Marius' lange vej til verdenen

[MamatilJ&M]

Har rigtig meget jeg har brug for at skrive. Derfor bliver denne beretning lavet i etaper og den bliver nok pæn lang. Så er I advaret.

Søndag d. 5/8-2012

Jeg sover rigtig dårligt. Er på toilettet en million gange. Så en af gangene jeg er på toilet, er der blod på papiret. Ligesom mens skal starte. Det fortsætter... Ved tretiden beder jeg Jacob om at massere mig i lænden, for at få ro og slappe af. Mens han er i gang for jeg et jag i lænden der trækker om fortil og ned i benene. Tænkte det var sq da underligt, men det var så første ve. De fortsætter, men der er langt imellem. Falder dog i søvn og får sovet en halvandens times tid. Lidt i seks vågner jeg og tænker kun i vasketøj, så der står jeg op og sætter 1.vask over. Når 3 stk den morgen :)

Veerne fortsætter hele søndag. Der er så langt imellem at der ikke er grund til at tage tid på noget. Vi bruger dagen på at se ol og bare ligge i sengen og hygge med Gismo. Ved 5 tiden kører vi ned i Rema1000 og handler ind. Jeg tager pænt med selvom jeg har veer. Vi kommer hjem og bliver nige om vi nok hellere må få lavet noget mad. Mens Jacob skralder kartoflerne tømmer jeg opvaskemaskinen. Og det skal jeg love for, der sætter gang i veerne. Mener jeg også skal ligge tøj sammen, men må opgive efter et par bukser. Vi får spist og der er nu så meget gang i veerne at vi begynder tidtagningen. De varer knap 1 minut og er rimelige uregelmæssige fra 10 min til 5 min mellemrum.

Ved 19 tiden kravler vi ind i seng igen for at se ol. Var på toilet inden og var en del våd i bind, trusser og lidt på bukserne. Tænker mon det er sivende forstervand. Beslutter mig for, at det er det og går stortudende, hyperventilerende ind til Jacob og siger, jeg tror det er nu. Ligger lidt får ro på og ligepludselig kan jeg høre det siger pop i underlivet på mig og så kan jeg mærke det siver. Siger til Jacob at jeg skal bruge et håndklæde og det er nu. Han når lige at ligge den og jeg får mig rejst og så kommer der ellers bare en skylde. Det vælter ud med forstervand og jeg står der lige pludselig grinende og ringer op på fødegangen og siger at jeg drypper :D Da jeg ikke ved hvilket tempo jeg vil føde i, da jeg ikke har prøvet det før, bliver vi enige om vi skal komme til tjek. Vi aftaler at vi er der om 3 kvarters tid, da jeg gerne lige vil i bad. Vi får pakket bilen og lidt i 20 er vi på vej til Viborg. Vandafgangen betød at veerne blev kraftigere og kom mere regelmæssigt. Turen til Viborg er lang, det gør ondt og turen er rigtig ubehageligt.

Vi når p-huset ved sygehuset. Vi kører på 2.sal, så slipper Jacob for at flytte bilen senere, men lader bagagen stå. Jeg bliver sendt af bilen inden han parkere bilen, da båsene mellem stolperne er så små. Så mens jeg venter på Jacob siger det pop igen og vandet går igen. Står dryppende ude midt på asfalten og synes det hele er mindre komisk. Er kommet afsted i grå joggindbukser så ingen tvivl om at jeg er gennemblødt af forstervand igen. Går med meget brede skridt med ind på sygehuset og mener bestemt jeg skal på toilet i forhallen. Dum beslutning. Prøv jer at forstille at skulle have så våde bukser af men de skal jo altså på igen. Bvadr. Hen til elevatoren. Møder flere kommentarer på vejen, der var ingen tvivl om hvad vi skulle der :D Vi får ringet og heldigvis kommer jordemoder Janne med det samme, som jeg i øvrigt har mødt før, så jeg kan få skiftet tøj. Hun griner lidt og siger der er vist ingen tvivl :D

