Et debatindlæg fra Politiken om at være mor ;)

[Susanne]

90 procent af tiden er det bare ikke fedt at være mor

Er I enige? Er hun for meget?

Jeg synes selv det er befriende ;)

[Myliona]

90 procent af tiden er det bare ikke fedt at være mor

Er I enige? Er hun for meget?

Jeg synes selv det er befriende ;)

Jeg er enig!

Dog synes jeg 90% måske er overdreven.. Men ja.. Det er altså ikke rosenrødt, og "jeg er totalt forelsket i min baby"-hele tiden ;)

[Pumpkins]

Nah, jeg er faktisk ikke enig. Synes ikke jeg kan genkende den med kun 10 % lykke. Jeg vil ikke lyve, når jeg vågner kl 3 om natten med en sulten baby der mosler rundt, kan jeg da godt tænke "åh, fald nu bare i søvn igen", og det er bestemt ikke det fedeste, når man har brug for 5 min., og hun ikke gider skråstol eller legetæppe.

Men langt det meste af tiden er jeg veltilpas i moderrollen.

Jeg savner sjældent livet før Karla, og har det generelt bedst, når jeg er sammen med hende. Det hårdeste ved at være mor er nok, at jeg er så "afhængig" af hende, og har svært ved at være væk fra hende.

[Camillat]

Nah, jeg er faktisk ikke enig. Synes ikke jeg kan genkende den med kun 10 % lykke. Jeg vil ikke lyve, når jeg vågner kl 3 om natten med en sulten baby der mosler rundt, kan jeg da godt tænke "åh, fald nu bare i søvn igen", og det er bestemt ikke det fedeste, når man har brug for 5 min., og hun ikke gider skråstol eller legetæppe.

Men langt det meste af tiden er jeg veltilpas i moderrollen.

Jeg savner sjældent livet før Karla, og har det generelt bedst, når jeg er sammen med hende. Det hårdeste ved at være mor er nok, at jeg er så "afhængig" af hende, og har svært ved at være væk fra hende.

:ditto - udover at jeg saa altid taenker og nogle gange siger: Saa sov da, for fanden! :angry :blush

[Mette A.]

Jeg synes hun er for meget.

Jeg kan nikke genkendende til enkelte ting hun siger (som fx i "kampens hede" at overveje at smide Lise ud af vinduet), men LANGT størstedelen af tiden er jeg bare overlykkelig for at være mor og have fået den skønneste lille pige i gave. Og så har jeg ALDRIG end ikke i et splitsekund fortrudt at være blevet mor. Heller ikke i de der sjældne "kaste hende ud af vinduet" øjeblikke. Det er hårdt ja, og jeg kan nogle gange tude og bande som bare pokker ja, men fortryde? Aldrig!

[Fru SP]

Synes egentligt også det er meget befriende, men jeg læser den også med en stor portion ironi og sat MEGET på spidsen..

% passer næppe på ret mange, men tror da alle (mødre) synes, det var hårdt at føde og svært at være mor engang imellem..

Vi er inde i en helvedes periode og jeg vil ikke sige at jeg fortryder, men føj hvor er det hårdt og jeg tuder og skælder ud (på min mand, der godt lige kan hjælpe mig!!!! Når han ikke lige har ondt i maven eller er sur over at bollerne er blevet lidt for små :rolleyes), men når Edith er vågen og ikke græder er det da det mest fantastiske i verden og jeg glææææder mig til at se hende vokse op :wub

[Guest]

Nah, jeg er faktisk ikke enig. Synes ikke jeg kan genkende den med kun 10 % lykke. Jeg vil ikke lyve, når jeg vågner kl 3 om natten med en sulten baby der mosler rundt, kan jeg da godt tænke "åh, fald nu bare i søvn igen", og det er bestemt ikke det fedeste, når man har brug for 5 min., og hun ikke gider skråstol eller legetæppe.

Men langt det meste af tiden er jeg veltilpas i moderrollen.

Jeg savner sjældent livet før Karla, og har det generelt bedst, når jeg er sammen med hende. Det hårdeste ved at være mor er nok, at jeg er så "afhængig" af hende, og har svært ved at være væk fra hende.

