♥ Pia's rejse mod fødslen ♥

[Jane Doe]

:loveshower Fødselsberetning :loveshower

4. august – Begyndende optakt til fødsel

Jeg vågnede flere gange med murren i underlivet samt plukkeveer i løbet af natten, så da klokken blev 5 om morgenen, valgte jeg at stå op og smide mig i sofaen med dynen og se lidt tv. Samtidig tog jeg to panodiler til at tage det værste. Plukkeveerne kom og gik i løbet af dagen - Nogle nev godt til, og andre gjorde virkelig ondt. Der var dog ikke meget regelmæssighed over dem desværre… Omkring aftentid kunne jeg ikke længere bevæge mig uden at få en ordentlig plukkeve! :( De bed mere og mere til, og mit overskud var nedadgående, så vi ringede til fødegangen, og jeg fik tid til tjek kl. 19.30. Vi blev taget godt i mod på hospitalet, og jeg blev undersøgt af jordmoderen og fik kørt en CTG. Mine veer var gode og regelmæssige, og min livmoderhals var godt på vej væk. Men da det stadig var i det helt tidlige stadie, blev jeg sendt hjem igen. Xander blev hentet af sin farmor og farfar, da vi ikke kunne vide, hvor hurtigt det hele ville gå.

Senere på aftenen kom jeg til endnu et tjek på fødegangen, da jeg ikke kunne holde (plukke)veerne ud. Desværre var der ikke sket nogen udvikling, så vi måtte tage skuffede hjem igen. Jeg fik dog en fin ”sove-cocktail” med, så jeg kunne få noget ro i løbet af natten, men kort efter indtagelse af pillerne kastede jeg det hele op igen :(

5. august – Lidt tættere på fødslen

Få timer efter undersøgelsen fik jeg tegnblødning, og slimproppen begyndte så småt at gå. Natten fortsatte med forstyrret søvn pga. (plukke)veer… Om morgenen fortsatte de, om end de var noget uregelmæssige. Omkring middag tog de dog til igen, og jeg fik ringet til fødegangen (igen igen) og bedt om en ny undersøgelse. Jeg havde bare brug for at vide, at min krop rent faktisk udrettede noget dernede, så jeg ikke ”led forgæves”!

Kl. 12.30 kom vi ind på hospitalet, og jeg blev undersøgt og fik kørt en CTG. Min livmoderhals var nu helt udslettet, og jeg var lidt mere end 1 cm åben – Hurra! Endelig begyndte der at ske noget! Mens vi var der, begyndte mine (plukke)veer også at tage godt til i styrke, og jeg kastede faktisk op på et tidspunkt (hvilket skulle være helt normalt). Da jordemoderen kunne se på mig, hvor ondt jeg havde, og hvor træt jeg var, tilbød hun mig morfin, så jeg kunne få hvilet en smule. Jeg sagde pænt ja tak! Derefter kom jeg ind på en stue, hvor jeg kunne ligge og hvile i en seng, mens det virkede. Åhh, det var skønt med lidt ro på. Manden min blundede i en lænestol i mens – Han var også helt udkørt og manglede søvn. Ved 17 tiden begyndte morfinen at aftage, og jeg kunne mærke (plukke)veerne arbejde igen.

Fødegangen

Kl. 20.15 blev jeg overført til fødegangen i kørestol, da jeg ikke magtede veerne længere. Tanken om at gå den korte vej derhen slog mig simpelthen helt ud. På fødegangen tog jordemoder Pernille i mod mig. Jeg fik en hospitalsskjorte på, men beholdt BH’en på. Jeg vidste bare, at jeg ville få det varmt på et tidspunkt og smide skjorten igen, og jeg er altså alt for blufærdig til at ligge der helt nøgen, haha! :rolleyes Og skjorten røg skam også ganske hurtigt igen, fordi jeg ikke orkede den pga. varme!

