Oprettet September 24, 2012 19/9-12: Med 2 dage til termin er min tålmodighed ved at være brugt, og selv om jeg fysisk har det godt, vil jeg gerne snart have min baby i armene. For at få tiden til at gå indtil familien kommer hjem, går jeg en tur på en times tid i skoven, gør lidt rent og ser de serier, jeg plejer at se. En kollega har sendt en mail, hvor hun spørger, hvordan det går, og hvor godt det er, at jeg denne gang er gået tiden ud(fødte 37+0 sidst, med veer i ca. 1 time). Jeg svarer, at der endnu ikke er udsigt til nogen baby, og at det kan være, jeg kan gøre hende kunsten efter med en maraton-fødsel denne gang. Jeg gider ikke at lave mad, til stor tilfredshed for min søn på næsten 10, der har plaget om pizza i flere dage ;) Hen under aften kan jeg mærke en uro i kroppen, og kan allerede da fornemme, at det bliver endnu en af de nætter, hvor jeg ikke får sovet meget :( Der kommer ikke noget spændende i tv, så vi ser en film og slapper af på sofaen hele aftenen, indtil vi går i seng omkring kl. 23. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om der måske er lidt system i uroen, så jeg tager mobilen med i seng, for det tilfælde, at der skulle blive brug for den contraction-timer-app, jeg har hentet. Men hver gang, jeg tror, der er lidt system i det, så ændrer det sig. 20/9-12: Lidt over 3 står jeg op, fordi jeg ikke kan finde hvile. Nede på sofaen, er der nu noget, der ligner veer. De gør ikke synderlig ondt, og der er 8-10 min. imellem. Da kl. er omkring 4.30 kan jeg mærke, at nu skal jeg altså på toilettet, da der er tryk på både blære og tarme (undskyld detaljerne). Da vi har en aftale med jordemoderen om, at vi skal ringe så snart, jeg får veer, vil jeg gå op for at vække min mand, da jeg er færdig på toilettet. Da jeg træder over dørtærsklen fra toilettet, kan jeg mærke, at vandet går og lige så stille render vandet ud, samtidig med at veerne nu er taget til, så det slet ikke virker som om, der er pauser. Jeg får dryppende "kravlet" op af trappen til soveværelset, hvor jeg tænder lyset og kalder på min mand og siger, at det er nu. Da han fortumlet kommer ud af sengen, kan jeg kun tænke på at komme ned på toilettet igen, så jeg ikke drypper ud over det hele. Manden spørger om han skal vække vores søn, men det kan jeg slet ikke tage stilling til, så han tager selv beslutningen og kalder på ham, da han godt kan fornemme, at det også kommer til at gå stærkt denne gang. Nede på badeværelset igen, lægger jeg mig på alle fire og puster/gisper alt, hvad jeg har lært, for nu presser det så meget, at jeg næsten ikke kan trække vejret ordentligt. Manden spørger, hvad han skal gøre, og jeg siger, at han skal ringe til fødegangen og bede dem sende ambulancen, for det er nu! Bag mig kan jeg høre min søn komme ned af trappen, men da jeg i det samme får en ve, jeg ikke helt kan styre med vejrtrækning, udstøder jeg en brummen/stønnen, der er så høj, at han bliver lidt forskrækket. Han vender om, og tripper op på sit værelse. Manden ringer til sin mor, der skal med til fødslen, og siger, at det er nu, og at det går stærkt. Bagefter ringer han igen til fødegangen, og spørger, om de er opmærksomme på, at det skal være en kørsel 1 (med udrykning). Hele tiden kommer han ud og spørger om, der er noget han kan gøre. Mellem veerne, jeg nu har fået lidt mere styr på, fortæller jeg ham, hvad jeg har brug for, eller hvad han skal finde frem. Jeg får lagt mig ned på ryggen, og får manden til at komme med noget at drikke (jeg er blevet helt vildt tør i munden af det pusteri :8: ;), og en pude til hovedet. Manden troede, at ambulancen ville komme fra nærmeste station, men det viser sig efterfølgende, at den kommer fra Hillerød, som er noget længere væk, derfor når han at ringe til fødegangen flere gange, inden han kommer og siger, at nu er ambulancen der. Kl. er nu lidt i fem. På det tidspunkt kan jeg mærke hovedet, og skal virkelig anstrenge mig for ikke at presse. Den en Falck-mand kigger lige ind på badeværelset, så vender han sig om til makkeren og siger: "Det bliver her." Makkeren kigger også ind, og så henter de deres udstyr. Manden spørger vantro, om han mener, at vi skal føde her (på badeværelset)? De får hurtigt rigget til, og Falck-manden siger, at nu må jeg gerne presse. På næste ve presser jeg, og så er hun født. Manden spørger, hvad det blev (vi havde valgt, at det skulle være en overraskelse til det sidste). "Ved I ikke det", siger Falck-manden, "det er en pige", siger