:ditto

Hun er for meget, syntes hun lyder skuffet over nogle ting som jeg personligt har det fint med. Det er pisse hårdt det er jeg enig i og jeg syntes det er ok at råbe FUCK af situationerne og sige at eventyret ikke handler om at få ønsker opfyldt, men om at gå grueligt meget igennem, men thats life.

Tjah syntes faktisk hun lyder en smule forkælet/egoistisk men jeg er jo også bare en af dem der "loge søstre" der "opretholder den hykleriske fortælling om lykken ved at være mor" - men ikke desto mindre er jeg 80 % lykkelig, har aldrig fortrudt (modsat syntes jeg livet giver mere mening nu), havde et hårdt, men fantastisk fødselsforløb, elsker mor klubben eller "logen" - giver hat i at tilsidesætte mine behov i den her periode (det er hårdt og nogle gange har jeg brug for at parkere Mie hos Anders mens jeg bruger en time på mig selv - men det mindste kny og spejlbilledet kan passe sig selv) så enig med den kære debattør er jeg ikke og bliver nok aldrig.

[Solvej99]

Jeg læste den også...

Synes det er fint nok at sætte fokus på at det hele ikke er lyserødt, men personligt har jeg det ikke som hende. Jeg synes oprigtig ikke at der kun er 10 % lykke. Men hvis det er sådan hun har det, så er det jo sådan hun har det. Og det er jo sikkert rart for både hende selv og andre, at det kommer frem i lyset. For det er da et lidt tabubelagt emne.

Da Theo var helt lille og vågen 1000 gange hver nat, der kunne jeg indimellem godt fortryde og råbe lort til verden. Men det har altid skyldtes at jeg bare slet ikke fungerer, når jeg får min søvn :( Når jeg fik sovet syntes jeg jo at han var den dejligste lille dreng.

Så for mig har det værste helt klart været mangel på søvn. Det gør altså noget ved mennesker :unsure

[Fru-Nielsen]

Jeg gad simpelthen ikke læse mere, da jeg var nået halvvejs..

Synes sgu det er set for mange gange før, at kvinder som hende "råber op" på den måde. Så vil jeg hellere læse noget ærligt, end noget hvor hun prøver på at være sjov, ved at bruge nogle smågrove vendinger.

Nu er jeg jo ikke selv mor endnu. Men jeg har da bestemt ikke noget rosenrødt billede i hovedet af moderskab. Tilgengæld synes jeg det ville være underligt, hvis det var alt det negative ved moderskab, man gik og råbte højst med. Det er vel ikke anderledes end med job, hus, parforhold og alle mulige andre aspekter i livet - vi fortæller da om det positive først og fremmest.

[Susanne]

Synes egentligt også det er meget befriende, men jeg læser den også med en stor portion ironi og sat MEGET på spidsen..

% passer næppe på ret mange, men tror da alle (mødre) synes, det var hårdt at føde og svært at være mor engang imellem..

Vi er inde i en helvedes periode og jeg vil ikke sige at jeg fortryder, men føj hvor er det hårdt og jeg tuder og skælder ud (på min mand, der godt lige kan hjælpe mig!!!! Når han ikke lige har ondt i maven eller er sur over at bollerne er blevet lidt for små :rolleyes), men når Edith er vågen og ikke græder er det da det mest fantastiske i verden og jeg glææææder mig til at se hende vokse op :wub

Jeg læser det altså også med en stor portion ironi og ser det mere som et generelt opgør med den rosenrøde forestilling (som altså lever i bedste velgående udenfor BK!) og ikke som konkrete forhold ved moderrollen. Jeg har heller ikke kun været glad 10 pct. af tiden, men der har da været perioder, hvor den fordeling ikke var helt ved siden af...

Jeg har aldrig fortrudt jeg blev mor, men jeg har godt nok haft øjeblikke, hvor jeg ville ønske nogen ville komme og tage hende i 6 timer! Og ja, jeg glæder mig stadig til en aften ude med Søren, som før vi fik Anna - egoistisk eller ej!

