Hvornår vil i fortælle nyheden??

[PB 2244]

Kære babyklar brugere :balloons ,

Jeg har efterhånden luret med i et lille stykke tid :whistling , og må hellere melde min ankomst officielt. Synes det er fedt med et forum hvor folk støtter hinanden og man har mulighed for at lufte sine " til tider store frustrationer. Stor :respekt til jer alle.

Min mand og jeg har efterhånden været igang med PB et lille halvt år, og har har igennem hele forløbet været meget enig omkring hvorledes det hele skal forløbe. MEN, samtale emnet fald forleden på, at når vi engang skulle blive så velsignet at se II streger, hvornår fortalte man så familien det???

Manden min var af den overbevisning at det gjorde vi da med det samme, fordi det vil være en fantastisk nyhed han ønskede at dele med alle. Jeg derimod vil RIGTIG gerne have at vi venter til efter de 12 uger - både fordi jeg rigtig gerne vil have hemmeligheden lidt for os selv så vi har tid til at nyde det sammen, men også af mere praktiske årsager, hvis nu det ikke gik, så kunne jeg bare ikke bærer at skulle snakke med ALLE om det.

Ved godt at vi lige skal blive gravide først :blink inden der er en nyhed, men kunne godt tænke mig at vide hvornår i planlægger at fortælle omverdenen om nyheden??

På forhånd tak for jeres hjælp

[Tinkerbell]

Ja, siger det samme som dig, først efter NF. Meeen, samtidig ved jeg også bare at jeg vil have lyst til at råbe det ud over alle hustage når de 2 II vises, men håber jeg kan holde til efter NF. :whistling

Der er vidst en meningsmåling herinde der spørger til hvornår man fortalte det...

[PB 2244]

Ja, siger det samme som dig, først efter NF. Meeen, samtidig ved jeg også bare at jeg vil have lyst til at råbe det ud over alle hustage når de 2 II vises, men håber jeg kan holde til efter NF. :whistling

Der er vidst en meningsmåling herinde der spørger til hvornår man fortalte det...

Tak for dit svar Tinkerbell.

Er din mand/kæreste så af samme overbevisning?

Må lige prøve at se om jeg kan finde den afstemning, er ikke helt så velbevandret her inde endnu :) ..

[Tinkerbell]

Tak for dit svar Tinkerbell.

Er din mand/kæreste så af samme overbevisning?

Må lige prøve at se om jeg kan finde den afstemning, er ikke helt så velbevandret her inde endnu :) ..

Han vil helt klar vente til efter NF. Og han vil helt sikkert være bedre til at holde det end jeg. Der er selvfølgelig også fordele ved at sige det før i tilfælde af at det går galt, så har man støtte fra familien. Jeg ved dog ikke hvordan jeg vil have det hvis noget er i vejen og vil derfor umiddelbart hellere vente. Men 12 uger (eller 8 fra man ved noget) er lang tid at gå og bære på sådan en stor nyhed.

Håber du finder afstemningen :)

Og velkommen til dette dejlige forum :balloons

[PB 2244]

Han vil helt klar vente til efter NF. Og han vil helt sikkert være bedre til at holde det end jeg. Der er selvfølgelig også fordele ved at sige det før i tilfælde af at det går galt, så har man støtte fra familien. Jeg ved dog ikke hvordan jeg vil have det hvis noget er i vejen og vil derfor umiddelbart hellere vente. Men 12 uger (eller 8 fra man ved noget) er lang tid at gå og bære på sådan en stor nyhed.

Håber du finder afstemningen :)

Og velkommen til dette dejlige forum :balloons

Mange tak ;) .. Jeg er igang med at lede lige nu, men synes ikke rigtig jeg kan finde det.

Jeg synes indtil videre at det har været super nemt at holde det hemmeligt at vi er gået igang med PB og tror det samme vil være når vi forhåbentlig bliver gravide. Jeg tror bare at ventetiden på de II streger har gjort at jeg begynder at tænke lidt praktisk - arbejdet skal eks. også informeres, og jeg vil hellere det bliver gjort af mig, end at en kollega ser det på FB lige pludselig :o Ved at min familie/svigerfamilie ikke kan holde tæt, og hvorfor alarmere arbejdet før jeg er lidt mere sikker i min sag??? :whistling

[Vinnus]

Mange tak ;) .. Jeg er igang med at lede lige nu, men synes ikke rigtig jeg kan finde det.

