Et debatindlæg fra Politiken om at være mor ;)

[MissingLink]

Altså de kære børn gør jo ikke som man syntes de skal eller på de tidspunkter hvor de f.eks. plejer at sove, vil de ikke sove og der røg ens planlægning så :)

Nej, men sådan er det vel for de fleste? :) Men jeg tror nogle af os, har børn der har problemer der rækker lidt ud over det ;) Os der har børn med specielle behov- eller handicap om man vil, tror jeg udfordringerne rækker lidt længere. Det tror jeg ikke man kan forberede sig på- eller jeg kunne i hvert fald ikke. Men selvom jeg synes det er hårdt, elsker jeg ikke mine børn mindre, og det tror jeg faktisk heller ikke de har fornemmelse af :biglove

[MissingLink]

Jeg syntes helt ærligt den artikel er totalt skræmmekampagne !

Fair nok :) Jeg tror det afhænger af læseren :)

[Guest]

Jeg syntes helt ærligt den artikel er totalt skræmmekampagne !

Jeg syntes også den giver et noget pessimistisk indblik i fremtiden for nybagte mødre. Hvis jeg havde læst den artikkel indenfor de første 14 dage efter fødslen var jeg brudt tudende sammen og tænkt "Jeg klarer det ALDRIG" - tror for mig den havde gjort mere skade end gavn! .

[Annaperenna]

Ja jeg er enig...!

[Pumpkins]

Jeg er også enig i, at den nok skader nybagte mødre mere end den gavner. Selvfølgelig er det rart at vide at man ikke er den eneste, der tænker "ej, hvor ville jeg bare gerne kunne xxxxx i dag, men jeg har jo babyen", men at få at vide, at det er hårdt med hårdt på, det tror jeg ikke virker opmuntrende.

Og så synes jeg ærligt talt at det er blevet lidt for populært at brokke sig og sige "se, hvor er det synd for mig!" Hvad havde hun regnet med?

[MLM]

Jeg syntes så det er synd hvis ny bagte mødre føler at sådan en artikel kan skade og tage pusten fra dem.

Den her artikel er jo bare en i mængden enten om det uromantiske eller den romantiske opfattelse af at få børn.

Men syntes det er sådan ved alle valg i livet at man bliver nødt til at sortere i hvad man kan bruge og ikke.

Jeg fik mig et godt grin af artiklen og tænkte, nå sådan har det været for dig, det lyder ikke sjovt. Og mere bliver den ikke brugt til i verden.

[Annaperenna]

Og så synes jeg ærligt talt at det er blevet lidt for populært at brokke sig og sige "se, hvor er det synd for mig!" Hvad havde hun regnet med?

Oh yes, det her med børn er bliver kvindens manddomsprøve hvor hun kan 'prale-brokke' over marathon fødsler, hvor hård ammestart er, hvor lidt søvn hun får - og hvor hårdt det hele er.

[Guest]

Oh yes, det her med børn er bliver kvindens manddomsprøve hvor hun kan 'prale-brokke' over marathon fødsler, hvor hård ammestart er, hvor lidt søvn hun får - og hvor hårdt det hele er.

Altså der syntes jeg så modsat det er helt ok at råbe RØV, for ammestart ER hårdt, for lidt søvn bliver brugt som tortur redskab, har du prøvet en maraton fødsel??? for det satme HÅRDT. Jeg syntes det er fint at man afromatiserer moderskabet. Jeg nyder at være blevet mor men det er da fordi jeg har nogen at råbe RØV sammen med.