[Solvej99]

Jeg læser det altså også med en stor portion ironi og ser det mere som et generelt opgør med den rosenrøde forestilling (som altså lever i bedste velgående udenfor BK!) og ikke som konkrete forhold ved moderrollen. Jeg har heller ikke kun været glad 10 pct. af tiden, men der har da været perioder, hvor den fordeling ikke var helt ved siden af...

Jeg har aldrig fortrudt jeg blev mor, men jeg har godt nok haft øjeblikke, hvor jeg ville ønske nogen ville komme og tage hende i 6 timer! Og ja, jeg glæder mig stadig til en aften ude med Søren, som før vi fik Anna - egoistisk eller ej!

Det forstår jeg sørme godt Susanne! Det er da på ingen måde egoistisk at ønske sig en aleneaften.

Det håber jeg virkelig for jer at I snart kan få. Det er så vigtigt!

[TroldeMor]

Det første halve år med Marlon kunne det måske godt passe lidt på mig..... Jeg havde svært ved at blive mor, og det tog langt tid før jeg var i stand til at forene "Christina" med "Mor", og have det godt med resultatet.

Men det er lidt underligt, for selv om jeg kunne være 100% ked af det og fortryde, og oprigtigt ønske mit gamle liv tilbage, så var de der glimt med 100% lykke også tilstede, og de glimt fik mig gennem den første tid, og gjorde at jeg med min fornuft vidste at Marlon var en dyrebar gave og at jeg ønskede at sætte endnu en baby til verden.

Så jeg vil sige at i starten var jeg både 100% ulykkelig, og 100% lykkelig på samme tid..... Giver det mening?

Efter det første halve år med Marlon, og denne første tid med Charlie har jeg til gengæld været 100% lykkelig, 90 % af tiden....... Jeg har vænnet mig til det, og det er SÅ meget nemmere at få andet barn!! (For mig hvert fald ;) )

De sidste 10 procent af tiden kan være virkelig hårde, for det ER altså også hårdt somme tider, med sådan et par pseudotvillinger! Men jeg fortryder aldrig mere....... Marlon giver mig simpelthen så meget hver eneste dag, og Charlie er jo vidunderlig på den kaosagtige måde :P

Jeg synes det er rart at der somme tider er én der "tør" skrige sine frustrationer ud i virkeligheden........ Hun SKAL jo sætte det på spidsen når hun laver sådan en artikel, for at få opmærksomhed (lidt som med "hvor lagde jeg babyen" ) og jeg er sikker på hun er meget lykkelig for sin lille pige, på trods af alt :)

[Myliona]

Jeg synes tit jeg ser mødre.. Hmm.. Lyve..

Men jeg tror altså det er en forsvarsmekanisme.. Var til et foredrag engang, hvor mottoet var

"Fake it, till you make it" - Og det handlede om at man kunne ændre tankemønster ved at tænke "jeg er lykkelig", selvom det slet ikke passede - og til sidst havde man sagt det så mange gange, at man troede på det..

Det tror jeg rigtig mange mødre gør ;)

Man har jo ikke rigtig noget valg alligevel!

Jeg tror helt sikkert at hun overdriver - meget. Og 90% er virkelig overdreven.

Men, hvor lykkelig var man FØR man blev mor? Det er vel det man skal sammenligne med.. Der gik jeg da ikke rundt, og jublede af lykke hele tiden!

Er jeg lykkelig hele tiden? Nej.

Var jeg lykkelig hele tiden før jeg blev mor? Nej.

Er jeg MERE lykkelig nu? JA.

Er livet hårdere nu? JA.

Jeg har altid forsøgt at fylde mit liv, med ting der giver mening; Så det er ikke som sådan blevet mere meningsfyldt.. Men det er bleve tmere betydningsfuldt!

Det er da pisse hårdt at være mor. Der kommer et "men" efter den sætning altid.. "men også super fantastisk, givende" osv.. Men det gør altså ikke den første del af sætningen mindre eller mere sand ;)

[Susanne]

Det første halve år med Marlon kunne det måske godt passe lidt på mig..... Jeg havde svært ved at blive mor, og det tog langt tid før jeg var i stand til at forene "Christina" med "Mor", og have det godt med resultatet.

