Oprettet November 16, 2012 Jeg har lie brug for at "kaste op" og sende mine frustrationer ud i rummet føler mig ret alene og ynkelig Jeg er gravid for første gang - nu i 26 uge. Jeg har glædet mig så meget til at være gravid og til at få et barn, og nu syntes jeg overhovedet ikke det er sjovt mere. Jeg har indtil nu været forskånet for de mest gængse gravidsymptomer bortset fra 14 dage med kvalme og måske 3 opkastninger i alt i starten, derefter var alt bare fint og havde endnu mere overskud end jeg plejer, sov halvt så meget og følte jeg kunne løbe et marathon. Så kom uge ca 23 og maven sagde BOING og hjernene blev lagt et eller andet sted og jeg kan ikke finde den mere, jeg glemmer alt og har svært ved at samle tankerne som derfor har det med at løbe i negativ retning da jeg absolut hader ikke at have kontrol. Jeg vænner mig i peroder til maven og hofterne kan følge med, men så er det ligesom om maven tager endnu en spurt og så giver det hele sig igen. Lige nu orker jeg ikke at gå mere end ca 40 min (har hund og prøver at komme ud med hende hver dag for at få minimum motion) hvis jeg skal nå hjem uden ondt og udkørt, men glemmer ofte der er en hjemtur lige så lang og får derefter ondt nederst i maven og den bliver helt hård (plukveer???) og nu er mine hofter også begyndt at klage :( så det ender som regelen med at jeg på grådens rand humper hjemad i et meget langsomt tempo og bander min krop langt væk der ikke vil som jeg vil, og hunden der går for hurtigt :( Mine hormoner (tror jeg det er) er løbet helt af banen de sodste 2 ugers tid, jeg har sådan en vrede indeni mig hele tiden der ikke kommer nogen steder fra, jeg har lyst til at snerre af alle fremmede mennesker der går på gaden hvis de går lidt for langsomt/hurtigt/er grimme/larmer/anything Lige nu er jeg der hvor jeg bare har lyst til at blive på sofaen eller i sengen og tude og se tv serier og ikke andet. Jeg har sådan et mentalt billede af mig som bjørn bagerst i en hule rullet besyttende om min mave og knurrer hver gang der er nogen der kommer for tæt på. Min mand syntes det er lidt sjovt/sødt og siger det måtte jo komme på et tidspunkt: "NU er du ligesom jeg havde forestillet mig du ville være som gravid" øh nåh - men det er altså ikke særlig fedt. han siger jeg bare skal lade urkvinden tage over og give mig hen og har tilbudt at finde tøsefilm og købe puslespil eller hvad jeg nu kunne tænke mig til min "hi" tid, og det er jo helt vildt sødt, men jeg føler det er forkert bare at sidde og lave puslespil eller se tv hele dagen? (er gået på barsel) Måske har det også noget at gøre med at vi flytter i hus i starten af Dec. vi bor nu i en lejlighed der er halvt fyldt op med kasser og vi er begge trætte af at være her og kan ikke vente til vi flytter, så tænker jeg måske er lidt på standby indtil da - og at bjørnebilledet måske kommer fordi jeg jo ikke rigtig kan forberede mine babyting/bygge rede fordi vi ikke er flyttet endnu, men at det måske bliver bedre da? måske jeg bare skulle slutte fred og sige indtil vi flytter sumper jeg fred være med det (=1 uge, derefter flyver jeg til DK på ferie i en uges tid og ser min familie og venninder og når jeg kommer hjem skal vi jo flytte næsten med det samme) Er helt vildt bange for denne urkvinde som jeg føler har taget over og føler mig som i eventyrene når et menneske bliver forvandlet til et dyr men bevarer lidt menneskelighed tilbage men det langsomt bliver suget ud af dem til der tilsidst kun er dyret tilbage. Jeg har stadig MIG indeni der fantaserer om alt muligt - gå ud og gøre noget, men kroppen er ligesom fanget og har ikke lyst og når jeg så endelig tænker NU gør jeg det kan jeg ikke holde til halvdelen af det jeg havde lyst til og så ender det med slet ikke at blive sjovt. Føler mig Palle alene i verden, ynkelig med mine luksus problemer og dårlige samvittighed, men det er min verden lige nu. er der andre der begynder at føle sig fanget i deres egen krop, eller ikke har fået den graviditet i havde forestillet jer? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 16, 2012 Sender lige et stort kram.. tror ikke du skal tænke så meget over hvad der er "ok" men at du bare gør hvad du har lyst til.. ;) så du kan være positiv og prøve på at nyde din graviditet.. ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 16, 2012 Jeg kan SÅ meget nikke genkende til dine følelser. Der ER bare hårdt sidst i graviditeten, og du er ikke alene om at føle dig fanget i din egen krop, det kan jeg love dig :kram2 Det hjælper måske at huske på, at du er på barsel, fordi graviditeten er en stressfaktor for din krop, og det er en tid, hvor du kan slappe af, og passe på sig selv. SÅ nytter det ikke at rende rundt og lave 1000 ting. Pas på dig selv og baby :) Kan trøste dig med, at det er det hele værd (cliche, i know :rolleyes ) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 16, 2012 Sender lige et stort kram.. tror ikke du skal tænke så meget over hvad der er "ok" men at du bare gør hvad du har lyst til.. ;) så du kan være positiv og prøve på at nyde din graviditet.. ;) Jeg kan SÅ meget nikke genkende til dine følelser. Der ER bare hårdt sidst i graviditeten, og du er ikke alene om at føle dig fanget i din egen krop, det kan jeg love dig :kram2 Det hjælper måske at huske på, at du er på barsel, fordi graviditeten er en stressfaktor for din krop, og det er en tid, hvor du kan slappe af, og passe på sig selv. SÅ nytter det ikke at rende rundt og lave 1000 ting. Pas på dig selv og baby :) Kan trøste dig med, at det er det hele værd (cliche, i know :rolleyes ) TAK det hjælper. Sidder nu med mit puslespil manden har købt med hjem og prøver bare at være og nyde sparkene fra lillemanden. <3 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
.thumb.jpg.7c59ad97db19e2bac31958d8049b520c.jpg)