Pseudo-tvillinger - or not?

[Mette A.]

Ja jeg er meget i tvivl.... skal jeg få en lille ny hurtigt efter Lise eller skal jeg vente et par år? Hvad er jeres erfaringer for/imod det ene eller andet?

Jeg kan se fordele og ulemper ved begge dele, men kan ikke finde ud af hvad der vejer tungest. Jeg tænker hvis vi får en til hurtigt efter vil de måske have mere tilfælles og få større gavn af hinanden. Og så vil det måske være lettere for Lise at acceptere en lillebrøster, da hun jo aldrig vil kunne huske livet før den lille, hvor hun havde mor og far for sig selv.

Men omvendt, så tænker jeg det vil være pissehårdt med to små blebørn, der begge skal have hjælp til alting? Hvis man venter et par år kan den ældste jo også hjælpe lidt til med den lille (og sig selv). Og så synes jeg måske også at det er lidt synd, hvis jeg ikke tager mig tid til at nyde Lise alene inden jeg får en til.

Er der noget jeg ikke har overvejet der taler for enten det ene eller andet? :unsure

[Unknown]

Min største tanke imod ligge på om der kan blive konkurrence imellem dem. Piger har en tendens til at konkurrere så hvis nr 2 også blev en pige skulle man nok være opmærksom på det.

Vi var enige om ( før vi fik Zoey ) at fik vi en pige og skulle have en mere skulle der gå 2 år, men fik vi en dreng ville det ikke gøre noget der var tæt på hinanden :-)

[Verdier]

Jeg ville personligt ikke kunne overskue to ble børn m.m, og er glad for at jeg ikke blev gravid før jeg gjorde.. Føler at jeg har nydt Mille fuldt ud og at der er plads til det med Max nu også hvor hun er så stor og deltager i mange ting omkring ham..

Fordelen ved at have to tæt på hinanden er jo når de ovre ble tiden og kan nyde hinanden og lege tæt..

Men ja, tror kun du selv kan vurdere hvad jeres familie vil have bedst af.. ;)

[Guest]

Det er et super svært spørgsmål - vi har snakket om det herhjemme og er blevet enige om at vente - SKULLE det ske at jeg blev gravid - så er det dog en velkommen og elsket baby. Jeg vægter dog at nyde Mie alene, lade hende opleve at være enebarn lidt og få et barn når hun kan være lidt mere med, min nevø var lige blevet 3 da min søster blev gravid og han var bare med fra starten, nysgerrig og omsorgsfuld, blev ligefrem sur når min søster trykkede på maven for "så græder babyen" - nu han er kommet til er han ret sjov - også irriterende, men det kan de tage en snak om fordi han er så stor (og i forvejen god til at give udtryk for følelser) - han er ret selvhjulpen og kan hjælpe med at bære, holde døre og min søster behøver ikke have et øje på hver finger når hun er nogen steder fordi han er så stor.

[Pumpkins]

Her hjemme er vi enige om, at der skal gå et par år inden nr.2. Jeg havde en ret hård graviditet, og næste gang bliver den med al sandsynlighed endnu endnu hårdere.

Jeg vil gerne have, at Karla kan nogle ting selv og måske bedre kan forklares hvorfor jeg ikke kan en masse ting, og så synes jeg ikke det er helt fair overfor C hvis han skulle blive den, der sørgede for os begge, hvis hun stadig var blebarn og skulle løftes og hjælpes i tøjet osv.

[TroldeMor]

Altså, vores erfaringer indtil videre med vores dejlige pseudotvillinge-drenge, (19 måneder og 4 måneder gamle) er kun af det gode synes jeg. Ja, det er til tider stjernehårdt med to så små..... Det er det virkelig! Der er drøn på, også med alt det praktiske, og jeg synes jeg løber meget stærkt hver dag, for at få det hele til at hænge sammen.

