Besvaret February 6, 2013 Han mener det så helt seriøst. Vi har lige haft en kæmpe diskussion om det og sidder nu og spiser uden at sige et ord til hinanden. Han vil ikke tale mere om det nu for han synes ærlig talt jeg er en kæmpe idiot. Han mener at de ting der kan ske mens vi er væk er: - han sover videre og dermed er der ingen forandring - han kan vågne og blive ked af det. I værste tilfælde vil han være ked af det i 10 min. Det ser han ingen problemer i. Endnu en af de punkter hvor vi er dybt uenige. - han kan stoppe med at trække vejret. Det siger han at vi alligevel ikke vil kunne høre ved babyalarmen så igen ingen forandring. Der er ingen tvivl om jeg er/har vogtet over lillemanden som en høg og for det meste fortalt ham hvordan jeg synes tingene skal gøres og på den måde er streng. Ingen tvivl om det. Men dette er bare den sidste ting der gør jeg ærligt er en smule bekymret for at lade ham være alene med lillemanden. Han elsker sin søn og er rigtig god til ham (når han gider ham) og kunne aldrig finde på med vilje at skade ham på nogen måde men vores ide om hvordan man opdrager og er omkring børn er bare så meget mere forskellig end jeg regnede med. Jeg vidste inden vi fik barn vi havde forskellige holdninger men vi var begge overbeviste om vi ville gøre hinanden bedre - ikke værre. Ingen tvivl om min angst er skyld i jeg er pylret men helt ærligt..... Hvad fanden gør jeg? Lige nu har jeg mest af alt lyst til at pakke lillemanden og mig ned og flytte. Føler mig på ingen måde tryg ved han er i nærheden af MIN søn. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Han mener det så helt seriøst. Vi har lige haft en kæmpe diskussion om det og sidder nu og spiser uden at sige et ord til hinanden. Han vil ikke tale mere om det nu for han synes ærlig talt jeg er en kæmpe idiot. Han mener at de ting der kan ske mens vi er væk er: - han sover videre og dermed er der ingen forandring - han kan vågne og blive ked af det. I værste tilfælde vil han være ked af det i 10 min. Det ser han ingen problemer i. Endnu en af de punkter hvor vi er dybt uenige. - han kan stoppe med at trække vejret. Det siger han at vi alligevel ikke vil kunne høre ved babyalarmen så igen ingen forandring. Der er ingen tvivl om jeg er/har vogtet over lillemanden som en høg og for det meste fortalt ham hvordan jeg synes tingene skal gøres og på den måde er streng. Ingen tvivl om det. Men dette er bare den sidste ting der gør jeg ærligt er en smule bekymret for at lade ham være alene med lillemanden. Han elsker sin søn og er rigtig god til ham (når han gider ham) og kunne aldrig finde på med vilje at skade ham på nogen måde men vores ide om hvordan man opdrager og er omkring børn er bare så meget mere forskellig end jeg regnede med. Jeg vidste inden vi fik barn vi havde forskellige holdninger men vi var begge overbeviste om vi ville gøre hinanden bedre - ikke værre. Ingen tvivl om min angst er skyld i jeg er pylret men helt ærligt..... Hvad fanden gør jeg? Lige nu har jeg mest af alt lyst til at pakke lillemanden og mig ned og flytte. Føler mig på ingen måde tryg ved han er i nærheden af MIN søn. :kram Sådan har jeg det også nogen gange med Christian.. Synes det er så svært.. Altså, at jeg elsker en mand, som der er SÅ anderledes i forhold til "børneopdragelse".. Hvis Camille skriger og er sådan, hysterisk, så "råber" han vredt, fordi han mener hun så lytter.. Jeg synes ikke man skal råbe af babyer :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Han mener det så helt seriøst. Vi har lige haft en kæmpe diskussion om det og sidder nu og spiser uden at sige et ord til hinanden. Han vil ikke tale mere om det nu for han synes ærlig talt jeg er en kæmpe idiot. Han mener at de ting der kan ske mens vi er væk er: - han sover videre og dermed er der ingen forandring - han kan vågne og blive ked af det. I værste tilfælde vil han være ked af det i 10 min. Det ser han ingen problemer i. Endnu en af de punkter hvor vi er dybt uenige. - han kan stoppe med at trække vejret. Det siger