Kl. 21.00 blev jeg undersøgt og var nu 5 cm åben. Jeg døjede virkelig meget med veerne, og trætheden gjorde dem ikke nemmere at komme igennem, ligesom min mangel på mad og væske de foregående par dage heller ikke hjalp. Pernille spurgte derfor, om jeg var interesseret i at få lagt en epiduralblokade, og uden betænkningstid sagde jeg straks ja!

Kl. 21.40 kom lægerne fra anæstesi for at lægge epiduralen. Det var ikke nemt for mig at komme op at sidde pga. ve-smerter, så det tog lidt tid. Men op kom jeg da til sidst, og liiiige da alt var klart… Så blev de kaldt af sted til akut kejsersnit, og så sad jeg ellers der. Suk. <_< For at lindre lidt på veerne fik jeg en varmepude til lænden, mens vi ventede på, at de ville vende tilbage.

Kl. 22.15 kom lægerne igen. Hende som skulle lægge epiduralen på mig var åbenbart lidt ny i det, for da hun havde boret nålen ind i ryggen på mig, blev hun pludselig bedt om at begynde forfra af den mandlige læge. Fandeme ikke sjovt når man sidder der og kæmper for ikke at røre sig en millimeter, når der kommer en ve! Nå, men anden gang var heldigvis lykkens gang, og hold nu op hvor var jeg glad for min beslutning om epiduralen! Det var ligesom at komme i himlen :D Og nu kunne jeg endelig få udhvilet lidt – Skønt!

Kl. 23.30 har Pernille skrevet i min journal, at jeg gik på toilettet for at tisse. Haha, det var så sjovt, for hun ville gerne hjælpe mig ud af sengen, hvilket jeg var lidt uforstående overfor. For selvom jeg godt kunne fornemme, at mine ben var bedøvede, kunne jeg da saaaaaagtens gå selv… Not! Haha! Så mig ned i kørestolen og blive kørt de måske 3 meter hen til toilettet :P Men jeg fik da tisset, hihi.

Pernille gik på et tidspunkt, og mens hun var væk, følte jeg pludselig, at noget sev mellem mine ben. Jeg kiggede på manden og sagde, at jeg troede, at vandet var begyndt at gå. Jeg blev helt glad over, at det nok var vandet, for det var et skridt tættere på vejen i fødselsforløbet. Jeg fik Pernille kaldt ind på min stue, og hun kunne godt se, at mit bind var fyldt. Hun var dog ikke 100 % overbevist om, at det var mit vand, som var gået og ævlede noget om, at det måske kunne være urin, og at det sagtens kunne ske. Javel ja. Nå, men pludselig begyndte det at sive igen, og Pernille besluttede sig for at undersøge mig, da det nye bind nu også var godt fyldt.

6. august – Nu er der snart fødselsdag

Kl. 00.40 var jeg 7 cm åben, og vandet sev, mens hun undersøgte mig, så nu var der ingen tvivl længere. Urin – Ha! :rolleyes Min hindeblære var dog spændt, men hun nævnte, at hullet kunne ligge længere tilbage. Mit fostervand var en smule lysegrønt, men det var åbenbart lidt svært at vurdere ordentligt pga. blodtilblanding. Der var dog ingen alarm.

Kl. 00.45 var der vagtskifte, og jordemoder Lotte kom ind på stuen.

Kl. 01.45 blev jeg undersøgt af Lotte. Stadig 7 cm åben.

Kl. 01.55 prikkede Lotte hul på vandet, og ud kom en stor skylle lysegrønt fostervand, hvorefter hun vurderede mig til 9 cm åben. Et tal jeg godt kunne lide at høre efter så mange timer, da det betød, at enden var ved at være nær!

Under forløbet (ved ikke hvor mange timer) havde Elina's hjertelyd dykket adskillige gange under flere af veerne, hvorfor der havde været en bagvagt inde og tjekke hendes kurve et par gange tidligere. De vidste ikke, hvad grunden til dykkene var, men det kunne være flere ting, der spillede ind. Navlesnoren kunne blive klemt under veerne, hun kunne have den rundt om halsen osv. Det var dog ikke noget vildt alarmerende, da hendes hjertelyd rettede sig pænt efter veerne, men alligevel noget der skulle holdes øje med.

