Barbamama

Solarieforbud for unge under 18 år - hvad synes du? :-)

10 indlæg i dette emne

Ja, jeg så faktisk ikke så meget af debatten, for Mar skulle puttes midt i det hele, men jeg bemærkede at Go' Morgen Danmark havde det oppe at vende, at der måske skulle komme et forbud mod at gå i solarie for unge under 18 år, og så var der noget debat om, om det var en god eller dårlig idé. Og jeg tænkte, at den diskussion kunne vi da også tage herinde :)

Jeg synes umiddelbart, at det virker som en god idé.

Jeg kendte en i mine teenageår, der havde en træls hudsygdom, som blev bedre af at han gik i solarie, så lige for ham ville det jo ikke være et hit, men mon ikke man kunne give noget dispensation så...

Men altså sådan helt generelt synes jeg, at det er en god idé med et solarieforbud for unge under 18. Jeg kan godt forstå bekymringen om, at det måske bliver en lov, der er svær at håndhæve, men om ikke andet så sender det da et signal og det synes jeg ikke, at man skal underkende. Og kunne det redde et par unge fra at få hudkræft og modermærkekræft, så synes jeg at det er en stor gevinst i forhold til det "lille offer", som jeg tænker at det er, at unge ikke må gå i solarie :)

Jeg synes primært, at det er forældres opgave at give deres børn gode solvaner, men jeg tænker at et forbud kan være en god hjælp og støtte i det. Jeg bemærkede da i Go' Morgen Danmark, at der var en ung brun dame, der fortalte at hendes mor ikke brød sig om, at hun tog sol, men at hun gjorde det alligevel... Jeg synes det er meget at forlange at en 14-årig (som jeg mener, at hun var) selv skal kunne overskue konsekvenserne ved solariebrug, men har også forståelse for at hendes mor ikke kan holde hende i snor altid. Så ja, jeg synes et forbud ville være et hit.

Men måske er der nogle af jer kloge piger, der har nogle gode modargumenter? :) Hvad synes I? :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg synes ærligt talt, at det er noget værre hø!

Det er forældrenes opgave, at sætte grænser overfor deres børn og ellers må man sætte ind overfor unge og fortælle om de risici, der nu er forbundet med at gå i solarie. Mine forældre satte hårdt ind overfor solarie og sagde at det ville de ikke have, men alligevel har jeg været i solarie fem gange i hele mit liv. Det siger mig ikke noget mere og har egentlig aldrig gjort det. Dengang jeg begyndte var det jo bare for at være sej, på lige fod med de andre i min omgangskreds, som ligefrem dyrkede det.

I 9. klasse var der en, der ligefrem blev sur over at hun ikke blev kåret som årets poletneger. Altså der bør man nok sætte ind.

Jeg tror ikke på et forbud, da det grangiveligt bare vil skade mere, end det gavner.

Men med et forbud, hvor går grænsen så for dispensation? Er det ved en konstateret hudsygdom eller bare hvis man skal "lade" op inden ferie? Jeg er blandt andet én af dem, der bliver nød til at gå i solarie 2-3 gange om ugen i ca. en måned, før jeg skal på vinterferie, fordi jeg ellers bliver syg af solen og får det virkelig elendigt. Og sådan ved jeg at der er mange, der også har det.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan ikke lige umiddelbart se hva sådan en lov skulle hjælpe unge må heller ikke købe cigaretter før de fylder 18 år men kender da frygtelig mange under 18 der ryger

Jeg synes lidt at vi er på vej hen i mod at der kommer regler og love for alt hvor jeg mener at det må være forældrenes ansvar at holde " styr " på deres børn så er jeg selvfølgelig godt klar over at nogle lader deres børn tage sol i en tidlig alder ( min 11 årige svoger har ofte taget sol ikke om jeg forstår det ) men jeg mener bare ikke at et påbud er vejen frem det er jo heller ikke sundt at ligge og tage sol i haven flere timer om dagen men skal vi så også have en lov om dette ???