han at vi alligevel ikke vil kunne høre ved babyalarmen så igen ingen forandring. Der er ingen tvivl om jeg er/har vogtet over lillemanden som en høg og for det meste fortalt ham hvordan jeg synes tingene skal gøres og på den måde er streng. Ingen tvivl om det. Men dette er bare den sidste ting der gør jeg ærligt er en smule bekymret for at lade ham være alene med lillemanden. Han elsker sin søn og er rigtig god til ham (når han gider ham) og kunne aldrig finde på med vilje at skade ham på nogen måde men vores ide om hvordan man opdrager og er omkring børn er bare så meget mere forskellig end jeg regnede med. Jeg vidste inden vi fik barn vi havde forskellige holdninger men vi var begge overbeviste om vi ville gøre hinanden bedre - ikke værre. Ingen tvivl om min angst er skyld i jeg er pylret men helt ærligt..... Hvad fanden gør jeg? Lige nu har jeg mest af alt lyst til at pakke lillemanden og mig ned og flytte. Føler mig på ingen måde tryg ved han er i nærheden af MIN søn. Hold nu kæft, han lyder som en idiot!! (Og undskyld jeg siger det så direkte!) Hvor er det sygt at han mener det direkte! Jeg forstår virkelig godt, at du ikke er tryg ved at han er alene med jeres søn! Jeg har desværre ikke nogle gode råd, da jeg hverken kender dig eller din mand.! Men sender dig en masse kram og tanker!! (Er på fra mobil, så derfor mangel på smileys) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Jeg synes faktisk ikke han lyder "som en idiot".. Egentlig har han jo ret.. Altså.. Det er de ting der kan ske.. Hvad gør man hvis man lige er i bad? Eller hvis man har dårlig mave, og sidder på toilettet? Ved godt det ikke tager 10 min.. Egentlig er det slet ikke selve de 10 min der som sådan er det jeg synes det gør det "dumt".. Det er jo fx at I kan komme ud for en ulykke.. Også er det måske ikke kun 10 min, men flere timer han er derhjemme før nogen "opdager" at han er alene... Eller hvad hvis der var indbrud :o Altså.. Jeg mener helt sikekrt det er en forkert holdning, og jeg kan godt forstå man bliver urolig - ligesom jeg også er urolig over Christian "råber" af Camille, når hun er hysterisk :( Men jeg tænker også at det er fordi de ikke TÆNKER over konsekvenserne, at de bare måske ikke er lige så.. Pylret og tænker katastorfe tanker som os.. Men det er skræmmende.. Synes virkelig det er skræmmende, at leve og bo med en, som er SÅ forskellig.. Når man i flere år, har delt et liv og egentlig været ret ja.. Enige om tingene.. Altså, sådan har jeg det med Christian.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Han mener det så helt seriøst. Vi har lige haft en kæmpe diskussion om det og sidder nu og spiser uden at sige et ord til hinanden. Han vil ikke tale mere om det nu for han synes ærlig talt jeg er en kæmpe idiot. Han mener at de ting der kan ske mens vi er væk er: - han sover videre og dermed er der ingen forandring - han kan vågne og blive ked af det. I værste tilfælde vil han være ked af det i 10 min. Det ser han ingen problemer i. Endnu en af de punkter hvor vi er dybt uenige. - han kan stoppe med at trække vejret. Det siger han at vi alligevel ikke vil kunne høre ved babyalarmen så igen ingen forandring. Der er ingen tvivl om jeg er/har vogtet over lillemanden som en høg og for det meste fortalt ham hvordan jeg synes tingene skal gøres og på den måde er streng. Ingen tvivl om det. Men dette er bare den sidste ting der gør jeg ærligt er en smule bekymret for at lade ham være alene med lillemanden. Han elsker sin søn og er rigtig god til ham (når han gider ham) og kunne aldrig finde på med vilje at skade ham på nogen måde men vores ide om hvordan man opdrager og er omkring børn er bare så meget mere forskellig end jeg regnede med. Jeg vidste inden vi fik barn vi havde forskellige holdninger men vi var begge overbeviste om vi ville gøre hinanden bedre - ikke værre. Ingen tvivl om min angst er skyld i jeg er pylret men helt ærligt..... Hvad fanden gør jeg? Lige nu har jeg mest af alt lyst til at pakke lillemanden og mig ned og flytte. Føler