Rigtige drenge går i kjole

[Barbamama]

Skal vi ikke have den debat herinde også? :)

Måske har I set/hørt om Herbert på 3 år, der gerne vil gå i kjole, og får lov til det i børnehaven :)

Hvad siger I til det? Jeg er faktisk i tvivl...

På den ene side, kan jeg ikke se problemet. Lola Jensen taler (i Go Sommer Danmark) om at det gør det svært for barnet og pædagogerne i børnehaven at få barnet med ind i star wars leg osv, men det er jeg lidt skeptisk overfor. Hvis han virkelig blev udelukket for legen eller drillet med at have kjole på, så forestiller jeg mig, at han netop ikke ville have kjolen på længere? Og Lolas argument med at han "ikke kan bruges" til f.eks. at være Darth Vader, fordi han har kjole på, synes jeg heller ikke holder. Man ligner da ikke Darth Vader mere fordi man har bukser på ;) Jeg kan dog godt se, at hvis han allerede har én rolle (som "drengen, der går i kjole") så er det måske sværere at få ham i en anden rolle. Men spørgsmålet er om han har rollen som "drengen der går i kjole" blandt de andre børn? :unsure Det kender jeg vist ikke nok børnehavebørn til at gætte på...

På den anden side, så synes jeg at Lola har en GOD pointe når hun siger, at børn altså ikke BEHØVER have lov til ALT. Vi må gerne sætte grænser og vi må gerne lære dem normer. Hun bruger som eksempel, at vi jo heller ikke lader børn tisse hvorsomhelst det passer dem, fordi "det har de lyst til og de skal ikke begrænses". Og selvom det er noget andet, end at gå i kjole, så bryder det jo også med de sociale normer at drenge går i kjole, og det synes jeg er FINT at lære sine børn (hvis de så beslutter sig for at de bevidst vil bryde de sociale normer, så er det noget andet, men den beslutning tænker jeg, at de godt kan tage senere...). Jeg er også varm fortaler for, at en mand godt må være en MAND og en kvinde godt må være en KVINDE. Det er ikke fordi at jeg har det fjerneste imod bløde mænd, hårde kvinder, transeksuelle, homoseksuelle, biseksuelle eller nogle andre, der måske ikke lige er "kønsstereotyper", men jeg har heller ikke spor imod at man følger de normer, der traditionelt hører til sit køn... Og jeg synes det er helt ok, at lære sit barn at "Du er en DRENG" eller "Du er en PIGE" og forskellen på drenge og piger er blandt andet at piger nogle gange går i kjoler og det gør drenge ikke...

Hmm, og når jeg så læser, hvad jeg har skrevet, så er det hele egentlig alligevel med forbehold. :P Jeg tror ikke, at jeg ville være panisk, hvis min dreng om et par år vil have kjole på. Men jeg håber ikke at det sker - fordi jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg ville skulle forholde mig til det :P (Men det er jo mit problem og ikke hans :P).

Hvad mener I? :)

[Capall]

Skal vi ikke have den debat herinde også? :)

Måske har I set/hørt om Herbert på 3 år, der gerne vil gå i kjole, og får lov til det i børnehaven :)

Hvad siger I til det? Jeg er faktisk i tvivl...

På den ene side, kan jeg ikke se problemet. Lola Jensen taler (i Go Sommer Danmark) om at det gør det svært for barnet og pædagogerne i børnehaven at få barnet med ind i star wars leg osv, men det er jeg lidt skeptisk overfor. Hvis han virkelig blev udelukket for legen eller drillet med at have kjole på, så forestiller jeg mig, at han netop ikke ville have kjolen på længere? Og Lolas argument med at han "ikke kan bruges" til f.eks. at være Darth Vader, fordi han har kjole på, synes jeg heller ikke holder. Man ligner da ikke Darth Vader mere fordi man har bukser på ;) Jeg kan dog godt se, at hvis han allerede har én rolle (som "drengen, der går i kjole") så er det måske sværere at få ham i en anden rolle. Men spørgsmålet er om han har rollen som "drengen der går i kjole" blandt de andre børn? :unsure Det kender jeg vist ikke nok børnehavebørn til at gætte på...