Vi bliver indlogeret i stue 3, sjovt nok, det har godt nok bare været min stue. Får kørt ctg. Der er nu 3 minutter fra en ve begynder til den næste begynder. Nogen gange er der slet ikke mellemrum imellem. Det begynder at gå rigtig ondt. Jeg bliver undersøgt indvendig. Jeg er ikke nem at have med at gøre, da jeg ikke slapper af. Mine knibemuskler fejler intet fik jeg at vide :D Men livmoderhalsen er næsten væk og jeg er 1 cm åben. Vi snakker smertelindring og jeg får en nål midt oven i hovedet. Det varer dog ikke længe før jeg får det ødelagt i en ve med mine bevægelser. Jeg bliver sendt ud under bruseren og sidder så der et stykke tid med vandet løbende ned over lænden. Ikke den største succes, men ok. Får tøj på, kommer ud og vi snakker på ny. Bliver enige om jeg skal have nogle nåle i lænden og den oven i hovedet igen. Og så får jeg en varmepude stoppet ned bag i trusserne og en foran også. En skam vi ikke fik billede af det :D Finder ud af at det er godt at gå rundt mellem veerne.

Jordemoder Janne har desværre travlt så ved vagtskifte kl. 23 kommer der en anden jordemoder og følger os på fødegangen. Vi bliver indlogeret på stue 8 og får at vide at vores jordemoder snart vil komme. Jeg har virkelig ondt når jeg har veer og Jacob ved snart ikke hvad han skal gøre. Da det bliver den anden side af halv tolv og hun stadig ikke er kommet, hiver vi i snoren, da jeg kommer stortudende igennem dem og synes det hele er så forfærdelig og om jeg ikke kan nå at fortryde :D

Fortsættes....

[MamatilJ&M]

Lørdag d. 6/8-2012

Nu kan det godt blive rodet, da jeg formentlig ikke kan huske detaljerne i rigtig rækkefølge. Og vi når altså tre vagtskifte...

Vores nattejordemoder er Kristen 1. En lidt ældre dame. Hun er flink nok, men vi er begge glade for at hun var den første og ikke den sidste. Men hun kommer ind til os og stryger mig den første tid bare over ryggen fordi jeg tuder så meget jeg ikke kan snakkes med. Men vi får snakket smertelindring. Jeg er ikke i tvivl. Jeg vil have en epiduralblokade. Får at vide det er helt iorden, men hende der skal ligge den er optaget det næste stykke tid. Så hvad der sker fra kl. Midnat til ca halv to, kan jeg ærlig talt ikke huske. Får i hvert fald rimelig hurtig hevet nålene af lænden. De hjælper ikke. Endelig ved 01.30 tiden kommer lægen der skal lave blokaden. Men hold fast, det er svært at sidde stille og krumme ryggen når man har veer. Men det lykkedes. Får også lagt drop da jeg skal have vand ind med drop samtidig. Kirsten 1 spørger lægen hvornår jeg må få medicinen sat til og det må jeg kl. 2. Det første er skudt direkte ind i droppet der hænger på min skulder. Får at vide der går 10-20 min før det virker. Og det virker bare. Sikke en lettelse. Kl. 2 skal medicinen sættes til, men da kl. bliver 2.30 og hun stadig ikke har fået det til at virke, bliver jeg altså nervøs, vil bare have mit narkotika :D Men det kommer heldigvis til at virke inden det første ikke virker mere...

Jacob har det rigtig svært under hele perioden. Han ved ikke hvad han skal og hvad han ikke skal og jeg giver kun ordre når jeg er tørstig. Og så hjælper han mig komme af sengen og få dropstativet med mig når jeg vil af sengen.

Efter blokaden bliver jeg en helt anden. Snakker derud af og er faktisk mere eller mindre smertefri. Ved firetiden vil hun gerne undersøge mig. Fint nok. Vi aftaler jeg får et kvarter til at gå på toilettet og så kommer hun igen. Efter 3 forsøg og virkelig svedige ture må jeg opgive. Min blæremuskel er også bedøvet. Så hun tømmer mig via kartetter og undersøger mig . Jeg er nu 8 cm åben og det hele kører bare efter bogen siger hun :glad Jeg får klux, da jeg er overbevist om, jeg kan mere :D

Tidlig morgen bliver det det vildeste tordenvejr og jordemoder siger, at det er der ikke vejr til andet end at føde i :) Og vi tror også vi mærker jordskælvet tidlig morgen. Det hele ryster en anelse. Og tidlig morgen gik strømmen 2 gange. Vi snakker om det var da underligt og ikke særligt betrykkende. Det viser sig de afprøver deres generatorer den 1. mandag i hver måned.. Kirsten 1 siger farvel og vil gå ud og overdraget mig til hendes afløser ...

