Er det for meget forlangt

[Camillat]

Altsaa, lad os lige faa slaaet fast, at min mand er fantatsisk, jeg elsker ham og kunne ikke forestille mig en bedre mand eller et andet liv, end det, jeg har

MEN der er en kant, jeg for laengst troede, vi havde faaet slebet af. Den var meget skarp i starten af vores forhold, saa blev den rund og ufarlig, men af alle tidspunkter, saa er den blevet skarp igen . her efter vi har faaet Noah.

Min mand har det med at sige et og goere noget andet - eller ikke goere det. Lad mig komme med de seneste to:

Kan jeg tage til Sverige i 3-4 dage for at arbejde? Ja, min skat, det klarer vi nok, Noah og jeg. Det viser sig saa forleden, at det nu naermere er 5-6 dage. For mig er det da vaesentligt, og det kunne han i det mindste lige have kunsulteret mig med, synes jeg.

Imorgen skal jeg paa en lille rundtur og spise frokost med svensk tour operator. Jeg er vel hjemme ved 16-tiden. Klokken 18:30 ringer jeg og han er kun lige paa vej hjem.

Min anke er ikke saa meget i forhold til mig selv, som den er i forhold til vores barn/boern. Jeg har for laengst meldt ud, at den form for "svigt" vil jeg ikke have, at mine boern skal opleve og jeg vil ikke staa og bortforklare overfor dem i en fremtid. Jeg trak linjen temmelig skarpt op igaar aftes - uden at raabe og blive personlig. Jeg VIL ikke acceptere det og han maa enten holde, hvad han lover eller endnu bedre - undlade at sige noget/love noget og istedet glaede os med det, der rent faktisk er. Jeg tror, den fes ind, men det vil jo vise sig.

Men ihhhhh, det er en af det skarpe, jeg troede, vi havde afstemt forventningerne om og det er bare ufedt at det er blusset op igen nu...

Er det for meget forlangt?

[Pumpkins]

Nej, det synes jeg ikke

Jeg er selv vokset op med forældre, der tit sagde "det gør vi i morgen ... ups, det nåede vi ikke, vi gør det bare en anden gang". Og det var bare ikke sjovt. Som jeg blev ældre lærte jeg at tage det de sagde med et gran salt. Når de mente, at vi skulle gøre noget i weekenden, så instillede jeg mig på at det ikke skulle ske, og blev overrasket, når det gjorde.

Man bør kunne stole på sine forældre!

[Fru-Nielsen]

Jeg håber sgu ikke det er for meget at forlange, for sådan har jeg det også!! :)

Vi har døjet med den hvis A har skullet i byen eller lign. Jeg er et eller andet sted fløjtende ligeglad med om han kommer hjem kl. 23 eller kl. 03. Han skal bare ikke sige han kommer hjem kl. 23, og det så ikke sker.

Det er heldigvis ved at være længe siden, at der har været noget. Men lige med det der med at sige et og gøre noget andet - eller ingen ting, så er jeg der med det samme, for det gider jeg bare ikke!

Så fuld opbakning herfra!! :)

[Myliona]

Christian gør det også; Det er møgirriterende!!!! Selvfølgelig kan "det smutte", og man bliver forsinket osv..

Christian har det 100% fra sine egne forældre.. jeg spørger altid "Er det så i deres tidsregning eller min" hvis vi har en aftale med dem ;)

Uff, hvor jeg hader det! Jeg synes slet ikke du forlanger for meget..

[Camillat]

Nej, det synes jeg ikke

Jeg er selv vokset op med forældre, der tit sagde "det gør vi i morgen ... ups, det nåede vi ikke, vi gør det bare en anden gang". Og det var bare ikke sjovt. Som jeg blev ældre lærte jeg at tage det de sagde med et gran salt. Når de mente, at vi skulle gøre noget i weekenden, så instillede jeg mig på at det ikke skulle ske, og blev overrasket, når det gjorde.

Man bør kunne stole på sine forældre!

Det er ogsaa det eneste, jeg huisker som daarligt i mjin barndom: min mor, der var sur paa min far, fordi han "igen" ikke kom tidligt hjem fra arbejde/sent hjem fra arbejde/skulle paa arbejde akut, saa planerne ikke holdt. Jeg vil simpelthen ikke blive til min mor, hvis det giver mening... Og saa taenker jeg, hvor svaert det kan vaere at holde sin mund, hvis ikke man ved sig meget, meget sikker paa det, der kommer ud af den?

