Manden med til fødslen

[mullemarianne]

Manden med til fødslen........

MIn mand spurgte mig pludselig, hvor vigtigt det var for mig, at han var med til fødslen.......???? Jeg kunne godt mærke jeg blev lidt ked af det. Jeg gik og tænkte lidt over det i en dags tid og så tog vi en snak.....Det viste sig, at han var bange for at se mig i smerte uden at kunne gøre noget. Jeg prøvede at forklare ham, at jeg ville være meget bange for at skulle gå igennem det selv og rigtig gerne ville have ham med, så vi kunne være sammen om det. Er der andre mænd derude, der har udtrykt, at de måske ikke helt har lyst til at være med? Min mand er ikke dansker og jeg tænker, at han har en anden kultur med i bagagen.....men her i Danmark er det jo nærmest bandlyst, at manden ikke skal være med.....Han kunne heldigvis godt forstå mig og har lovet mig, at vi nok skal gøre det sammen, men alligevel slår det lidt hårdt, bare det at han har haft tanken, at han ikke skulle med.

[Unknown]

Min mand nævnte det også i starten af graviditeten. om vi kunne alliere os med en mere som kunne være med hvis han ikke kunne klare det. Men da fødslen nærmede sig gav han selv udtryk for at han selvfølgelig skulle være der :-)

[Lone]

Nu er jeg ikke gravid endnu, men vi har haft snakket om det, for min kæreste er skrækslagende for fødsel vi skal igennem engang..

Han har simpelthen svært ved at se mig i så meget smerte, og ikkekan gøre noget, også har han det heller ikke SÅ godt med blod ;)

Han skal med, men vi har nok en reserve med :D

[MLM]

Jeg sagde til min mand at han selv måtte vælge, ved den første.

For jeg gad ikke hvis han troede han ikke kunne klare det, så ville jeg have en anden med istedet for.

Med nummer 2 ( kejsersnit) skulle ham :balloons

[Mistel]

Da min nevø kom til verden (pks), var min bror meget betænkelig ved at skulle være til stede. Så min svigerinde tog en veninde med også, og så aftalte de, at det var ok at min bror gik, hvis det blev for meget. Men det gjorde det ikke, og jeg tror, at det at han havde mulighed for at gå gjorde, at han blev.

[Filikus]

Tænk hvis vi selv bare kunne bestemme om vi ville være til stede eller ej :balloon

[Stbaby]

Mænd er som regel ikke så opsøgende ift. at få oplysninger som gravide kvinder. Kvinder læser ofte alt hvad de kommer i nærheden af (og er aktive på fora som dette for at få endnu flere oplysninger). Derfor vil det være godt at tage manden med til JM så han får en mulighed for at få snakket hans følelser og bekymringer igennem med en prof.

Og det at have to med til fødslen så manden har mulighed for at gå ud og trække frisk luft, mens man stadig har en mor / veninde med til at tage over så man ikke er alene, tror jeg helt bestemt er godt for manden. Så fjerner man presset om at han SKAL blive der - og så kan han lettere klare det :)

Man skal så vælge person med omhu, for det kan jo være der slet ikke er brug for hende. Så man skal være sikker på at det er ikke er en påtrængende mor der titter ind hver 5. minut men forstå at hun skal blive i venteværelset til hun bliver hentet - og gå igen når manden kommer tilbage. Tror måske veninder lettere kan forstå dette end mødre, men det er bare min påstand ;)

[esm84]

Min mand var meget nervøs for at skulle se mig i smerte helvede, og min første fødsel var meget hård, min mand havde mange grimme drømme om at jeg døde for ham i sær efter fødslen. Min mor var med som back up. Og de snakkede begge om (spiste sammen i går). At det var rart at have hinanden, så de kunne afløse og lige få 5 min. væk fra fødslen. Kunne heller ikke lade være at kommenterer hvem der gjorde det for mig når jeg lige trængte bare lige til fem min. :whistling <_<

Jeg ville ikke undvære min mand til fødslen tilgengæld er jeg stadig meget ulykkelig over den grimme oplevelse jeg har givet dem begge to, og håber og ønsker sådan at den bliver mere mild denne gang. Dog kan jeg på ingen måde overbevise dem om at de ikke skal med.

før jeg fik min datter havde jeg den holdning at hvis min mand ikke ville med, skulle han ikke. Visse mænd egner sig altså bare ikke til fødsler, og man har som fødende bare ikke overskud til hele tiden at skulle bekymre sig om, om han nu besvimer, eller andet.

Men i skal gøre hvad der føles rigtig for jer også luk ørerne for hvis andre ikke er enige.

[Pumpkins]

Min mand har også udtrykt da jeg var gravid, at fødslen ikke var noget han så super meget frem til at skulle være vidne til. Men jeg stampede i gulvet, og sagde til ham, at når nu han havde fået mig ind i den situation, så skulle han dælme også få mig ud. Og når jeg ikke havde noget valg, så syntes jeg ikke det var fair, at han sprang fra. Men vi snakkede en del om det, og det hjalp på situationen

Han var med, og under fødslen var det helt naturligt for os begge, at han var med. Han var lidt tilbageholden overfor alle de intime og knap så lækre detaljer i starten, men til sidst havde han set så meget, at den smule sarthed der var, helt forsvandt.

Han har senere fortalt, at han er enormt glad for at have været med til fødslen, selv om det var det hårdeste han nogensinde havde oplevet. At stå der og se mig have meget voldsomme veer, uden at han kunne gøre noget var bestemt ikke sjovt, men tanken om at jeg skulle gennemgå det uden hans støtte er værre.