Men det er lidt underligt, for selv om jeg kunne være 100% ked af det og fortryde, og oprigtigt ønske mit gamle liv tilbage, så var de der glimt med 100% lykke også tilstede, og de glimt fik mig gennem den første tid, og gjorde at jeg med min fornuft vidste at Marlon var en dyrebar gave og at jeg ønskede at sætte endnu en baby til verden. Så jeg vil sige at i starten var jeg både 100% ulykkelig, og 100% lykkelig på samme tid..... Giver det mening?

Jeg synes det er rart at der somme tider er én der "tør" skrige sine frustrationer ud i virkeligheden........ Hun SKAL jo sætte det på spidsen når hun laver sådan en artikel, for at få opmærksomhed (lidt som med "hvor lagde jeg babyen" ) og jeg er sikker på hun er meget lykkelig for sin lille pige, på trods af alt :)

Det giver helt sikkert mening - jeg havde det lige sådan ;)

Hun skal nemlig sætte det på spidsen og tror helt sikkert hun smører tykt på i forhold til hvordan hun virkelig har det. Og det er også fint, for det sørger jo netop for der bliver fokus på det.

Søren Pind, har lavet et blog-indlæg på Berlingske, hvor han kommenterer debatindlægget fra i går: KLIK

Jeg er på ingen måde Søren Pind-fan (synes det er SÅ træls, når han sidder i Monopolet lørdag formiddag :rolleyes) og hans sammenligning mellem moderen og hustruen anno 1950´erne og så nu er da så ligegyldig og umulig :blink Verden ser anderledes ud nu. Og hvem ved - det kan da faktisk GODT være, at hun synes det var noget lort at være mor ind imellem, men det var så utopisk at sige det højt, at tanken sikkert aldrig strejfede hende. Hun gjorde som Myliona siger - hun fortrængte måske og sagde til sig selv, at hun havde det godt og var lykkelig og så troede hun oprigtigt på det. Men kvinders tavshed om deres forhold til moderrollen for 60 år siden, siger bare INTET om hvordan de følte det indeni.

Det kan selvfølgelig også være, at hun bare var lykkelig og synes det var topdollar at være mor 95% af tiden og nutidens nymødre tage os sammen?! :unsure :P

[Kamillawn]

Jeg synes tit jeg ser mødre.. Hmm.. Lyve..

Men jeg tror altså det er en forsvarsmekanisme.. Var til et foredrag engang, hvor mottoet var

"Fake it, till you make it" - Og det handlede om at man kunne ændre tankemønster ved at tænke "jeg er lykkelig", selvom det slet ikke passede - og til sidst havde man sagt det så mange gange, at man troede på det..

Det tror jeg rigtig mange mødre gør ;)

Man har jo ikke rigtig noget valg alligevel!

Jeg tror helt sikkert at hun overdriver - meget. Og 90% er virkelig overdreven.

Men, hvor lykkelig var man FØR man blev mor? Det er vel det man skal sammenligne med.. Der gik jeg da ikke rundt, og jublede af lykke hele tiden!

Er jeg lykkelig hele tiden? Nej.

Var jeg lykkelig hele tiden før jeg blev mor? Nej.

Er jeg MERE lykkelig nu? JA.

Er livet hårdere nu? JA.

Jeg har altid forsøgt at fylde mit liv, med ting der giver mening; Så det er ikke som sådan blevet mere meningsfyldt.. Men det er bleve tmere betydningsfuldt!

Det er da pisse hårdt at være mor. Der kommer et "men" efter den sætning altid.. "men også super fantastisk, givende" osv.. Men det gør altså ikke den første del af sætningen mindre eller mere sand ;)

Nu mangler jeg altså BK street credit. Synes du beskriver det SÅ godt!!!

[Annaperenna]

Årh gud.. Endnu en Julia Lahme. Tænk at man kan tjene penge på at skilte med at være en dårlig mor. JA DET SAGDE JEG!

Jeg syntes helt ærligt det er helt utroligt at velduddannede, voksne kvinder kan blive overraskede over at man har mindre frihed med et lille barn, at det er hårdt og krævende!