Men det er bare så dejligt at Marlon slet ikke har været påvirket af at få en lillebror.... Han synes Charlie er mildt interessant, og han vil gerne snakke med ham, og give ham legetøj, sut osv. Vi har ikke oplevet at han har været ked af at skulle vente hvis han er alene med mig og Charlie fx. og Charlie skal have flaske.

Det med at de begge bruger ble, er den allermindste del af det synes jeg.... Det er ikke noget problem :)

Hmm.... Altså måske er det også nemmere at få den næste tæt på, fordi man ligesom er i "babyverdenen" endnu.... Man er vant til det hele, og kan huske alle trickene ;)

Men om det generelt er en god idé at få pseudotvillinger, det kan jeg ikke sige...... Nogle børn vil måske være meget tætte pga den lille aldersforskel.... Og andre det modsatte.

Men vi er rigtig glade for vores valg, og HVIS vi stadig ønsker 4 børn om et par år, så er planen at få et sæt pseudotvillinger igen :)

....... Jeg synes faktisk det værste/hårdeste indtil videre, var at være gravid, og gå på barsel med Marlon samtidig.... DET var virkelig hårdt!! Og det gør jeg nok heller ikke en anden gang,.,

[Guest]

Min mor og moster er pseudo-tvillinger, og det var altså pisse fedt, da vi var små at have jævnalderende kusiner at lege med.

Min søster har også pseudo-tvillinger to drenge, som idag er 8 og 9 år, og de har bare sååå meget glæde af hinanden og har altid haft det. Som små var det så fedt at se dem komme i klapvognen, og de så sad og holdte hinanden i hånden. De har leget rigtig meget sammen, og nyder virkelig hinandens selskab. Lige kan man se de bogligt går i hver sin retning, den ene er pisse god til matematik og den anden til dansk og sprog (de har haft au-pair så de er ret gode til engelsk begge to) men de hjælper hinanden, der hvor den anden er svag.

Så på det punkt kan jeg kun se fordele, og det med at piger kan konkurrere det gjorde min søster og jeg altså også, og vi har altså 4 år imellem os, så endten ligger de i dem, ellers gør det ikke.

Meeen når alt det positive er sagt, så tænker jeg at alt det med dobbelt bleskift osv. er pisse hårdt. Og det skal man overveje, for de er jo to små, som har behov for en, ligesom almindelig tvillinger

[TroldeMor]

Min mor og moster er pseudo-tvillinger, og det var altså pisse fedt, da vi var små at have jævnalderende kusiner at lege med.

Min søster har også pseudo-tvillinger to drenge, som idag er 8 og 9 år, og de har bare sååå meget glæde af hinanden og har altid haft det. Som små var det så fedt at se dem komme i klapvognen, og de så sad og holdte hinanden i hånden. De har leget rigtig meget sammen, og nyder virkelig hinandens selskab. Lige kan man se de bogligt går i hver sin retning, den ene er pisse god til matematik og den anden til dansk og sprog (de har haft au-pair så de er ret gode til engelsk begge to) men de hjælper hinanden, der hvor den anden er svag.

Så på det punkt kan jeg kun se fordele, og det med at piger kan konkurrere det gjorde min søster og jeg altså også, og vi har altså 4 år imellem os, så endten ligger de i dem, ellers gør det ikke.

Meeen når alt det positive er sagt, så tænker jeg at alt det med dobbelt bleskift osv. er pisse hårdt. Og det skal man overveje, for de er jo to små, som har behov for en, ligesom almindelig tvillinger

Årh...... Det gav da lige tårer i øjnene det billede.... :biglove :biglove :biglove

[Maustique]

Jeg ville nok vente så der kom min. 2 år imellem dem... Men hey - på den anden side, så få en nu - så fortæller jeg dig, hvor du kender mig fra, og så kan vi mødrehygge med jævnaldrende børn :whistling

[Trine H]

Vi har 2 1/2 år mellem vores, og det er jo ikke pseudotvillinger, men havde det stået til mig dengang, så havde vi fået dem tættere.

Men set i bakspejlet, så er jeg glad for at min mand sagde blankt nej til at vi skulle have nr. to hurtigt.