han, mens han tjekker en gang til. Han synes, hun ser fin ud, og jeg får hende op på brystet. Klip af navlestreng og fødsel af moderkage skal ske på Hillerød, så vi bliver pakket ind i folie og tæpper, og kravler op på båren. Sønnen har fået tøj på og ser nu frem til en tur med ambulance, hvor han får lov at sidde foran. Vi kan på hele turen høre ham tale begejstret med ambulanceføreren :P Victoria bliver suget et par gange på turen, og vi får en iltmaske hen, men hun har det fint, så det er kun for at sikre optimale forhold. Manden spørger Falck-manden, hvor mange fødsler han har været med til, og til vores overraskelse, kan han fortælle, at i de 13 år han har kørt, har han kun assisteret på 1 fødsel, og det her var hans første, hvor han tog imod. Det kunne man slet ikke mærke, han var helt rolig og super professionel, og helt sikkert en medvirkende årsag til, at både manden og jeg, trods det noget hektiske forløb, synes det har været en helt fantastisk oplevelse. Velankommet til Hillerød får den ventende farmor lov at klippe navlestrengen, når nu hun gik glip af fødslen ;) Vi får varme tæpper og håndklæder, og jordemoderen mærker efter, om moderkagen er klar til at blive født. Det var ikke en specielt rar oplevelse, at hun borede hånden ned i maven på mig <_< , men så var det overstået. Da jeg ikke var bristet, kunne vi nu bare slappe af. Vi fik morgenmad i lyserød brødkurv, der var lyserøde servietter og det hele :) Fra sengen kan jeg se solopgangen, der denne morgen er mere fantastisk, end nogensinde før, eller sådan oplevede vi det i hvert fald :rolleyes Victoria er født kl. 5.00, vejede 2800g og var 48 cm. Tak fordi du læste med hertil. Tænk at man kan skrive så meget om et forløb, der samlet varede lidt over 2 timer fra jeg stod op til vi landede på Hillerød ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 24, 2012 Sikke en fantastisk beretning :loveshower og hold da op en turbofødsel! :o Det lyder til du bare har klaret det SÅ flot :respekt Kæmpe stort tillykke med Victoria! :hurra Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 24, 2012 Hold da op en fødsel! Se det er i hvert fald en fantastisk historie og dejligt at det trods dramatikken var en god oplevelse :loveshower Tillykke med datteren :balloon Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 24, 2012 Eeeeeeer du vild en fødsel Jawela!!! Flot klaret, og så mange gange tillykke med Victoria.. :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 24, 2012 Fantastisk beretning!!! Wauw :loveshower Når det nu "skulle" være på badeværelset gulvet, så blev det da en udemærket oplevelse :) Tillykke med Victoria!! :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 24, 2012 Man må da godt nok sige det var en turbo fødsel! God alt forløb som det skulle - Tillykke med prinsessen :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 24, 2012 Det kalder man da lynfødsel... Stort tillykke med hende Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 24, 2012 Fantastisk foedsel!!!! Tillykke med hende!! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 24, 2012 Dejlig beretning og mange gange tillykke med datteren :loveshower :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 24, 2012 Hold da op en lynfødsel. Stort tillykke med datteren :loveshower , og sejt gået af din søn at han tog det så flot da det helt gik så hurtigt hjemme. Og hvor må han have været stolt af at sidde foran i ambulancen. Det er ikke en oplevelse man får hver dag. Nu er min far brandmand dog under skånehensyn nu, men jeg kan stadig blive helt opslugt af de store røde brandbiler som 28 årige :rolleyes Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 26, 2012 Tak for alle jeres hilsener :tak Der er ingen tvivl om, at det har været en stor oplevelse for Marcus at sidde foran i ambulancen. Selv om det er aftaget noget med alderen har han altid været fascineret af udrykningskøretøjer og har en større samling i legetøjsudgaven, der dog er gemt på loftet nu. Vi har joket med, at det er fordi han er født i skadestuen, så det sidste han hørte, inden han blev født, var en sirene ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 27, 2012 Bliver lige nødt til at dele :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 27, 2012 Fantastisk fødsel. Det hjælper lidt på min nervøsitet at læse din beretning. Så kan jeg håbe på at vores søn kommer til verden ligeså hurtigt og let :stork Del dette indlæg Link to post Share on other sites