mig på ingen måde tryg ved han er i nærheden af MIN søn. Hold da op... jeg kan godt forstå at du er helt fra den... for man kan måske være klar over at man har forskellige holdninger inden man får børn - men man finder først ud af hvor forskellige man er, når man står midt i det. Det kan man umuligt vide inden tiden. Jeg kan sagtens forstå dine tanker og hvorfor at du er vred og har allermest lyst til bare at skride langt væk fra ham. Men mon ik at I bliver nødt til at finde en anden løsning? Hvis der er flere ting, som gør at du er bekymret, så kunne det måske være en ide at bringe en fagperson ind over - jeg tænker lidt på noget familie terapi eller par terapi. For det er med at tage det i opløbet, selvom det allerede nu virker til at det er kørt af sporet.... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Er sådan enig med myliona. Men jeg får seriøst ondt i maven ved tanke om at gå fra Inger - jeg bryder mig ikke engang om at gå ned efter vasketøj i kælderen i 30 sek, og der kan jeg høre, hvis hun bliver ked af det og nå op på ingen tid. Men netop hvis I kørte galt. Og helt ærligt: jeg synes faktisk også, at det er slemt nok, hvis han skulle vågne og være ked af det i 10 min. Det er bare ikke dét, man skal i den alder. Eller, det synes jeg altså ikke. Jeg forstår dig godt - ved ikke hvad jeg skal råde dig til :kram2 Det er enormt ærgerligt, at du ikke kan "genkende" ham mere. Jeg håber, at I kan få snakket sammen på et andet tidspunkt. Det lyder til, at I går skævt af hinanden pt. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Ellers tager vi det med også, Tina ;) Det lyder godt Sara! Altid klar med de opmuntrende ord... :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Vil lige dele denne (synes jeg) sjove video af Maja :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Er jeg bare total hys/pylremor lige nu :help Nej det er du bestemt ikke :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Han mener det så helt seriøst. Vi har lige haft en kæmpe diskussion om det og sidder nu og spiser uden at sige et ord til hinanden. Han vil ikke tale mere om det nu for han synes ærlig talt jeg er en kæmpe idiot. Han mener at de ting der kan ske mens vi er væk er: - han sover videre og dermed er der ingen forandring - han kan vågne og blive ked af det. I værste tilfælde vil han være ked af det i 10 min. Det ser han ingen problemer i. Endnu en af de punkter hvor vi er dybt uenige. - han kan stoppe med at trække vejret. Det siger han at vi alligevel ikke vil kunne høre ved babyalarmen så igen ingen forandring. Der er ingen tvivl om jeg er/har vogtet over lillemanden som en høg og for det meste fortalt ham hvordan jeg synes tingene skal gøres og på den måde er streng. Ingen tvivl om det. Men dette er bare den sidste ting der gør jeg ærligt er en smule bekymret for at lade ham være alene med lillemanden. Han elsker sin søn og er rigtig god til ham (når han gider ham) og kunne aldrig finde på med vilje at skade ham på nogen måde men vores ide om hvordan man opdrager og er omkring børn er bare så meget mere forskellig end jeg regnede med. Jeg vidste inden vi fik barn vi havde forskellige holdninger men vi var begge overbeviste om vi ville gøre hinanden bedre - ikke værre. Ingen tvivl om min angst er skyld i jeg er pylret men helt ærligt..... Hvad fanden gør jeg? Lige nu har jeg mest af alt lyst til at pakke lillemanden og mig ned og flytte. Føler mig på ingen måde tryg ved han er i nærheden af MIN søn. Hvis en eller anden myndighed fik nys om at man lader sit barn ligge alene mens man er væk (fx som din mand er inde på) ville der blive lavet en SERIØS indberetning - det er omsorgssvigt i mine øjne - for selvom det kan gå godt kan det også gå skidt oghvad er worst case scenario? At der sker JER noget! Det sner og det er glat ude og det er overhovedet ikke urealistisk. Og set i forhold til hvor uvigtigt (set i forhold til Carl Emils ve og vel) det er at hente en bil og hvor LET det vil være at få en anden til at hjælpe så er det bare SÅ way-off overhovedet at tænke tanken. (det er det egentlig no matter What). :kram2 det er sku ikke heldigt fra hans side! Har du fortalt ham at du ikke tør stole på ham nu? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Modsat alle andre dage håber jeg Mie vågner tidligt for så vil jeg/vi køre ned til bageren og købe rundstykker og dække et stort fint fødselsdags bord og overraske Anders med flag og fødselsdags sang og morgenmad... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Modsat alle andre dage håber jeg Mie vågner tidligt for så vil jeg/vi køre ned til bageren og købe rundstykker og dække et stort fint fødselsdags bord og overraske Anders med flag og fødselsdags sang og morgenmad... Åhr :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 For første gang i næsten 3 måneder, er Camille bare blevet lagt i sin seng her til nat.. Er spændt på om hun falder i søvn selv! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Han mener det så helt seriøst. Vi har lige haft en kæmpe diskussion om det og sidder nu og spiser uden at sige et ord til hinanden. Han vil ikke tale mere om det nu for han synes ærlig talt jeg er en kæmpe idiot. Han mener at de ting der kan ske mens vi er væk er:- han sover videre og dermed er der ingen forandring - han kan vågne og blive ked af det. I værste tilfælde vil han være ked af det i 10 min. Det ser han ingen problemer i. Endnu en af de punkter hvor vi er dybt uenige. - han kan stoppe med at trække vejret. Det siger han at vi alligevel ikke vil kunne høre ved babyalarmen så igen ingen forandring. Der er ingen tvivl om jeg er/har vogtet over lillemanden som en høg og for det meste fortalt ham hvordan jeg synes tingene skal gøres og på den måde er streng. Ingen tvivl om det. Men dette er bare den sidste ting der gør jeg ærligt er en smule bekymret for at lade ham være alene med lillemanden. Han elsker sin søn og er rigtig god til ham (når han gider ham) og kunne aldrig finde på med vilje at skade ham på nogen måde men vores ide om hvordan man opdrager og er omkring børn er bare så meget mere forskellig end jeg regnede med. Jeg vidste inden vi fik barn vi havde forskellige holdninger men vi var begge overbeviste om vi ville gøre hinanden bedre - ikke værre. Ingen tvivl om min angst er skyld i jeg er pylret men helt ærligt..... Hvad fanden gør jeg? Lige nu har jeg mest af alt lyst til at pakke lillemanden og mig ned og flytte. Føler mig på ingen måde tryg ved han er i nærheden af MIN søn. Jeg må sige at jeg er lettere chokeret :o i min verden kan man ikke lade en baby være alene hjemme i 10-15 min, hvad hvis der sker jer noget mens i er afsted? Så kan der i værste tilfælde gå flere timer, inden nogen bliver opmærksom på, at han ligger alene derhjemme. Jeg er enig med Majs i at det grænser sig til omsorgssvigt og at det er til en indberetning hvis en kommunal instans fik det afvide, jeg har været med til at indberette i en sag hvor en 3-årig var alene hjemme mens mor var i kiosken for at hente cigaretter også en tur på kun 10 min. Det kan godt være at Carl Emil ville vågne og "kun" græde i 10 min, men jeg tror på at han ville kunne føle og fornemme at der ingen er i huset og derved blive utryg og føle sig alene. Du er nød til at i talesætte overfor ham at du faktisk er utryg ved at lade ham være alene med Carl Emil. I er nød til at få snakket om det. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Modsat alle andre dage håber jeg Mie vågner tidligt for så vil jeg/vi køre ned til bageren og købe rundstykker og dække et stort fint fødselsdags bord og overraske Anders med flag og fødselsdags sang og morgenmad... Nåe hvor sødt det vil Anders sikkert elske, håber i får en god dag sammen :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Okay, det har været en mystisk dag... for det er gået lige efter bogen! Det plejer IKKE at ske herhjemme... tør man håbe at aftenen og natten går bare lidt bedre end i går? Bare så jeg ikke ligner en hængt kat, når jeg skal i mødregruppe i morgen. Krydser for at i får en