Kl. 02.33 blev der sat en elektrode på Elina's hoved for at måle hendes velbefindende. Provokerende nok fik jeg at vide, at hun havde mørkt hår, og at der var meget, haha!

Kl. 03.10 var mine veer tiltaget i styrke, og jeg begyndte at føle trykken bagtil. Lotte undersøgte mig, og jeg var nu helt åben. 10 cm. Juhuuu!

Kl. 03.32 blev der snakket om, at de måske ville prøve at tage Elina med kop. Alternativt hed det kejsersnit, da det ikke kunne vente meget længere at få hende ud.

Kl. 03.45 kom bagvagten ind på stuen igen. Elina's hjertelyd blev fortsat påvirket af veerne, og de kunne se via elektroden på hendes hoved, at hun begyndte at tære på sine resurser. Nu var der intet valg. Hun lå for højt til at kunne blive taget med kop – Akut kejsersnit, grad 2. Jeg fik lagt kateter og blev gjort klar til operation.

Kl. 03.55 blev jeg overflyttet til operationsstuen.

Akut kejsersnit

Jeg blev kørt ind på operationsstuen, som var fyldt med mennesker, som hver i sær havde deres lille rolle. Jeg kom over på ”operationsbordet”, og de begyndte at gøre klar. Min mand havde i mellem tiden fået operationstøj på og fik en plads ved min side. Da alt var klargjort, brugte de min epidural til at bedøve mig med. Jeg lå og ventede – Ventede på at det skulle virke. Damen ved mit hoved spurgte, om jeg kunne mærke, at de rørte ved min mave. Ja, det kunne jeg godt. Hun forklarede, at jeg sagtens ville kunne mærke, at jeg blev rørt, selvom jeg var bedøvet. Her blev jeg lidt træt i hovedet, for det vidste jeg altså godt. Jeg har prøvet at blive syet, såå! Nå, men jeg fik snakket min sag, og hun forstod vist budskabet. Desuden var det kun i mine ben, at jeg kunne begynde at mærke en summen. Jeg fik noget mere medicin. Efter lidt tid fik jeg at vide, at de ville prøve at nive mig i maven med en pincet… Av for helvede! Det var ingen på stuen vist i tvivl om, at jeg sagtens kunne mærke. Mere medicin. De prøvede igen – Av! Min mand måtte tage afsked med mig, for de besluttede, at jeg skulle under fuld narkose.

Kl. 04.39 kom Elina til verden - 3918 g og 54 cm lang :7himmel

Indgrebet varede i alt en time, fra klokken 04.30 til 05.30, men desværre var det ikke helt ukompliceret. Da de åbnede mig, fandt de ud af, at min livmoder og blære var vokset sammen efter kejsersnittet med Xander. Whaaaat?! Fandeme sindssygt at man kan rende rundt sådan! Nå, men de fik adskilt blære og livmoder fra hinanden og hevet Elina ud. Hun var indsmurt i tykt grønt fostervand, så hun havde helt tydeligt været påvirket af fødselsforløbet. Den lille stakkel. Efter hun var kommet ud, kunne de se, at der sev en smule blod, hvorfor de fyldte min blære med noget blåt væske via mit kateter for at sikre, at der ikke var sket skade på blæren. Det var der heldigvis ikke, og jeg blev pænt lukket sammen. Pyha!

Kl. 06.00 blev jeg meldt til barselsafsnittet. Elina var blevet kørt op på neonatal afdelingen efter fødslen.