Lidt senere bliver døren åbent og jeg udbryder, jamen det er jo Kirsten. Ind kommer min helt egen konsultations JM :yay Var så glad da jeg så Kirsten 2 og Jcob mente også det var et godt bytte. Jeg bliver undersøgt og er stadig 8 cm åbent og får at vide hans hoved står højt, så vi skal have gang i noget ve-drop. Men hun lover, at vi nok skal blive forældre i hendes vagt.

Tiden går, veerne tager til, men da hun når maks med ve-drop begynder det at gå den forkerte vej med veerne. Jeg kan nu igen snakke igennem dem. Jeg bliver undersøgt og er stadig kun 8 cm åben og hovedet har ikke flyttet sig. Får at vide nu kører vi et par timer mere og hvis der er sket noget inden bliver det kejsersnit. Hun bruger rigtig lang til på at fortælle hvordan det foregår og hvordan og hvorledes og jeg får i de sidste timer spurgt en hel masse. Ved 13 tiden bliver jeg undersøgt. Stadig 8 cm og hovedet har ikke flyttet sig. Vi var faktisk mentalt klar og Kristen 2 går ud og ringer efter lægen. Lægen kommer og siger, de synes det skal have en chance mere og at ve-droppet vil blive stoppet i et par timer og så sat igang igen. Der ville derved gå ca.5 timer før vi vidste om det ville blive kejsersnit aller alm. Lægen gik og jeg stortudede. Kunne slet ikke overskue det. Havde været igang i næsten 1,5 døgn og var virkelig træt. JM ringede efter foragt, men de var ikke til at stikke i. Tilgengæld lovede hun at ve-droppet kunne køres op på makis løbet af en time og hvis det ikke var bedre der ville det blive kejsersnit. Det var lidt nemmere og sluge og vi accepterede det straks. Ved halv tretiden blev droppet sat i gang igen og blev øget hver kvarter. Kl. 14.45 sagde JM Kirsten 2 farvel og vil fik JM Lene. Virkelig sød JM. Kl. I vart i fire var mit ve-drop kørt op og jeg blev undersøgt. 6-7 cm åbent. Ja så vidste vi hvordan det ville gå.

[louisevibe]

Ihhhh venter spændt på resten :glad

[MamatilJ&M]

Ihhhh venter spændt på resten :glad

Har en dreng der sover rigtig godt pt, så jeg får skrevet meget mere end forventet :)

[MamatilJ&M]

Lørdag d. 6/8-2012 - AKS

JM Lene går ud og ringer efter lægen igen og hun kommer og siger, ja nu har du gjort hvad du kunne og vi har gjort hvad vi kunne, så det blev kejsersnit. Kategori 3, så indenfor en time ville de begynde at gøre klar til kejsersnittet. Det blev meldt kl.16.15, sås senest kl. 17.15 ville de gøre mig klar og køre mig til operation. Men havde de tid, ville de bare gøre det med det samme.

Så i løbet af 5 minutter stod der en seng til mig. Jeg kom i operationstøj, ligeledes gjorde Jacob med et skilt der stod far på, så han ikke blev sat i arbejde. Blev barberet for neden så plasteret kunne hænge fast, flyttet over i sengen. Narkoselægen kom. Blokaden blev skiftet ud med noget stærkere, dejligt den kunne genbruges, så der ikke skulle ligges en ny. Portøren kom og kl. 16.45 var jeg klar til operationsbordet. Det hele blev ligepludselig lige voldsom nok. Virkelig overvældende og jeg tudede. Men vi blev kørt på operationsstue tre og der var allerede fyldt med mennesker. Virkelig fyldt. De var allerede igang. Kom over på bordet. Blev lagt til rette, armene ud i nogle holdere, drop i, penicillin i, og drop i den anden hånd også. Mere bedøvelse og jeg blev helt lam fra brystet og ned. Og ilt i næsen. Der var 2 læger, flere sygeplejersker, narkoselæge, JM, 2 børnelæger under forløbet. Virkelig overvældende. Jeg rystede, virkelig rystede og tudede. Kunne slet ikke forholde mig til det der skulle ske. Men der stod en sød sygeplejerske ved siden af mig under hele forløbet og sagde det var meget normal reaktion jeg holdte mig. Lægen der skulle lave operationen havde jeg mødt før. Det var den spøgse læge med de sjove kommentarer der scannede nig til sidste kontrol. Men han var nu meget prof i mandags. De tjekkede jeg helt var bedøvet. På et tidspunkt spurgte jeg om de havde skåret. Jamen de var næsten færdige og kort tid efter sagde det vræl. Kl. 17.17 kom Marius til verden :loveshower Og jeg flæbede igen. JM spurgte Jacob om han ikke ville med over til bordet hvor han ville blive undersøgt, men han havde svært ved at forlade mig. Men jeg sagde jeg synes han skulle gå derover. De kom hurtig og sagde vi havde fået en perfekt dreng.