fantastisk nat, det har i fortjent :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 :o Camille sover! Hun faldt i søvn selv! Christian dansede en lille sød sejrsdans ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Hold nu kæft, han lyder som en idiot!! (Og undskyld jeg siger det så direkte!) Hvor er det sygt at han mener det direkte! Jeg forstår virkelig godt, at du ikke er tryg ved at han er alene med jeres søn! Jeg har desværre ikke nogle gode råd, da jeg hverken kender dig eller din mand.! Men sender dig en masse kram og tanker!! (Er på fra mobil, så derfor mangel på smileys) Helt ok at du er så direkte. Det var præcist de tanker jeg selv havde - desværre at tænke sådan om sin mand. Jeg synes faktisk ikke han lyder "som en idiot".. Egentlig har han jo ret.. Altså.. Det er de ting der kan ske.. Hvad gør man hvis man lige er i bad? Eller hvis man har dårlig mave, og sidder på toilettet? Ved godt det ikke tager 10 min.. Egentlig er det slet ikke selve de 10 min der som sådan er det jeg synes det gør det "dumt".. Det er jo fx at I kan komme ud for en ulykke.. Også er det måske ikke kun 10 min, men flere timer han er derhjemme før nogen "opdager" at han er alene... Eller hvad hvis der var indbrud :o Altså.. Jeg mener helt sikekrt det er en forkert holdning, og jeg kan godt forstå man bliver urolig - ligesom jeg også er urolig over Christian "råber" af Camille, når hun er hysterisk :( Men jeg tænker også at det er fordi de ikke TÆNKER over konsekvenserne, at de bare måske ikke er lige så.. Pylret og tænker katastorfe tanker som os.. Men det er skræmmende.. Synes virkelig det er skræmmende, at leve og bo med en, som er SÅ forskellig.. Når man i flere år, har delt et liv og egentlig været ret ja.. Enige om tingene.. Altså, sådan har jeg det med Christian.. Ang. det at være i bad eller på toilettet. I de tilfælde vil jeg kunne kalde på ham/råbe til ham så han kan høre mig. Måske løser det ikke problemet men han er i mine tanker ikke alene. Tænkte slet ikke selv over som du skrive - hvad hvis vi kom ud for en ulykke :( Du har da fuldstændig ret. Endnu en grund til det er helt hen i vejret. Men det værste af det hele er at jeg ved hans svar vil være hvis jeg sagde det at jeg også altid ser så negativt. At vi sgu da kan blive kørt over når vi går over gaden eller falde om med hjertestop. Og ang. hans mangel på at se konsekvenser er det faktisk en af de ting der undre mig mest. For han siger altid til mig at jeg ikke tænker i konsekvenser. Men her... er det åbenbart omvendt. At han ikke tænker i konsekvenser og jeg tænker i for mange?!?! Og ja... helt enig det er skræmmende at leve sammen med en som er så forskellig. Og man pludselig ser det og ser det dårlige i det istedet for den fordel det egentlig måske tidligere har været at man var/er så forskellige. Og hvor er det bare IKKE OK at han råber af hende... Han skulle fandme have nogle bøllebank. Jeg tror jeg sender en kæmpe hjem til jer og råbe lidt af ham. Så kan han se hvordan det er. Hold da op... jeg kan godt forstå at du er helt fra den... for man kan måske være klar over at man har forskellige holdninger inden man får børn - men man finder først ud af hvor forskellige man er, når man står midt i det. Det kan man umuligt vide inden tiden. Jeg kan sagtens forstå dine tanker og hvorfor at du er vred og har allermest lyst til bare at skride langt væk fra ham. Men mon ik at I bliver nødt til at finde en anden løsning? Hvis der er flere ting, som gør at du er bekymret, så kunne det måske være en ide at bringe en fagperson ind over - jeg tænker lidt på noget familie terapi eller par terapi. For det er med at tage det i opløbet, selvom det allerede nu virker til at det er kørt af sporet.... Har faktisk overvejet terapi men det er svært når han ikke mener han er gal på den. Men måske bliver det løsningen. Mit store problem er bare at han er utrolig god til at formulere sig. God til at få vendt tingene til hans fordel. Jeg derimod begynder at hakke og stamme i det når de store følelser kommer