Min holdning er lige praecis den, at kaerlige og paalidelige foraeldre er key!

Jeg håber sgu ikke det er for meget at forlange, for sådan har jeg det også!! :)

Vi har døjet med den hvis A har skullet i byen eller lign. Jeg er et eller andet sted fløjtende ligeglad med om han kommer hjem kl. 23 eller kl. 03. Han skal bare ikke sige han kommer hjem kl. 23, og det så ikke sker.

Det er heldigvis ved at være længe siden, at der har været noget. Men lige med det der med at sige et og gøre noget andet - eller ingen ting, så er jeg der med det samme, for det gider jeg bare ikke!

Så fuld opbakning herfra!! :)

Tak! Godt ikke at vaere alene om at have det saadan! :)

Også opbakning herfra!

Min mand er heldigvis god til at sige "Jeg ved ikke hvornår jeg kommer hjem" når han fx. skal besøge kammerater i Nordjylland - så melder han ud at han ikke ved hvornår han kommer hjem, men at det nok bliver sent. Fint, for så ved jeg hvad jeg har at forholde mig til.

Jeg ville også blive stiktosset hvis han jævnligt gav forkerte meldinger som passede helt hen i skoven.

Det skal du vaere glad for - altsaa at han lader den staa aaben :)

Christian gør det også; Det er møgirriterende!!!! Selvfølgelig kan "det smutte", og man bliver forsinket osv..

Christian har det 100% fra sine egne forældre.. jeg spørger altid "Er det så i deres tidsregning eller min" hvis vi har en aftale med dem ;)

Uff, hvor jeg hader det! Jeg synes slet ikke du forlanger for meget..

Jeg taenker ogsaa, at det er mine svigerforaeldre, der har givet ham den kant med i bagagen. Men ihhh, det kan ikke passe, at vores boen skal udsaettes for det samme

Igaar aftes skulle vi have vaeret ude at spise en pizza, men mistede helt appetit og lyst til at tage afsted, saa endte med at vaere hjemme. Nu tager vi afsted i aften :)

[Vinnus]

Pigernes far lovede en ting og gjorde noget andet. Man kunne aldrig stole på ham faktisk.

Det var en af de mange ting som ødelagde vores forhold, for jeg fandt ud af at tillid var vigtigt for mig. Desuden gik det voldsomt udover pigerne, hvilket det stadig gør.

Han lover dem guld og grønne skove men holder det kun i ca 5% af tilfældene.

Derfor er det guld værd for dem, at de også har K i deres liv, som holder hvad han lover.

For børn er det utroligt vigtigt at de ved hvor de har deres forældre og kan stole på det de siger og gør.

kan stadig se virkningerne på Freja og kan også føle dem på mig selv, for den slags svigt kan sidde dybt i en.

[Guest Amina]

Slet ikke for meget at forlange søde.

Vi har selv haft diskussionen herhjemme, for min mand gjorde det også - og har det med fra hans mor som er meget værre.

Det har taget tid for min mand at forstå, og den kan godt smutte engang imellem. Men jeg synes godt man kan respektere hinanden og ikke sige det ene og gøre det andet.

[tazdiginez]

Det er bestemt ikke for meget at forlange.

J er heldigvis SJÆLDENT sådan, men han ved også at der ikke er en happy mamma herhjemme, hvis han ikke overholder hvad han siger eller lover mig.

Så han er en rigtig god mand, der lader tingene stå åbent eller så overholder han tiden eller ringer hvis han bliver forsinket. :biglove

Jeg har været i lidt for mange forhold (og specielt det sidste inden jeg mødte J), hvor der bliver sagt ét, men gjort andet. Det er drænende og utroligt ødelæggende for tilliden.

Så her hjemme er det sjældent et problem, men dukker det op, så bliver den kant satme godt nok også banket ned til ingenting ret hurtigt. Jeg tolerere det simpelthen ikke!

[Camillat]

Pigernes far lovede en ting og gjorde noget andet. Man kunne aldrig stole på ham faktisk.

Det var en af de mange ting som ødelagde vores forhold, for jeg fandt ud af at tillid var vigtigt for mig. Desuden gik det voldsomt udover pigerne, hvilket det stadig gør.

