En uskyldig flirt...

[TiaK]

Bliver altså lige nødt til at dele det med jer herinde, da jeg ikke har nogen at dele min lykke med!

I fredags var jeg til firmajulefrokost hvor jeg to gange var ude og danse med en nyere kollega fra en anden gruppe. Vi flirtede lidt/dansede tæt og jeg NØD det! Hold op hvor var det bare fantastisk at føle sig lækker og attraktiv! :bunny

Der var absolut intet dybere i flirten - vi er begge lykkelig gift og har børn og jeg har ingen ønsker om at gå fra min mand og jeg har derfor heller ikke dårlig samvittighed over flirten. Men hvor er det bare vildt hvor meget den stadig fylder i mig! :loveshower

Hele weekenden nød jeg så meget den følelse han havde givet mig - jeg følte mig nærmest nyforelsket og kunne ikke lade være med at smile hele tiden. Og det samme er faktisk gældende for hele ugen - der har ikke været mere flirt selvom vi har arbejdet sammen stort set hver dag - men den ligger lige under overfladen og jeg synes det er så fedt! Jeg har ikke lyst til selve flirten ej heller at have en affære, men tanken om at det er tilgængeligt pirrer mig helt vildt!

Nogen andre der har prøvet det samme?

[Guest]

Ja det har jeg :) Jeg har hellere ikke haft lyst til en affære, men det er dejligt at vide at der er andre der finder en tiltrækkende ;)

[Camillat]

Jeg har ikke proevet det, mens jeg har vaeret i mit forhold til M, men i et tidligere forhold, hvor jeg havde en ligende flirt - det noed jeg faktisk ogsaa, og vidste jo, at der ikke laa mere i det, saa det gav mig bare den "rus" og var ikke noget at have daarlig samvittighed over :)

[Guest]

det der jo er skønt, er jo at du bliver bekræftiget - ikke at du ikke gør det hjemme. Men det giver jo lidt selvtillid at vide, at andre også synes en er interssant ,

Jeg har ikke prøvet det sådan med den samme i længere perioder, men jo jeg flirter også, når jeg en gang i mellem er i byen, og det booster jo også parforholdet hjemme, fordi man føler sig mere attraktiv :) - så nyd du bare løs :)

[MLM]

Nej for jeg flirter ikke, det har jeg ikke behov for

Jeg ser det desværre ikke som uskyldig når den næste flirt ligger under overfladen.

Men er da flad på dine vegne hvis det giver dig noget, ved din mand det godt?

[Myliona]

Hm, nejj sådan der kan jeg ikke sætte mig ind i det.

Men har ikke været i byen i mange år også var jeg til en julefrokost her i december.. Jeg har aldrig følt mig somen køn pige, og det gav bestemt min selvtillid et boost, at flere mænd kom hen og talte til mig, og flere sagde jeg var pæn!

Så kan godt følge den med, at det er rart at vide at andre finder en tiltrækkende - På en eller anden måde, var det også rart at tænke at hvis jeg skulle blive alene, så var det nok ikke for altid :P

Men jeg ville ikke kunne dyrke en flirt.. Ville på en eller anden måde føle mig utro, hvis jeg gik og tænkte sådan om en anden, og jeg ville også tænke at det måtte være fordi der var nogle behov derhjemme der ikke blev stillet.

[Maustique]

Jeg nok af den gamle skole, der synes det er over grænsen... Jeg kunne ikke finde på at decideret flirte med en mandlig kollega eller danse tæt - og jeg ville også være ked af det, hvis min mand gjorde det, især hvis han stadig tænkte over det og kunne mærke flirten en uge efter. Også selvom han ikke havde tænkt sig at forlade mig eller gå i seng med hende.

Det handler selvfølgelig om, hvor man har aftalt at grænserne går i sit ægteskab, men min erfaring (både personlig og fra andre) er bare, at selv en meget uskyldig flirt kan udvikle sig henover tid selvom det aldrig var meningen.

Derudover ville jeg frygte at en del af respekten for mig mellem mine øvrige kollegaer ville falde, hvis de så mig på den måde med en mandlig kollega til en julefrokost, når de vidste jeg var gift... Sådan ville det ihvertfald være i den arbejdskultur jeg er i...

