det 5 - sjovt regnestykke) da vi valgte at Linus ikke skulle være 'enebarn' når de tre store var hos deres andre forældre.

Jeg nyder alle vores unger - selvom det da kan være hårdt med så mange på en gang.

[Jeanette]

Jeg har altid vidst, at jeg ville have børn. Og gerne 3 :loveshower

[Gantzel21]

Jeg har altid gerne ville være mor og gerne til 2 stk.

Da jeg mødte min mand som 19 årig var det også et af de første emner vi vendte og utroligt nok havde han ønsket børn så længe han kunne huske.

Desværre så gik der 7 år fra vi mødtes til vi fik trunten, men det var mere fordi vi gerne ville have alt det praktiske ordnet først - bolig, job, uddannelse etc.

Om vi så får nummer 2 - ja det vil tiden vise. Vil enormt gerne, men ikke for enhver pris.

[Sandie]

Jeg tror ikke jeg har tænkt så meget over om jeg skulle have børn eller ej.. eller det har jeg bare set som et selvfølge at jeg skulle have 3 børn (har 2 søskende) det var jo det der er "normalt" I mine teenage år tænkte jeg ikke så meget over det.. hyggede mig bare ;) Da jeg fandt min mand fandt jeg også hurtig ud af at ham skulle jeg leve med resten af livet. Skulle da nok også have børn men ude i fremtiden... Han var 5 år ældre og var skruk sådan rimelig tidligt i forhold til min alder, så jeg lod ham vente.. efter et par år droppede vi p-piller for så bare lad det ske når det.. men år gik og ingen graviditet og her begyndte jeg virkelig at blive skruk for tanken om vi måske ikke kunne få satte tankerne igang...

Og da først PCOS erklæringen kom satte vi alt ind på hjemmerul (og metformin) var så klar til at få børn der :)

Nu er jeg skruk igen.. men er desværre kommet til at forelske mig i mig selv og hvordan man kan have det så nu fokusere jeg lidt mere på mig selv og så må barn 2 vente lidt mere..

[sala]

Ja, jeg har altid vidst jeg ville have børn. Har hele tiden troet at jeg ville have 2 børn, men kan mærke at jeg ikke er færdig efter nr. 2, så mon ikke det bliver til 1 mere.

Kram

Rikke

[Annaperenna]

Årja, jeg har været skruk siden jeg var 15 :) Og jeg var klar til at begynde babymaking med Axel da vi havde været kærester i 6 mdr.. Det er den første kæreste hvor jeg har tænkt, HAM HER og det skal bare være NU! Vi nåede dog at være kærester i lidt over 1 år før jeg blev gravid og det var ikke planlagt, vi var slet ikke igang :)