Baby - smalltalk

[Guest]

Helt ok at du er så direkte. Det var præcist de tanker jeg selv havde - desværre at tænke sådan om sin mand.

Ang. det at være i bad eller på toilettet. I de tilfælde vil jeg kunne kalde på ham/råbe til ham så han kan høre mig. Måske løser det ikke problemet men han er i mine tanker ikke alene. Tænkte slet ikke selv over som du skrive - hvad hvis vi kom ud for en ulykke :( Du har da fuldstændig ret. Endnu en grund til det er helt hen i vejret. Men det værste af det hele er at jeg ved hans svar vil være hvis jeg sagde det at jeg også altid ser så negativt. At vi sgu da kan blive kørt over når vi går over gaden eller falde om med hjertestop. Og ang. hans mangel på at se konsekvenser er det faktisk en af de ting der undre mig mest. For han siger altid til mig at jeg ikke tænker i konsekvenser. Men her... er det åbenbart omvendt. At han ikke tænker i konsekvenser og jeg tænker i for mange?!?!

Og ja... helt enig det er skræmmende at leve sammen med en som er så forskellig. Og man pludselig ser det og ser det dårlige i det istedet for den fordel det egentlig måske tidligere har været at man var/er så forskellige. Og hvor er det bare IKKE OK at han råber af hende... Han skulle fandme have nogle bøllebank. Jeg tror jeg sender en kæmpe hjem til jer og råbe lidt af ham. Så kan han se hvordan det er.

Har faktisk overvejet terapi men det er svært når han ikke mener han er gal på den. Men måske bliver det løsningen. Mit store problem er bare at han er utrolig god til at formulere sig. God til at få vendt tingene til hans fordel. Jeg derimod begynder at hakke og stamme i det når de store følelser kommer frem. Little Miss 5 år står og stamper i gulvet og tuder. Jeg er også altid hende der har den smarte bemærkning retur 5 min. efter den skulle være leveret.....

Vi har forsøgt at snakke her for 1 time siden men er stadig ikke kommet videre - desværre. Ender med vi går i seng uvenner. Hader det :(

I mine øjne er det også omsorgssvigt. Og ja, har fortalt at jeg ikke tør stole på ham. Hans svar var at det er så ubehøvlet af mig at sige det. For når han har sagt at han ikke vil gøre det eller andet som jeg har sagt jeg ikke vil have så bør jeg stole på ham. Ellers er det det samme som at give ham fingeren og så kunne vi lige så godt blive skilt og gå fra hinanden når jeg ikke stolede på ham... Og jeg troede det var mig der var dramaqueen i det her forhold...

Jeg syntes det er sejt at little miss 5 år tager kampen. Og Barbamamas indlæg er rigtig godt og fyldt med gode argumenter.

Jeg HÅBER i bliver gode venner igen - og han har jo et eller andet sted ret i (på trods af sin dramaquin måde at udlægge det på) at han jo ikke har gjort det, men "bare" tænkt tanken og nu har du gjort din holdning klar - men han glemmer at du jo kun kan give din holdning til det du VED han tænker anderledes om.

Følelser er reelle, de kan aldrig betvivles er man bange er man bange - selvom andre siger det er noget pjat. Elsker man så elsker man - også selvom kærligheden ikke er gengældt, er man ked er man ked, er man gal er man gal, er man glad er man glad osv - sådan er det bare! Og at fortælle dig at du er pylret er nok ikke lige den rette måde at tackle dine bekymringer på - du bekymrer dig jo ikke mindre af den grund - snarere tværtimod!

