Oprettet November 10, 2012 Beslutningen om at lave en mor-barn- tråd var ellers taget, at sådan en skulle jeg ikke have. Men det har jeg så valgt til alligevel, da jeg desværre fik et traume under min fødsel, fordi alt gik så hurtigt. Nogle vil nok mene det er noget pjat, men det er det ikke for mig :( Jeg følte slet ikke jeg havde kontrol eller var til stede ordenligt i min fødsel af min søn. Så jeg opretter mortråden, for at komme ud med det, men også for at fortælle de gode ting selvfølelig. Jeg skal snakke med både min JM og SP om forløbet, da det ellers i værste fald kan sætte sig til en fødselsdepression. Så om jeg ender med en psykolog ved jeg ikke. Der blev taget billeder under fødslen, men de billeder er jeg psykisk ikke parat til at se endnu. Og hvornår jeg lige bliver det ved jeg ikke. Jeg har ikke styr på diverse tidspunkter, da jeg endnu ikke har snakket fødsel forløbet med JM. Så min fødsel beretning er skrevet ud fra hvad jeg selv husker og hvad jeg har udspurgt min mor og B om. ----------------------------------------------------------------------- Dagene op til fødslen. Det var som om min underbevished stadig drille mig lidt, for selvom jeg vidste at det snart var tæt på, at min søn skulle ud til os, følte jeg mig rolig lige til det sidste op til dagen hvor det hele gik løs. Termindatoen D. 23 Oktober kom, og der var endnu ingen tegn på fødsel, end ikke slimproppen var gået. Dagen efter D. 24 Oktober, havde jeg fået en tid ved JM til tjek, og her havde hun svært ved at vurdere hans vægt, og skød ham til at være tæt på de 3800 g. Men det var ikke noget vi skulle tage efter, da det langt fra var sikkert han vejede så meget. Men ellers så alt fint ud. Jeg fik så en ny tid der hed D. 31 Oktober Halloween dag, og havde jeg ikke født inden da, vil der blive sat igangsættelse i gang. Dagen for Halloween kom, og endnu ingen tegn på fødsel. Vi møder så ind til tjek ved JM, og hun ringer så ind på fødegangen, og aftaler med dem, at igangsættelsen skal finde sted Fredag D. 2 November Kl. 08.45. Der ville jeg være i uge 41+3. Jeg ringer så hjem til min mor, da hun skal med til fødslen, og hun vælger så at tage op til os (bor på Fyn) om fredagen så hun kan tage med ind på sygehuset tidligt næste morgen. Igangsættelse og begyndende veer. Inde på sygehuset, får jeg lagt en stik pille og vi bliver sendt hjem igen, med beskeden om at vi skal komme igen kl. 15.00. Vi har en køre tur der hedder 40 minutter hver vej. Vi køre så i brugsen på vej hjem, da min mor bliver lækkersulten :D og vi køber lidt kage og frokost så vi kan få lidt at spise. Min mor går så senere op og tager en middagslur kl. 12.00. Og umiddelbart derefter begynder de første små veer at melde sig, men endnu ikke så de bider kraftigt. Dog forsøger jeg at fokusere på dem alligevel og trække vejret dybt når de kommer. En lille time efter kommer min mor ned fra sin middagslur, og vi vælger at begynde at tage tid på veerne som på det tidspunkt ligger på ca. 1 minut af gangen. Med regelmæssige gode pauser. Kl. 14.00 køre vi så hjemmefra, for at være i god tid på sygehuset. Inde på sygehuset får jeg endnu en stikpille lagt og jeg får lagt en CTG strimmel. Imens jeg ligger der kommer veerne hyppigere og efterhånden bider de temmelig meget. Min mor forsøger så vidt muligt at hjælpe mig igennem ved at minde mig om vejrtrækningen og langt hen af vejen har jeg nogenlunde kontrol over dem, men ikke særlig længe. Jeg føler slet ikke jeg har pause imellem hver ve. Jeg bliver hjulpet i hospitalstøj efterhånden, da det skrider så hurtigt frem, så de ville ikke risikere noget. For efterhånden kommer veerne sejlende ind over mig og jeg føler slet ikke jeg når at få pause mellem veerne, og jeg bliver bange og ender i panik også :( . Flere gange er jeg grædefærdig over smerterne og beder ofte om bare at få KS. Så slemme smerter har jeg, at jeg bare ønsker at få det overstået NU. Både B og min mor minder mig hele tiden om hvor dygtig jeg er, og roser mig, men det er kun brudstykker jeg husker af diverse snak, ellers husker jeg intet, KUN smerterne. Jeg kigger flere gange uden ord på B imens han holder mig i hånden. Og jeg kan se hvor urolig han er, og at han ikke kan lide at se jeg har så ondt. På et tidspunkt får jeg en cocktail af piller der skal få mig til at slappe af, og måske sove lidt, men de virker bare slet ikke, men sætter derimod endnu mere gang i det