Han lover dem guld og grønne skove men holder det kun i ca 5% af tilfældene.

Derfor er det guld værd for dem, at de også har K i deres liv, som holder hvad han lover.

For børn er det utroligt vigtigt at de ved hvor de har deres forældre og kan stole på det de siger og gør.

kan stadig se virkningerne på Freja og kan også føle dem på mig selv, for den slags svigt kan sidde dybt i en.

Tak for at du deler det - det er synd for dine boern, men godt at de har dig og K

Det er som skrevet foer, ogsaa en af de stoerste konflikter mellem min far og mor, der staar mig meget klart i min hukommelse fra min barndom.

Vi skulle have vaeret til noget som familie en eftermiddag og min far kom bare ikke hjem. Jeg husker baade, at vi ikke kom til det, vi havde planlagt og solen skinnede... Han ventede paa noget med arbejdet og ved ikke, om han gav besked eller ej, men min mor var rasende og truede med at tage os med hjem til en veninde. Hun sagde endda til mig, at det gjorde vi.. jeg kan bare huske, hvor bange jeg var for at de skulle skilles

Lige den eftermiddag sidder i mig. Men nu fortalte jeg det til M igaar, og han sad laenge derefter og var eftertaenksom. Nok mest fordi jeg ikke engang kunne finde frem at vaere rasende, jeg var mest bare skuffet. Jeg tror han fattede, at det er ren svigt for ens boern, hvis ikke man holder, hvad man lover. M forklarede at han var kommet for sent afsted og koerte forkert og en var forsinket og bla bla. Det rager mig en hoestblomst, som jeg sagde. Mine boern skal ikke opleve deres far som upaalidelig.

Slet ikke for meget at forlange søde.

Vi har selv haft diskussionen herhjemme, for min mand gjorde det også - og har det med fra hans mor som er meget værre.

Det har taget tid for min mand at forstå, og den kan godt smutte engang imellem. Men jeg synes godt man kan respektere hinanden og ikke sige det ene og gøre det andet.

Det ville heller ikke betyde noget, hvis det var en smutter af og til. Nu er det bare blevet mere reglen end undtagelsen igen, selvom jeg for aar tilbage fortalte, at paa det grundlag kunne jeg ikke danne familie med ham. Jeg haaber virkelig, at han har fattet alvoren i det for mig.

Det er bestemt ikke for meget at forlange.

J er heldigvis SJÆLDENT sådan, men han ved også at der ikke er en happy mamma herhjemme, hvis han ikke overholder hvad han siger eller lover mig.

Så han er en rigtig god mand, der lader tingene stå åbent eller så overholder han tiden eller ringer hvis han bliver forsinket. :biglove

Jeg har været i lidt for mange forhold (og specielt det sidste inden jeg mødte J), hvor der bliver sagt ét, men gjort andet. Det er drænende og utroligt ødelæggende for tilliden.

Så her hjemme er det sjældent et problem, men dukker det op, så bliver den kant satme godt nok også banket ned til ingenting ret hurtigt. Jeg tolerere det simpelthen ikke!

Tak - jeg er meget sikker paa, at jeg ikke var for skrap igaar... selvom jeg fik det sat paa en tand paa spidsen...

[Camillat]

Pigernes far lovede en ting og gjorde noget andet. Man kunne aldrig stole på ham faktisk.

Det var en af de mange ting som ødelagde vores forhold, for jeg fandt ud af at tillid var vigtigt for mig. Desuden gik det voldsomt udover pigerne, hvilket det stadig gør.

Han lover dem guld og grønne skove men holder det kun i ca 5% af tilfældene.

Derfor er det guld værd for dem, at de også har K i deres liv, som holder hvad han lover.

For børn er det utroligt vigtigt at de ved hvor de har deres forældre og kan stole på det de siger og gør.

kan stadig se virkningerne på Freja og kan også føle dem på mig selv, for den slags svigt kan sidde dybt i en.

Tak for at du deler det - det er synd for dine boern, men godt at de har dig og K

Det er som skrevet foer, ogsaa en af de stoerste konflikter mellem min far og mor, der staar mig meget klart i min hukommelse fra min barndom.