frem. Little Miss 5 år står og stamper i gulvet og tuder. Jeg er også altid hende der har den smarte bemærkning retur 5 min. efter den skulle være leveret..... Er sådan enig med myliona. Men jeg får seriøst ondt i maven ved tanke om at gå fra Inger - jeg bryder mig ikke engang om at gå ned efter vasketøj i kælderen i 30 sek, og der kan jeg høre, hvis hun bliver ked af det og nå op på ingen tid. Men netop hvis I kørte galt. Og helt ærligt: jeg synes faktisk også, at det er slemt nok, hvis han skulle vågne og være ked af det i 10 min. Det er bare ikke dét, man skal i den alder. Eller, det synes jeg altså ikke. Jeg forstår dig godt - ved ikke hvad jeg skal råde dig til :kram2 Det er enormt ærgerligt, at du ikke kan "genkende" ham mere. Jeg håber, at I kan få snakket sammen på et andet tidspunkt. Det lyder til, at I går skævt af hinanden pt. Vi har forsøgt at snakke her for 1 time siden men er stadig ikke kommet videre - desværre. Ender med vi går i seng uvenner. Hader det :( Hvis en eller anden myndighed fik nys om at man lader sit barn ligge alene mens man er væk (fx som din mand er inde på) ville der blive lavet en SERIØS indberetning - det er omsorgssvigt i mine øjne - for selvom det kan gå godt kan det også gå skidt oghvad er worst case scenario? At der sker JER noget! Det sner og det er glat ude og det er overhovedet ikke urealistisk. Og set i forhold til hvor uvigtigt (set i forhold til Carl Emils ve og vel) det er at hente en bil og hvor LET det vil være at få en anden til at hjælpe så er det bare SÅ way-off overhovedet at tænke tanken. (det er det egentlig no matter What). :kram2 det er sku ikke heldigt fra hans side! Har du fortalt ham at du ikke tør stole på ham nu? I mine øjne er det også omsorgssvigt. Og ja, har fortalt at jeg ikke tør stole på ham. Hans svar var at det er så ubehøvlet af mig at sige det. For når han har sagt at han ikke vil gøre det eller andet som jeg har sagt jeg ikke vil have så bør jeg stole på ham. Ellers er det det samme som at give ham fingeren og så kunne vi lige så godt blive skilt og gå fra hinanden når jeg ikke stolede på ham... Og jeg troede det var mig der var dramaqueen i det her forhold... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Jeg må sige at jeg er lettere chokeret :o i min verden kan man ikke lade en baby være alene hjemme i 10-15 min, hvad hvis der sker jer noget mens i er afsted? Så kan der i værste tilfælde gå flere timer, inden nogen bliver opmærksom på, at han ligger alene derhjemme. Jeg er enig med Majs i at det grænser sig til omsorgssvigt og at det er til en indberetning hvis en kommunal instans fik det afvide, jeg har været med til at indberette i en sag hvor en 3-årig var alene hjemme mens mor var i kiosken for at hente cigaretter også en tur på kun 10 min. Det kan godt være at Carl Emil ville vågne og "kun" græde i 10 min, men jeg tror på at han ville kunne føle og fornemme at der ingen er i huset og derved blive utryg og føle sig alene. Du er nød til at i talesætte overfor ham at du faktisk er utryg ved at lade ham være alene med Carl Emil. I er nød til at få snakket om det. Min mand mener så der er forskel for det tilfælde du nævner med en 3 årig der er alene hjemme og vores situation. Talte med ham om nogenlunde det du skriver tidligere og hans svar var at han aldrig ville gøre det hvis han var vågen men han ville jo sove... Jeg ville ALDRIG kunne gøre det. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Vil lige dele denne (synes jeg) sjove video af Maja :) Hehe, jeg tør ikke se videoen med lyd på nu, for Valdemar sover, men sikke nogle sjove ansigter hun laver. :D Hun er bare cute :biglove Modsat alle andre dage håber jeg Mie vågner tidligt for så vil jeg/vi køre ned til bageren og købe rundstykker og dække et stort fint fødselsdags bord og overraske Anders med flag og fødselsdags sang og morgenmad... Søde kone :biglove :o Camille sover! Hun faldt i søvn selv! Christian dansede en lille sød sejrsdans ;) Sejt!!! :yay Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Søde