jeg har lyst til at fortælle jer noget om mig selv

[melon]

Jeg har jo fortalt jer herinde at jeg for tre år siden fik hjertestop 18 gange, men overlevede og nu har en ICD (pacemaker) som den Anja Andersen har.

Efter min indlæggelse har jeg selvfølgelig været sygemeldt et stykke tid men efter ca 5 mdr startede jeg op med at arbejde og efter 6 mdr på nedsat tid startede jeg på nyt arbeje på fuldtid. Sådan har jeg arbejdet lige siden.

Det er egentlig gået meget godt indtil for 1½ mdr siden hvor jeg en morgen står op og på badeværelset får det rigtig dårligt og kort efter bliver stødt af min pacemaker. Efter at have talt med Rigshospitalet finder jeg ud af at jeg skal sættes op i medicin og at det var reelt nok at den stødte mig. En uge går og jeg får en tur mere :-(.

den 12 december igen om morgenen på toilettet bliver jeg igen dårlig får en meget høj og uregelmæssig puls og bliver meget utilpas og bange. Denne gang varer det meget længe ca 20 min og min mand ringer 112 og ½ time senere er jeg på vej på hospitalet.

Nu er jeg hjemme igen uden forklaring på hvad der sker og det er sindssygt svært at acceptere.

Jeg har aldrig fået en diagnose da de ikke kan finde ud af hvad der forårsagede hjertestoppene i sin tid. Har fået foretager scanninger og biopsier og tests af alt hvad de kan finde på, har ikke for højt blodtryk eller kolesteorol tal.

Nu er jeg så langt nede psykisk at jeg har meget svært ved at gå ud på toilettet uden at blive dårlig. Jeg ved med min fornuft at det må være angstanfald, men jeg kan simpelthen ikke styre det. Det er ligesom at være to personer en der en meget syg og en der er fornuftig og rationel.

Min krop husker noget min fornuft kan skubbe til side.

Jeg er sygemeldt indtil videre hele januar og starter til psykolog den 12 januar, det glæder jeg mig til. Men jeg kan slet ikke fungere normalt mere. Jeg har ellers altid været den stærke og overskudsagtige mor, veninde og søster. Jeg har altid haft gang i mange ting og klaret alt for alle andre. Nu kan jeg ikke engang passe på mig selv.

Jeg havde bare lige brug for at skrive det hele ned og jeg er glad for at du gad læse med.

Jeg tager gerne imod gode råd og kram. Hvis du har nogen erfaringer med angstanfald og des lige vil jeg helt vildt gerne høre hvad du gør for at klare det. Jeg har brug for nogle redskaber til at komme igennem når det løber afsted med mig....

Spørg gerne hvis der er noge du vil vide om mig, der er mange detaljer jeg ikke har fået med.

Kærlig Hilsen Pia

[Guest]

min første tanke er, når jeg læser dit indlæg er, at du måske har overvurderet dig selv med et fuldtidsarbejde. Måske du skal til at forberede dig selv på, at du er nød til at have et 30-35 timers job i stedet for 37 timers.

Derudover så kan jeg godt forstå din irrationelle handlinger og tanker omkring at komme ud på toilettet, for det er jo der det hele er sket. Så en psykolog er jeg også sikker på er en rigtig god ide.

og så får du lige et par :kram :kram :kram :kram med på vejen, for kan slet ikke forstille mig, hvor svært det må være, at man ikke kan få af vide, hvorfor det hele er sket...

[Sandie]

Jeg har desværre ingen gode råd... men masser af kram til dig :kram2 :kram2 :kram2

[Abelka]

kram til dig :kram2

Ikke så underligt at du er påvirket, det ville enhver vist være!

Håber psykologen kan give dig nogle redskaber, desværre ingen gode råd herfra...

:kram

[Dorthe]

Jeg har desværre ingen råd til dig, men du får lige en masse af dem her :kram :kram

[Guest baby2011]

Der er ikke noget at sige til du har det dårligt og er bange, det er en helt almindelig reaktion :( Jeh håber psykologen kan hjælpe dig, for det er da slet ikke til, at holde ud at gå og have det sådan..