JM Lene havde travlt med vores kamera. Vi har fået masser af billeder fra operationsstuen. Ikke et af billederne viser hvor glad jeg faktisk er. Ser godt nok trist ud på dem alle. Men der er flere gode af Jacob og Marius. Men de sad med ham ved mit hovede mens jeg blev syet. Jacob sagde han flere gange havde set nålen komme op over forhænget. Endvidere er jeg klipset sammen med 13 klammere. Det der tog længst tid, var at få mig syet sammen igen. Det tog ikke mange minutter at få ham ud. Det eneste jeg lod mærke til var blod i lamperne og hvor snasket lægen var.

Portøren kom igen. Jeg kom over i min seng. Fordi jeg havde mistet 1 liter blod skulle jeg på overvågningen. Da det kun var mig der skulle det, skulle Jacob eller JM være der til Marius. Fik kørt kartogram, målt blodtryk hele tiden, fik morfin direkte i blodet og narkoselægen kom og lavede en lokalbedøvelse i maven på mig. JM Lene kom med vægt og målebånd. 55 cm og 4150 gram. Vi var der i en tre timer og vi blev ved halv nitiden kørt på barselsgangen. Værelse 24. Vi havnede på barselsgangen, da Marius skulle holdes ekstra øje med i 2 døgn, da jeg havde haft vandafgang i mere end 18 timer.

Forresten fik jeg at vide han aldrig ville være kommet ud selv. Han var "stjernekigger" (kiggede op af i stedet for nedad) og kunne derfor ikke trænge ordentlig ned i bækkenet.

Det var min fødselsberetning. Blev det for rodet, så spørg. Hvad vi lavede på barselsgangen, må komme i min mor tråd, når jeg når dertil. Må se om I ikke kan få et par billeder herind på et tidspunkt. Har skrevet beretningen fra iPaden.

[louisevibe]

Tak fordi du ville dele din beretning af skønne Marius med os :loveshower

Pyhh kan virkelig godt sætte mig ind i hvor udmattende og følelsesmæssigt det må have været efter så mange timer, men heldigvis endte det hele godt (trods semi AKS) og I har den skønneste dreng :7himmel

Glæder mig til at se flere billeder :glad

[Tinakp]

Hold da op Anita.... først og fremmest, hvor har du været igennem meget... og for det andet, hvor er det vildt at du har fået så mange detaljer med - at du alligevel har registreret så meget.

Det har virkelig været en spændende beretning at læse....men håber ikke at din næste fødsel blir på den måde. (det håber du nok heller ik....)

[Susanne]

Spændende beretning - sikke en maraton-fødsel! :o

Tillykke med Marius :loveshower Glæder mig til billeder :7himmel

[Nitzen1987]

Pyha en lang fødsel :o Forstår godt, at du var drænet for kræfter til sidst... Endnu en gang tillykke med Marius :loveshower

[MamatilJ&M]

Tak fordi du ville dele din beretning af skønne Marius med os :loveshower

Pyhh kan virkelig godt sætte mig ind i hvor udmattende og følelsesmæssigt det må have været efter så mange timer, men heldigvis endte det hele godt (trods semi AKS) og I har den skønneste dreng :7himmel

Glæder mig til at se flere billeder :glad

Det var hårdt både fysisk og psykisk. Men nu kan vi da heldigvis bare kigge tilbage på det som en oplevelse :)

[Girl Next Door]

tak fordi du ville dele din beretning med os :) Stort tillykke med ham. Glæder mig til at se billeder af ham :)

[Guest]

Hold da op Anita, det var noget af en oplevelse!

Jeg har lige 3 spørgsmål

-føler du at du forstår hvorfor der blev gjort som der blev gjort? Og har du det ok med forløbet?

-da han var født kom han så op til dig? eller var det Jacob der fik lov at komme på banen?

-da du var på overvågningen var Jacob og Marius så med? eller var du alene?