[Guest]

Tak alle sammen! (sangen er mest for vores egen skyld :P Anders er ligeglad)

Mie sov længe, men nu vil jeg tage tøj på og give Mie en flyverdragt på og køre de 5 min det tager op efter rundstykker. Så kan vi dække et fint fødselsdags bord bagefter :)

[Barbamama]

Little Miss, hvis jeg var dig, så ville jeg sige til min mand angående tillid, at hvis han gerne vil have, at du stoler på ham, så må han vise, at han er til at stole på, dvs. selv sige og gøre de rigtige ting. Tillid er ikke noget man "giver" og slet ikke på kommando. Det er noget man får til andre, hvis de opfører sig på en tillidsvækkende måde.

Og så ville jeg gøre ham opmærksom på, at det bare SLET ikke er ok, at trække skilsmissekortet med mindre han faktisk mener det. Jeg synes, det er SÅ nedrigt. Fortæl ham, at du gerne vil have at han respekterer jeres ægteskab nok til at han ikke tager så let på "tilbud" om skilsmisse :klap

Btw. synes jeg, at det er flot, at du siger fra, selvom han er god med ord, og du let begynder at græde. Og bare fordi man har de gode argumenter, så har man altså ikke altid ret. Ord kan jo snoes på alle mulige uretfærdige måder :prik

[Barbamama]

Nårh... Var lige 2 minutter ude i køkkenet for at lave havregrød, og så kunne jeg høre Valdemar skrige glad inde fra stuen. Da jeg kiggede ud i entreen (der forbinder vores køkken med vores stue) kunne jeg se, at han var kravlet halvvejs ud i entreen. - Mon han var på vej ud for at hente mig? :biglove

[Guest]

Han mener det så helt seriøst. Vi har lige haft en kæmpe diskussion om det og sidder nu og spiser uden at sige et ord til hinanden. Han vil ikke tale mere om det nu for han synes ærlig talt jeg er en kæmpe idiot. Han mener at de ting der kan ske mens vi er væk er:

- han sover videre og dermed er der ingen forandring

- han kan vågne og blive ked af det. I værste tilfælde vil han være ked af det i 10 min. Det ser han ingen problemer i. Endnu en af de punkter hvor vi er dybt uenige.

- han kan stoppe med at trække vejret. Det siger han at vi alligevel ikke vil kunne høre ved babyalarmen så igen ingen forandring.

Der er ingen tvivl om jeg er/har vogtet over lillemanden som en høg og for det meste fortalt ham hvordan jeg synes tingene skal gøres og på den måde er streng. Ingen tvivl om det. Men dette er bare den sidste ting der gør jeg ærligt er en smule bekymret for at lade ham være alene med lillemanden. Han elsker sin søn og er rigtig god til ham (når han gider ham) og kunne aldrig finde på med vilje at skade ham på nogen måde men vores ide om hvordan man opdrager og er omkring børn er bare så meget mere forskellig end jeg regnede med. Jeg vidste inden vi fik barn vi havde forskellige holdninger men vi var begge overbeviste om vi ville gøre hinanden bedre - ikke værre. Ingen tvivl om min angst er skyld i jeg er pylret men helt ærligt.....

Hvad fanden gør jeg?

Lige nu har jeg mest af alt lyst til at pakke lillemanden og mig ned og flytte. Føler mig på ingen måde tryg ved han er i nærheden af MIN søn.

Jeg ved godt det ikke er til så megen hjælp, men min mand har også engang foreslået at jeg da lige kunne smutte ned efter ham, Silas sov jo bare alligevel..

Jeg spurgte ham om han var helt seriøs?? så sagde han at han vidste godt jeg ville sige nej, og i bund og grund vidste han godt at sådan gjorde man ikke... men han havde nu alligevel overvejet det, og havde jeg nu sagt ja, så havde han sikkert ikke været ærligt... så havde han bare udnyttet at jeg ville hente ham.

[Little Miss]

Søde Little Miss:

Først et kram! :kram Jeg ville også være chokket. :( Og synes bestemt heller ikke, at det er ok, at forlade en sovende baby.

