Oprettet August 22, 2012 Øv hader det her baby-blues... tuder virkelig uden grund, og har sådan en øv-følelse i maven! Kan i komme med et par trøstende ord der kan lette mit humør? Det er mest pga de fysiske mén jeg har efter fødslen at jeg har det skidt psykisk, føler mig ekstremt hæmmet pga smerter, og kan stadig ikke stå, gå og sidde, og føler jeg hele tiden skal på toilet og lave stort men tør ikke rigtig og når jeg endelig ikke kan holde mig mere tuder jeg mig igennem. Min bristning er en normal bristning, svarende til et klip, jeg har et forstrukket/forstuvet haleben og en hæmoride. Det går mig på at jeg ikke kan sidde med mit eget barn, jeg må endda ligge ned og amme. Jeg har svær ved at tage de smertestillende fordi jeg er bange for at de går i mælken - jeg tager ipren, max 6 om dagen. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 22, 2012 Søde Majs... :kram :kram2 :kram Det er helt normalt at blive ked af det.. så det skal nok gå over.. det er bare ikke sjovt når det står på. Håber din mand er forstående og kan trøste dig hvis det er det du har behov for. Ang. smerter synes jeg du skal tage de smertestillende for det er kun en begrænset periode. Ikke at det hjælper dig nu, men det kan hjælpe dig igennem. Måske hjælper det at vide at mange oplever gener efter en fødsel? Og nu har man glædet sig til at få sit lille vidunder i armene og komme af med den gravide mave, og så er der bare nye ting man skal forholde sig til. Jeg håber du kan acceptere situationen, for det er nok den letteste måde at komme igennem. Og så få talt om det hele med manden eller veninder der selv har prøvet det. For kroppen ændrer sig efter en graviditet - og det kan være svært at håndtere.. specielt når hormonerne kører på fuld damp.. Nu er det 3. barn for mig - og jeg har stadig svært ved den forandring kroppen er igennem.. :kram :kram KÆMPE KÆMPE kram til dig. Om det var trøstende ord for dig ved jeg ikke, men jeg ved at du ikke er alene. Kh Nica Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 22, 2012 hvor er det træls :( men med hensyn til din mave, altså med at du har ondt når du skal af med nr. 2. så har jeg stor glæde af "fiskeolie" kapsler, jeg kan stadigvæk tage jerntabeletter trods jeg kun har få uger tilbage af graviliteten og ingen hæmorider. glemmer jeg mine 2 kapsler, som jeg tager sammen med jerntabeletterne, har jeg hård mave dagen efter. jeg bruger dem her http://www.nowfoods.com/Supplements/Products-by-Category/Nutritional-Oils/Omega-3-6-9-Oil-Blends/M011529.htm jeg tænker det måske kan hjælpe dig lidt, plus det skulle være godt når man ammer. held og lykke med det hele og håber det snart bliver bedre. forresten hvad med en dounut ring? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 22, 2012 :kram :kram :kram Er det ikke 3-4 dage siden du fødte nu? Fordi jeg har læst at den dag er allerværst mht hormoner. Og det siger jeg IKKE for at dunke dig oveni hovedet og sige "Det er bare hormoner" for jeg kan BESTEMT forstå dig, og synes din blues er berettiget. Men hvis jeg husker rigtigt, at du er på 3-4 dagen, så kan du måske finde trøst i at disse dage i teorien skulle være de værste, og at det hele dermed snart skulle se lysere ud. (Sådan var det i øvrigt også for mig... Dag 3-4-5 var SÅ hårde....) Jeg tog også ipren, og helt ærligt så havde jeg ikke overskud til at tænke på om det gik i mælken :blush Men det gode er at Valdemar ikke virkede eller virker generet. Det er næppe sundt for de små bebser, men jeg er SIKKER på at de nok skal blive sunde og glade babyer alligevel :kram2 Og det er da SÅ træls at være hæmmet af smerter!!! Har du fået nogen udsigt til hvor længe du skal døje med det haleben? Og kan du evt. låne en skråpude af hospitalet? Det har jeg hørt skulle lindre ved bristninger (jeg fik dog aldrig lånt en selv :rolleyes ) Og mht. hæmoriden, så må du sende manden på apoteket efter noget AC3-comfort. Ikke så charmerende, men det hjælper (det synes jeg i hvert fald - og det er da et forsøg værd). Ellers har jeg ikke