På den anden side, så synes jeg at Lola har en GOD pointe når hun siger, at børn altså ikke BEHØVER have lov til ALT. Vi må gerne sætte grænser og vi må gerne lære dem normer. Hun bruger som eksempel, at vi jo heller ikke lader børn tisse hvorsomhelst det passer dem, fordi "det har de lyst til og de skal ikke begrænses". Og selvom det er noget andet, end at gå i kjole, så bryder det jo også med de sociale normer at drenge går i kjole, og det synes jeg er FINT at lære sine børn (hvis de så beslutter sig for at de bevidst vil bryde de sociale normer, så er det noget andet, men den beslutning tænker jeg, at de godt kan tage senere...). Jeg er også varm fortaler for, at en mand godt må være en MAND og en kvinde godt må være en KVINDE. Det er ikke fordi at jeg har det fjerneste imod bløde mænd, hårde kvinder, transeksuelle, homoseksuelle, biseksuelle eller nogle andre, der måske ikke lige er "kønsstereotyper", men jeg har heller ikke spor imod at man følger de normer, der traditionelt hører til sit køn... Og jeg synes det er helt ok, at lære sit barn at "Du er en DRENG" eller "Du er en PIGE" og forskellen på drenge og piger er blandt andet at piger nogle gange går i kjoler og det gør drenge ikke...

Hmm, og når jeg så læser, hvad jeg har skrevet, så er det hele egentlig alligevel med forbehold. :P Jeg tror ikke, at jeg ville være panisk, hvis min dreng om et par år vil have kjole på. Men jeg håber ikke at det sker - fordi jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg ville skulle forholde mig til det :P (Men det er jo mit problem og ikke hans :P).

Hvad mener I? :)

Jeg tænker det samme som du mht til dit første afsnit. Flertallet af børn ligner jo ikke ligefrem Darth Vader anyway, så jeg kan ikke se hvor en dreng i kjole skulle være en dårligere kandidat end en dreng med bukser på. Altså, en pige, i kjole eller bukser, kan vel også være Darth Vader i en leg. Det er vel pointen med leg, det er noget vi forestiller os. Jeg ligner vist heller ikke en hest ret meget, jeg har da alligevel brugt mange timer på at lege springhest, vildhest, showhest, alt muligt. Jeg køber simpelthen ikke at det skulle være sværere fordi han har kjole på, for det er jo netop pointen med leg, du kan være mere eller mindre hvad du vil.

Mht til dit næste afsnit er jeg delvist enig, rimelig enig. Men lige mht til kjolen kontra at tisse hvor man har lyst, så er tis alle mulige steder jo til gene for andre, det er kjolen vel ikke på en dreng tænker jeg. Den bør vel ikke i hvertfald. Men nej, man behøver jo heller ikke give børn lov til alt, men jeg tænker også hvorfor har vi kvinder egentlig patent på kjoler når det kommer til stykket? For mig er det fint hvis han har lyst til at gå i kjole, det siger jo ikke nødvendigvis andet om hans person end at han synes kjoler er pænere/mere behagelige end bukser. Men jeg ved ikke om det bare er mig der er mærkelig og er vokset op med et lidt mere frit syn på kønsroller end flertallet, og er blevet opdraget med en mening om, at man ikke nødvendigvis er forkert fordi man er anderledes.

Altså, Bottom Line er vel egentlig at jeg mener at det er ganske rigtigt, at man ikke behøver give børn lov til alt og at det er vigtigt at børn opfører sig ordentligt overfor andre, men jeg synes god opførsel er langt vigtigere end påklædning og kønsroller.

[Barbamama]

Mht til dit næste afsnit er jeg delvist enig, rimelig enig. Men lige mht til kjolen kontra at tisse hvor man har lyst, så er tis alle mulige steder jo til gene for andre, det er kjolen vel ikke på en dreng tænker jeg. Den bør vel ikke i hvertfald. Men nej, man behøver jo heller ikke give børn lov til alt, men jeg tænker også hvorfor har vi kvinder egentlig patent på kjoler når det kommer til stykket? For mig er det fint hvis han har lyst til at gå i kjole, det siger jo ikke nødvendigvis andet om hans person end at han synes kjoler er pænere/mere behagelige end bukser. Men jeg ved ikke om det bare er mig der er mærkelig og er vokset op med et lidt mere frit syn på kønsroller end flertallet, og er blevet opdraget med en mening om, at man ikke nødvendigvis er forkert fordi man er anderledes.