Mie er et ok nemt barn, jeg nyder livet som mor, jeg har ikke de store huller i nattesøvnen som mange andre oplever, min mand er 100% inde hvor jeg har brug for det (fx nu hvor han lige er kommet hjem 1,5 timer før, fordi jeg skrevet en råb-røv besked) og jeg kan SLET ikke kende mig selv i artiklen, og syntes hun lyder som om hun er forkælet på den måde at hun vitterligt troede hun kunne fortsætte livet som før, og at de der banale mor ting skuffer hende! Jeg tror alle bliver ramt lidt af "hold da op er det virkelig SÅ hårdt" følelser, men de fleste af os med gennemsnits babyer har det jo heldigvis rigtig fint med det, og alting bliver lettere og lettere for hver dag der går. Måske fordi jeg ikke forventede andet end et kolik barn, men det fik jeg ikke, jeg havde satset på ingenting at skulle de 3 første måneder, men det kom jeg til,jeg regnede med at amme 5 gange om natten, men mit barn sov op til 12 timer efter kun 2 måneder. jeg forventede altså mindre end jeg fik. Men det er fordi folk havde fortalt den skinbarlige sandhed om alle udfordringerne, de overdrev ikke og det var altid efterfulgt af "det er en periode", "du kommer igennem det" og "det bliver bedre", altså gav de mig håb. Det tror jeg ærligt er bedre end sådan en overdreven "nu skal jeg være sjov" artikkel.

[Fister]

Jeg syntes helt ærligt den artikel er totalt skræmmekampagne !

Jeg er også enig i, at den nok skader nybagte mødre mere end den gavner. Selvfølgelig er det rart at vide at man ikke er den eneste, der tænker "ej, hvor ville jeg bare gerne kunne xxxxx i dag, men jeg har jo babyen", men at få at vide, at det er hårdt med hårdt på, det tror jeg ikke virker opmuntrende.

Og så synes jeg ærligt talt at det er blevet lidt for populært at brokke sig og sige "se, hvor er det synd for mig!" Hvad havde hun regnet med?

Enig. Jeg synes også at hende debattøren lyder lidt forkælet (altså pre-baby), og som om hun har kørt sig selv op i en spids. Ironi er cool nok, hende her er bare egentlig ikke særligt sjov, syns jeg. Min første tanke var: hvad havde du regnet med? Hvad havde du forestillet dig, da DU valgte at få et barn? Jeg synes nemlig ikke, at der kun er lyserøde mor-historier derude, hvis man gider lytte efter. Jeg synes der er mange nuancer, og man kan både læse bøger om det og gå til fødselsforberedelse for at få lidt mere Info om, hvad man kan forvente. Og så er der en masse der kommer bag på en, og som man selv må finde ud af ift. ens eget barn og egen morrolle...men igen, havde hun forestillet sig, at der blev godt med fritid, eller at baby sov igennem? 90-10% er i hvert fald fuldstændig langt ude synes jeg; men jeg må jo acceptere at det er sådan hun føler det. For det gør hun vel, når hun skriver det...men det lyder som klynkeri på mig. Og hun hjælper vist ingen kommende mødre med sådan et indlæg. På den anden side får hun måske nogen til at vente med at få børn, til de er klar til det, og det er jo så positivt.

Jeg havde været meget mere modtagelig overfor en artikel der f.eks hed "tirsdag med min baby", hvor hun så havde brugt hendes ironi og skarpe tunge til at beskrive, hvordan ungen havde skidt sig igennem to sæt tøj og kaster op på gulvet i fakta, for så er skrige i halvanden time af overtræthed og nægte at være hos andre end moar. Hvor hendes egne sko gik i stykker og en snor viklede sig ind i barnevognens jul og elevatoren til metroen var i stykker. Eller at hele hendes lejlighed var fyldt med mælkepletter og hun ikke havde været i bad i to dage og var overrasket over hvor mange og lange hår hendes ben i virkeligheden kunne producere.

For det ER jo det vi oplever, og det er pisse-irriterende og hårdt og man tuder og snerrer og får ondt i ryggen og i hovedet...og man vil bare på dykkerferie og lukke baby ude på terrassen. Men det ER bare ikke overdrevet synd for os. Det er synd i den forstand, at man har brug for en mor eller en veninde til at give en krammer og en hjælpende hånd (og så er det noget andet hvis man har fået et decideret sygt barn...respekt til jer), men det er hverken livets eller samfundets eller andre kvinders skyld at fødsler er pissehårde eller at baby er møgbesværlige (og møgdejlige, men det er en anden snak).

(Og med en meget provokerende mine (I know) kom jeg til at tænke på, om hun mon nogensinde har haft et krævende job? 'Cause it just ain't that funny all the time....)