Oprettet September 2, 2012 Øv øv øv alt det her med baby, er bare ved at blive alt for meget nu. Vi startede jan. 2007 på PB, og na da er sket. vi har prøvet iui ivf isci, og hver gang er det gået i vasken pga hans død dumme og sløve sædceller. Han har meget nedsat sædkvalitet, og selvom han har fået af vide de kan forberedes lidt ved at spise vitaminet, droppe kaffen osv. Så gør han ikke en skid. Jeg er bare noget til et punkt, der bare hedder " VIL INGEN BØRN HAVE ". Jeg orker ikke at blive skuffet hver eneste måned. Orker ikke faktisk ikke vores forhold mere. For hvorfor skal jeg spise sundt, dyrke motion, når han ikke vil gøre en indsats. ??? Ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg, har nok bare lige brug for at puste ud- afreagerer lidt. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 2, 2012 Puha, kan godt forstå at du er frustreret! Det tager to til at lave en baby og når i nu har forsøgt så længe synes jeg bestemt ikke det er for meget for langt at din mand ligeledes gør en indsats for at forbedre sine forplantningsevner. Men det lyder måske som om at han ikke ønsker det nok siden han ikke gør noget for det? Hvis i ikke allerede har, så er det da i hvert fald nok på tide at i sætter jer ned og får en ordentlig snak om dette projekt. Kram skal du da i hvert fald have herfra :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 2, 2012 Har ikke nogen gode råd eller lignende men vil ikke gå uden at aflevere et knus :bearhug: Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 2, 2012 først hjalp det, at få luft for nogle af dine frustrationer???? dernæst :kram :kram :kram :kram og ja det at være ufrivillig barnløs er ikke nemt, men what doesn´t kill us, make us stronger. Jeg ved du er frustreret, og derfor får man sagt, tænkt og givet udtryk for ting, som man i virkeligheden ikke mener. I har efterhånden prøvet i mange år, har tænkt på, hvor længe i vil blive ved? om der er andre vej til at få et barn, eller kan i leve med ikke at blive forældre??? Er det pga hans lave sædkvalitet at i ikke har fået børn, eller er der også noget med dig? ja jeg spørger en helt masse, fordi i lige nu står på en skillevej, i skal sammen finde ud af, hvad gør vi, hvad ønsker vi. I har stadig mulighed med forsøg med hans sæd, men det kræver i sammen laver en livsstilsændring, og ikke kun dig, er han helhjertet med på den for ellers skal i tænke anderledes: I har mulighed for en donor, kunne det være en løsning? I har mulighed for adoption, har i evt. snakket om dette? I har mulighed for at leve barnløse, eller er det overhovedet en mulighed?? Min mand og jeg forsøgte også en del år med at lave et barn på naturligvis, men der skete bare intet. Fordi jeg ikke tåler hormoner, fravalgte vi alt behandling og gik videre til adoption, og det er det bedste valg vi har taget længe, for det har givet vores forhold mere ro, der er ikke alt det der babyræs Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 2, 2012 Sæt dig ned og snak med din mand om det, fortæl ham hvad du føler. Forstår du er frustreret, det er en hård og lang proces det her. :kram :kram :kram :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 2, 2012 Jeg tror som kvinde, har man fra barns ben af, fået ind at lave børn er noget så naturligt i verdenen som at gå . Men desværre nej.! Desværre har jeg også som kvinde en indstilling der hedder at jeg selv skal bære mit barn. Jeg fejler intet, alt fungere perfekt hos mig, stabil cyklus, ægløsning, æl slim, hovedpine , alle de ubehageligheder der følger. Det eneste problem er manden. Ligeledes ved jeg også godt vi kan adoptere, men der har jeg også fordomme. Min svigerinde og hendes mand har adopteret 2 børn , og begge børn er mentalt skadet for livet, pga de ting de oplevet og set i deres korte liv. Og det ved jeg bare at jeg ikke er rustet til. Kender mig selv for godt. Vi har snakket om at leve som barnløshed, men det sidder så dybt i mig, at jeg bare VIL være mor for enhver pris . Donor har vi snakket om, men har bare fået nok af alt det kliniske, som der følger ved behandling. Begge tilfælde er min mands svar: det finder vi ud, og det skal vi nok klare. Det giver mig bare ikke noget konkret. Til tider har jeg overvejet, gå i byen, finde en tilfælde ung fyr og udnytte ham på det groveste. Men samvittigheden jager mig. Så pt aner jeg ikke mine levende råd , for når jeg vil snakke med ham, trækker han sig væk, og arbejder endnu mere. Og hvis det fortsætter sådan er jeg ikke sikker på jeg kan holde til det. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 2, 2012 I er simpelthen nød til at få snakket om det. Jeg tror han har det rigtig svært med, at det er ham, som er "skyld" i at i er barnløse. Jeg tror det har taget på hans mandighed. Men derfor er han også nød til at komme ud af busken og fortælle, hvordan han har det med det hele. Fordi sandheden er jo, at i får jo ikke et barn på almindeligvis. Derfor er i nød til at se på, hvad muligheder i har, og revurdere hvor i står, og hvad der skal til. Og ja det er pisse hårdt at ikke kunne gøre det, som man egentlig er skabt til, nemlig at formere sig. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 2, 2012 Puha jeg forstår godt dine frustrationer :( men tænker også som en anden skriver om det mon ikke også går ham en del på at han ikke bare lige kan gøre dig gravid? Fordi "problemet" ligger ved ham? Men jeg tror I skal tage jer en god snak om hvad dine og hans forventnnger og ønsker er, og så tage den derfra! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 2, 2012 Ja det er vi nok nød til. For det her går ikke i længden, det ender med at vores ægteskab ryger i åen. Jeg skal nok give jer en up date, når han engang kommer hjem fra arbejde. 10000 tak for jeres varme o dejlige måde at være på. Tak for de gode råd. De hjælper .! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 2, 2012 :kram :kram Håber i får jer en god snak :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 2, 2012 Hos os var problemet kun hos mig - dog uvist hvilken grund det var. Jeg havde aldrig klaret vores lange behandlingsforløb uden at min mand aldrig bebrejdede mig! Og selvom jeg har forsøgt at gøre så mange ting rigtigt som muligt - så har der været ting som bare har været for svære for mig - især i de svære perioder! Jeg har f.eks. ikke levet alkoholfrit - fordi en gang i mellem er en rødvinsaften med en god veninde bare balsam for sjælen, og heldigvis har min mand aldrig brokket sig. Det er ENORMT svært at være den, der fejler noget! Jeg undrer mig lidt over at i har prøvet 8 IUI men kun én IVF/ICSI? Selvom det jo er superhårdt, så tror jeg da det er vejen frem? IUI hjælper jo ikke SÅ frygtelig meget, hvis sædkvaliteten er så ringe? Hvad er grunden til du ikke vil prøve de to forsøg mere i har i offentlig regi? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 2, 2012 Jeg har ikke fået opdateret min status dernede, vores forsøg er desværre opbrugt, det sidste forsøg havde vi maj i år. Og så var det tak og farvel.:( Vi har holdt pause midt i det hele, og levet livet begge 2. Så vi står bare nu ved endestationen, og skal vælge hvilken vej vi vil begge 2 . Jeg er på mobilos så undskyld det er lidt rodet. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 2, 2012 Sikke da en redelighed! jeg kan godt forstå, du er frustreret. Jeg ville så gerne vide mere om din mand, for det piner mig lidt at han skulle være så "ligeglad" med det. Jeg hælder også til at han måske ikke har det vanvittigt godt som du heller ikke har. men det er da alligevel uforklarligt at han ikke ændrer på sin livsstil - det vil jeg give dig ret i. Hvor meget taler I om hvad der gavner og skader - hvor meget har din mand i det hele taget været med og hørt lægerne sige til ham? Jeg tænker lidt... i dit sted ville jeg som kvinden i parret foreslå donorsæd på nuværende tidspunkt. Lægge kortene på bordet, få en konstruktiv, anerkendende snak om hvad fremtiden egentligt handler om for jer begge. Men donorsæd er nok en ret stor mundfuld for en mand at kapere, kunne jeg forestille mig. Men man kunne jo aftale med ham at hans sæd får en chance til, hvis han vil gå med til at foretage nogle helt bestemte ændringer i sin livsstil Måske din mand behøver din hjælp på den gode måde til at foretage ændringerne. Nu skriver jeg noget her, som måske lyder åndssvagt eller er lidt for privat... men altså, tænker det kunne spark liv i ham. Min mand og jeg har et rigtigt godt og åbent forhold, og især min mand er meget forelsket stadigvæk. Det er jeg også, men han bruser af lykke. Og hemmeligheden er altså, at jeg lokker ham med sex ind imellem, indrømmet det er et billigt kneb, men han er med på legen, nyder det ligefrem, og det virker for os. Hvis han fx ikke orker ordne vasketøj og sætte i opvaskemaskinen og støvsuge og slå græs mens jeg er på arbejde, hvisker jeg ham bare i øre,t at hvis det er ordnet når jeg kommer hjem, kan han få et bj eller hvad det nu lige skal være som han ekstra godt kan lide). Summasumarum, det er lavet, han er opmærksom, forventningsfuld og glad for at se mig, og ja, han havde jo altså fået sex alligevel, men jeg fik en lykkelig og glad mand ud af det, der ovenikøbet var lidt huslig det behøver jo ikke være sex vel. Det kunne have været hvad som helst han holder af. Jeg forstår godt din bekymring i fht. adopterede børn. Jeg ville heller ikke have overskuddet til det. Held og lykke med det hele, og lad nu være med at bebrejde ham det eller starte skænderier. Det gør det kun værre, og fjerner jer fra hinanden. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
.thumb.jpg.7c59ad97db19e2bac31958d8049b520c.jpg)