Vi skulle have vaeret til noget som familie en eftermiddag og min far kom bare ikke hjem. Jeg husker baade, at vi ikke kom til det, vi havde planlagt og solen skinnede... Han ventede paa noget med arbejdet og ved ikke, om han gav besked eller ej, men min mor var rasende og truede med at tage os med hjem til en veninde. Hun sagde endda til mig, at det gjorde vi.. jeg kan bare huske, hvor bange jeg var for at de skulle skilles

Lige den eftermiddag sidder i mig. Men nu fortalte jeg det til M igaar, og han sad laenge derefter og var eftertaenksom. Nok mest fordi jeg ikke engang kunne finde frem at vaere rasende, jeg var mest bare skuffet. Jeg tror han fattede, at det er ren svigt for ens boern, hvis ikke man holder, hvad man lover. M forklarede at han var kommet for sent afsted og koerte forkert og en var forsinket og bla bla. Det rager mig en hoestblomst, som jeg sagde. Mine boern skal ikke opleve deres far som upaalidelig.

Slet ikke for meget at forlange søde.

Vi har selv haft diskussionen herhjemme, for min mand gjorde det også - og har det med fra hans mor som er meget værre.

Det har taget tid for min mand at forstå, og den kan godt smutte engang imellem. Men jeg synes godt man kan respektere hinanden og ikke sige det ene og gøre det andet.

Det ville heller ikke betyde noget, hvis det var en smutter af og til. Nu er det bare blevet mere reglen end undtagelsen igen, selvom jeg for aar tilbage fortalte, at paa det grundlag kunne jeg ikke danne familie med ham. Jeg haaber virkelig, at han har fattet alvoren i det for mig.

Det er bestemt ikke for meget at forlange.

J er heldigvis SJÆLDENT sådan, men han ved også at der ikke er en happy mamma herhjemme, hvis han ikke overholder hvad han siger eller lover mig.

Så han er en rigtig god mand, der lader tingene stå åbent eller så overholder han tiden eller ringer hvis han bliver forsinket. :biglove

Jeg har været i lidt for mange forhold (og specielt det sidste inden jeg mødte J), hvor der bliver sagt ét, men gjort andet. Det er drænende og utroligt ødelæggende for tilliden.

Så her hjemme er det sjældent et problem, men dukker det op, så bliver den kant satme godt nok også banket ned til ingenting ret hurtigt. Jeg tolerere det simpelthen ikke!

Tak - jeg er meget sikker paa, at jeg ikke var for skrap igaar... selvom jeg fik det sat paa en tand paa spidsen...

[Camillat]

Pigernes far lovede en ting og gjorde noget andet. Man kunne aldrig stole på ham faktisk.

Det var en af de mange ting som ødelagde vores forhold, for jeg fandt ud af at tillid var vigtigt for mig. Desuden gik det voldsomt udover pigerne, hvilket det stadig gør.

Han lover dem guld og grønne skove men holder det kun i ca 5% af tilfældene.

Derfor er det guld værd for dem, at de også har K i deres liv, som holder hvad han lover.

For børn er det utroligt vigtigt at de ved hvor de har deres forældre og kan stole på det de siger og gør.

kan stadig se virkningerne på Freja og kan også føle dem på mig selv, for den slags svigt kan sidde dybt i en.

Tak for at du deler det - det er synd for dine boern, men godt at de har dig og K

Det er som skrevet foer, ogsaa en af de stoerste konflikter mellem min far og mor, der staar mig meget klart i min hukommelse fra min barndom.

Vi skulle have vaeret til noget som familie en eftermiddag og min far kom bare ikke hjem. Jeg husker baade, at vi ikke kom til det, vi havde planlagt og solen skinnede... Han ventede paa noget med arbejdet og ved ikke, om han gav besked eller ej, men min mor var rasende og truede med at tage os med hjem til en veninde. Hun sagde endda til mig, at det gjorde vi.. jeg kan bare huske, hvor bange jeg var for at de skulle skilles

Lige den eftermiddag sidder i mig. Men nu fortalte jeg det til M igaar, og han sad laenge derefter og var eftertaenksom. Nok mest fordi jeg ikke engang kunne finde frem at vaere rasende, jeg var mest bare skuffet. Jeg tror han fattede, at det er ren svigt for ens boern, hvis ikke man holder, hvad man lover. M forklarede at han var kommet for sent afsted og koerte forkert og en var forsinket og bla bla. Det rager mig en hoestblomst, som jeg sagde. Mine boern skal ikke opleve deres far som upaalidelig.