hele. Jeg er på dette tidspunkt træt og smerterne gør det ikke bedre. Undervejs tjekkes der hvor meget jeg har åbnet mig, på et tidspunkt er jeg 5 cm åben og er nu i aktiv fødsel. Men der går ikke mere end 1½ time så er jeg fuldt udvidet og så går det ellers hurtigt :o . Inde på fødestuen. Jeg mindes jeg beder om en EPI blokade, men jeg er åbenbart så langt nu, at jeg ikke kan nå at få en. Så min søn er født UDEN smertestillende at nogen art. Jeg husker jeg går i panik over det, og taber den sidste lille snert af fokus jeg har. Tidsfornemmelsen er for længst røget og smerterne overvældende. Der er flere ting jeg ikke husker, som at både B og min mor kom med en kold klud og lagde på min pande. Eller at B stod oppe ved mit hoved og strøg mig over håret og sagde han elskede mig. Eller at min mor sagde det samme og holdt mig i hånden og mindede mig om at trække vejret. På et tidspunkt bliver min mave kule hård og jeg føler et pres uden lige, og jeg kan ikke lade være med at presse med. Min krop arbejder bare, og jeg har slet ikke styr på noget. Havde JM bedt mig om at lade være med at presse, havde jeg ikke kunne have holdt igen. På et tidspunkt beder JM om at vende mig om på venstre side , og når lige at tænke, derom kommer jeg aldrig. Men om kom jeg altså :huh . Min mor som har dårlig arm (rideulykke hvor hun faldt af i marts sidste år og brækkede overarmen 2 steder og underarmen ved albuen 1 sted, og har varrige mén) hun tager bare fat om mit højre ben i knæhasen, med hendes dårlige arm, bider hun smerten i sig og holder mig :unsure . B stiller sig ved mit hoved, men går også bag min mor for at følge med hvad der sker for nede. Men jeg når knap nok lige at komme om på siden, så går fostervandet i et ordenligt sprøjt. Det er lidt grønt. Da fostervandet går, kan jeg mærke hvordan min søn glider det sidste stykke med, og JM siger hun lige skal mærke efter hvordan han står. Hun kan så konstatere at han står som han skal, og at hun kan mærke ham stå lige neden for. 5-6 presse veer senere har jeg født. Jeg følte slet ikke det brændt eller noget, da han passerede med hovedet, ej heller da jeg skulle føde hans krop. Det hele gik bare så hurtigt at jeg bare må have ham ud. Så jeg pressede bare. Jeg mærker hvordan hovedet bliver født og kort tid efter kroppen, jeg føler det ikke ubehageligt som sådan da han passere. Dagen før min mors fødselsdag :D :biglove Kl. 00.45 Lørdag D.3 November bliver Tristan født. Vejede 3250 g og 52 cm lang. Han blev med det samme lagt op til mig og følelserne overmandede mig fuldstændigt. Jeg græd da jeg fik han op :loveshower . Kærligheden skyllede ind over mig med det samme. B græd og kyssede mig flere gange, fortalte mig hvor højt han elskede mig. Min mor græd og var så stolt over sit første lille barnebarn. B klippede navlestrengen, han rystede så meget på hænderne, at JM lige måtte fjerne Tristans lilletrold :P for ellers var han blevet tapløs som JM sagde med et smil . Jeg fik efterfølgende et stik i låret, og et pres så var moderkagen født. Fin og hel som den skulle være. Tristan suttede 10 minutter efter på begge bryster og lå bare og kiggede imens. Han tissede endda på mig også, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. Far B gav Tristan ble og tøj på, men rystede så meget stadigvæk, og var så nervøs for at gøre det forkert, at sygeplejersken lige måtte hjælpe ham lidt. Derefter fik jeg ham over igen, og imens syede JM mig, da jeg var sprækket lidt. Så 4 sting måtte der til. Desværre fik jeg en lille ven HR.Hæmoride også, så dagen efter fik jeg startet behandling på den, så jeg kan slippe af med den igen. Lidt billedespam :biglove Og her tydeligt træt, græd jeg, følelserne skød op i mig af kærlighed til min søn. Så beklager det noget underlige udseende af mig. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2012 Puha, fik helt ondt i maven af at læse din fødselsberetning - Jeg havde selv samme tanker som dig - Vi snakkede om det i går, og jeg kan faktisk ikke rigtig huske fødslen. Jeg kan også kun huske smerten.. Nu er jeg så, her 4 måneder efter, nået så langt at jeg tænker at de smerter trods alt sluttede, og at jeg nok godt kan gå en fødsel, som forhåbentlig er hurtigere anden gang, igennem igen for at få en baby mere.. Men stort kram :kram det lyder som et hårdt forløb! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 10, 2012 Først stort tillykke med jeres Tristan :hurra Og sikke dog et forløb :kram Kan godt forstå du har brug for at snakke med JM og SP omkring den oplevelse. Det er så vigtig at få snakket om det. Og du skal bestemt ikke beklage dine udtryk på billederne. Du er jo overvældet af følelser. Jeg har heller ikke et eneste billede fra Marius fødsel, hvor jeg har ham ved mig, hvor jeg smiler. Men det betyder jo ikke, at man ikke er glad for sin lille guldklump :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 11, 2012 Sikke en hektisk fødsel! Kan godt forstå du har haft brug for at snakke om den :kram2 Men helsigvis kom der jo noget godt ud af det må man sige ;) Så lille og fin :wub Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 12, 2012 Stort tillykke med ham, og sikke en beretning.. Fik helt ondt i maven :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 12, 2012 Pyh sidder med tårer i øjnene... Tillykke med ham! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 13, 2012 Tillykke jeg syntes overhovedet ikke der er noget negativt at sige i forhold til de billeder. For faen - SELFØLGELIG tuder du!!!!!!!! det er da HELT VILDT med sådan et lille mirakkel i armene og efter sådan et forløb. Jeg syntes i øvrigt du har rigtig mange detaljer med (om det så er fortalte eller huskede ved jeg ikke) det der umiddelbart slog mig var hvor meget fokus du har/havde på de andre? de var bekymrede, rystede, brækket arm men brugte den alligevel osv. Jeg tænkte skulle du ikke måske fokusere på og tænke på hvor DU var/er i forløbet? måske det kunne hjælpe med at finde ro? jeg syntes det virker skræmmende så lidt personalet virker til at være på med beroligelser og forklaringer så der ikke går panik og så smerterne kan håndteres rigtigt og ikke alene???? Jeg håber virkelig for dig at du får snakket med SP og JM så det kan blive afklaret og du bare kan nyde din fine Tristan :) Jeg håber du forstår min kommentar rigtigt.... der er ikke en ond tanke bag men kun min umiddelbare reaktion. Jeg ønsker dig og din lille familie alt held og lykke i fremtiden :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 13, 2012 Tillykke jeg syntes overhovedet ikke der er noget negativt at sige i forhold til de billeder. For faen - SELFØLGELIG tuder du!!!!!!!! det er da HELT VILDT med sådan et lille mirakkel i armene og efter sådan et forløb. Jeg syntes i øvrigt du har rigtig mange detaljer med (om det så er fortalte eller huskede ved jeg ikke) det der umiddelbart slog mig var hvor meget fokus du har/havde på de andre? de var bekymrede, rystede, brækket arm men brugte den alligevel osv. Jeg tænkte skulle du ikke måske fokusere på og tænke på hvor DU var/er i forløbet? måske det kunne hjælpe med at finde ro? jeg syntes det virker skræmmende så lidt personalet virker til at være på med beroligelser og forklaringer så der ikke går panik og så smerterne kan håndteres rigtigt og ikke alene???? Jeg håber virkelig for dig at du får snakket med SP og JM så det kan blive afklaret og du bare kan nyde din fine Tristan :) Jeg håber du forstår min kommentar rigtigt.... der er ikke en ond tanke bag men kun min umiddelbare reaktion. Jeg ønsker dig og din lille familie alt held og lykke i fremtiden :) Jeg fik en del fortalt efterfølgende, og der blev sagt jeg var til at få kontakt med under vepauserne og lyttede efter når de bad mig huske trække vejret m.m Men dette husker jeg ikke og det er skræmmende :blink JM som jeg ringede til for at få en tid til samtale vedr. fødselforløbet, sagde det virker som om det kom alt for meget bag på mig at det hele gik så hurtigt så jeg lukkede ned og gik indad i mig selv pga. af smerterne og derfor ikke tænkte helt klart. Det jeg så selv husker er jeg glad for trods alt selv de mere ligegyldige ting, nu når det er at så meget andet står uklart. Jeg fik hverken lattergas, vedrop eller noget andet. Jeg fik 2 bade i mellem veerne, som jeg fik fortalt af min mor efterfølgende, da jeg huskede vand . Og der fik jeg af hende afvide at selvom jeg havde veer så faldt jeg til ro nogenlunde under det varme vand og havde lidt mere styr på mine veer og at trække vejret. Det rart nok at kunne spørger både B og min mor, men også JM der var med om de ting jeg ikke husker og de så også kan fortælle ting. For håber jeg den vej kan få styr på min fødsel og blive mindre afskrækket i at blive gravid igen en dag. Også hvis jeg skulle få en hurtig fødsel næste gang, at jeg så forhåbentlig reagere anderledes og bedre. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 14, 2012 Tillykke med din lille Tristan :balloons han ser dejlig ud! Er ked af at høre at fødslen slet ikke var som forventet, men håber virkelig at du får det talt igennem med JM så du kan tænke tilbage på dagen uden at være skræmt eller ked af det - og i stedet bare huske at det var den dag hvor jeres lille vidunder så dagens lys :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 14, 2012 Jeg fik en del fortalt efterfølgende, og der blev sagt jeg var til at få kontakt med under vepauserne og lyttede efter når de bad mig huske trække vejret m.m Men dette husker jeg ikke og det er skræmmende :blink JM som jeg ringede til for at få en tid til samtale vedr. fødselforløbet, sagde det virker som om det kom alt for meget bag på mig at det hele gik så hurtigt så jeg lukkede ned og gik indad i mig selv pga. af smerterne og derfor ikke tænkte helt klart. Det jeg så selv husker er jeg glad for trods alt selv de mere ligegyldige ting, nu når det er at så meget andet står uklart. Jeg fik hverken lattergas, vedrop eller noget andet. Jeg fik 2 bade i mellem veerne, som jeg fik fortalt af min mor efterfølgende, da jeg huskede vand . Og der fik jeg af hende afvide at selvom jeg havde veer så faldt jeg til ro nogenlunde under det varme vand og havde lidt mere styr på mine veer og at trække vejret. Det rart nok at kunne spørger både B og min mor, men også JM der var med om de ting jeg ikke husker og de så også kan fortælle ting. For håber jeg den vej kan få styr på min fødsel og blive mindre afskrækket i at blive gravid igen en dag. Også hvis jeg skulle få en hurtig fødsel næste gang, at jeg så forhåbentlig reagere anderledes og bedre. Det håber jeg helt sikkert også - me det lyder nu som om du er på den rette vej. og tak fordi du delte din historie - jeg bilder mig ind at det måske kan hjælpe mig selv i min forberedelse af min fødsel også at læse de ikke så rosenrøde historier, ikke for at blive skræmt (glæder mig faktisk til min fødsel i februar) men som forberedelse på nogle af de ting der kan gå galt så jeg måske inden kan danne mig en lille ide om "hvis jeg nu var i din situation, hvad ville jeg kunne gøre/tænke anderledes" eller hvis det nu går så hurtigt - hvad er så vigtigst for mig at få styr på, få fortalt inden osv osv - løbe et imaginert forløb igennem hovedet - selvom der jo selvfølgelig ikke er smertehelvedet med og dermed er 10000 gange nemmere. men alligevel TAK :) og held og lykke Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 14, 2012 sikke en fødselsberetning,håber hukommelsen kommer med tiden. Selv mangler jeg de 3 første døgn af min fødsel meget få glimt kan jeg huske og det er utrolig træls den dag i dag at stå og mangle alt dette, nu hvor man venter sig igen. Håber du får denne hektiske oplevelse snakket igennem selvom det er svært for ellers jæger den dig senere. Jeg smed hele den grimme og ydmygende oplevelse jeg følte min fødsel var langt langt væk i hukommelsen hvilket gjorde jeg virkede ovenpå og havde det godt, i dag rammer den rigtig hårdt og jeg ville ønske jeg havde fået taget fat i det hele den gang. Held og lykke med det hele, og tillykke med dín skønne søn :loveshower Elisabeth Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 15, 2012 Stort tillykke med ham :loveshower :balloons Sidder med tårer i øjnene :kuller :blush Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 17, 2013 Stort tillykke med jeres dejlige dreng! Håber det hjælper dig at få snakket (og skrevet) forløbet igennem! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 18, 2013 Stort tillykke med jeres dejlige dreng! ������ Håber det hjælper dig at få snakket (og skrevet) forløbet igennem! Tusind tak... Det gjorde det bestemt, og JM var god til at forklare hvorfor jeg følte som jeg gjorde osv. Dog har jeg endnu ikke set de billeder der blev taget under fødsel. Dog har jeg fået så god en snak oven på det, at jeg ikke er blevet afskrækket i af føde en anden god gang. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 12, 2013 Tillykke med Tristian. :balloons Og det er dejligt at høre at jeg ikke er den eneste førstegangs fødende der har haft et super hurtigt forløb, hvor man føler man slet ikke har styr på noget. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
.thumb.jpg.7c59ad97db19e2bac31958d8049b520c.jpg)