Mht. til at nå ind til din mand, så tænker jeg to ting:

1. Jeg er af den opfattelse, at hvis begge personer i et parforhold skal være trygge, så må man tage hensyn til den mest bekymrede. Det kan da godt være at den mindst bekymrede synes at det er irriterende, men hvis man er bange, så kan man jo ikke bare lige holde op med at være bange (er der noget, din mand er bange for, som du f.eks. kunne bruge som eksempel?). Det handler ikke nødvendigvis om at du "har ret" (heller ikke selvom tusind piger på bk er enig med dig), men om at din mand godt kan leve efter din bekymring uden at blive ked af det og bange, mens du ikke kan leve efter hans ubekymring (af mangel på bedre ord) uden at blive ked af det og bange. Så selvom der måske "rationelt set" er tilfælde, hvor din mand logisk set har ret i, at der ikke er grund til bekymring, så vil det hensynsfulde og samarbejdende fra hans side være at "lege med" på din bekymring. Giver det mening? I så fald tænker jeg, at det måske kunne være fint at forklare ham.

Desværre er der ikke noget som gør min mand bange. Ikke sådan rigtig. Så kan ikke rigtig bruge et eksempel. Min mand var MEGET frisindet da jeg mødte ham og har lagt sig i tøjler for ikke at gøre mig ked af det og bekymret. Noget som jeg ser som en selvfølgelighed hvis man ønsker forholdet skal virke men samtidig er ham vild taknemmelig over han gjorde. Som du skriver må man følge den der er mest bekymret og så håbe og hjælpe til med at det bliver bedre. Og han må jo kunne leve med det eftersom han er blevet i 6 år og har giftet sig med mig... Han synes dog at ang lillemanden er jeg vendt tilbage til den bange pige jeg var da han mødte mig og at han derfor synes jeg er unødig pylret og uden rationale (jeg synes så det er ham der er uden rationale). Der er ingen tvivl om jeg er blevet mere bekymret og angst igen men synes nu jeg håndtere det. Jeg arbejder med det og forsøger så vidt muligt ikke at lade mig styre af det. Men det bliver fandme da ikke nemmere når han tricker min angst igen og igen med at komme med udtagelser som dette.

Han sagde så også igår at han ikke ville efterlade lillemanden alene når jeg ikke ville have det men jeg har bare så svært ved at stole på ham fordi han virkelig ikke ser det som et problem. Mest fordi han tidligere har fortalt mig at han er gået imod mine ønsker på et andet punkt vi er uenige (omkring at lade lillemanden græde hvor jeg siger han skal ikke græde og han mener det har han godt af at "lære" at vi ikke kommer rendende). Et punkt hvor han mener jeg gør lillemanden til en pylrefis.

Jeg har selv haft snakken med min mand angående grænser. På nogle punkter er hans grænser meget strengere end mine. Men vi er et par, og derfor må jeg "lege med" på hans "hyshed" for at vi har det godt. Et lidt uskyldigt eksempel kunne være, at jeg ikke ser noget problem i at jeg bader topløs på stranden. Men det synes min mand SLET ikke er iorden. Både fordi andre så ser mig nøgen, men også fordi han synes det er for løssluppent. Det forstår jeg ikke, men for hans velbefindende vælger jeg at "lege med". Og så er der andre tilfælde hvor han "leger med" på mine grænser. :)Fuldstændig som hos os. Han mener bare at mine grænser er helt henne i hampen => at jeg er for pylret.

2. Jeg har nævnt det før herinde (ikke lige til dig), men jeg synes det er værd at nævne igen: Frygt handler ikke nødvendigvis om, at vi tror noget bestemt sker eller synes at det er sandsynligt, at det sker, men tit om, hvor frygteligt det ville være, hvis det skete. Din mand har da ret i, at der sandsynligvis ikke ville ske en dyt ved at I lod lillemanden være alene hjemme i 10 minutter. Men den lille bitte risiko for at der skete noget, er jo fuldstændig ubærlig at tænke på - og den gør dig bange, og det har du RET til at være! Hvis du er enig med mig, så kunne du måske forklare din mand, at din frygt ikke handler om, at du tror, at der sker alt muligt frygteligt, men om at du simpelthen elsker lillemanden så højt, at det bare ville være så frygteligt, hvis det skete - og at det er derfor at du er bange?