Slet ikke for meget at forlange søde.

Vi har selv haft diskussionen herhjemme, for min mand gjorde det også - og har det med fra hans mor som er meget værre.

Det har taget tid for min mand at forstå, og den kan godt smutte engang imellem. Men jeg synes godt man kan respektere hinanden og ikke sige det ene og gøre det andet.

Det ville heller ikke betyde noget, hvis det var en smutter af og til. Nu er det bare blevet mere reglen end undtagelsen igen, selvom jeg for aar tilbage fortalte, at paa det grundlag kunne jeg ikke danne familie med ham. Jeg haaber virkelig, at han har fattet alvoren i det for mig.

Det er bestemt ikke for meget at forlange.

J er heldigvis SJÆLDENT sådan, men han ved også at der ikke er en happy mamma herhjemme, hvis han ikke overholder hvad han siger eller lover mig.

Så han er en rigtig god mand, der lader tingene stå åbent eller så overholder han tiden eller ringer hvis han bliver forsinket. :biglove

Jeg har været i lidt for mange forhold (og specielt det sidste inden jeg mødte J), hvor der bliver sagt ét, men gjort andet. Det er drænende og utroligt ødelæggende for tilliden.

Så her hjemme er det sjældent et problem, men dukker det op, så bliver den kant satme godt nok også banket ned til ingenting ret hurtigt. Jeg tolerere det simpelthen ikke!

Tak - jeg er meget sikker paa, at jeg ikke var for skrap igaar... selvom jeg fik det sat paa en tand paa spidsen...

[blomst27]

Jeg synes også det er helt fair det det du forlanger!!! Men kunne det måske være noget kulturelt? Altså at man i de sydlige lande måske ikke synes det er så vigtigt at sige om man nu skal være vak i 4 dage eller 6 eller om man kommer hjem kl 17 eller 1830? Prøver bare at se det fra hans side også..

Men hvis du forklarer ham hvad det gør indeni dig når han ikke lige gør det han sagde han ville gøre og du er bange for det smitter af på lille Noah på et senere tidspunkt så kan han nok sikkert se det, omend det kan tage lidt tid at ændre sådan noget...

Håber det lykkes hurtigt!!! :loveshower

[Camillat]

Jeg synes også det er helt fair det det du forlanger!!! Men kunne det måske være noget kulturelt? Altså at man i de sydlige lande måske ikke synes det er så vigtigt at sige om man nu skal være vak i 4 dage eller 6 eller om man kommer hjem kl 17 eller 1830? Prøver bare at se det fra hans side også..

Men hvis du forklarer ham hvad det gør indeni dig når han ikke lige gør det han sagde han ville gøre og du er bange for det smitter af på lille Noah på et senere tidspunkt så kan han nok sikkert se det, omend det kan tage lidt tid at ændre sådan noget...

Håber det lykkes hurtigt!!! :loveshower

HElt sikkert skal jeg se tingene fra hans side ogsaa, men synes jeg har haft samme dilemma lidt for mange gange til at det skal paa banen igen...

Vi har vist i det hele taget ikke en god stemning herhjemme i dag, saa tror vi traenger til en snak om dagligdagen...

[Mette]

Øv det lyder ikke sjovt Camilla! Vil lige give en krammer. Håber I får talt det godt igennem :)

[girly1988]

Helt enig man skal holde sine aftaler og så er den ikke længere.

Jeg laver aldrig selv en aftale jeg ikke kan holde, og skulle der dukke noget uventet op så informerer jeg altid. Det har jeg også fået lært min mand så det er ikke noget issue herhjemme. :)

[Mette A.]

Det er heldigvis ikke noget problem herhjemme for hverken mig eller Per. Men jeg kender til det fra min barndom og er fuldstændig enig at det er bare IKKE iorden.

Særligt husker jeg flere episoder, hvor min far havde sagt han ville hente mig efter skole, så jeg undlod at tage bussen med de andre børn som jeg plejede. Det resulterede flere gange i at jeg måtte stå på parkeringspladsen og vente i meget lang tid på min far (enkelte gange var det over en time) og det var så pinligt, når skoleinspektøren og de sidste gik hjem og låste skolen af og de så spurgte mig om hvorfor jeg sad dér og ventede... Om der ikke kom nogen og hentede mig. Jeg følte mig meget svigtet og vil gøre alt i min magt for at mine egne børn ikke skal opleve noget sådant.