Jeg sender dig en masse :kram2 :kram2 og håber du bliver en glad Pia igen..

[Solberg]

:kram :kram :kram :kram

Håber psykologen kan hjælpe dig og du dermed får det mere roligt i dit eget selskab.

[Mor til de skønne]

Kan give en masse kram :kram :kram2 :kram :kram2 :kram :kram2 Håber psykologen kan hjælpe dig, så du ikke skal være angst, men føj hvor må det være hårdt :(

[lukaj]

jeg kender desværre intet til angstanfald og kan ikke hjælpe med gode råd der, men du kan få en masse af dem her :kram2 :kram2 :kram2 puha hvor har du også bare været meget igennem så der er da intet at sige til at du har det som du har, men håber for dig at psykologen kan hjælpe dig

[Beem]

Vil også bare sende en masse kram i din retning

:kram :kram :kram :kram :kram

[MissingLink]

:kram :kram :kram :kram :kram

[Prinsessemor]

Pyha :( lyder somom du har det rigtig skidt fortiden :kram

Har selv en kæmpe angst for at dø fra mine børn så kan næsten forestille mig hvor psykisk hårdt det må være at have en nærdøds oplevelse som din og så oven i købet flere gange :(

Tror virkelig du har brug for psykolog og evt. at tage fat i en læge/ekspert der måske kan fortælle dig /berolige dig lidt mere vedr. din pacemaker, jeg mener, er det ikke 100 % den altid vil støde dit hjerte igang igen hvis det går i stå eller?

ihvertilfælde skal du have et kæmpe kram fra mig :kram

[dhg]

Vil sende dig en masse :kram2 :kram2 :kram2 :kram2

[Miss_matilde]

TAK fordi du delte dette om dig selv...

Du skal vide der ALTID er Knus, kram og opmuntrende tanker herinde fra... :kram2

Kan bestemt godt forstå du er bange... :(

[melon]

Jeg er meget glad for jeres tanker og kram. Det er svært at blive ved at sige til familie og venner at jeg har det dårligt. Idag er det slemt, havde det egentlig ok i weekenden men her var min mand også hjemme, det er mere trygt.

Jeg har lovet mig selv en dag på sofaen, men har sat et bestemt tidspunkt for hvornår jeg skal lave noget praktisk, så jeg ikke går helt i stå. Så kl 11 skal der vaskes tøj og ordnes opvasken fra igår ...

Det hjælper lige at få tankerne ned her.

Det er værst om morgenen når jeg vågner og skal til at stå op, men det er også her alle de slemme anfald med stød m.v. er sket. Jeg har ligesom sommerfugle i maven og en slags panik kommer over mig. Jeg skal virklelig tage mig sammen.

Det kommer så igen med fuld styrke om aftenen.

Kan nogen gange tage mig selv i at blive bange for at sove for tænk hvis det sker der, og jeg ved jo godt med min fornuft at jeg ikke skal ud af den vej, for så bliver jeg da først rigtig syg.

Kærlig Hilsen Pia

[sala]

Først :kram til dig. Det er noget af en omgang at skulle kapere og kan godt forstå hvis det kan fremprovokere angstanfald.

Håber virkelig at psykologen kan hjælpe dig med nogle redskaber så du kan komme igennem det her også.

Mange kram

Rikke

[TroldeMor]

Der er bestemt ikke noget at sige til at du er bange, ovenpå alle de utroligt grimme oplevelser!

Det må ganske simpelt være modbydeligt at have den frygt siddende i kroppen hver dag, og jeg tror virkelig du skal se at komme afsted til en psykolog med det samme...

Det er godt du har en tid allerede!!

Den situation du er i nu, kunne godt gå hen og blive alvorlig (for dit sind), for det er en stor frygt at have så tæt inde på livet, og det kunne godt eskalere, hvis ikke du får snakket med nogen om det... Og får bearbejdet det hele, og får nogle effektive redskaber til at styre dine angst-anfald...

:kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2

Jeg håber alt godt for dig, og hvis der er noget jeg (/vi herinde) kan gøre, så sig endelig til, for jeg er sikker på du vil blive hørt!