Vil lige tilføje at jeg IKKE er tilhænger af solarie ( jeg har en hudsygdom der ikke kan tåle sol ) og mine børn får heller ikke lov at gå i solarie MEN omvendt så bruger de heller ikke solcream da de godt kan tåle solen og jeg mener ikke det skader så længe man ikke "koger" sine børn ( den lille på 3 har en smule på når vi er ved stranden men den store sveder og slår ud hvis han får cream på men han er også så mørk normalt så han bliver ikke skoldet eller mærket af solen )

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Interessant med nogle "mod-bud" allerede :yay

Jeg tror, at vi kan blive enige om, at det er forældrenes ansvar, men jeg tænker, at et forbud kan være en hjælp - om ikke andet, så til de forældre, der ikke magter at sørge for, at deres børn ikke soler sig syge. Thalia, hvorfor tror du et forbud vil skade? :)

Mht. dispensation, så tænker jeg, at det må være en lægelig vurdering fra person til person, om man skal have dispensation. Altså lidt ligesom når du får receptpligtig medicin - det er også ofte med en eller anden form for bivirkninger, men du kan få det, hvis din læge vurderer at fordelene er større end ulemperne. :) Ham, som jeg kendte i mine teenageår fik vist endda sit eget solarie til hjemmebrug, fordi det virkelig var godt mod hans sygdom, men jeg vil ikke gøre mig klog på, hvornår sol er godt og hvornår det er skidt. Det synes jeg at lægerne ville skulle tage stilling til (og ja, det vil så give et øget pres på lægerne dén vej, men omvendt vil det måske give et mindre pres på dem "den anden vej" hvis færre mennesker fik brug for at få tjekket modermærker og færre fik kræft...)

Mht. om det hjælper, så kan jeg sagtens følge, at det ikke er så smart at lave love, som konsekvent vil blive brudt, men jeg synes ikke, at det giver mening, at undlade at lave love, fordi man kender til nogen, der har brudt andre love. Bare fordi man kender mange som ikke tager loven seriøst, så betyder det vel ikke nødvendigvis at en lov ikke vil stoppe andre i adfærden. Det giver heller ikke mening for mig at undlade at lave en lov med argumentet om, hvorvidt man så også skal lave love om alt muligt andet. For mig giver det mening at vurdere hver enkelt adfærd, og dermed synes jeg ikke at det nødvendigvis er en dårlig idé at forbyde solarie, bare fordi det måske ikke ville give mening at forbyde solbadning i haven :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan så se et modargument i forhold til, at jeg tror på, at det er bedre at lave kampagner, der viser unge, at det er usundt. Der mener jeg, at Özlem (fra SF - som var med i debatten på Go' Morgen) mente, at det ene ikke udelukkede det andet. Altså at man godt kunne have både forbud og kampagner. Der er jeg måske lidt usikker på, om det ville skabe forvirring, hvis man både forbyder og samtidig siger "Det er smart at lade være", fordi det måske kunne give indtrykket af, at det er ok, at bryde loven om at man ikke må gå i solarie (altså hvis der blev lavet sådan en lov), men at det bare ikke er smart. Og det synes jeg måske er lidt et skråplan :huh Men hvis man kunne lave både kampagner og forbud, så hælder jeg vist stadig til, at det ville være det bedste :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes, det er noget pladder. Hvordan i alverden har man tænkt sig at håndhæve det? Så må man da hellere sige, at solarier er skidt - og så forbyde det helt og holdent. Det ville jeg dog være ked af, da jeg en sjælden gang virkelig nyyyyyder det - men jeg ville meget bedre kunne forstå det.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Uden at vide om det er realistisk og uden at det som sådan skal være et argument hverken for eller imod, så tænker jeg at man kunne håndhæve det ved at tilføje en sprække til sygesikringsbevis, der hvor man putter mønter ind i solarier. Sådan at det kun vil starte, hvis der er kørt et sygesikringskort igennem af en person, der er gammel nok. Der kan selvfølgelig snydes med det, men "kun" ligesom der kan, hvis børn får ældre til at købe sprut og smøger for sig... Og så kunne man sætte en tidsfrist på med at alle solarier f.eks. skulle have sat det nye system igang senest i åer 20xx (hvad der nu vurderes realistisk), sådan i lighed med at postkasser pludselig skulle være ved vejen istedet for at man have brevsprækker :)

Iøvrigt, hvis man skal tro Özlem, så er der en række lande, som godt kan få det til at fungere. Jeg tror hun nævnte Sverige og Finland blandt andet, men jeg er ikke sikker :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er nok så meget imod solarie, som man overhovedet kan blive.. Det forarger mig virkelig dybt..