Har i læst Julia Lahme? Jeg syntes det er decideret pinligt at læse om når hun sidder på køkkentrappen og småryger og drikker øl og drømmer sig tilbage til tiden før barn. Hold nu op altså.

Og jeg lyver det ikke bedre end det er; gu er det hårdt nogle gange. Men jeg syntes det er FANTASTISK 90% af tiden! også da jeg fuldammede og ikke kunne gå nogle som helst steder hen uden Carl.

[Lovely Lady]

Tjah... En af mine veninder, der er nybagt mor, sænkede stemmen og var helt skamfuld, da hun fortalte, at hun altså ikke syntes, at det var sjovt at føde, og at hun ikke - trods mange tanker og stort ønske om barnet - havde været helt klar over, hvor hårdt det var at få barn.. Så jeg hilse de indlæg velkomne - hvor overdrevne og poppede de end måtte være;-)

[Annaperenna]

sjovt at føde - nej. fantastisk, vildt, hårdt, life-changing, yes!

og jeg glæder mig til at føde igen trods bristninger og at jeg blev klippet og de brugte 2 timer på at sy mig sammen bagefter.

[Lovely Lady]

sjovt at føde - nej. fantastisk, vildt, hårdt, life-changing, yes!

og jeg glæder mig til at føde igen trods bristninger og at jeg blev klippet og de brugte 2 timer på at sy mig sammen bagefter.

Og stort tillykke med det - men jeg synes sq,det er synd, at min veninde skal skamme sig over, at hun ikke har det ligesådan... Det elsker hun jo ikke barnet mindre af eller bliver en dårlig mor af...:-)

[Guest]

altså jeg læser hendes indlæg som sat på spidsen, som overdrevet, for ligesom at skære ud i pap, at det bare ikke altid er så rosen rødt at være mor og havde fået barn, som det kan blive gjort til i bl.a. film.

Jeg synes også, at det er befriende at læse, at det ikke kun er en dans på roser, fordi jeg selv har så stort et ønske om at blive mor.

Ja selvfølgelig er det ofte omvendt 90 % af tiden lykken, og 10% af tiden pisse hårdt, svært og man kunne ønske sig tilbage.

Men at sige indlægsforfatteren er en dårlig mor, fordi hun vælger at sætte tingene på spidsen, og forsøge at skabe debat om et tabuemne, det synes jeg er temmelig voldsomt.

Hvis ikke man vælger at tage emnet op, så vil det jo forblive tabubelagt, at man nogen gange opdager, at det ikke er lige så rosenrødt at være forældre, som man se i forskellige romantiske film.

[TroldeMor]

Årh gud.. Endnu en Julia Lahme. Tænk at man kan tjene penge på at skilte med at være en dårlig mor. JA DET SAGDE JEG!

Jeg syntes helt ærligt det er helt utroligt at velduddannede, voksne kvinder kan blive overraskede over at man har mindre frihed med et lille barn, at det er hårdt og krævende!

Har i læst Julia Lahme? Jeg syntes det er decideret pinligt at læse om når hun sidder på køkkentrappen og småryger og drikker øl og drømmer sig tilbage til tiden før barn. Hold nu op altså.

Og jeg lyver det ikke bedre end det er; gu er det hårdt nogle gange. Men jeg syntes det er FANTASTISK 90% af tiden! også da jeg fuldammede og ikke kunne gå nogle som helst steder hen uden Carl.

Nu bliver jeg lige lidt nysgerrig :)

Synes du oprigtigt at artikelskriveren er en dårlig mor?

Hvis ja, er det så fordi hun føler som hun gør, eller fordi hun skriver om det?

Eller tænker du at hun også må behandle barnet dårligt når hun har det sådan, og DET gør hende til en dårlig mor?

[MissingLink]

Den ene og den anden krøft, kan vel blive for meget for enhver ;)

Det er hårdt at blive mor, og i mine øjne er det lidt naivt at tro det ikke er. Det må næsten "forventes" IMO. Men, jeg synes også det er som om, at det kommer bag på rigtig mange. F.eks. at rigtig mange børn ikke sover fuldstændig igennem før de er over et år, eller nogle måske endda mere. Og så er der de, der har været så heldige, at have "de nemme børn", der spiser, sover, og opfører sig lige efter bogen. Synes ofte jeg oplever, at det er de mødre, der er så kloge på børn. De ved nøjagtig hvordan man skal gøre (og det gør de jo for så vidt også- med deres EGNE børn) og det synes jeg er belastende.