Tak fordi du deler din oplevelse med os - selvom den er anderledes så virker du meget afklaret med det!

[SaraLK]

Tusind tak for at jeg/vi må læse din fine beretning om noget af en langtrukken fødsel..... Puha, det må ha været hårdt!

Og igen, kæmpe stort tillykke med jeres Marius! det virker til at han er en ret nem dreng?

[Guest]

Sikke da en fødsel. Tak for læsning af din beretning.

Var du ok med aks, da du fik af vide at du ikk ville ha født ham selv alligevel pga stjernekigger?

[MamatilJ&M]

Hold da op Anita.... først og fremmest, hvor har du været igennem meget... og for det andet, hvor er det vildt at du har fået så mange detaljer med - at du alligevel har registreret så meget.

Det har virkelig været en spændende beretning at læse....men håber ikke at din næste fødsel blir på den måde. (det håber du nok heller ik....)

Puha, nej jeg vil ikke næste gang bliver som denne. Hvis der bliver en næste, nu skal denne lige sluges først. Men har fået at vide jeg vil blive betragtet som 2. Gangs fødende og vil komme til samtale ved en overlæge. Så meget betryggende.

Har faktisk glemt et par detaljer. Bl.a. Var der en ekstra JM inde og hjælpe på et tidspunkt, fordi jeg var svær at ligge karteter på. Og da hun kom ind kastede jeg rigtig meget op, men fik det så meget bedre bagefter, men lidt voldsomt.

Og så kan jeg huske portøren hed Børge :D

[MamatilJ&M]

Spændende beretning - sikke en maraton-fødsel! :o

Tillykke med Marius :loveshower Glæder mig til billeder :7himmel

Tak :) Ja det blev en meget lang fødsel ( også rigtig lang i forhold til din lyn fødsel)

[MamatilJ&M]

Pyha en lang fødsel :o Forstår godt, at du var drænet for kræfter til sidst... Endnu en gang tillykke med Marius :loveshower

Tak :) Det var hårdt at være i gang så længe. Heldigvis var min livmoder ikke blevet for træt til at trække sig sammen, men fik også lidt hjælp med medicin...

[MamatilJ&M]

tak fordi du ville dele din beretning med os :) Stort tillykke med ham. Glæder mig til at se billeder af ham :)

Tak :) Skal se om jeg kan få billeder på i morgen :)

[MamatilJ&M]

Hold da op Anita, det var noget af en oplevelse!

Jeg har lige 3 spørgsmål

-føler du at du forstår hvorfor der blev gjort som der blev gjort? Og har du det ok med forløbet?

-da han var født kom han så op til dig? eller var det Jacob der fik lov at komme på banen?

-da du var på overvågningen var Jacob og Marius så med? eller var du alene?

Tak fordi du deler din oplevelse med os - selvom den er anderledes så virker du meget afklaret med det!

Ja, sikke en oplevelse. Bruger også meget tid på at fortælle når vi har gæster. Har åbenbart en voldsom trang til at snakke om det...

Jeg føler helt sikkert jeg forstår hvorfor der er gjort som der er. At de stoppede ve-drop og ville holde pause i 2 timer for at starte op igen var MEGET svær at sluge. Men jeg var virkelig også træt. Men det blev jo gjort for min og Marius's skyld, fordi vi begge havde bedst af at han kom normal ud. Var meget afklaret med KS. Det var først da sengen kom, jeg mærkede panikken for at skulle på operationsbordet. Men snakker meget om det. Tror mine forældre har hørt det hele 2 gange nu, men de tager det pænt :) Jeg har det ok med forløbet. Det var sindsyg hårdt, men føler mig ikke påvirket af det. Havde lige en tudetur i nat, men det var mere om vi kunne finde ud af at være gode forældre for ham...

Nej, han kom ikke op til mig. Mine arme lå vandret ud til siderne i nogle holdere og jeg havde drop i begge hænder. Og fordi det er kold på en operationsstue, bliver han lige hurtig vist og så op og tørret af og i en dyne. Jacob var med til at se han blev tjekket af børnelægen og fik dyne og hue på. Derefter kom han over til ham. De sad med ham ved mit hoved, men han var rigtig svær at se. Fik ham sengen da jeg kom fra operationsbordet.