[Dorita]

Jeg forstår dig så godt, hvor er det dejligt st høre om din lykke :ballon

Efter man har født, kroppen har forandret sig og der ikke så ofte er tid til at gøre det store ud sf sig selv, har man ind i mellem brug for et selvtillidsboost. Selvfølge synes manden stadig man er lækker, men har jo brugt din krop på at give ham det ultimative. Men det er da bare så fedt at der også er andre der synes det. Tillykke med det :glad

[Klitgaard1990]

Jeg kan godt forstå dig.. Når man har fået børn osv har man (jeg har ihvertfald) brug for at føle sig attraktiv..

Min kæreste siger dagligt at jeg er dejlig, lækker, smuk osv, men jeg føler lidt ala 'jamen det SKAL han jo sige'.. Hvorimod hvis jeg får det at vide af andre får jeg lige styrket min selvtillid (hvilket der heller ikke er for meget af).. Og man kan leve længe på sådan nogle øjeblikke..

Jeg synes ikke selv at jeg flirter med andre end kæresten, men det vil andre måske mene..

Men hvis kæresten synes jeg går over stregen (f.eks når han læser mine sms'er og falder over en samtale hvor han synes jeg lyder flirtende) så konfronterer han mig og så kan jeg forklare mig og berolige ham.. For det er jo trods alt ham jeg har fået børn med og vågner op med hver dag :)

Så nyd den flirt der var og sol dig i bekræftigelsen.. :D

[Susanne]

Jeg har også prøvet det. Ikke mens jeg var sammen med Søren, men mens jeg var sammen med min eks. Det betød intet, men det var så fedt, at vide andre også fandt en tiltrækkende. Og det giver altså noget til parforholdet også ;)

Jeg synes slet ikke der er noget utroskab over det - for mig handler det om at få et selvtillidsboost og det har intet at gøre med om man 'mangler' noget derhjemme. Man er jo ikke i tvivl om at ens partner finder en tiltrækkende (eller i hvert fald gjorde engang), men det er så skøn en følelse at vide andre også gør det. Så har jeg også noget selvtillid at give i mit parforhold, for så bliver man lige mindet om, at man har noget at bidrage med ;)

[TiaK]

Ja det har jeg :) Jeg har hellere ikke haft lyst til en affære, men det er dejligt at vide at der er andre der finder en tiltrækkende ;)

Jeg har ikke proevet det, mens jeg har vaeret i mit forhold til M, men i et tidligere forhold, hvor jeg havde en ligende flirt - det noed jeg faktisk ogsaa, og vidste jo, at der ikke laa mere i det, saa det gav mig bare den "rus" og var ikke noget at have daarlig samvittighed over :)

det der jo er skønt, er jo at du bliver bekræftiget - ikke at du ikke gør det hjemme. Men det giver jo lidt selvtillid at vide, at andre også synes en er interssant ,

Jeg har ikke prøvet det sådan med den samme i længere perioder, men jo jeg flirter også, når jeg en gang i mellem er i byen, og det booster jo også parforholdet hjemme, fordi man føler sig mere attraktiv :) - så nyd du bare løs :)

Jeg forstår dig så godt, hvor er det dejligt st høre om din lykke :ballon

Efter man har født, kroppen har forandret sig og der ikke så ofte er tid til at gøre det store ud sf sig selv, har man ind i mellem brug for et selvtillidsboost. Selvfølge synes manden stadig man er lækker, men har jo brugt din krop på at give ham det ultimative. Men det er da bare så fedt at der også er andre der synes det. Tillykke med det :glad

Jeg kan godt forstå dig.. Når man har fået børn osv har man (jeg har ihvertfald) brug for at føle sig attraktiv..

Min kæreste siger dagligt at jeg er dejlig, lækker, smuk osv, men jeg føler lidt ala 'jamen det SKAL han jo sige'.. Hvorimod hvis jeg får det at vide af andre får jeg lige styrket min selvtillid (hvilket der heller ikke er for meget af).. Og man kan leve længe på sådan nogle øjeblikke..

Jeg synes ikke selv at jeg flirter med andre end kæresten, men det vil andre måske mene..