Jeg tror det er vigtigt at give plads til mandens frygt i stedet for at sige "det er meget værre for mig". Det er hårdt for en mand at være med til en fødsel - ja det er nok hårdere for kvinden, men det betyder jo ikke at det er ligegyldigt, hvordan manden har det.

Tag ham med til fødselsforberedelse, hvis i bliver tilbudt det. Vi var til nogle foredrag, hvor et af dem handlede om fødslen, og det tror jeg min mand var ret glad for at have været med til.

Så tror jeg også det er vigtigt at give ens mand "opgaver" under fødslen. Jeg sagde til min mand, at hans opgave var at være min ambassadør i forhold til mine ønsker, og så skulle han være den, der plejede mig, sørgede for noget at drikke og spise, at jeg var tildækket og sådan noget. Det gav ham noget at lave, og han følte sig ikke totalt overflødig.

[Pips28]

Jeg syntes det er en god ting hvis i finder en der kan stå klar til at tage over, hvis han ikke kan klare mere.. Men det skal være en du føler dig meget tryg ved at have med.

Jeg kan huske første gang jeg var gravid, der ville jeg så gerne have min mor med. Den gang var jeg 23 år, og der er da ingen som kan tage sig bedre af en når man har det skidt end ens mor. Men jeg ændre mening efter flere samtaler med egen læge. Det var netop mig der var bange for at min daværende mand ikke kunne klare det.

Nu er det 3. gang jeg skal igennem en fødsel og med en anden mand. Han har ikke prøvet det før, og han er meget bekymret for mig når jeg har det skidt.. Og jeg ved at selvom han har det skidt når jeg har ondt eller på nogen måder har det dårligt, så ved jeg at han nok skal klare det.. Nok er han en stor stærk mand, men han er squ lige så blød indeni :loveshower Og det er en af de ting jeg elsker ham for.

Men jeg overvejer meget at tage min mor med også, men det er af en helt anden grund.

Jeg er sikker på at de fleste mænd har det sådan på et tidspunkt i en graviditet, at de er bange for at de ikke kan klare opgaven at stå der ved ens side og bare så på at man har ondt... Men de klare det jo alligevel :loveshower

[Mette]

Min mand skal da klart med - i vores forhold gør vi alle store ting sammen så ville synes det var meget underligt hvis han ikke var til stede, det kunne jeg slet ikke forestille mig. Om der skal en anden med også ved jeg endnu ikke.

[Guest Lesandie]

Det er da forståeligt at de synes det er svært, men kom nu ind i kampen drenge...

Heldigvis har min mand været med til alle 3 fødsler med hans ex, så han er godt rustet til at holde mig i hånden under min første fødsel :)

[Guest Majkat]

Min mand og jeg havde en aftale om at han skulle være med fra starten, men hvis han blev dårlig måtte han gerne gå ud.

Han blev heldigvis ved dem begge og glæder sig her til 3. Gang.

[Annaperenna]

Axel var med til det hele - og han så alle detaljer, han stod mere ved mine ben end ved mit hoved og han var en stor stor støtte.. Han brød sig ikke om da de klippede mig men det var også det eneste.. Jeg ville også syntes han skulle med og sammen læse en masse om fødsler og snakke det hele igennem, måske sammen med Jeres jordemoder.

[mullemarianne]

Hej Tøser

Tak for alle de gode svar. I starten havde jeg selv den holdning, at han ikke behøvede være med, hvis han ikke kunne klare det, men nu er det ligesom ved at blive mere virkeligt og jeg er måske mere sårbar nu. Blev ialtfald helt grådkvalt ved tanken om, at han ikke skulle med. Min mor har tilbudt at hun gerne ville være med også. Det er måske ikke helt dumt - jeg ved det ikke. Hun har selv født 4 børn, så hun ved da hvad det handler om ialtfald. Men synes bare det er lidt grænseoverskridende med min mor........Men jo det kunne måske være rart at have hende med som back up, hvis det bliver en lang fødsel.

[Mommy]

Vi har faktisk aldrig haft snakken om det herhjemme, men jeg har heller ikke indtrykket af at min mand ville have været det foruden. Han var med til alle lægebesøg, jordemoder og scanninger under første graviditet og var en stor støtte under fødslen.

Da vi ventede nummer to var han med til jordemoder en enkelt gang fordi vi skulle snakke om hvad vi skulle gøre hvis fødslen gik ligeså hurtigt (eller hurtigere) end første gang og vi risikerede jeg fødte hjemme. Ellers var han kun med til scanninger og selvfølgelig fødslen.

Denne gang gider jeg næsten ikke selv til lægebesøg. haha. Synes ikke rigtig jeg får noget nyt at vide. Jeg vil selvfølgelig til enhver tid gerne snakke baby og få et kig ind i hulen, men ja manden behøver ikke tage fri for at tage med.

Han vil gerne med til fødslen denne gang også og det er jeg rigtig glad for. Han er den jeg helst vil have med under fødslen både til støtte og også til at være der og se sit barn komme til verden :)

[Fru-Nielsen]

Min mand tager det som en selvfølge at han skal med. Tror faktisk næsten han ville blive fornærmet hvis jeg også ville have fx min mor med. :P hehe. Men det er nu heller ikke aktuelt, for i min verden kan det ikke være anderledes, og jeg glæder mig til at dele oplevelsen med min mand. :) Selvom han nok skal forvente at få en ordenlig omgang verbale tæsk fra min side - men han kender mig jo :D Haha

[Vinnus]

K tager det som en selvfølge at han skal med :) jeg ved at han bliver en god støtte, og vi har snakket en del om hvad jeg forventer :)

Min x var nemlig en røv under pigernes fødsler, og brokkede sig en del over at det tog så længe :bask