Altså, Bottom Line er vel egentlig at jeg mener at det er ganske rigtigt, at man ikke behøver give børn lov til alt og at det er vigtigt at børn opfører sig ordentligt overfor andre, men jeg synes god opførsel er langt vigtigere end påklædning og kønsroller.

Helt enig og god pointe at tis alle vegne er et større problem end kjoler alle vejne ;) Men jeg tænker så også, at der måske kunne være andre eksempler end lige tis, hvor det gav mening at sætte grænser... Så det synes jeg i princippet også, at det gør med kjoler. Måske kunne man sige, at for de fleste af os ville det være et problem med tis alle vejne. Men i princippet kunne der findes nogle forældre der var "mere frisindede med tis" og synes det var ok at tisse alle vejne (ok, lidt abstrakt tankegang, men jeg håber at I kan følge den, når min næste pointe kommer ;)). For nogle forældre ER det jo et problem, hvis drenge har kjoler på. Og nogen BLIVER måske stødte over drenge (eller mænd) i kjoler. Så selvom det personligt ikke er et problem for mig, hvis min søn (eller hans ven, hvis det var ud fra dén vinkel) gik i kjole, så ville det være et problem for nogen. Og det kan sønnen vælge at trodse når han er gammel nok til at tage konsekvensen af det. Men hvis nu min søn gik i kjole og en eller anden macho-far havde drillet ham og kaldt ham en ulækker bøsserøv (eller hvad de nu kunne finde på at sige) og sagt at han ikke måtte lege med hans søn osv, og min dreng så var ulykkelig. - Så ville jeg nok også tænke, at jeg som mor havde "fejlet" i at beskytte min dreng mod sådan et nederlag. Men bum bum, det kunne også være en oplagt mulighed for at snakke med min dreng om at nogen har andre grænser end andre, og at nogle er mere tolerante end andre og det er jo også en vigtig lektie... :unsure Ihhhh, jeg synes det er svært :P

[mino]

Min ældste søn knap 8 år har dog ikke gået i kjole men han har altid meget bevist været modsat alle andre fik hul i øret

Som 6 årig har brugt hårfarve og voks siden han var 5 og hvis moden siger at alle drengene har røde fodboldtrøjer på så finder han en i skrig grøn alt hans tøj er skrigende ;)

Det får han lov til da jeg mener at de skal lære at hvis HAN synes det er pænt så er set fuldstændig lige meget hvad andre synes

Men hensyn til kjole ja så ville han få lov han havde også en periode på en måned hvor han konstant havde spidermand kostume på ( med muskler ) så smart ud under flyverdragten ;) men ja spidermand eller kjole det kommer jo ud på et så tror først jeg ville forsøge at få ham fra ideen med kjole inden han skulle i skole dog sendte jeg en dreng i skole 1 dag med grøn og blå hanekam tattoos på hals og arme og hængerøvs bukser og skrig orange trøje så om han havde fået flere til at dreje hovedet hvis han havde haft kjole på kan jeg blive i tvivl om :)

[mino]

Helt enig og god pointe at tis alle vegne er et større problem end kjoler alle vejne ;) Men jeg tænker så også, at der måske kunne være andre eksempler end lige tis, hvor det gav mening at sætte grænser... Så det synes jeg i princippet også, at det gør med kjoler. Måske kunne man sige, at for de fleste af os ville det være et problem med tis alle vejne. Men i princippet kunne der findes nogle forældre der var "mere frisindede med tis" og synes det var ok at tisse alle vejne (ok, lidt abstrakt tankegang, men jeg håber at I kan følge den, når min næste pointe kommer ;)). For nogle forældre ER det jo et problem, hvis drenge har kjoler på. Og nogen BLIVER måske stødte over drenge (eller mænd) i kjoler. Så selvom det personligt ikke er et problem for mig, hvis min søn (eller hans ven, hvis det var ud fra dén vinkel) gik i kjole, så ville det være et problem for nogen. Og det kan sønnen vælge at trodse når han er gammel nok til at tage konsekvensen af det. Men hvis nu min søn gik i kjole og en eller anden macho-far havde drillet ham og kaldt ham en ulækker bøsserøv (eller hvad de nu kunne finde på at sige) og sagt at han ikke måtte lege med hans søn osv, og min dreng så var ulykkelig. - Så ville jeg nok også tænke, at jeg som mor havde "fejlet" i at beskytte min dreng mod sådan et nederlag. Men bum bum, det kunne også være en oplagt mulighed for at snakke med min dreng om at nogen har andre grænser end andre, og at nogle er mere tolerante end andre og det er jo også en vigtig lektie... :unsure Ihhhh, jeg synes det er svært :P