Opvågningsstuen

Jeg vågnede efter kejsersnittet og var godt groggy efter narkosen, så jeg kan ikke huske så detaljeret. Men kirurgen som havde foretaget indgrebet og hendes assistent stod ved min sengs fodende, og de forklarede mig sikkert, hvad der var sket, men altså – Pas! Jeg kan intet huske af det! Jeg kan kun huske, at jeg spurgte, om Elina stadig var en pige. Det var sådan ca. der, at mit fokus lå :) Og så har jeg vel spurgt til, hvor Elina og hendes far var, men igen… Den hukommelse der. Dernæst husker jeg sygeplejersken, som kom og gav mig smertestillende medicin. Åhh, det var skønt! Lidt senere kom manden min ned fra neonatal med Elina på opvågningsstuen, så jeg kunne se hende. Desværre husker jeg det ikke rigtigt :( Men vi har billeder derfra, hvor jeg ligger med hende og smiler :biglove Da min mand gik med hende igen, ringede jeg til mine forældre. De skulle nemlig rejse på ferie dagen efter, så de skulle have chancen for at se hende, inden de tog af sted. Vi aftalte, at de kunne komme ved 14 tiden, så jeg lige kunne komme mig lidt oven på operationen og få udhvilet lidt.

Tanker

Når jeg tænker tilbage på fødslen og hele forløbet, så er jeg glad for, at jeg mentalt havde forberedt mig på risikoen for kejsersnit. Det gjorde, at jeg nemt accepterede beslutningen, da det kom sig dertil. Jeg ser ikke kejsersnittet som en fiasko, men som at det var det, der var brug for, for at Elina kunne komme ud til os i god behold :7himmel

Overraskende nok har jeg ikke følt efterfølgende, at det var spild af tid og kræfter, at jeg fik lov til at have veer i så mange timer og åbne mig 10 cm, når jeg nu ikke endte med at føde almindeligt. Jeg ser det mere som en oplevelse, selvom det var møg hårdt, da jeg var i det. Og faktisk er jeg mest af alt stolt af mig selv over, hvordan jeg klarede det. Selvfølgelig havde jeg perioder, hvor jeg bare ikke gad mere, men jeg er meget stærkere, end jeg selv lige går og regner med!

Veerne troede jeg faktisk ville gøre meget mere ondt – Eller ondt på en anden måde. Jeg ved ikke… Måske min smertetærskel bare er højere, end jeg tror. Dermed ikke sagt at jeg elsker veer, for de var bare top nederen, haha! Jeg havde nok bare forventet noget… Værre? Nå, skidt pyt. Manden min har også efterfølgende fortalt mig, at jeg mest af alt bare pustede mig igennem veerne. Jo, der var bestemt også lyd på under mange af dem, men det var mest en slags ”brummen” (af mangel på bedre ord). Men hvem ved, måske jeg havde skreget mig igennem presseveerne, hvis jeg var nået så langt, haha!

Manden min

Min mand var dejlig under hele forløbet. Han sørgede for drikke til mig, og hjalp mig hvis jeg skulle vende mig i sengen eller op at stå. Han forsøgte også flere gange at ae mig, men jeg var bare ikke til det! Haha, stakkels ham! Jeg var bare opslugt af at være i mig selv og komme igennem veerne, og når han rørte mig, var det som om, at han brød min koncentration. Han spurgte også ret tit, hvordan jeg havde det, og jeg ved selvfølgelig godt, at han spurgte i god mening, men hold kæft det irriterede mig, haha! Tror vist også at jeg fik vrisset et ”hvad tror du selv?” til ham på et tidspunkt :rolleyes Det vigtigste for mig var nu også bare, at han var ved min side hele tiden, og det var han!!!

Fortsættes...

[Jane Doe]

Dumme tarme! :angry :(

Kommer snart....

[Havbaek]

Selv med lidt bøvl, lykkes det.

Stort tillykke med datteren :balloon

Lidt vildt at en blære og livmoder kan vokse sådan sammen :blink Men godt de fik det rette til som det skulle være.

[Forunderligt]

Sikke en fin beretning. Dejligt at læse at du ikke er ked af din lange fødsel, jeg læser det også som en oplevelse, som du klarede mega sejt! Utrolig langt fødselsforløb du måtte igennem pyha. Er sikker på lille Elina er det hele værd :loveshower

[MforMor]

Jamen hold da op!! Det lyder jo faktisk meget som mit forløb undtagen den noget dramatiske afslutning :o Ja, wtf, var så også det første jeg tænkte, da jeg læste det med din livmoder og blære! omg, vidste ikke, at det kunne ske overhovedet!! shiiit :blink Godt at der ikke var nogen skade sket på blæren da! :kram2

Men yay for at I fik jeres lille smukke Elina :biglove :loveshower :biglove

[Fru SP]

Ihh, også en beretning fra dig :loveshower Det lyder dælme som et hårdt forløb, måske er det bare mig, der fatter hat, men hvorfor begyndte de at snakke om KS når nu du var 10 cm åben?