Du skriver mine tanker og de ting som jeg har prøvet op til flere gange at forklare M. Også før vi fik lillemanden med andre ting som har bekymret mig. Problemet er at han mener man ikke skal lade sig styre at sin frygt. At hvis man hele tiden tænker over alt det frygtelige der kunne ske kan man lige så godt ligge sig ned og dø. For man kan jo blive kørt ned imorgen. Han har jo til dels ret og jeg har derfor arbejdet meget med eksempelvis min jalousi som tidligere har styret mig meget (ikke sådan når man har oplevet flere gange utroskab).

MEN jeg ser den frygt som jeg har omkring lillemanden som noget helt naturligt og som, helt ærligt, noget godt. Først og fremmest fordi vi som hans forældre skal fandme passe på ham og skal vide hvad der er bedst for ham eftersom han ikke selv ved det og kan gøre det. Frygten er en naturlig konsekvens- og mulighedsberegner. Vi tænker alle senarier igennem og tager stilling til dem. Det er vel lige som at tænke på konsekvenserne af ens handlinger i alle mulige andre senarier?

Det er mine bedste råd, i hvert fald. Jeg håber, at du og din mand kan få snakkes ud og finde hinanden lidt igen :kram2

Jeg syntes det er sejt at little miss 5 år tager kampen. Og Barbamamas indlæg er rigtig godt og fyldt med gode argumenter.

Jeg HÅBER i bliver gode venner igen - og han har jo et eller andet sted ret i (på trods af sin dramaquin måde at udlægge det på) at han jo ikke har gjort det, men "bare" tænkt tanken og nu har du gjort din holdning klar - men han glemmer at du jo kun kan give din holdning til det du VED han tænker anderledes om.

Præcis... så lige nu tænker jeg hvad filan er der ellers som vi tænker anderledes om og hvor store er de? Total skræmmende i mit lille hoved. :unsure

Følelser er reelle, de kan aldrig betvivles er man bange er man bange - selvom andre siger det er noget pjat. Elsker man så elsker man - også selvom kærligheden ikke er gengældt, er man ked er man ked, er man gal er man gal, er man glad er man glad osv - sådan er det bare! Og at fortælle dig at du er pylret er nok ikke lige den rette måde at tackle dine bekymringer på - du bekymrer dig jo ikke mindre af den grund - snarere tværtimod.

Han er så bare af den holdning at man ikke "bare" skal acceptere at være bange. Men skal arbejde med angsten og ikke lade den vinde. Så for ham er angst og frygt følelser der skal bearbejdes og ikke bare accepteres. Så den er lidt tricky...

Little Miss, hvis jeg var dig, så ville jeg sige til min mand angående tillid, at hvis han gerne vil have, at du stoler på ham, så må han vise, at han er til at stole på, dvs. selv sige og gøre de rigtige ting. Tillid er ikke noget man "giver" og slet ikke på kommando. Det er noget man får til andre, hvis de opfører sig på en tillidsvækkende måde.

Forsøgte jeg også at fortælle ham igår men hans kommentar var at han ALDRIG har gjort noget som har gjort jeg ikke kunne stole på ham. Det er så rigtigt nok og har skam også stolet på ham indtil nu hvor hans kommentarer og væremåde omkring opdragelse og opførsel hvad angår lillemanden er så langt fra mine tanker. Han mener så at der ikke er rigtig og forkert som du skriver det. For at gøre de rigtige ting ud fra hvems synspunkt. Han mener jo at hans mening lige så godt kan være rigtig. Hver individ har sine egne meninger og ja det kan da godt være de er forskellige men det må jeg respektere ligesom han respektere at jeg har andre holdninger. Han er ikke nem at diskutere med....