Lige til den med at føle man har fejlet hvis barne bliver drillet der tror jeg simpelthen det drejer sig om hva barnet er " opvokset " i min søn har fået mange påtaler om sin ørering aldrig fra børn de synes den er sej men forældre de er stygge ;( jeg er blevet ringet op om at min søn skulle tage øreringen ud da andre drenge jo så ellers også ville have ørering og deres børn skulle hvertifald ikke allerede skilte med at være homo hvergang folk de kommer med de kommentare så fare løve moren frem men min søn er heldigvis så stærk på det punkt så han plejer og sige til folk at bare fordi de er bange for at se ud som de gerne vil så behøver han jo ikke være det ;)

Så uanset hva kommentare han får så føler jeg ikke jeg har fejlet je er stolt af at have opdraget et stærkt barn der hviler i sig selv og ved hvem han er ;)

[Barbamama]

Lige til den med at føle man har fejlet hvis barne bliver drillet der tror jeg simpelthen det drejer sig om hva barnet er " opvokset " i min søn har fået mange påtaler om sin ørering aldrig fra børn de synes den er sej men forældre de er stygge ;( jeg er blevet ringet op om at min søn skulle tage øreringen ud da andre drenge jo så ellers også ville have ørering og deres børn skulle hvertifald ikke allerede skilte med at være homo hvergang folk de kommer med de kommentare så fare løve moren frem men min søn er heldigvis så stærk på det punkt så han plejer og sige til folk at bare fordi de er bange for at se ud som de gerne vil så behøver han jo ikke være det ;)

Så uanset hva kommentare han får så føler jeg ikke jeg har fejlet je er stolt af at have opdraget et stærkt barn der hviler i sig selv og ved hvem han er ;)

Jamen når din søn reagerer sådan, så synes jeg jo bestemt heller ikke, at du har fejlet :) Jeg er bare ikke sikker på, om en 3-årig er stærk nok til at reagere sådan, og HVIS min søn blev ulykkelig over sådan en situation, SÅ ville jeg føle, at jeg havde fejlet :)

[mino]

Kan sagtens forstå hva du mener og den er heller ikke nem vi har snakket med vores søn om det MANGE gange for at forberede ham på hvordan andre kan reagere men ja i starten da han besluttede sig for sin spøjse stil der var jeg også meget i tvivl om det var ok og lade ham gøre det men han er heldigvis god til at snakke med folk om hvorfor han gør som han gør

Men jeg er slet ikke i tvivl om ham vi har på 3 han kan ikke gå rundt sådan for hvis folk kigger mærkeligt på ham så tager han bokse handsker på ;)

Men jeg ELSKER når jeg overvære at de " snoppede " forældre i klassen står og forsøge at overbevise deres børn om at de ikke må få farver i håret eller ørering ;)

[Mistel]

Jeg tror altså, at rigtig mange mennesker, både børn og voksne, ville synes, at det var vildt mærkeligt, hvis en dreng går i kjole! Det ville jeg også nok selv. Det ville ikke betyde, at mine børn ikke måtte lege med ham, men jeg ville da godt nok tænke, at det var sært. Sådan helt ærlig. Om det skal være begrundelse nok for at nedlægge forbud mod kjoler - tja, det ved jeg ikke. Måske nogle gange?