Det skal så også siges at vi jo ikke havde mobiltelefon dengang, så min far havde ingen chance for at give mig besked om at han blev forsinket, så jeg måske kunne have nået at tage bussen i stedet. Og uforudsigelige forhindringer kan ske, men synes ikke det er nogen undskyldning, når det skete flere gange. Så er det bare sløseri at man ikke kommer afsted til tiden og så må man lade være med at love man henter.

[Camillat]

Øv det lyder ikke sjovt Camilla! Vil lige give en krammer. Håber I får talt det godt igennem :)

Tak - vi fi, det talt godt igennem igaar, men saa var der noget andet i dag... Saa fik vi snakket om det og faktisk blev vores koekken gjort rent og vi har nu grinet af det rene, rene gulv, vi har i koekkenet, for vi har begge vasket gulv derude i dag

Helt enig man skal holde sine aftaler og så er den ikke længere.

Jeg laver aldrig selv en aftale jeg ikke kan holde, og skulle der dukke noget uventet op så informerer jeg altid. Det har jeg også fået lært min mand så det er ikke noget issue herhjemme. :)

Hoert! Jeg kan godt lave en aftale, jeg ikke kan holde, men saa giver jeg som minimum lyd meget hurtigt..

Det er heldigvis ikke noget problem herhjemme for hverken mig eller Per. Men jeg kender til det fra min barndom og er fuldstændig enig at det er bare IKKE iorden.

Særligt husker jeg flere episoder, hvor min far havde sagt han ville hente mig efter skole, så jeg undlod at tage bussen med de andre børn som jeg plejede. Det resulterede flere gange i at jeg måtte stå på parkeringspladsen og vente i meget lang tid på min far (enkelte gange var det over en time) og det var så pinligt, når skoleinspektøren og de sidste gik hjem og låste skolen af og de så spurgte mig om hvorfor jeg sad dér og ventede... Om der ikke kom nogen og hentede mig. Jeg følte mig meget svigtet og vil gøre alt i min magt for at mine egne børn ikke skal opleve noget sådant.

Det skal så også siges at vi jo ikke havde mobiltelefon dengang, så min far havde ingen chance for at give mig besked om at han blev forsinket, så jeg måske kunne have nået at tage bussen i stedet. Og uforudsigelige forhindringer kan ske, men synes ikke det er nogen undskyldning, når det skete flere gange. Så er det bare sløseri at man ikke kommer afsted til tiden og så må man lade være med at love man henter.

Aah, eov, at du skulle staa der alene... kan kun forestille mig, hvor tarveligt, det har vaeret. Det er NETOP den slags, jeg for alt i verden ikke vil have, at vores boern skal opleve Det er nemlig bare sloeseri og sjusk.

[Guest Gremina]

Slet ikke for meget forlangt. Har en her hjemme der hverken ringer eller skriver og givet besked, blir bare væk når det passer ham :(

Har lige haft følgende samtale med Emilia på 5 år i dag.

E: tror du far er hjemme når vi kommer hjem?

M: ja det tror jeg helt bestemt, hvorfor skulle han ikke være det?

E: fordi måske er han ude og besøge nogen.

M: jeg er sikker på at far er der hjemme.

Det var han så heldigvis også.

Men dejligt st i har fået snakket.

[Peter Plys]

har faktisk samme problem med min mand

han har gentagne gange lovet at,nu skal det være slut med hans datters opførsel. Og han nok skal sætte,hende på plads ( hun er 14 år)

men det sker måske en ud af 5 gange. Varer så kun 2 dage så er hun ligeglad igen igen

vi har en aftale om at,bliver ens pligter ikke passet så,er der ingen tlf mdr efter,men nu trækker han igen igen i land. Bliver sku så skuffet,og sur over det.

kan godt forstå min søn,synes det er unfair at hun får tlf,selvom hun ikke passer sine pligter. Men at han får ikke ekstra eller noget af min mand som,tak for alt den hjælp han giver

[Malouski]

Ååh det er så irriterende. Hader, når M siger, han kommer tidligt hjem, når han så enten bare kommer til sædvanlig tid... eller senere :angry

Jeg har fuld forståelse for, at hans job nogle gange kræver ham i længere tid. Men så skal han ikke love noget, han måske ikke kan holde. Det er heldigvis blevet meget bedre.... men uh jeg forstår dig!