Little Miss: Først et kram! :kram Jeg ville også være chokket. :( Og synes bestemt heller ikke, at det er ok, at forlade en sovende baby. Mht. til at nå ind til din mand, så tænker jeg to ting: 1. Jeg er af den opfattelse, at hvis begge personer i et parforhold skal være trygge, så må man tage hensyn til den mest bekymrede. Det kan da godt være at den mindst bekymrede synes at det er irriterende, men hvis man er bange, så kan man jo ikke bare lige holde op med at være bange (er der noget, din mand er bange for, som du f.eks. kunne bruge som eksempel?). Det handler ikke nødvendigvis om at du "har ret" (heller ikke selvom tusind piger på bk er enig med dig), men om at din mand godt kan leve efter din bekymring uden at blive ked af det og bange, mens du ikke kan leve efter hans ubekymring (af mangel på bedre ord) uden at blive ked af det og bange. Så selvom der måske "rationelt set" er tilfælde, hvor din mand logisk set har ret i, at der ikke er grund til bekymring, så vil det hensynsfulde og samarbejdende fra hans side være at "lege med" på din bekymring. Giver det mening? I så fald tænker jeg, at det måske kunne være fint at forklare ham. Jeg har selv haft snakken med min mand angående grænser. På nogle punkter er hans grænser meget strengere end mine. Men vi er et par, og derfor må jeg "lege med" på hans "hyshed" for at vi har det godt. Et lidt uskyldigt eksempel kunne være, at jeg ikke ser noget problem i at jeg bader topløs på stranden. Men det synes min mand SLET ikke er iorden. Både fordi andre så ser mig nøgen, men også fordi han synes det er for løssluppent. Det forstår jeg ikke, men for hans velbefindende vælger jeg at "lege med". Og så er der andre tilfælde hvor han "leger med" på mine grænser. :) 2. Jeg har nævnt det før herinde (ikke lige til dig), men jeg synes det er værd at nævne igen: Frygt handler ikke nødvendigvis om, at vi tror noget bestemt sker eller synes at det er sandsynligt, at det sker, men tit om, hvor frygteligt det ville være, hvis det skete. Din mand har da ret i, at der sandsynligvis ikke ville ske en dyt ved at I lod lillemanden være alene hjemme i 10 minutter. Men den lille bitte risiko for at der skete noget, er jo fuldstændig ubærlig at tænke på - og den gør dig bange, og det har du RET til at være! Hvis du er enig med mig, så kunne du måske forklare din mand, at din frygt ikke handler om, at du tror, at der sker alt muligt frygteligt, men om at du simpelthen elsker lillemanden så højt, at det bare ville være så frygteligt, hvis det skete - og at det er derfor at du er bange? Det er mine bedste råd, i hvert fald. Jeg håber, at du og din mand kan få snakkes ud og finde hinanden lidt igen :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 6, 2013 Camille sovet endnu :) vi har ikke hørt en lyd.. Eg har lavet flasken til i nat, så nu håber jeg at få et par timer inden den står på natflaske :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 7, 2013 Modsat alle andre dage håber jeg Mie vågner tidligt for så vil jeg/vi køre ned til bageren og købe rundstykker og dække et stort fint fødselsdags bord og overraske Anders med flag og fødselsdags sang og morgenmad... Tillykke med Anders! Håber I får en dejlig dag :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 7, 2013 Fantastisk nat :) camille fik mad kl 1 og sov til kl 6.. Der ville hun gerne op.. Det magtede jeg ikke, så vi putter lidt endnu.. :P Hun hev sin ene sok af, kiggede på mig og lagde den på sin fod.. Da den faldt sf tog hun den, kiggede på mig og lagde den igen på foden.. Så sødt!! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret February 7, 2013 Fantastisk nat :) camille fik mad kl 1 og sov til kl 6.. Der ville hun gerne op.. Det magtede jeg ikke, så vi putter lidt endnu.. :P Hun hev sin ene sok af, kiggede på mig og lagde den på sin fod.. Da den faldt sf tog hun den, kiggede på mig og lagde den igen på foden.. Så sødt!! Ahr :biglove Del dette indlæg Link to post Share on other sites
.thumb.jpg.7c59ad97db19e2bac31958d8049b520c.jpg)