Jeg synes indtil videre at det har været super nemt at holde det hemmeligt at vi er gået igang med PB og tror det samme vil være når vi forhåbentlig bliver gravide. Jeg tror bare at ventetiden på de II streger har gjort at jeg begynder at tænke lidt praktisk - arbejdet skal eks. også informeres, og jeg vil hellere det bliver gjort af mig, end at en kollega ser det på FB lige pludselig :o Ved at min familie/svigerfamilie ikke kan holde tæt, og hvorfor alarmere arbejdet før jeg er lidt mere sikker i min sag??? :whistling

Mener at du først har pligt til at fortælle det til arbejde vist nok 6 mdr før barsel eller er det mindre?

Min kæreste vil gerne vente til enten NF eller de 12 uger er nået. hvad der end når først.

Så nu har vi holdt kaje i lidt over 2 uger, og nøj hvor er det svært.

jeg har så fået lov til at fortælle det til den veninde som jeg ved kan holde vandtæt, hvilket hjælper så meget

[Pada]

Vi (jeg :whistling ) kunne ikke lade være med at fortælle det da vi var så heldige at stå med de magiske streger. Da det så desværre gik galt var der en masse der vidste det, og det var faktisk rart at folk var klar over hvilken situation vi stod i og hvorfor jeg ikke var så glad som jeg plejer.

[PB 2244]

Mener at du først har pligt til at fortælle det til arbejde vist nok 6 mdr før barsel eller er det mindre?

Min kæreste vil gerne vente til enten NF eller de 12 uger er nået. hvad der end når først.

Så nu har vi holdt kaje i lidt over 2 uger, og nøj hvor er det svært.

jeg har så fået lov til at fortælle det til den veninde som jeg ved kan holde vandtæt, hvilket hjælper så meget

Mange gange tillykke med graviditeten, sikke fantastisk det er :loveshower ...

Det er nok rigtigt at det vil være dejligt at dele den med få udvalgte, bare så man har nogle at snakke med, om både gode og dårlige oplevelser.

Fordi jeg nævner det med arbejdet er fordi jeg har kollegaer på FB og ved at min dejlige svigerfamilie ikke ville kunne holde på hemmeligheden, og når vi skulle beslutte os for at fortælle dem synes jeg også de skal have lov til at fortælle det videre. Men kommer det ud - kommer det jo ud til alle, og ville gerne være den der informere min leder om det selv..

Det kan også være det bliver helt anderledes når vi bliver gravide - så er det nok slet ikke så stort et problem <_<

[PB 2244]

Vi (jeg :whistling ) kunne ikke lade være med at fortælle det da vi var så heldige at stå med de magiske streger. Da det så desværre gik galt var der en masse der vidste det, og det var faktisk rart at folk var klar over hvilken situation vi stod i og hvorfor jeg ikke var så glad som jeg plejer.

Jeg er ked af dit tab og kan rigtig godt godt forstå dig. Det må være dejligt at have nogle at tale med, under sådanne omstændigheder og håber meget for dig at det snart vil lykkes. :bd :bd

Umildbart tænker jeg bare at heller meget få som jeg kan snakke med end ALLE - Jeg har på fornemmelsen, at hvis alle går rundt og har ondt at mig, at jeg vil få svære ved at komme videre, end hvis jeg vidste jeg skulle kæmpe lidt mere. Giver det mening?? :unsure

Jeg tror måske også at det der gør mig mest forvirret er at min mand og jeg ikke er enig!!! :o Noget som jeg ser som så naturligt, stiller han sig fuldstændig på tværs af <_<

[sivtop]

Vi fortalte det til alle i starten af uge 7. Vi var til scanning 9+0 og der var der intet hjerteblink. Det er snart tre uger siden, og jeg har været rigtig glad for at alle omkring mig vidste det, da jeg blev virkelig ked af det.

Ellers havde jeg skullet til at fortælle hele historien til arbejdet osv..

Vi er i gang med at forsøge igen, og når det forhåbentlig lykkedes, så fortæller jeg mine nære kollegaer om det. Det er grundet lussingesyge som jeg ikke har haft, og arbejder med børn. Så skal gå med det samme hvis det dukker op.

Ellers fortæller vi det ikke til så mange, men få nære udvalgte.