Hvis det var mit eget barn, ville jeg nok tænke rigtig meget over, om det var udtryk for en eller anden form for transseksualitet (uden at gå i detaljer med alle varianter af det). Og hvis det var tilfældet - jamen, så er det jo en hel anden problematik end en "fiks ide". Og så ville jeg nok indhente noget hjælp fra nogle psykologer og andre fagfolk, der kunne hjælpe mig med at navigere i den situation, så jeg kunne støtte op om mit barn på en ordentlig og konstruktiv måde - som ja, både tilgodeså hans behov og skal vi sige "samfundets". Hvis det bare var et udtryk for en fiks ide, så synes jeg altså, det er ok at sige nej. Det er ikke så meget anderledes end at jeg ikke måtte tage joggingbukser og træsko på i skole da jeg var lille. (Bare fordi mine åndssvage forældre bare ikke fattede, at det var topsmart! Åh ja, de glade 70'ere ;))

[Barbamama]

Måske ikke i 3-års alderen, men PÅ ET TIDSPUNKT vil jeg også sætte en ære i at lære mine børn, at selvom de selv kan vælge, hvad for noget tøj, de vil have på, så kan de ikke vælge hvordan samfundet reagerer på det. Det kan lukke døre, både ved potentielle kærester og ved potentielle arbejdssteder og måske også i andre situationer. Og det er uanset om det er kjole på en mand eller om det er grønt hår eller øreringe eller whatever...

Jeg ville også gerne have dem til at reflektere (igen ikke som 3-årige, men på et tidspunkt) over det at være anderledes. Jeg synes bestemt ikke, at man behøver følge normerne, men hvis min søn ville gå i kjole FORDI det er anderledes (og ikke f.eks. fordi han synes det var flottere eller mere behageligt) så ville jeg nok tage en snak med ham om værdien i at være anderledes. Jeg synes det er fint at være anderledes, hvis man synes det er bedre. Men hvis man er anderledes bare for at være anderledes, så ville jeg nok gerne lære mit barn, at han ikke behøvede at skille sig ud - at han sagtens kan være unik og speciel (og skøn og dejlig) samtidig med at han passer ind i mængden. :)

[Pumpkins]

Jeg synes faktisk det er en rigtig god debat det her, for jeg kan mærke, at mit standpunkt ikke står 100 % fast på det her område.

Som udgangspunkt går jeg meget ind for faste rammer og grænser. C har en dreng i familien, hvor forældrene mener at ordet "nej" begrænser børns udvikling, og at man ikke må sætte grænser for dem. Drengen er i dag omkring 10 år, kan overhovedet ikke følge med i skolen (hvis ikke han vil lave lektier, behøver han ikke), og han kan slet ikke begå sig socialt, fordi han har svært ved at forstå, når de andre børn siger til ham, at han gør noget de ikke vil have. Derudover er der ingen forældre, der vil have ham med hjem, fordi han ødelægger ting, og ikke forstår det, hvis de siger nej til ham. SÅ synd for drengen.

På den anden side synes jeg faktisk at en 3-årig godt må gå i kjole. Men jeg vil nok sætte foden ned og holde fast i, at kjoler til drenge er udklædning og ikke hverdagstøj. Altså må han lege hele dagen i kjole, så tit han har lyst til, men skal vi ud eller i børnehave, skal man have almindeligt tøj på. Han må godt have en kjole med i børnehave, men når vi skal derhen skal han have almindeligt tøj på. Og sådan vil jeg også have det med spiderman-kostumer eller superman-kapper. Det er i min verden ikke noget man har på, når man skal ud.

Hvis jeg skulle gå med til et kostume på ned til børnehaven, om det var kjole eller kappe, vil jeg altid sørge for, at han havde skiftetøj med. Så hvis de andre drenge siger, at han ikke må være med fordi han går i kjole, har han muligheden for at hoppe i et par bukser.

Men jeg synes den er svær, for på den ene side synes jeg at man i dag går ALT for meget op i at proppe de helt små ned i kønskasser, men på den anden side synes jeg også at drenge skal have lov til at være drenge og piger skal have lov til at være piger. Men jeg tror det kan være sundt for de små at prøve kønnene af, og om det betyder at min dreng vil gå i kjole, så må det være sådan.

[fru holden]

Egentlig så tror jeg ikke at det er kjolen i sig selv som skaber problemer, for det er jo bare et stykke tøj (som sikkert er noget mere behageligt end et par cowboybusker) men det er hvad kjolen repræsenterer og altid har gjort i hvert fald i Danmark, som deler vandene.

