Oprettet December 8, 2012 Sidder og ser programmet babyklinikken og tænker "burde man blir ægdonorer?" altså ikke mens vi selv forsøger, men måske hvis vi skal videre i behandling eller efter vi har fået den første til vi vil have den næste. Kunne forstå på programmet at der ikke er mange ægdonorer. Hvad er jeres tanker omkring dette? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 8, 2012 Sidder og ser programmet babyklinikken og tænker "burde man blir ægdonorer?" altså ikke mens vi selv forsøger, men måske hvis vi skal videre i behandling eller efter vi har fået den første til vi vil have den næste. Kunne forstå på programmet at der ikke er mange ægdonorer. Hvad er jeres tanker omkring dette? Jeg sidder netop og ser samme program og overvejer det samme :) Tænker at om 3-4 år når vi har fået 2. barn, så er jeg stadig under 35 år forhåbentlig og så ville der ikke være noget til hindre for mig for at blive ægdoner. Har lige diskuteret det med manden og han synes helt klart jeg skulle gøre det. Han synes jeg har så meget at give verden at der bør være mange flere af mig :P Så det program har da bestemt fået mig til at tænke over det. Tænk at det kan tage så lang tid at få et æg i det offentlige, man bør da helt klart donere til det offentlige hvis man donere. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 8, 2012 Jeg kunne sagtens finde på det hvis det ikke var anonymt da jeg har en veninde der ville kunne få brug for det så for at hjælpe hende til at få et æg så ville jeg gerne men må nok indrømme at 500 kr for alt det man skal igennem for at hjælpe en fremmed det synes jeg ikke lige jeg vil udsætte Mig selv for Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 8, 2012 Jeg synes det er alt for indgribende i min hverdag desværre.. Men havde det IKKE været det, ville jeg gerne... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 10, 2012 Under min behandling var det faktisk meningen at jeg ville have doneret overskydende æg i mit 2. ICSI. Jeg havde skreve papirerne under og alt muligt, men så lavede regeringen loven om sådan at fertilitetsbehandling kom til at koste penge i det offentlige og så lukkede de ned for ægdonation i en periode, da der ikke var afgjort hvem der skulle betale for medicinen/behandlingen m.m. Jeg har plan om at når engang jeg stopper med af amme og vi skal forsøge os med nr2, så kunne jeg godt finde på af gøre det :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 13, 2012 Jeg har tænkt over det, og hver gang må jeg indrømme at selv om jeg frygteligt gerne ville det, så er tanken om at mine gener lever hos nogle jeg ikke kender alt for fjern til mig. Jeg ville ikke kunne lade være med at tænke på, om "mit" barn gik rundt et sted derude, uden at kende mig. Hvis jeg kunne levere en tom skal, som kvinden kunne putte sit eget DNA i, så havde det overhovedet ikke været et problem med mig. Jeg er selv vokset op uden at kende min biologiske far, men har altid haft en mand i mit liv, jeg 100% opfatter som min egen far. Så måske er det der, skoen trykker. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 13, 2012 Jeg har en veninde, der pga. genfejl ikke ønsker at bruge sine egne æg, derfor spurgte hun for efterhånden nogle år siden, om jeg ville overveje at donere æg til hende. Efter en snak med manden og lidt research viste det sig, at det ikke var en mulighed. I DK var det i hvert fald på det tidspunkt heller ikke muligt at lave krydsdonation, dvs. at jeg fx donerede æg, mod at hun til gengæld fik æg fra en anden kvinde. Det bruger man mange steder i udlandet, så "ægbestanden" bliver holdt oppe. Så projektet blev lagt på hylden. Men flere gange har jeg set programmer eller læst artikler om ægdonorer og manglen på samme, og da jeg i foråret 2011 læser en artikel om 3 kvinder, der hver især har været ægdonorer, tager jeg beslutningen. Selv om jeg ikke direkte kan sikre, at min veninden får æg, så kan jeg jo medvirke til at ventetiden afkortes. Derfor retter jeg henvendelse til en privat klinik (det var det mest praktiske i forhold til mit arbejde), og laver en aftale med dem om at donore æg. Efter en række undersøgelser og 2 stimuleringer lykkedes det i sommeren 2011 at donore 16 gode æg, dvs. at 3 par kunne få chancen for at få deres ønske om et barn opfyldt! Jeg havde selvfølgelig fået min mands accept inden, han har også skrevet under på aftalen med klinikken, og jeg havde gjort mig mange overvejelser inden mht., at mine gener måske ville blive til et barn. Men konklusionen blev, at det for mig kun er en "celle", og at jeg tror på, at miljøet betyder mere end generne. Hvis jeg ikke havde kunne være anonym, ville jeg ikke have gjort det. Jeg fik ikke en krone for det og betalte heller ikke for medicinen mv. (så havde jeg heller ikke gjort det, for det er en bekostelig affære!), og selv om jeg havde nogle gener både under og efter forløbet, så overvejer jeg at gøre det igen, når jeg er færdig med at amme. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 22, 2012 Jeg ville ikke kunne... Føler mig lidt egoistisk, men kunne simpelthen ikke leve med at have et barn derude hvis liv jeg ikke kunne deltage i. Jeg ville begynde at kigge efter børn på gaden, der ligner mig... Af samme grund vil min mand heller ikke være sæddonor. Som nævnt tidligere ville jeg gerne have gjort det, hvis det var et "tomt" æg uden gener i - og jeg synes det er forfærdeligt for folk, at de skal vente så længe.... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
.thumb.jpg.7c59ad97db19e2bac31958d8049b520c.jpg)