Men hvis kæresten synes jeg går over stregen (f.eks når han læser mine sms'er og falder over en samtale hvor han synes jeg lyder flirtende) så konfronterer han mig og så kan jeg forklare mig og berolige ham.. For det er jo trods alt ham jeg har fået børn med og vågner op med hver dag :)

Så nyd den flirt der var og sol dig i bekræftigelsen.. :D

Jeg har også prøvet det. Ikke mens jeg var sammen med Søren, men mens jeg var sammen med min eks. Det betød intet, men det var så fedt, at vide andre også fandt en tiltrækkende. Og det giver altså noget til parforholdet også ;)

Jeg synes slet ikke der er noget utroskab over det - for mig handler det om at få et selvtillidsboost og det har intet at gøre med om man 'mangler' noget derhjemme. Man er jo ikke i tvivl om at ens partner finder en tiltrækkende (eller i hvert fald gjorde engang), men det er så skøn en følelse at vide andre også gør det. Så har jeg også noget selvtillid at give i mit parforhold, for så bliver man lige mindet om, at man har noget at bidrage med ;)

Tak for jeres beskeder :loveshower

Og ja, det er bare SÅ rart at blive bekræftet i man er attraktiv og der KUNNE ske mere hvis man havde lyst. Jeg ser det nemlig heller ikke som utroskab, da jeg på ingen måde har været fristet af at kysse med ham - jeg har bare stornydt den opmærksomhed han gav mig.

Og det giver nemlig noget godt for parforholdet!

Vanni, det er ikke gennem en længere periode, det er kun til julefrokosten hvor vi dansede - her ugen efter har der ikke været nogen flirt, og det ønsker jeg heller ikke.

[TiaK]

Nej for jeg flirter ikke, det har jeg ikke behov for

Jeg ser det desværre ikke som uskyldig når den næste flirt ligger under overfladen.

Men er da flad på dine vegne hvis det giver dig noget, ved din mand det godt?

Min mand og jeg har en aftale om vi godt må flirte. Det er dog sjældent noget jeg gør og har derfor heller ikke et behov for det. Det er normal ikke noget jeg opsøger, men det kom ligesom helt af sig selv i fredags :)

Jeg ser heller ikke en flirt som uskyldig hvis den fortsætter, for så tror jeg på den vil komme til at udvikle sig før eller siden. Derfor har jeg hel bevidst ikke ført den videre og om der ligger noget under overfladen kan lige så godt være noget jeg bilder mig selv ind - for der har ikke været nogle reelle tegn på han gerne vil føre den videre.

Men den har helt sikkert givet mig noget - og jeg har nydt det :loveshower

[TiaK]

Hm, nejj sådan der kan jeg ikke sætte mig ind i det.

Men har ikke været i byen i mange år også var jeg til en julefrokost her i december.. Jeg har aldrig følt mig somen køn pige, og det gav bestemt min selvtillid et boost, at flere mænd kom hen og talte til mig, og flere sagde jeg var pæn!

Så kan godt følge den med, at det er rart at vide at andre finder en tiltrækkende - På en eller anden måde, var det også rart at tænke at hvis jeg skulle blive alene, så var det nok ikke for altid :P

Men jeg ville ikke kunne dyrke en flirt.. Ville på en eller anden måde føle mig utro, hvis jeg gik og tænkte sådan om en anden, og jeg ville også tænke at det måtte være fordi der var nogle behov derhjemme der ikke blev stillet.

Som skrevet ovenfor så har der ikke været mere flirt end det, der var til julefrokosten. Og nu hvor jeg tænker mig om, så er det mere den følelse han gav mig jeg har "dyrket". Han er en type der er meget anderledes end hvad jeg normal har faldet for og det er ikke HAM jeg har tænkt på, men det han gav mig. Giver det mening?

[Myliona]

Som skrevet ovenfor så har der ikke været mere flirt end det, der var til julefrokosten. Og nu hvor jeg tænker mig om, så er det mere den følelse han gav mig jeg har "dyrket". Han er en type der er meget anderledes end hvad jeg normal har faldet for og det er ikke HAM jeg har tænkt på, men det han gav mig. Giver det mening?