Både Jacob og Marius var med på opvågning. Jeg havde ham i sengen og på maven. Men jeg måtte ikke være der alene med ham. JM eller Jacob skulle være der for Marius. Jacob sad på en stol ved siden af mig. JM kom med vægt og målebånd, så han blev tjekket derovre.

Håber du fik noget ud af svaret Maja, ellers siger du bare til :)

[MamatilJ&M]

Tusind tak for at jeg/vi må læse din fine beretning om noget af en langtrukken fødsel..... Puha, det må ha været hårdt!

Og igen, kæmpe stort tillykke med jeres Marius! det virker til at han er en ret nem dreng?

Tak Sara :) Han er så sød og dejlig og nem, indtil videre i hvert fald :)

[MamatilJ&M]

Sikke da en fødsel. Tak for læsning af din beretning.

Var du ok med aks, da du fik af vide at du ikk ville ha født ham selv alligevel pga stjernekigger?

Ja sikke dog en fødsel...

Jeg blev advaret så tidlig med KS at jeg nåede at få spurgt min JM om rigtig mange ting inden. Og fik også forløbet fortalt 2 gange, da der havde været vagtskifte. Så jeg var total afklaret med det ind til sengen kom. Så kom reaktionen. Men jeg var så træt... Kunne ikke mere så helt ok... Men ikke lige det vi havde forventet da det gik efter bogen lige indtil 8 cm. Men de var rigtig søde og gode til at berolige mig. Men en voldsom oplevelse, da det hele gik så stærk, selvom det ikke var nødvendig, men de havde tid...

[henry-benry]

Puha sikke et forløb du har været igennem ....

[Guest]

Ja, sikke en oplevelse. Bruger også meget tid på at fortælle når vi har gæster. Har åbenbart en voldsom trang til at snakke om det...

Jeg føler helt sikkert jeg forstår hvorfor der er gjort som der er. At de stoppede ve-drop og ville holde pause i 2 timer for at starte op igen var MEGET svær at sluge. Men jeg var virkelig også træt. Men det blev jo gjort for min og Marius's skyld, fordi vi begge havde bedst af at han kom normal ud. Var meget afklaret med KS. Det var først da sengen kom, jeg mærkede panikken for at skulle på operationsbordet. Men snakker meget om det. Tror mine forældre har hørt det hele 2 gange nu, men de tager det pænt :) Jeg har det ok med forløbet. Det var sindsyg hårdt, men føler mig ikke påvirket af det. Havde lige en tudetur i nat, men det var mere om vi kunne finde ud af at være gode forældre for ham...

Nej, han kom ikke op til mig. Mine arme lå vandret ud til siderne i nogle holdere og jeg havde drop i begge hænder. Og fordi det er kold på en operationsstue, bliver han lige hurtig vist og så op og tørret af og i en dyne. Jacob var med til at se han blev tjekket af børnelægen og fik dyne og hue på. Derefter kom han over til ham. De sad med ham ved mit hoved, men han var rigtig svær at se. Fik ham sengen da jeg kom fra operationsbordet.

Både Jacob og Marius var med på opvågning. Jeg havde ham i sengen og på maven. Men jeg måtte ikke være der alene med ham. JM eller Jacob skulle være der for Marius. Jacob sad på en stol ved siden af mig. JM kom med vægt og målebånd, så han blev tjekket derovre.

Håber du fik noget ud af svaret Maja, ellers siger du bare til :)

Tusind tak :kram2 det kan du tro jeg gjorde. Jeg er utrolig bange for AKS men eftersom både du og Ditte har haft nogle ok forløb så gør det også mig mere rolig :) jeg er i hvert fald ved at være nået fra angst til "kun" at være bange...

Det lyder som om det gik ok stille og roligt så du kunne følge med og det tror jeg egentlig er det vigtigste!

[MamatilJ&M]

Puha sikke et forløb du har været igennem ....

Ja, det var en hård omgang. Men det er næsten allerede glemtnår man kigger på sin søn :7himmel

[MamatilJ&M]

Tusind tak :kram2 det kan du tro jeg gjorde. Jeg er utrolig bange for AKS men eftersom både du og Ditte har haft nogle ok forløb så gør det også mig mere rolig :) jeg er i hvert fald ved at være nået fra angst til "kun" at være bange...

Det lyder som om det gik ok stille og roligt så du kunne følge med og det tror jeg egentlig er det vigtigste!

Du siger altså bare til hvis du går og tænker på noget. Jeg vil gerne hjælpe dig med dine tanker :kram2