Men der er jo fordele og ulemper ved alt.

[Guest]

Vi har valgt ikke at have 2 ble-børn, så vi skal ikke have nr.2 før om et par år.

Men jeg har snakket med en arbejdskollega, som har pseudo-tvillinger, og som hun siger så skal man være fuldstændig bevidst om sit valg, da det er hårdt at have 2 små-børn i hverdagen. Hun har en pige og en dreng, og de er som nat og dag, men leger også meget sammen.

Min svigerinde er lige nu gravid med nr.2, når han kommer til verden er min niece lige knap 18 måneder... og min svigerinde går hjemme selv, da min storebror sejler. Oven i det har hun begyndende bækkenløsning, så det er ekstra hårdt. Det ville jeg slet ikke kunne overskue.

Men med hensyn til at man er "tættere" med sine søskende hvis der er få år imellem, så kan man altså også være tæt selvom der er nogle år imellem.

Min mor fik min storebror, 3 år senere fik hun tvillinger og 4 år efter mig - og jeg har altså også leget meget med mine søskende mens vi var børn. Det er egentlig kun i vores teenageår at vi var "vokset fra hinanden" og i dag har jeg et godt og tæt forhold til dem alle.

[Malouski]

Hvis min krop ikke var i efterfødsels- og ammedvale, ville vi helt sikkert arbejde målrettet efter nummer to, og vi gør ikke noget for at forhindre en pseudotvilling, da vi meget gerne vil have vores forhåbentlig to børn tæt på hinanden. Der er 13 måneder imellem min mand og hans bror, og de har haft så meget glade af hinanden gennem årene, og de er stadig meget tætte.

Og det med at have to blebørn. Ja ok. Men så er det også overstået i stedet for at dele det ud over mange år ;)

[Guest]

Der er 10 mdr mellem vores nevøer og det er så tydeligt at der er for tæt mellem dem. Alt er en konkurrence mellem de to og jeg ved ikk hva.

Personligt vil jeg vente nogle år, men sku det ske at der kommer en 2'er hurtigt, jamen så tager vi da det med. Jeg mener også at man kan være tæt og ha gavn af hinanden, selvom der er et par år imellem.

[Stbaby]

Børn kan være bedste venner eller hund og kat - lige meget om de er tæt eller ej. Det er ikke til at vide på forhånd hvordan det kommer til at blive.

En af fordelene ved at der er længere tid mellem dem, er at den yngste ikke overhaler den ældste. Når de er så tæt er risikoen for at den yngste lærer at læse /regne / blive blefri osv. på samme tid eller endda før den store, meget større end hvis der er længere tid imellem. Og det vil give nederlag for den store :(

Derudover er risikoen for at den lille vil blive sammenlignet med med den store, og ikke få lov til at være de antal måneder yngre. Er de født i samme årstal skal de i klasse sammen, den lille skal måske af med sutten samtidig med den store, de får de samme ting i julegave osv.

[Guest]

Derudover er risikoen for at den lille vil blive sammenlignet med med den store, og ikke få lov til at være de antal måneder yngre. Er de født i samme årstal skal de i klasse sammen, den lille skal måske af med sutten samtidig med den store, de får de samme ting i julegave osv.

Lige præcis dette er sådan det er med vores nevøer. De er født samme år ( feb 08 og dec 08) - den lille er langt foran storebror med mange ting bl.a. Afvænning af sut og ble. Det har lillebror overstået. Vi er nødt købe samme gaver ellers er der meget ballade.

[Susanne]

Børn kan være bedste venner eller hund og kat - lige meget om de er tæt eller ej. Det er ikke til at vide på forhånd hvordan det kommer til at blive.

En af fordelene ved at der er længere tid mellem dem, er at den yngste ikke overhaler den ældste. Når de er så tæt er risikoen for at den yngste lærer at læse /regne / blive blefri osv. på samme tid eller endda før den store, meget større end hvis der er længere tid imellem. Og det vil give nederlag for den store :(

Derudover er risikoen for at den lille vil blive sammenlignet med med den store, og ikke få lov til at være de antal måneder yngre. Er de født i samme årstal skal de i klasse sammen, den lille skal måske af med sutten samtidig med den store, de får de samme ting i julegave osv.