Jo, det giver mening.. Tror måske, efter at have læst dine besvarelser nu, at jeg forstår og egentlig tror det er lidt det samme jeg "prøvede".. Altså, det der med at man mere tænker "hvor er det fedt der er ANDRE der gider have mig, og ikke kun min kæreste som "skal" have mig fordi vi har barn sammen"-agtigt ;)

Og den følelse synes jeg bestemt også er rar :) Og jeg går da også og gemmer lidt på selve følelsen.. :)

[TiaK]

Jeg nok af den gamle skole, der synes det er over grænsen... Jeg kunne ikke finde på at decideret flirte med en mandlig kollega eller danse tæt - og jeg ville også være ked af det, hvis min mand gjorde det, især hvis han stadig tænkte over det og kunne mærke flirten en uge efter. Også selvom han ikke havde tænkt sig at forlade mig eller gå i seng med hende.

Det handler selvfølgelig om, hvor man har aftalt at grænserne går i sit ægteskab, men min erfaring (både personlig og fra andre) er bare, at selv en meget uskyldig flirt kan udvikle sig henover tid selvom det aldrig var meningen.

Derudover ville jeg frygte at en del af respekten for mig mellem mine øvrige kollegaer ville falde, hvis de så mig på den måde med en mandlig kollega til en julefrokost, når de vidste jeg var gift... Sådan ville det ihvertfald være i den arbejdskultur jeg er i...

Vi har en aftale om vi gerne må flirte, så når det kun handler om at danse tæt, så min mand også gerne gøre det med andre.

Jeg er også meget påpasselig med at flirten ikke skal udvikle sig, da jeg også tror på den ikke kan blive ved med at være uskyldig.

Mht job, så overvejede jeg også kort hvad de andre vil tænke men hvis der var nogle der så os (det var en ret stor julefrokost, så der var mange jeg ikke kendte) så er jeg ret sikker på de bare smilede og ville være lidt ekstra opmærksomme på sladder efterfølgende. :P Da der ikke har været det er jeg helt overbevist om ingen har tænkt nogle negative tanker :)

[Faith_2012]

Altså når dig og din ægtemand har en aftale om, at det er helt OK- så synes jeg da egentlig bare det er dejligt, at du føler dig lidt genoplivet :)

- Sådan helt personligt, ville jeg aldrig danse med en anden mand eller flirte- og jeg ville også blive ked af det hvis min mand gjorde det samme med andre kvinder... MEN vi er nemlig også helt enige om, at det er der ingen af os der ville have det godt med :) Og det er jo det vigtigste :)

[Frøen]

Eeelsker at flirte og herhjemme deler vi gerne hinandens oplevelser naar nogen har flirtet med os ex "I dag blev jeg floejtet efter" o.l I min venindekreds kalder vi det "bekraeftelsesfyre" dem der der faar en til at foele sig bekraftet uden der er mere I det. Vores regel er "nok se men ikke roere" (danse er ok ogsaa udfordrende men ikke kys og kaertegn mm)

[MBillen]

Min mand og jeg har også en klar grænse.. Jeg tror jeg ville DØØ hvis jeg vidste at min mand flirtede og dansede tæt, men sådan er alle parforhold og mennesker jo så forskellige :) er nok også lidt dobbelt moralsk for jeg kan jo godt selv lide at blive fløjtet efter og kigget på :P men min mand kigger jo nok også, jeg vil bare helst ikke vide det :D hehe.

[Frøen]

Min mand og jeg har også en klar grænse.. Jeg tror jeg ville DØØ hvis jeg vidste at min mand flirtede og dansede tæt, men sådan er alle parforhold og mennesker jo så forskellige :) er nok også lidt dobbelt moralsk for jeg kan jo godt selv lide at blive fløjtet efter og kigget på :P men min mand kigger jo nok også, jeg vil bare helst ikke vide det :D hehe.

Maaske haenger det ogsaa sammen med at min mand ALDRIG danser - heller ikke med mig (brudevals var foerste og sidste gang er hans yndede motto) og han aldrig laegger maerke til andres flirten eller damer paa gaden han/vi griner faktisk ofte over det er MIG der vender mig om/drejer hovedet/elevatorblik - og ofte udpejer "wow se lige hende der etc." (man maa jo holde oeje med konkurrencen) vi har dog ikke samme smag min mand og jeg???? :)

[FrøkenSkruk]

Personligt synes jeg at det er farligt at begive sig ud i flirteri, for hvad bliver det næste, når den følelse ikke er nok for dig? Det er dejligt at føle sig attraktiv og lækker, men det skal jo gerne komme fra manden. At mærke en fremmeds lange blik er også en god følelse, men at opsøge det aktivt tror jeg ikke er sundt.