Og så ville jeg gøre ham opmærksom på, at det bare SLET ikke er ok, at trække skilsmissekortet med mindre han faktisk mener det. Jeg synes, det er SÅ nedrigt. Fortæl ham, at du gerne vil have at han respekterer jeres ægteskab nok til at han ikke tager så let på "tilbud" om skilsmisse :klap

Btw. synes jeg, at det er flot, at du siger fra, selvom han er god med ord, og du let begynder at græde. Og bare fordi man har de gode argumenter, så har man altså ikke altid ret. Ord kan jo snoes på alle mulige uretfærdige måder :prik Tak :kiss

[Little Miss]

Jeg ved godt det ikke er til så megen hjælp, men min mand har også engang foreslået at jeg da lige kunne smutte ned efter ham, Silas sov jo bare alligevel..

Jeg spurgte ham om han var helt seriøs?? så sagde han at han vidste godt jeg ville sige nej, og i bund og grund vidste han godt at sådan gjorde man ikke... men han havde nu alligevel overvejet det, og havde jeg nu sagt ja, så havde han sikkert ikke været ærligt... så havde han bare udnyttet at jeg ville hente ham.

Dumme mænd :klap

[Barbamama]

Puha, Little Miss, jeg sidder og bliver helt ked af det og vred på dine vejne :kram2 Jeg synes overhovedet ikke, at din mand har gode argumenter, jeg synes han TRYNER. :(

Mht. tillid: For mig at se er det totalt uvedkommende, om han har gjort noget, for at svække din tillid (hvilket han jo HAR - han har i ramme alvor sagt at I godt kunne efterlade lillemanden hjemme, og det har vagt din mistillid). Det, det handler om, er at han ikke har gjort nok for at få din tillid. Hvis han vil have din tillid, så må han jo gøre noget for at få den. Det er ligesom med kærlighed. Man kan ikke kræve, at nogen skal elske en, man kan kun være sød og ordentlig, og håbe på at få deres kærlighed. Og man kan ikke kræve tillid, men man kan opføre sig godt, og håbe på med tiden at få tilliden...

Mht. frygt... Ok, hvis der slet ikke er noget din mand er bange for, så har han måske prøvet at være ked af det? Og om ikke andet, så har han da forhåbentligt så meget empati, at han kan forstå, at det ikke er rart at være bange? Sig til ham, at du ikke er bange for at genere ham, eller styre ham ("lade sig styre af sin frygt", sikke en ÅNDSSVAG vending!), men fordi du har noget, der betyder rigtig meget for dig. Du kan ikke blive tryg på kommando. Jeg vil ikke gøre mig til dommer overfor om du har noget, du skal arbejde med ved siden af. Men jeg ville som kone kræve, at min mand tog hensyn til mine følelser, inkluderet min eventuelle frygt! Og man lader sig da forøvrigt ikke "styre af frygt" fordi man ikke vil hente en bil... Den slags kunne vi snakke om, hvis du ikke turde forlade huset og var ved at dø af sult fordi du ikke turde spise. Men så længe du lever et godt og normalt liv, så vil jeg jo ikke mene, at man lader sig styre af frygt. Og jeg er forøvrigt helt enig med dig i at frygt en en SUND og NATURLIG del af livet, der gør at vi er obs på eventuelle farer. Hvis vi ikke var bange for noget, så ville vi dø meget meget hurtigt, for hvorfor så ikke vade ud af vinduet fra 10. sal (det lader vi jo netop være med, fordi vi er bange for at dø)?