Et meget vigtigt argument i min verden!

Vi har også tænkt os Anna skal være mindst 2½ år og vi satser på lige knap 3 år eller lige godt 3 år (gider ikke flere december-børn :rolleyes) Jeg ville ikke have et problem med at have to blebørn, men jeg vil gerne have, at jeg kan snakke med Anna, at hun kan sætte ord på følelser og tanker, så vi kan snakke om det hvis hun synes det er træls. Og så vil jeg gerne have, at hun er lidt mere selvkørende mht. at spise, tage tøj af/på osv. Men jeg GLÆDER mig, til at være gravid og have et spædbarn igen :7himmel

[Barbamama]

Heheh, jeg tænker pudsigt nok lidt omvendt af dig...

At det ville være praktisk at få pseudo-tvillinger, men at de ville få mere glæde af hinanden, hvis der var mere tid imellem :P

Altså jeg kan se en fordel i pseudotvillinger i at så får man "overstået" alt ble-halløjét én gang for alle, og så kan man pakke puslebord mv. VÆK derefter (medmindre man skal have flere selvfølgelig).

Tilgengæld tror jeg på, at det er sundt og godt for børn at være "den lille" i de første 2-3 år af deres liv. Og jeg har selv haft RIGTIG meget glæde af min storebror, der er 6 år ældre end mig, så den med at børnene får mere ud af hinanden ved en lav aldersforskel, den har jeg aldrig rigtig kunnet forestille mig.

Men et eller andet sted, så tænker jeg, at det ene kan være lige så godt som det andet, så længe man som forælder er opmærksom på de fordele og ulemper der kan være ved begge dele. Jeg har altid sagt, at der skulle være mindst 3 år mellem mine børn, men jeg må da indrømme, at jeg er begyndt at overveje om man skulle slække på den holdning :whistling

[TakForDenneGang]

Der kommer til at være ca. 1,5 år mellem Johan og lillebrøster :loveshower Vi har snakket meget om, at bare fordi der kommer en bebs , så betyder det ikke for os, at Johan lige pludselig skal være den store, som skal kunne en masse ting selv og vente tålmodig m.m. Når bebs kommer vil Johan stadig være en lille dreng på 1,5 år, som skal have den hjælp han har brug for.. Det jeg mener er, at vi kommer til, at have en stor bebs og en lille bebs og ikke en stor dreng, som vi forventer skal kunne alt selv, fordi han nu er storebror :) Vi har også snakket meget om, at der skal være forskel på hvad de må, sengetider m.m. for de kommer ikke til, at blive tvillinger, men 2 børn med 1,5 år i mellem :)

Om det er smart eller ej med pseudo-tvillinger ved jeg ikke, men vi fik lyst til en bebs mere og vi kiggede på Johan og bestemte at han sagtens kan klare at få en søskende mens han er under 2-3 år :)

[TiaK]

Det er en super svær beslutning synes jeg. Vi har altid været enige om vi ikke vil have pseudo-tvillinger, da Ericas to fætre er det, og vi har set hvilket HÅRDT arbejde det var og hvordan lillebror overhaler storebror men samtidig set hvor nemt det er at glemme at lillebror er 1,4 år yngre og dermed ikke kan så meget/forstå det samme.

Så vi har hele tiden snakket 2½-3 år imellem. Dog er jeg MEGET skruk, og hvis jeg blev gravid lige nu, ville der blive 2 år mellem Erica og lillebror og det synes jeg lige pludeslig er helt fint... :whistling

Jeg kan godt mærke at jeg lige pludeselig kan finde argumenter for at der HØJST skal være 2½ år imellem dem.

Summa summarum: Der er argumenter i alle retninger, så det er hvad I føler, der er det rigtige.