[Nr3påvej]

Det er slet ikke for meget forlangt - det er kun fair at man respektere den anden person som man har givet et kl. slet eller lign til, om så at overholde det, eller i det mindste at give besked så snart man ved at man bliver forhindret, eller måske har lyst til at blive længere i byen...

[Camillat]

Saa har vi igen balladen...:(

For finken, jeg kan altsaa godt koere haardt mod haardt, men det burde fa.... ikke vaere noedvendigt! :boo

Idag havde vi ikke alene 1 men 2 af de dumme: foerst siger han til Noah nede i familierummet, at idag skal ham og babbo lege, for det gjorde de ikke igaar. Heldigvis er Noah ikke mere end 6,5 maaned, for dertil naaede det ikke idag - men ser det for mig, naar han er 3 og udmaerket forstaar, at hans far ikke holder sit ord! Dernaest gaar han kl. 16 - der er noget meget vigtigt med et tag og regn - og siger flere gange, at han er tilbage kl. 17.

17:30 kommer han hjem - for at det ikke skal vaere loegn, saa er han allerede som udgangspunkt i forsvarsposition og proever at vende det til at JEG er problemet!, Jamen, maa jeg vaere FRI! :o

Egentlig var jeg slet ikke sur, fik bare sagt at han da vist havde sagt kl. 17. Jeg var ved at tomme opvasker og lave mad til Noah... For jeg har bestemt mig for, at jeg ikke vil bruge energi paa at aergre og irritere mig over det. Men dermed ikke sagt, at jeg kan lade vaere med at registrere og konstatere, at nu har han gjort det igen... Men da han saa begynder, at livet ikke altid er efter bogen og en masse snak om, at han havde andet at se til end at ligge og ringe og bla bla

Talk to the hand(mangler den smiley lige nu!)

Jeg tror, jeg fik sagt baade

- at der er folk, der gaar fra hinanden pga den her slags problemer

- at jeg aldrig har lagt skjul paa, at det her er vigtigt for mig

- at jeg ikke oensker den slags for mine boern

- at vi maaske har faaet et barn paa et grundlag, som ikke laengere eksiterer

- ergo, at det ikke er mig, der har skabt det her problem

stille og roligt, mens jeg sad med Noah ved hans aftensmad. Hvad LIGNER det!? :klap

Jeg gider fandme ikke gentage mig selv mere :(

Det er maaske lige grov loejer, men nu kom de tredjestoerste kort paa bordet - det vil sige, kortene foer dem, der advarer om at jeg pakker vores ting og gaar... Det er jo umuligt ikke at taenke tanken, naar der sidder en lille baby der og har sagt babbo for foerste gang forleden aften (far paa regionalt italiensk... ). Han har da brug for den stabilitet i sin fars ord - eller for den sags skyld at hans far ikke har den slags ord. Hvor er det trist og jeg fatter ikke, at han ikke fatter det! :prik

Hvor lant skal jeg gaa i MINE ord for at faa ham til at fatte det??? Og hvor langt er for langt? :help

[TakForDenneGang]

Puha.. Har ingen vise ord, men vil ikke forlade uden at give et ordenligt :kram :kram

[Camillat]

Puha.. Har ingen vise ord, men vil ikke forlade uden at give et ordenligt :kram :kram

De er ogsaa svaere for mig at finde - men tak :kiss

Det var ogsaa kun en halv time og man kan jo vaelge og sige herregud. Og barnet er ikke gammelt nok til at forstaa, saa jeg kunne jo ogsaa lade det gaa som bagatel. Det er godt nok ikke nemt, naar det bare rykker i mine principper...

[Nitzen1987]

Åha altså de mænd :prik det er så træls, når de ikke giver besked og når de ikke ser, at de til en vis grad svigter deres børn, når de ikke holder ord <_< og nej det er måske ikke så slemt nu, men det er det når barnet som 10 årig skal være med i en vigtig fodboldkamp/danseturnering/skolekomedie eller lignende og så far pludselig ikke kan komme :(

Sender et kæmpe :kram til Italien