[TiaK]

Nu er det ved at være 2½ måned siden flirten og jeg vil derfor gerne lige komme med en update:

Kollegaen og jeg har arbejdet tæt sammen lige siden (3-4 dage i ugen). Der har ikke været skyggen af en flirt, tilgengæld har vi haft det kanonhyggeligt! :yay Vi har et intern chatsystem på arbejde og hvor har jeg bare mange gange siddet og smilet åndsvagt til min skærm fordi vi tager gas på hinanden. Vores forhold er mere blevet et venskab (skriver altid lige godmorgen/god weekend osv) så de dage vi ikke har haft noget fagligt at snakke om har vi alligevel lige skrevet sammen.

Nu er vores opgave ved at være afsluttet og jeg er rigtig ærgelig over jeg ikke skal arbejde tæt sammen med ham mere. Og vi spiser desværre ikke frokost i samme kantine, så vores kontaktflade bliver ret begrænset :(

Jeg har lyst til at blive rigtige venner med ham (både da han er super fin, men også da jeg savner at have nogen i min vennekreds, som forstår hvad jeg arbejder med, for det har jeg ikke nu :() men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal gøre! For selvom min mand udemærket ved jeg har en mandlig kollega jeg gerne vil udvikle et venskab med, så synes jeg ikke det er på sin plads at tage ud og drikke en øl efter fyraften kun os to eller noget i den dur :S Og det er også lidt mærkeligt at skulle invitere hans kone (som jeg ikke har mødt) men hjem til os så vi alle fire kunne ses, når der kun er to af os, der kender hinanden...

Så det ender nok desværre med ikke at blive til mere, hvilket jeg er ærgelig over :( og jeg tror faktisk på han har det på samme måde.

Konklusionen på det hele - en uskyldig flirt, der aldrig blev til mere, hverken med ham eller andre :)

[Guest]

altså jeg tænker, at jeg ville invitere ham og konen ud til en middag (eller en hyggeaften med god mad) sammen med din mand. Sådan for at afslutte det gode samarbejde, og så kan i jo derfra se, om der er mere at udvikle på. Måske konen er ligeså fantastisk og det kunne udvikle sig til at blive en veninde, og din kollega til en kammerat både for dig og din mand.

Hvis ingen tør tage det første skridt, så kommer man jo ingen vejne

[Guest]

altså jeg tænker, at jeg ville invitere ham og konen ud til en middag (eller en hyggeaften med god mad) sammen med din mand. Sådan for at afslutte det gode samarbejde, og så kan i jo derfra se, om der er mere at udvikle på. Måske konen er ligeså fantastisk og det kunne udvikle sig til at blive en veninde, og din kollega til en kammerat både for dig og din mand.

Hvis ingen tør tage det første skridt, så kommer man jo ingen vejne

Jeg kunne ikke være mere enig! :)

[Guest]

og skulle det vise sig at floppe og i bare intet har at snakke om, så er i den erfaring rigere :)

[TiaK]

altså jeg tænker, at jeg ville invitere ham og konen ud til en middag (eller en hyggeaften med god mad) sammen med din mand. Sådan for at afslutte det gode samarbejde, og så kan i jo derfra se, om der er mere at udvikle på. Måske konen er ligeså fantastisk og det kunne udvikle sig til at blive en veninde, og din kollega til en kammerat både for dig og din mand.

Hvis ingen tør tage det første skridt, så kommer man jo ingen vejne

Jeg kunne ikke være mere enig! :)

og skulle det vise sig at floppe og i bare intet har at snakke om, så er i den erfaring rigere :)

I får det til at lyde så let ;)

Jeg synes det er MEGA grænseoverskridende at skulle invitere ham og konen (og deres to børn?) hjem til os, når vi aldrig har set hinanden udenfor jobbet.

Selvom jeg tror på han også synes det er ærgerligt vi ikke skal arbejde sammen længere, så aner jeg jo ikke om han ligger så meget i det som jeg gør. Han er måske bare mere venskabelig generelt overfor sine kollegaer? Jeg har endnu ikke taget mig sammen til at tilføje ham på facebook...