Kjolen repræsenterer altså pigekønnet, og nej det er ikke sikkert at 3-årige overhovedet tænker sådan, men jeg vil helt klart lære min dreng, at nogle ting er for piger, andre for drenge og her synes jeg at kjoler helt klart går ind under kategori piger... På den anden side tror jeg så ikke, at der behøver at være så stor en opdeling imellem pige og drengeting, som der ofte er i børnehaver og lign., men det er en anden snak :)

[Barbamama]

Jeg synes faktisk det er en rigtig god debat det her, for jeg kan mærke, at mit standpunkt ikke står 100 % fast på det her område.

Som udgangspunkt går jeg meget ind for faste rammer og grænser. C har en dreng i familien, hvor forældrene mener at ordet "nej" begrænser børns udvikling, og at man ikke må sætte grænser for dem. Drengen er i dag omkring 10 år, kan overhovedet ikke følge med i skolen (hvis ikke han vil lave lektier, behøver han ikke), og han kan slet ikke begå sig socialt, fordi han har svært ved at forstå, når de andre børn siger til ham, at han gør noget de ikke vil have. Derudover er der ingen forældre, der vil have ham med hjem, fordi han ødelægger ting, og ikke forstår det, hvis de siger nej til ham. SÅ synd for drengen.

På den anden side synes jeg faktisk at en 3-årig godt må gå i kjole. Men jeg vil nok sætte foden ned og holde fast i, at kjoler til drenge er udklædning og ikke hverdagstøj. Altså må han lege hele dagen i kjole, så tit han har lyst til, men skal vi ud eller i børnehave, skal man have almindeligt tøj på. Han må godt have en kjole med i børnehave, men når vi skal derhen skal han have almindeligt tøj på. Og sådan vil jeg også have det med spiderman-kostumer eller superman-kapper. Det er i min verden ikke noget man har på, når man skal ud.

Hvis jeg skulle gå med til et kostume på ned til børnehaven, om det var kjole eller kappe, vil jeg altid sørge for, at han havde skiftetøj med. Så hvis de andre drenge siger, at han ikke må være med fordi han går i kjole, har han muligheden for at hoppe i et par bukser.

Men jeg synes den er svær, for på den ene side synes jeg at man i dag går ALT for meget op i at proppe de helt små ned i kønskasser, men på den anden side synes jeg også at drenge skal have lov til at være drenge og piger skal have lov til at være piger. Men jeg tror det kan være sundt for de små at prøve kønnene af, og om det betyder at min dreng vil gå i kjole, så må det være sådan.

Det her synes jeg lyder utrolig fornuftigt :sc (det hele)

Og jeg har det som dig, jeg er ikke 100% sikker på, hvor jeg står... Men jeg synes din tilgang virker som et godt "kompromis", eller hvad man nu skal kalde det :)

[Pumpkins]

For mig er der en forskel i hvad jeg synes samfundsmæssigt der er ok, og hvad jeg vil tillade mine børn at gøre.

Samfundsmæssigt synes jeg egentlig at forældre selv skal bestemme hvordan de vil opdrage deres børn, men må tage konsekvensen deraf. Jeg ville ikke selv lukke børn ind i huset hvor jeg ikke kan få lov til at sætte grænser i mit eget hjem, og hvor de måske er ubehøvlede overfor mig. Det er ikke ok.

Maja får en forholdsvis striks med kærlig opdragelse. Hun får ikke lov til at gå i klæud-tøj i børnehave, selvom hun bliver stik tosset, fordi det til dels lettere går i stykker, det kan ofte ikke vaskes så tit, og det er klæd-ud tøj. Hun fik lov til at få en udklædningskjole på i fredags da hun skulle hjem til sin mor, fordi hun skulle besøge sin mor, og ikke ud på legepladsen.

Hvis jeg får en dreng og han vil gå i kjole, så kan han lege med kjoler som klæd-ud tøj, det har jeg intet problem i, men det er mig der bestemmer hvad der er passende for mit barn at have på når vi er ude, og det er det efter min mening ikke passende med hverken kjoler eller hanekam til små drenge. Så må børnene blive sure, men i vores hjem er det de voksne der bestemmer. Vi lytter til børnene, og vil gerne høre deres mening, men i sidste ende er det os som bestemmer. Det har selvfølgelig givet konflikter fx. i forhold til at have regntøj og gummistøvler på når det regner, selvom pigebarnet elsker sine nye fine prinsesse-sko, og i forhold til om man må sidde i sofaen og spise chokolade fremfor at stå ved bordet. Det er mig der er den voksne, og ikke børnene.