Og stort tillykke med guldklumpen igen :biglove

[Jane Doe]

Jamen hold da op!! Det lyder jo faktisk meget som mit forløb undtagen den noget dramatiske afslutning :o Ja, wtf, var så også det første jeg tænkte, da jeg læste det med din livmoder og blære! omg, vidste ikke, at det kunne ske overhovedet!! shiiit :blink Godt at der ikke var nogen skade sket på blæren da! :kram2

Men yay for at I fik jeres lille smukke Elina :biglove :loveshower :biglove

Ja, vores forløb minder faktisk meget om hinanden :)

Jeg blev også meget overrasket over livmoderen og blæren, men min mand fik forklaret, at folk danner arvæv forskelligt efter et kejsersnit. Øhh, ja det skal jeg da lige love for! :rolleyes

[Jane Doe]

Ihh, også en beretning fra dig :loveshower Det lyder dælme som et hårdt forløb, måske er det bare mig, der fatter hat, men hvorfor begyndte de at snakke om KS når nu du var 10 cm åben?

Og stort tillykke med guldklumpen igen :biglove

Det var en kombination af flere ting - Lysegrønt fostervand, dykkende hjertelyd under flere veer, samt elektroden på hendes hoved som viste, at hun var begyndt at tære på sine resurser. Desuden kunne kop ikke komme på tale, da hun lå for højt, og det kunne ikke vente længere med at få hende ud. Derfor kejsersnit. Håber det gav mere mening nu :)

Og tak :kram2

[Fru SP]

Det var en kombination af flere ting - Lysegrønt fostervand, dykkende hjertelyd under flere veer, samt elektroden på hendes hoved som viste, at hun var begyndt at tære på sine resurser. Desuden kunne kop ikke komme på tale, da hun lå for højt, og det kunne ikke vente længere med at få hende ud. Derfor kejsersnit. Håber det gav mere mening nu :)

Og tak :kram2

Det gjorde det helt bestemt :)

[Little Miss]

Wauw for et forløb. Men lyder virkelig til du har været en sej mamma :-)

[MamatilJ&M]

Sikke dog et forløb :o Men tillykke med Elina. Hun deler jo fødselsdag med min Marius :)

[Malouski]

Hold da op et langt forløb, du måtte igennem. Men YAY for at de kan lave et kejsersnit, så alle kommer igennem i god behold.

Kæmpe stort tillykke med jeres lille Elina :loveshower

[Mama Lou]

Ejjjj.. Puha Pia.. Sikke en omgang :( Men hold nu op, hvor har jeg :respekt for din måde at håndtere det hele på :kiss

Selvom det har været rigtig hårdt og er langt forløb, så er gevinsten jo guld værd :wub Lille Elina kom ud til jer :loveshower

Hvordan går det i dag? Har du bearbejdet det hele? :kram2

[Jane Doe]

Tusind tak for jeres kommentarer, hver og én, tøser :kram2

Ejjjj.. Puha Pia.. Sikke en omgang :( Men hold nu op, hvor har jeg :respekt for din måde at håndtere det hele på :kiss

Selvom det har været rigtig hårdt og er langt forløb, så er gevinsten jo guld værd :wub Lille Elina kom ud til jer :loveshower

Hvordan går det i dag? Har du bearbejdet det hele? :kram2

Hvor er du sød :kiss Elina er BESTEMT det hele værd! Uden tvivl :7himmel

Det går helt fint i dag, og jeg synes faktisk, at det hele er bearbejdet :) Jeg føler i hvert fald ikke, at jeg brænder inde med noget eller lignende :)