Har en på fb, der skrev en status i går om, at hun var mere død end levende, fordi ungerne var stået op kl 5:30, men i øvrigt ellers sover fra de bliver lagt. Der kan jeg godt blive lidt "træt". For jo, det er da tidligt, men jeg synes hun er mega heldig, at det åbenbart sker så sjældent, at man laver en opdatering omkring det. De fleste plejer at være med, hvor meget og godt de sovet osv.

Jeg tror man skal se det som ironi, og artiklen virker nok befriende på nogle, og derfor tjener man penge på det ;) 90% af tiden er vel et tal, der ikke betyder så meget. Jeg synes ikke jeg kan sætte procenter på mit liv, eller på følelsen af at være mor. Min følelse af, hvor fedt det er at være mor, sidder i hjertet og sjælen, og er dybt og inderligt. En stor del af min identitet. Omstændigheder gør, at det for os ikke er nemt i hverdagen, og nogle gange har man lyst til en break. 50% af Karos liv, er tilbragt på sygehus. 70-80% af tiden er hun syg. Altså omstændigheder i tal. Men min mor-følelse/mor-rolle er intakt og det vigtigste i mit liv. Mit livs opgave. Det er mit ansvar at gøre det til noget godt, og selvom det er hårdt, vil ingen nok bytte sine børn for noget i verden :loveshower

[Susanne]

Nu bliver jeg lige lidt nysgerrig :)

Synes du artikelskriveren er en dårlig mor?

Det var også min første tanke :unsure

[Guest]

Den ene og den anden krøft, kan vel blive for meget for enhver ;)

Det er hårdt at blive mor, og i mine øjne er det lidt naivt at tro det ikke er. Det må næsten "forventes" IMO. Men, jeg synes også det er som om, at det kommer bag på rigtig mange. F.eks. at rigtig mange børn ikke sover fuldstændig igennem før de er over et år, eller nogle måske endda mere. Og så er der de, der har været så heldige, at have "de nemme børn", der spiser, sover, og opfører sig lige efter bogen. Synes ofte jeg oplever, at det er de mødre, der er så kloge på børn. De ved nøjagtig hvordan man skal gøre (og det gør de jo for så vidt også- med deres EGNE børn) og det synes jeg er belastende.

Har en på fb, der skrev en status i går om, at hun var mere død end levende, fordi ungerne var stået op kl 5:30, men i øvrigt ellers sover fra de bliver lagt. Der kan jeg godt blive lidt "træt". For jo, det er da tidligt, men jeg synes hun er mega heldig, at det åbenbart sker så sjældent, at man laver en opdatering omkring det. De fleste plejer at være med, hvor meget og godt de sovet osv.

Jeg tror man skal se det som ironi, og artiklen virker nok befriende på nogle, og derfor tjener man penge på det ;) 90% af tiden er vel et tal, der ikke betyder så meget. Jeg synes ikke jeg kan sætte procenter på mit liv, eller på følelsen af at være mor. Min følelse af, hvor fedt det er at være mor, sidder i hjertet og sjælen, og er dybt og inderligt. En stor del af min identitet. Omstændigheder gør, at det for os ikke er nemt i hverdagen, og nogle gange har man lyst til en break. 50% af Karos liv, er tilbragt på sygehus. 70-80% af tiden er hun syg. Altså omstændigheder i tal. Men min mor-følelse/mor-rolle er intakt og det vigtigste i mit liv. Mit livs opgave. Det er mit ansvar at gøre det til noget godt, og selvom det er hårdt, vil ingen nok bytte sine børn for noget i verden :loveshower

kan ikke finde synes godt om knappen. Så skriver det i stedet for. Pisse godt indlæg

[TroldeMor]

Det var også min første tanke :unsure

Jeg har lige redigeret lidt mit indlæg, for at tydeliggøre mit spørgsmål :)