[Guest]

vil lige tilføje at vi er en søskende flok på 4 og min storesøster som er 2 år ældre end mig er den af mine søstre jeg har mindst med at gøre, min søster der er 6 år yngre har jeg det bedste forhold til og min søster der er 11 år yngre har jeg et næsten lige så godt forhold til, men hende og min storesøster (13 år imellem) har noget helt specielt. Så alder kan ikke bruges som argument for at de har et bedre forhold.

MEN når det så er sagt så kan jeg se en masse fordele ved at få børnene hurtigt efter hinanden - ble skift er ikke mit problem, det er da det mindste. Men det er HÅRDT at have et spædbarn og det tror jeg ikke jeg magter oven i en baby. Jeg vil gerne at nr 2 også får så mange ting som muligt som vi har givet Mie, her tænker jeg minde bøger, billeder, oplevelser m.m. som jeg ikke tror jeg personligt har det samme overskud til. + syntes graviditeten var røv og nøgler så den er jeg ikke klar til endnu :rolleyes

[Guest]

Puh synes den er lidt svær.. Her er vi gået igang med PB2 hvor William var 18 mdr. Jeg har også set sådan på det at jeg vil nyde tiden bare med ham kun de første år, for den tid kommer jo bare ikke igen.Og heller ikke skulle gå rundt og være gravid og besværet af det, mens han stadig har brug for meget hjælp til alting. Og jeg vil synes det er en fordel at han har en alder hvor det er nemmere at forklare ham tingene, og hvor han bedre kan være med i tingene, og derved ikke føle sig "udenfor" lige den del har jeg tænkt rigtig meget på.

Jeg vil være glad hvis der bliver sådan ca max 3 år imellem dem, og der vil også være mininum 2,5 år hvis det skete nu her. Og det er efter min mening rigtig fint. For så vil de stadig også kunne få rigtig meget ud af hinanden . Synes ihvertfald det er en fordel det første barn er nogenlunde selvhjulpen med nogen ting inden nr 2 skal komme.

[TroldeMor]

Nu er det ingen kritik, er bare oprigtigt nysgerrig! :)

Men jeg hører tit de to argumenter mod pseudo-tvillinger, at man synes den første skal have lov at være alene med mor og far et stykke tid, og at man vil nyde dem dem første tid...... Hvad så med nummer 2..... Han/hun kommer jo aldrig til at være alene med mor og far, og selv om den store er større, så vil der jo aldrig være den samme tid til nummer 2, som der var til nummer 1. Og "nummer 2" børn tager da ingen skade af at dele mor og far fra starten :)

Det er ikke fordi jeg synes det nødvendigvis er et dårligt argument, men jeg har bare aldrig helt forstået det :whistling

[Mette A.]

Nu er det ingen kritik, er bare oprigtigt nysgerrig! :)

Men jeg hører tit de to argumenter mod pseudo-tvillinger, at man synes den første skal have lov at være alene med mor og far et stykke tid, og at man vil nyde dem dem første tid...... Hvad så med nummer 2..... Han/hun kommer jo aldrig til at være alene med mor og far, og selv om den store er større, så vil der jo aldrig være den samme tid til nummer 2, som der var til nummer 1. Og "nummer 2" børn tager da ingen skade af at dele mor og far fra starten :)

Det er ikke fordi jeg synes det nødvendigvis er et dårligt argument, men jeg har bare aldrig helt forstået det :whistling

Har haft nøjagtig de samme tanker og er enig. Så i min verden skal det være for min skyld, at JEG gerne vil nå at nyde Lise alene i længere tid inden man får en mere, som kræver ens opmærksomhed. Og det har jo noget at gøre med at det er helt særligt første gang man bliver forældre og den tid kommer jo aldrig igen, hvor man bare 100% kan nyde den lille, da der jo derefter ved de næste børn altid vil være andre børn, som man også skal tage sig af.

