Hvornår begynder de at gøre noget for at undgå abort?

[tsecret]

Hmm, måske lidt svært at forklare. Men indtil nu (er i uge 10) er der jo ingen der vil gøre noget hvis man bløder og de tror man er ved at miste (andet end evt. at scanne og vurdere om man er ved at miste eller ej). Men hvornår begynder lægerne at tage graviditeten "seriøst" nok til, at man faktisk vil forsøge at forhindre en evt. spontanabort?

Og nej, det er ikke fordi jeg er ved at miste :) Blev bare nysgerrig for hvornår sådan en milepæl mon passeres. Håber i forstår hvad jeg mener :)

[Maustique]

Jeg tror faktisk først de begynder at gøre noget, når der er en chance for, at barnet kan overleve udenfor livmoderen...

Sakset fra Sundhedsguiden.dk. Det betegnes som et embryo frem til udløbet af 22. uge.

Behandling af spontan abort

Behandlingen afhænger af flere ting. Dels om der er tale om et embryo, der stadig er levedygtigt. Symptomerne er nemlig ikke ensbetydende med, at embryonet er dødt. Der kan være tale om en truende abort, hvor embryonet er i live, og livmodermunden ikke har åbnet sig så meget, at aborten er gået igang. Hvis dette er tilfældet, skal kvinden tage stilling til, om hun vil gennemgå graviditeten. Hun var muligvis slet ikke klar over, at hun var gravid, og ønsker måske ikke barnet. Hvis hun vælger at gennemgå graviditeten, er der ikke nogen forholdsregler eller behandling, hun kan følge, for at mindske risikoen for at tabe barnet. Vælger hun ikke at beholde barnet, skal hun have foretaget en provokeret abort .

[Mette]

Et barn kan i dag overleve fra når det er 24 uger og er du ved at abortere/føde der vil der kunne gøres meget for barnet med bla lungemodner osv. Før det er der vist ikke så meget at høre andet end at holde sig i ro hvis man bløder, og det er kun efter 12. Uge det gir mening. Aborterer man før uge 12 så er det højrst sandsynligt fordi der er noget galt med fosteret og det vil kroppen afstøde uanset hvor stille man ligger fik jeg at vide.

[tsecret]

Jeg har nemlig heller ikke fået besked på at ligge stille eller noget.

Så det man måske kan regne med er at efter uge 12 får man måske en sygemelding men ikke så meget andet, mens efter uge 24 vil de kæmpe med indlæggelse osv?

Hmm, det er vel i forvejen to virkelig vigtige milepæle, men så blev de lige endnu lidt vigtigere for mig :)

[Mette]

Jeg har nemlig heller ikke fået besked på at ligge stille eller noget.

Så det man måske kan regne med er at efter uge 12 får man måske en sygemelding men ikke så meget andet, mens efter uge 24 vil de kæmpe med indlæggelse osv?

Hmm, det er vel i forvejen to virkelig vigtige milepæle, men så blev de lige endnu lidt vigtigere for mig :)

Det er nok meget forskelligt hvad man skal gøre... Man skal jo ringe ind til hospitalet hvis man bløder så tager de nok stilling

[Pumpkins]

Min mands kusine gik i begyndende fødsel kort før uge 24. Hun blev indlagt til observation, men de gjorde ikke noget rent medicinsk for at holde barnet inde, så vidt jeg ved. Hun fik at vide, at hvis hun fødte før uge 24, ville de ikke hjælpe barnet, da det så ville være en abort. Hun fødte i uge 26, og der stod de klar til at hjælpe alt hvad de kunne, og den lille pige overlevede uden men.

[Mama Lou]

Jeg havde blødninger fra 9+4 også resten af graviditeten - og indtil jeg nåede uge 24 havde jeg diagnosen truende abort og derefter truende fortidlig fødsel - altså indtil jeg nåede uge 37 :) Var sygemeldt af samme grund - plus pga. kvalme og opkastninger, men lægen har hele tiden understreget, at hvis der var bøvl med kommunen, så var det de diagnoser jeg skulle henvise til.

[MissingLink]

Personligt tror jeg ikke man kan undgå eller gøre så meget for spontan abort. For som de siger, er det naturens måde at udskille et foster der måske ikke ville være levedygtigt. Lyder måske hårdt og kynisk, men jeg tror det "bare" er sådan. Jeg ved ikke hvad man skulle kunne gøre?

Da jeg ventede den store, var jeg sygemeldt ret tidligt pga massiv kvalme, dehydrering osv. Senere (husker ikke præcis uge) fuldtidssygemeldt pga truende for tidlig fødsel. Var indlagt adskillige gange og gik i fødsel i uge 30, som de fik stoppet og var så heldig at gå til uge 36+0.

Ved dern yngste stort set det samme, bortset fra at jeg ikke var dehydreret der. Blev fuldtidssygemeldt i uge 16 pga truende for tidlig fødsel (med 95% chance for at føde inden uge 36) Indlagt uge 19 med målbare veer, der dog ikke påvirkede livmoderhalsen. Indlagt uge 23-24 med målbare veer, der påvirkede LM halsen. Der fik jeg vehæmmende, der lagde dem lidt i bero. Indlagt akut uge 28+6 med kraftige veer, hvor de gav vehæmmendr uden effekt. Hun er født dagen efter uden effekt af lungemodner, fordi den ikke nåede at virke. Men jeg synes egentlig de gør en del for at forhindre fødslen. Jeg tror de gør noget hvor de kan, og hvor det er etisk og sandsynligt at barnet får et værdigt liv- men det er nok en anden diskussion. Da jeg var indlagt uge 23-24 sagde de jeg lå på grænsen, og at man ikke nødvendigvis ville redde vores barn, hvis hun var blev født der. Jeg vil også understrege, at der IKKE er en lovgivningsmæssige grænse for at redde babyer. Der er rigtigt, at det er omkring de 24 uger der er chancer, men hvis barnet bliver født 23+4 og viser livsvilje, vil man de fleste steder forsøge at hjælpe. Det er en individuel vurdering og en debat der var en del oppe for et års tid siden, da min datter blev født.

[Pumpkins]

C's kusine fik livmodermunden syet sammen, så hun ikke fødte for tidigt igen. 3-4 uger før termin fik hun pillet stingene op igen, så hun kunne komme til at føde. Men blev først syet efter de 12 uger. Kan ikke huske præcist hvornår, men hun var omkring 4-5 måneder henne.