Og samtidig er jeg borgerlig, og har svært ved at forlig mig med flere forbud, for jeg mener egentlig det er forældres ansvar.

Solarie er bare desværre ikke noget alle ser problemet i, og det er så der jeg må melde mig i tvivl - men at jeg mest hælder mod IKKE at lovgive på området.

Så jeg må nok være på det hold, der mener at vi skal oplyse i vild og voldsom grad. Der skal flyttes nogle holdninger - ikke kun hos forældrene men også hos børnene/de unge.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg mener helt sikkert, at det er forældrenes ansvar at sige nej, men der er også mange forældre, der ikke magter at tage opgaven eller ikke kan se faren i det. Og så har jeg det fint nok med at lovgivningen træder ind.

Jeg tror lige så meget at det er fordi det er vigtigt at sende et signal til de "dovne" eller uinformerede forældre og unge om at det ikke er ok.

For nyligt sendte tv3 et program med overambitiøse forældre, og der var en far, der sendte sin søn i solarie "fordi det tog han ikke skade af, og man kan jo få kræft af så meget andet" - og de skal altså have et vink med en vognstang. Og det tror jeg lovgivning er det eneste, der kan gøre. Folk har mere respekt for lovgivning end skræmmekampagner.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor stort er problemet??? Altså er der tal på hvor mange unge der går i solarie i så høj grad at det er et problem? De unge piger jeg kender - og jeg kender da en dal piger på de omkring 17-19 år bruger ikke solariet på en sådan måde at jeg tænker "hold da magle hun er jo ekstremt brun" er faktisk i tvivl om de overhovedet bruger det, tror kun de solbader.

Jeg tror ikke på et forbud, jeg tror på kampagner i det her tilfælde. Jeg er ikke kæmpe fan af solarier, men jeg syntes nu de er meget smarte lige op til en ferie, lige før et bryllup eller lignende.

Jeg var selv i solarie før jeg gik i skole, det var før man vidste det man ved i dag. Mine forældre troede (og tror vist stadig) at det var rigtig godt mod forkølelse og hoste, så jeg kan huske jeg fik en historie mens jeg lå der for dengang skulle man jo ligge i 100 år og en madpakke, og jeg kan huske det var irriterende for jeg kunne ikke rigtig høre historien fordi solariet larmede sådan. Den ene gang skadede mig jo nok ikke. Og ellers har jeg (syntes jeg selv) haft et fornuftigt forhold til det at gå solarie - tager en gang i ugen en måned før en ferie, for ellers kan jeg ligge i skyggen hele ferien fordi jeg ellers ligner en krebs. Og som ung tog jeg hen over sommeren et par gange.

Vi er selv de "lykkelige ejere" af et oldfund af et solarie som manden købte på auktion i nok årets største hjerne blødning eller sådan noget :rolleyes - lige nu bliver den mest brugt som rumskib når min nevø er her :lol han har fået lov at få den tændt inden han kravler ind i den, men den er ikke tændt når han er der inde - jeg har sagt det er fordi man får ondt i øjnene :badgirl . Men Manden har brugt den lidt men han er også bare bleg!

Som der er andre der nævner så er det jo heller ikke til at lovgi om alm solbadning.

At faren i det program vælger at lade sit barn tage sol kan jeg ikke løfte et bryn over - det er hans barn, hans valg - jeg er ikke enig i hans valg men vi er forskellige, nogle lader deres barn smage en is når de er under et år, nogle vælger at deres børn skal være veganere, nogle vælger at være ligeglad med sprøjtemidler, kemi i tøj og legetøj m.m. Nogle er ok med at deres barn græder sig i søvn osv. det er heller ikke valg jeg vil træffe, men jeg har ingen ret til at gøre mig til dommer over det, jeg vælger også ting for mit barn andre ikke syntes er godt fx. har jeg valgt ikke at give D-vitaminer de første 3 mdr og jeg er ikke særligt bakterie forskrækket.

Forældre kan muligvis ikke styre deres teenagere så de ikke går i solarie, men det er ikke et samfunds problem i mine øjne.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Please sign in to comment

You will be able to leave a comment after signing in



LOG IND HER