[Guest]

Nu er det ingen kritik, er bare oprigtigt nysgerrig! :)

Men jeg hører tit de to argumenter mod pseudo-tvillinger, at man synes den første skal have lov at være alene med mor og far et stykke tid, og at man vil nyde dem dem første tid...... Hvad så med nummer 2..... Han/hun kommer jo aldrig til at være alene med mor og far, og selv om den store er større, så vil der jo aldrig være den samme tid til nummer 2, som der var til nummer 1. Og "nummer 2" børn tager da ingen skade af at dele mor og far fra starten :)

Det er ikke fordi jeg synes det nødvendigvis er et dårligt argument, men jeg har bare aldrig helt forstået det :whistling

For mig handler det nok om at opleve Mie være lille, for hun vil altid være den store når der kommer en mere - gir det mening? Derudover vil en graviditet koste meget energi, som jeg ikke har lyst til der går ud over Mie før hun er lidt selvhjulpen, og et spædbarn vil unægtelig være mere krævende end et lidt større barn og det er jeg usikker på at jeg kan overskue når Mie er lille. Så egentlig handler det om mine egne begrænsninger - jeg vil gerne nyde Mies baby tid og ikke være begrænset af mig selv og mine evner - og når nr 2 kommer skal der også være tid og overskud til at nyde den baby tid! Forstår du hvad jeg PRØVER på at forklare?

Men altså som sagt hvis det SKULLE hænde at jeg blev gravid før planlagt så tror jeg ikke der er nogen tvivl om at jublen vil være stor herhjemme ;) ved ikke hvem af os der er mest skruk - og jeg kan også nå at ændre mening (især hvis jeg ikke får arbejde) for der er jo mindst lige så mange fordele som ulemper! At ingen af dem kan huske at være enebarn = mindre jalousi

De er tæt på hinanden i udviklingen og derfor vil der være gode betingelser for at de får meget ud af hinanden. De kan lege sammen på en helt anden måde osv.

[TroldeMor]

Har haft nøjagtig de samme tanker og er enig. Så i min verden skal det være for min skyld, at JEG gerne vil nå at nyde Lise alene i længere tid inden man får en mere, som kræver ens opmærksomhed. Og det har jo noget at gøre med at det er helt særligt første gang man bliver forældre og den tid kommer jo aldrig igen, hvor man bare 100% kan nyde den lille, da der jo derefter ved de næste børn altid vil være andre børn, som man også skal tage sig af.

For mig handler det nok om at opleve Mie være lille, for hun vil altid være den store når der kommer en mere - gir det mening? Derudover vil en graviditet koste meget energi, som jeg ikke har lyst til der går ud over Mie før hun er lidt selvhjulpen, og et spædbarn vil unægtelig være mere krævende end et lidt større barn og det er jeg usikker på at jeg kan overskue når Mie er lille. Så egentlig handler det om mine egne begrænsninger - jeg vil gerne nyde Mies baby tid og ikke være begrænset af mig selv og mine evner - og når nr 2 kommer skal der også være tid og overskud til at nyde den baby tid! Forstår du hvad jeg PRØVER på at forklare? Men altså som sagt hvis det SKULLE hænde at jeg blev gravid før planlagt så tror jeg ikke der er nogen tvivl om at jublen vil være stor herhjemme ;) ved ikke hvem af os der er mest skruk - og jeg kan også nå at ændre mening (især hvis jeg ikke får arbejde) for der er jo mindst lige så mange fordele som ulemper! At ingen af dem kan huske at være enebarn = mindre jalousi De er tæt på hinanden i udviklingen og derfor vil der være gode betingelser for at de får meget ud af hinanden. De kan lege sammen på en helt anden måde osv.

Tusind tak fordi i har givet jer tid til at svare..... :sc Og det i skriver, giver god mening synes jeg! :)

Særligt det du skriver Maja, om at du gerne vil opleve Mie lille, fordi hun altid vil være den store når der kommer søskende! Så kan godt sætte mig ind i at man synes den mindste skal have lov at være "den lille" et stykke tid.... Det vil jo gælde for alle éns børn (undtagen den sidste, som selvfølgelig altid vil være mindst ;) )