Og jeg er da enig med din mand i, at holdninger ikke er rigtige eller forkerte... Men hvis han vil have din tillid, så må det være ud fra din holdning om hvad der er rigtigt og ikke hans. Det er ikke dit problem, at du ikke har tillid til ham - det er hans. Og hvis han vil have det anderledes, så må han jo gøre noget anderledes. Ellers kan du højest påstå, at du har tillid til ham, og det vil jo pt. være løgn - som jeg læser det?

[Barbamama]

Btw. synes jeg ikke, at det lyder til, at han respekterer dine holdninger, jeg synes det lyder til at han skider højt og flot på dem og følger sine egne. I hvert fald i ekspemplet med at lade lillemanden græde... Det er jo ikke at "respektere", at han lader dig gøre det på din måde, og selv gør det på hans måde. Det er da IMO at ignorere, hvad den anden synes er bedst, og bare køre sin egen stil ved siden af? :huh

[louisevibe]

Mon vi er tilbage i den gode gamle rytme? I hvert fald har Silke Elia for 3. nat i træk sovet fantastisk. Sov 19-00.45 ammes, sov videre 01.05-5.55 (blev vækket af Jesper der gik ud af døren, tror jeg) ammes og ville så ikke sove mere. Men fair nok egentlig, for når hun ikke vågner og vil have mad flere gange, så får hun jo også masser af søvn. Men vigtigst af alt er, at hun ikke er vågnet og skulle have sulten, vågnet med "mareridt"/kæmpe skrig og skullet gåes i søvn. Åhh lad det bare fortsætte!

Meeeeen synes nu kl.6 er lidt for tidligt efter min smag :rolleyes

[Guest]

Hmm.... jeg kan vist ikke forsvare at købe mere Lamaze legetøj :whistling

Hvad skal jeg så kaste min "kærlighed" på? Gerne noget udviklende legetøj fra 6 mdr. I god kvalitet og med et fedt design!

[Guest]

Mon vi er tilbage i den gode gamle rytme? I hvert fald har Silke Elia for 3. nat i træk sovet fantastisk. Sov 19-00.45 ammes, sov videre 01.05-5.55 (blev vækket af Jesper der gik ud af døren, tror jeg) ammes og ville så ikke sove mere. Men fair nok egentlig, for når hun ikke vågner og vil have mad flere gange, så får hun jo også masser af søvn. Men vigtigst af alt er, at hun ikke er vågnet og skulle have sulten, vågnet med "mareridt"/kæmpe skrig og skullet gåes i søvn. Åhh lad det bare fortsætte!

Meeeeen synes nu kl.6 er lidt for tidligt efter min smag :rolleyes

Jeg krydser fingre :goodluck

[louisevibe]

Hmm.... jeg kan vist ikke forsvare at købe mere Lamaze legetøj :whistling

Hvad skal jeg så kaste min "kærlighed" på? Gerne noget udviklende legetøj fra 6 mdr. I god kvalitet og med et fedt design!

:lol

Nej, hende Mie mangler vidst ikke Lamaze ting :P

[tille]

Hmm.... jeg kan vist ikke forsvare at købe mere Lamaze legetøj :whistling

Hvad skal jeg så kaste min "kærlighed" på? Gerne noget udviklende legetøj fra 6 mdr. I god kvalitet og med et fedt design!

Åhh jeg elsker også bare lamaze :) i har godt nok fået meget :) hvis i har noget til overs så sig endelig til ;)

[tille]

Mon vi er tilbage i den gode gamle rytme? I hvert fald har Silke Elia for 3. nat i træk sovet fantastisk. Sov 19-00.45 ammes, sov videre 01.05-5.55 (blev vækket af Jesper der gik ud af døren, tror jeg) ammes og ville så ikke sove mere. Men fair nok egentlig, for når hun ikke vågner og vil have mad flere gange, så får hun jo også masser af søvn. Men vigtigst af alt er, at hun ikke er vågnet og skulle have sulten, vågnet med "mareridt"/kæmpe skrig og skullet gåes i søvn. Åhh lad det bare fortsætte!