andre råd end HOLD UD! Og græd det ud og be din mand om en masse kram og trøst. Du fortjener det, du har været igennem en fødsel for søren da!!!! Det er HÅRDT for kroppen! Og du er SEJ at du gjorde det, og der er ikke SPOR at sige til at din krop og til tider dit humør er medtaget af det. :kram2 Men det bliver bedre. PROMISE!!! :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 22, 2012 :kram Jeg tror altså ikke, at du skal være bange for at ipren'en går i mælken... Jeg fik en Ibuprofen (gigtpille), da jeg var ved lægen for at få lagt spiral op i sidste uge og der sagde hun, at det ikke havde betydning for Maja... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 22, 2012 Du er ikke ene Maja. Jeg lider i den grad også af the baby blues. Og desværre synes manden ikke helt at forstå hvorfor :-( Jeg er også meget hæmmet af smerter forneden (pga bristning) og har haft svært ved at gå eller stå i længere perioder. Derudover fik jeg i graviditeten et par "venner" - hæmorider, lige som dig. Det har hjulpet mig utrolig meget at få noget lokalbedøvende creme hos lægen som kan smøres på down there. De kalder det kateter gel - xylocain. Det tager den værste smerter. Derudover tog jeg i samråd med lægen 2 x500 mg panodiler og 1x400 mg ibuprofen hver 6 time i en periode. Nu kan jeg klare det med at tage et par pamol og evt en 200 mg ibuprofen når det er slemt. Kære Maja... Snak med lægen om at få noget smertestillende så du kan komme lidt op og omkring. Det er bedre for dig og ikke mindst din dejlige bebs at du ikke har smerter. Ang at lave nr 2 på toilettet har det hjulpet mig at tage en daglig omgang laktulose - dagligt kaldet sukkervand. Dette gør du får tyndere afføring og dermed gær det ikke nær så ondt at komme af med det. Når du først har været på toilettet et par gange med "tynd" mave gør det også du psykisk kan slappe mere af. Derudover har lægen givet mig nogle stikpiller + creme til at mindske mine "venner" men desværre ser det ud til for mit vedkommende at de skal opereres væk når jeg er helet det andet sted fordi jeg har så mange (har 5....) og fordi de er så store. Med the baby blues kan jeg desværre ikke rigtig hjælpe andet end ....... Du er ikke alene. Kæmpe :kram2 din vej Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 22, 2012 Ingen fornuftige ord herfra, men en masse medfølgende knus :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 22, 2012 Jeg fik en del smertestillende på patienthotellet og de sagde intet om hvorvidt det påvirkede Lasse. Må indrømme at jeg heller ikke spekulerede på det pga jeg havde ondt og bare fortalte sygeplejerskerne det, når de spurgte mig. Det er normalt med de tudeture - giv dig selv lov, selvom det er svært. Jeg havde også utrolig svært ved at lave nr. 2 - der sku virkelig slappes af, men det er bare svært, når det er efter fødslen. Der gik vist også nogle dage her. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 22, 2012 Jeg føler virklig med dig Maja... og du er IKKE alene... Jeg er i den grad også ramt af det... og det er 14 dage siden jeg fødte.. Jeg havde jo en rimelig hård fødsel, og er også bristet... og har haft meget ondt ved bristningen... det går bedre med den nu, men da vi var indlagt i de 4 dage efter fødselen, var jeg dækket at smertestillende hele tiden.. og de sagde til mig på Neonatal at de smertestillende de gav mig på barselsgangen ikke gik i mælken..eller havde nogen betydning.. så jeg synes du skal tage de smertestillende med god samvittighed.. for det gør virklig ondt... Nu døjer jeg med blærebetændelse og virklig hård mave.. og desværre så har den hårde fødsel, af en eller anden grund forsinket mine følelser, så at jeg også skal kæmpe med den dårlige samvittighed over at jeg ikke er død forelsket i min lille søn.. ligesom alle jer andre giver udtryk for i er... Jeg har rigtig svært ved at klare når min søn græder...og jeg ikke kan trøste ham.. ja så græder jeg også... jeg tror det hele ville være nemmere hvis jeg følte mig forelsket i ham.. Min mand har været forstående overfor at det har været hårdt for mig... men nu begynder han at ville have mig og Silas med til diverse ting.... og han forstår ikke rigtig at jeg ikke har overskuddet til det... Ja det jeg bare vil sige... hvis det kan trøst lidt... er at jeg er en stor tudemarie med Øv-følelse og det hele..... og føler så meget med dig.... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 22, 2012 TUSIND tak piger - det hjælper rigtig meget :kram2 :kiss og jo det er 4 dage siden jeg fødte, og ved jo godt det er normalt, men det er bare så tøv altså - lad mig nu nyde min datter for pokker og elske min mand og for én gang skyld ikke være den svage. Anders er yderst forstående og lytter endda til noget så ucharmerende som hæmoride problemer. Han kysser, krammer og fortæller jeg er fantastisk. Så han hjælper mig meget. Jeg fik noget creme på hospitalet, og det hjælper men langsomt - overvejer at ringe til lægen og få tjekket op på det. Jeg vil holde op med at have dårlig samvittighed over iprenen og tage fuld dosis igen. Mht en pude så må man ikke sidde på en donut ring når man er syet, det er noget med blodgennemstrømningen til området. Havde til aften besøg af en veninde og fik talt fødslen igennem og alle de dumme følelser og så fik jeg også tudet lidt og det hjalp bare virkelig meget. Hun har været det igennem og hendes fødsel var lige så dum lang som min, langt fra magen til men sammenlignelig og hendes følelser bagefter ligner mine. Skønt at få talt ud! Imorgen kommer SPen håber det også lån give lidt ro Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 23, 2012 TUSIND tak piger - det hjælper rigtig meget :kram2 :kiss og jo det er 4 dage siden jeg fødte, og ved jo godt det er normalt, men det er bare så tøv altså - lad mig nu nyde min datter for pokker og elske min mand og for én gang skyld ikke være den svage. Anders er yderst forstående og lytter endda til noget så ucharmerende som hæmoride problemer. Han kysser, krammer og fortæller jeg er fantastisk. Så han hjælper mig meget. Jeg fik noget creme på hospitalet, og det hjælper men langsomt - overvejer at ringe til lægen og få tjekket op på det. Jeg vil holde op med at have dårlig samvittighed over iprenen og tage fuld dosis igen. Mht en pude så må man ikke sidde på en donut ring når man er syet, det er noget med blodgennemstrømningen til området. Havde til aften besøg af en veninde og fik talt fødslen igennem og alle de dumme følelser og så fik jeg også tudet lidt og det hjalp bare virkelig meget. Hun har været det igennem og hendes fødsel var lige så dum lang som min, langt fra magen til men sammenlignelig og hendes følelser bagefter ligner mine. Skønt at få talt ud! Imorgen kommer SPen håber det også lån give lidt ro Dejligt at du havde en forstående skulder du lige kunne græde ud ved og få snakket om fødslen :kram2 :kram2 Jeg ramte også selv en mur nogle dage efter fødslen, hvor jeg tudede og begyndte at tvivle på migselv. De første dage var egentlig ok, for der forventede jeg at have ondt og være udkørt, men da det fortsatte efter de første dage fik jeg ligesom nok og mente at nu måtte det snart blive bedre :P men det hjalp nok heller ikke at jeg kæmpede med amningen og udmalkning og ingen søvn fik. Kan kun sige DET BLIVER BEDRE! Men ja, det er DØD uretfærdigt at man skal døje med sådan noget, når man lige har været igennem 9 mdrs rutsjetur og derefter en mega hård fødsel.. så vil man godt snart bare kunne nyde det og sit nye barn. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 23, 2012 Åh Maja, jeg har ikke tid til den helt store omgang trøst, men heldigvis har der allerede været søde piger på banen, og skrive alt det jeg ville skrive til dig :kram2 Det med at du er ved at være træt af at være den svage kan jeg sagtens sætte mig ind i.... Jeg havde SÅDAN glædet mig til at "blive mig selv" så jeg kunne være der "sådan rigtigt" for Marlon og Kristian, i stedet for at være træt og gnaven mor og kone. Og da jeg så mistede alt det blod efter fødslen, og derfor var sååååå træt de første uger, så måtte jeg indse at jeg stadig var den svage, som skulle tages hensyn til, passes på og støttes.... Og jeg var ved at blive sindsyg af det! Men jeg blev ved med at sige til mig selv at jeg måtte igennem den fordi jeg havde gjort noget enormt stærkt.... Jeg havde født vores barn, og så måtte jeg bare være tålmodig, og stole på at det blev bedre dag for dag. Og en tanke som trøstede mig, var netop, at til forskel fra under graviditeten, hvor det bare blev værre og værre, så vil det nu blive bedre og bedre hver dag :kram2 Og mht de der voldsomme følelser og tudeturene...... Så er det HELT normalt, og det der hjælper allermest er at give los, og tude alt det der er behov for. Det går over søde du, det lover jeg! :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 23, 2012 Øv hader det her baby-blues... tuder virkelig uden grund, og har sådan en øv-følelse i maven! Kan i komme med et par trøstende ord der kan lette mit humør? Det er mest pga de fysiske mén jeg har efter fødslen at jeg har det skidt psykisk, føler mig ekstremt hæmmet pga smerter, og kan stadig ikke stå, gå og sidde, og føler jeg hele tiden skal på toilet og lave stort men tør ikke rigtig og når jeg endelig ikke kan holde mig mere tuder jeg mig igennem. Min bristning er en normal bristning, svarende til et klip, jeg har et forstrukket/forstuvet haleben og en hæmoride. Det går mig på at jeg ikke kan sidde med mit eget barn, jeg må endda ligge ned og amme. Jeg har svær ved at tage de smertestillende fordi jeg er bange for at de går i mælken - jeg tager ipren, max 6 om dagen. Som alle de andre kloge kvinder skriver, er det normalt at græde. Jeg begyndte også at græde uden grund da jeg kom hjem og endnu oftere når Laura græd og jeg ikke kunne finde ud af hvad der var galt (hun havde fået mad og ren ble). Men det hjalp at få grædt ud og blive trøstet af min mand :biglove Jeg mistede selv 2L blod lige efter fødslen og under, så de første dage var jeg bare bleg og træt. Måtte have hjælp af personalet til at komme på toilettet - hvilket bestemt ikke var sjovt <_< Amningen var også besværlig, da jeg ikke havde den store energi. Pga blodtabet kom jeg på 200mg jern om dagen (hvilket er en del mere end det man får under graviditeten...) og det gjorde det ikke sjovere at gå på toilettet. Kan godt huske frygten med at der skulle ske noget dernede når man var på toilettet og hvor ondt det gjorde nogle gange. Men det blev efterhånden bedre, hvilket jeg er sikker på det også nok skal blive for dig :kram Jeg fik at vide på barselsgangen at man skulle skylle sig dernede efter hvert toiletbesøg enten med bruseren (hvis den er i nærheden) eller med en skål med vand. Jeg ved ikke om det er noget der kunne hjælpe? Men forstår godt du er ked af at du ikke kan sidde med dit barn. Det er da også bare øv :( Håber du får det hurtigt bedre og kan være sammen med dit barn på alle måder og i alle stillinger (lyder lidt mærkeligt :rolleyes Men mener det på en god måde) Masser af :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 23, 2012 Arh men altså jeg elsker bare babyklar :kram :kram :kram :loveshower det er virkelig rart at læse at jeg ikke er den eneste, og selvom det er forskellige ting man har det skidt med så er følelserne de samme. Jeg har aftalt med Anders at jeg skal ringe til lægen imorgen, for sygeplejersken der gav mig cremen sagde det skulle være bedre inden en uge, og det er det bestemt ikke! Tusind tak for svar piger, har det lidt bedre i dag og efter SP besøget har jeg det faktisk endnu bedre, føler jeg blev anerkendt for mine følelser, også omkring fødslen og så blev jeg bekræftet i mine tanker omkring Mie som i øvrigt har det rigtig godt og trives som hun skal! Så mine mor instinkter er perfekte :yay så skal vi bare have kroppen med... (lorte krop) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 23, 2012 Godt dit humør kom lidt op så krydser vi fingre for kroppen får lidt fart på og bliver bedre meget snart... Del dette indlæg Link to post Share on other sites