Mange tanker og endnu flere :kram fra Christina

[Miss-Mette]

Jeg har "desværre" ingen erfaring med dette emne, så jeg er ikke til megen hjælp, men jeg vil blot give dig en kæmpe krammer, for det lyder virkelig som en vanvittig hård omgang du og familien har været igennem :kram

Jeg håber 2011 bliver et meget bedre år for jer alle!

[Peter Plys]

:kram :kram :kram

til dig kan godt forstå at du har det svært,håber at psykologen kan hjælpe dig

[Guest LilleMig]

Det lyder godt nok som nogle grimme oplevelser du har fået der :(

Jeg har desværre ingen gode råd, men vil da lige give dig en kæmpe krammer med på vejen :kram

[kejzer]

:kram :kram

sikken en omgang du har været igennem..!! Håber at psykologen kan hjælpe dig når du starter hos ham/hende. Det er en god start.

Har du prøvet vejrtrækningsøvelser, når angsten kommer?

:kram

[melon]

:kram :kram

sikken en omgang du har været igennem..!! Håber at psykologen kan hjælpe dig når du starter hos ham/hende. Det er en god start.

Har du prøvet vejrtrækningsøvelser, når angsten kommer?

:kram

Jeg har downloaded et mindfulness program som jeg har brugt, netop med vejrtrækningsøvelser og det hjælper.

Min mand er maler og vi har gået og været bange for at han skulle blive fyret. Igår blev han så spurgt om ikke han ville tage nogle sygedage (fordi der ikke er så meget arbejde, men mester vil ikke fyre ham) så nu har jeg ham hjemme lidt og det er SÅ dejligt. Lige hvad jeg har brug for, så er jeg ikke alene om morgenen med ungerne...

TAK for alle jeres kram og tanker de betyder meget.

kærlig Hilsen Pia

[ki schou]

Sikke en flink chef og hvor er det dejligt, at I kan have lidt tid sammen og hjælpes ad om morgenen med børnene.

Jeg kan godt forstå, at du bliver bange, når du får disse ildebefindende, det er kun naturligt at have den slags frygt.

Men jeg er sikker på, at det ikke betyder noget i det samlede regnestykke, og forhåbentlig kan det hjælpe dig at snakke med en prof om din angst.

Mange tanker og kram i din retning

[melon]

Nu har manden så været til fyraftensmøde igår og jeg var et vrag hele dagen, for det viser sig at firmaet ikke har noget arbejde de næste to mdr. Meeen som det ser ud får han lov til at gå sygemeldt (han har også en vildt dårlig ryg som han har ignoreret fordi han ikke villle miste jobbet) så nu kan han komme igang med behandling og komme i orden. DET er da fantastisk. Han skal ringe til mester her lidt senere, så kryds fingre for at jeg får lov til at have ham hjemme i et godt stykke tid.....

Idag er egentlig en god dag, det er SÅ dejligt ikke at vågne op alene, det betyder helt vildt. Igår havde jeg ligefrem igen lyst til at ungerne kunne tage legekammerater med hjem, det har jeg ikke haft længe og har så haft dårlig samvittighed over at skulle sige nej hele tiden...

kærlig Hilsen Pia

[Miss_matilde]

Nu har manden så været til fyraftensmøde igår og jeg var et vrag hele dagen, for det viser sig at firmaet ikke har noget arbejde de næste to mdr. Meeen som det ser ud får han lov til at gå sygemeldt (han har også en vildt dårlig ryg som han har ignoreret fordi han ikke villle miste jobbet) så nu kan han komme igang med behandling og komme i orden. DET er da fantastisk. Han skal ringe til mester her lidt senere, så kryds fingre for at jeg får lov til at have ham hjemme i et godt stykke tid.....

Idag er egentlig en god dag, det er SÅ dejligt ikke at vågne op alene, det betyder helt vildt. Igår havde jeg ligefrem igen lyst til at ungerne kunne tage legekammerater med hjem, det har jeg ikke haft længe og har så haft dårlig samvittighed over at skulle sige nej hele tiden...

kærlig Hilsen Pia

Åhh Pia - dejligt og høre at du vågnede glad op :)

Tænker på dig..