Min dreng må tilgengæld hjertens gerne få en lyserød t-shirt på med en killing hvis det kan glæde ham, fordi for så små børn handler det udelukkende om at de synes det er fint, og handler ikke om kønsroller. Men en fin kjole på legepladsen er bare ikke praktisk - heller ikke til piger. Men til drenge er det mig som skal lære ham normer og spilleregler, og der er normen klar, kjoler er til piger eller klæd-ud tøj.

Kald mig gammendags, og det er jeg langt hen af vejen, men jeg mener at der er forskel på drenge og piger, og det må børn godt lære. Så kan de gøre oprør når de er gamle nok til at kunne tage valget og bære konsekvensen, og det er man bare ikke som 3-årig!

Jeg er helt enig med dig her! Særligt i det med rødt! :super

[Vinnus]

Jeg giver ikke en døjt for hende Lola. kan ikke forstå hvorfor hendes råd er så meget bedre end alle andres.

Synes det er blevet for meget med at putte børn i kasser i dag. Mange bliver jo nørmest forskrækket og forarget hvis ens barn ikke opfører sig efter normen.

Vi har en fast opdragelse herhjemme og nej betyder nej.

Herhjemme er tøj politikken sådan, at man skal være varmt og praktisk påklædt om vinteren, altså er der udedag i Bh så er det bukser der kommer på. Men der må altså gerne komme en nederdel eller kjole udenpå de varme bukser.

tror på at de at de får lov til at finde deres egen stil, giver dem mere selvtillid og tiltro til os voksne. Så klædudkjoler kan godt komme på her på en normal dag i BH (i skolen er det noget andet, men tror også de er mere påvirket af kammerater på det tidspunkt )

jeg ville ikke tøve med at lade min dreng få kjole på, hvis det var hans højeste ønske. Så ville han få det prøvet af, for ofte er det kun en fase, for kjoler er ikke helt så nemme at cykle i ;) K har heldigvis samme mening :)

Før i tiden gik alle børn uanset køn jo klædt i kjole op til en 4 års alder, så det er jo ikke noget nyt ;) Mener faktisk at der er et billed af min far som vist 2-3 årsig iført en blåstribet kjole :)

[MLM]

August får ikke lov, for når man er 3 skal man ikke bestemme alt.

Det er også en forældres pligt at opdrage sine børn til at begå sig i samfundet og tilpasse sig indimellem.

Jeg er meget for at børn skal høre og guides i deres valg osv. Men nogle ting bestemmer voksne bare og sådan er det i min verden.

Jeg kunne ikke drømme om at give mit barn en kjole på i BH hvis jeg vidste det ville give sociale konsekvenser.

Jeg ville ikke bære at mit barn skulle have de nederlag allerede nu, blive mobbet, holdt ude fra lege osv. Det stmpel han får vil følge ham resten af livet.

Men jeg er helt klart fortaler for at man udvikler sig og at man går mod strømmen osv. Når man har en aldre hvor man ved hvilke konsekvenser det kan give, og man selv kan tage ansvaret for sine handlinger :balloons

[Trumpf]

August får ikke lov, for når man er 3 skal man ikke bestemme alt.

Det er også en forældres pligt at opdrage sine børn til at begå sig i samfundet og tilpasse sig indimellem.

Jeg er meget for at børn skal høre og guides i deres valg osv. Men nogle ting bestemmer voksne bare og sådan er det i min verden.

Jeg kunne ikke drømme om at give mit barn en kjole på i BH hvis jeg vidste det ville give sociale konsekvenser.

Jeg ville ikke bære at mit barn skulle have de nederlag allerede nu, blive mobbet, holdt ude fra lege osv. Det stmpel han får vil følge ham resten af livet.

Men jeg er helt klart fortaler for at man udvikler sig og at man går mod strømmen osv. Når man har en aldre hvor man ved hvilke konsekvenser det kan give, og man selv kan tage ansvaret for sine handlinger :balloons

Jeg er helt enig.