Meeeeen synes nu kl.6 er lidt for tidligt efter min smag :rolleyes

Håber for jer at i er på vej tilbage til den gode rytme :goodluck

[louisevibe]

Jeg krydser fingre :goodluck

Håber for jer at i er på vej tilbage til den gode rytme :goodluck

Tak :)

...og hun har nu sovet 2:15 timers middagslur indtil videre :yay (ANTIJINX)

[Nica]

Så skal bettemanden testes for at være særlig sensitiv... Bum..

Storesøster skal nok også udredes.. Bum...

Synes det store hjul er begyndt at rulle..

Og hvordan dælen skal jeg lige forholde mig... Jeg er lidt følelsesmæssigt rundt på gulvet.. Ikke at det er noget skidt, men så er der så mange flere hensyn at tage.. Det tager vi så med :)

Er der nogle der kender til det?

[Guest cmbk]

Ups, har lige bestilt en baby (lege)computer og (lege)mobil til Caro... Hader(elsker) Amazon...

Men kom pludselig i tanke om, at ordene jo er på engelsk.. Så..

[louisevibe]

Så skal bettemanden testes for at være særlig sensitiv... Bum..

Storesøster skal nok også udredes.. Bum...

Synes det store hjul er begyndt at rulle..

Og hvordan dælen skal jeg lige forholde mig... Jeg er lidt følelsesmæssigt rundt på gulvet.. Ikke at det er noget skidt, men så er der så mange flere hensyn at tage.. Det tager vi så med :)

Er der nogle der kender til det?

Kender du facebookgruppen "Signalstærke børn"? Det er en gruppe for mødre og fædre med blandt andet sensitive børn. Synes den er rigtig god til at søge råd og vejledning.

[Nica]

Kender du facebookgruppen "Signalstærke børn"? Det er en gruppe for mødre og fædre med blandt andet sensitive børn. Synes den er rigtig god til at søge råd og vejledning.

Det vil jeg da lige tjekke ud. Tak :)

[louisevibe]

Ups, har lige bestilt en baby (lege)computer og (lege)mobil til Caro... Hader(elsker) Amazon...

:lol

[louisevibe]

Det vil jeg da lige tjekke ud. Tak :)

Så lidt :)

Der er i hvert fald flere, der har været igennem lignende udredning, så vidt jeg kan læse mig til.

Held og lykke med det - håber det kommer til at hjælpe jer i hverdagen :kram

[tille]

Så skal bettemanden testes for at være særlig sensitiv... Bum..

Storesøster skal nok også udredes.. Bum...

Synes det store hjul er begyndt at rulle..

Og hvordan dælen skal jeg lige forholde mig... Jeg er lidt følelsesmæssigt rundt på gulvet.. Ikke at det er noget skidt, men så er der så mange flere hensyn at tage.. Det tager vi så med :)

Er der nogle der kender til det?

Elaine Aron har skrevet nogle bøger om det bl.a. Særligt sensitive børn og særligt sensitive mennesker.

Så er der Lise og Martin august, som tager rundt i landet og holder foredrag om sensitivitet. Du kan finde diverse Info på deres hjemmeside http://www.sensitiv.dk/

[Guest cmbk]

:lol

Men kom lige i tanke om, at ordene er på engelsk.. Men altså, hun er jo nok ligeglad og det skader vel ikke :P AFbestilte, for at genbestille :D

[Bamse&Kylling]

Hmm.... jeg kan vist ikke forsvare at købe mere Lamaze legetøj :whistling

Hvad skal jeg så kaste min "kærlighed" på? Gerne noget udviklende legetøj fra 6 mdr. I god kvalitet og med et fedt design!

Haha, hun skal da ikke gå ned på udstyr :D Men I mangler da sommerfuglen? :) Den er et HIT herhjemme..!! Og kender en med en datter på 2,5 som stadig leger med den ind imellem.. :)