Man bliver jo osse bare så glad når de to streger dukker op, så man har lyst til at råbe det ud til hele verden. Så må vi råbe det ud herinde :bk :glad :glad

[girly1988]

Vi vælger at sige det til vores forældre ihvertfald så må vi se om vi kan holde det hemmeligt et stykke tid for andre....

[PB 2244]

Vi fortalte det til alle i starten af uge 7. Vi var til scanning 9+0 og der var der intet hjerteblink. Det er snart tre uger siden, og jeg har været rigtig glad for at alle omkring mig vidste det, da jeg blev virkelig ked af det.

Ellers havde jeg skullet til at fortælle hele historien til arbejdet osv..

Vi er i gang med at forsøge igen, og når det forhåbentlig lykkedes, så fortæller jeg mine nære kollegaer om det. Det er grundet lussingesyge som jeg ikke har haft, og arbejder med børn. Så skal gå med det samme hvis det dukker op.

Ellers fortæller vi det ikke til så mange, men få nære udvalgte.

Man bliver jo osse bare så glad når de to streger dukker op, så man har lyst til at råbe det ud til hele verden. Så må vi råbe det ud herinde :bk :glad :glad

Uh, det må have været hårdt :kram . Jeg er glad for at din omgangskreds og arbejde bakker op omkring dig - og selvfølgelig har man lyst til at råbe det ud til hele verden.

Jo mere jeg hører fra jer dejlige kvinder, jo mere bliver jeg overbevist om at det nok bare er mig som er overforsigtig :whistling ..

[PB 2244]

Vi vælger at sige det til vores forældre ihvertfald så må vi se om vi kan holde det hemmeligt et stykke tid for andre....

Uhh.. Det lyder også helt rigtigt - Ville bare ønske at jeg havde nogle forældre/svigerforældre som jeg vidste kunne holde tæt. Men jeg ved bare at når de får sådan en nyhed, så deler de den...

[Pada]

Jeg er ked af dit tab og kan rigtig godt godt forstå dig. Det må være dejligt at have nogle at tale med, under sådanne omstændigheder og håber meget for dig at det snart vil lykkes. :bd :bd

Umildbart tænker jeg bare at heller meget få som jeg kan snakke med end ALLE - Jeg har på fornemmelsen, at hvis alle går rundt og har ondt at mig, at jeg vil få svære ved at komme videre, end hvis jeg vidste jeg skulle kæmpe lidt mere. Giver det mening?? :unsure

Jeg tror måske også at det der gør mig mest forvirret er at min mand og jeg ikke er enig!!! :o Noget som jeg ser som så naturligt, stiller han sig fuldstændig på tværs af <_<

Tak :7himmel

Ja, det gir rigtig meget mening.. I vores tilfælde var det en del der vidste det.. Forældre, bedsteforældre, søskende, tætte venner osv.. Men det gjorde ikke så meget. Mine forældre sørgede for at ringe rundt til folk med nyheden, så vi slap for selv at sige det alt for mange gange.

Det er svært ikke at være enige.. Kan i finde en mellemvej?

[Capall]

Da vi startede med at prøve hældte vi mest til at sige det efter NF, efterhånden nåede vi frem til at de nærmeste skulle have det at vide, og endte med en model der hed at bare folk holdt det fra Facebook og andre offentlige medier, så kunne de sige det videre, men alt med måde. Det har fungeret ok... Svigermor har dog en børnetøjsbutik så Gud og hver mand der er kommet derind har fået det at vide :rolleyes Men det er jo hovedsageligt folk vi ikke kender alligevel ;)

[Miss_matilde]

Alle i vores omgangskreds vil vide hvornår vi får svaret om der er gevinst... Da alle støtter os igennem dette her efter alle disse år.

Hver gang det er gået galt - så har alle været der med kram, knus mv.. og det har betydet alverden. Også at de har en forståelse for hvorfor at jeg/vi kan være mugne, sure, kede af det og nogen gange havde brug for luft.

[Guest]

Nu bliver vores forløb jo lidt anderledes, men alle får det af vide, når vi officelt har fået BIF. Planen er at vi vil lokke mine forældre og min mands far og kone herud under påskud af noget andet, og så fortælle det, så alle får det af vide på samme tid, og får set billede af vidunderet

[SarahDK]

Min graviditet var lidt af en overraskelse, så jeg var 6 uger henne da jeg opdagede det. Der var sket en masse i foregående måned så jeg troede det var derfor mens var forsinket, men blev lige lidt mistænktsom, tog en test og stod med II.

Jeg fik lavet en tidlig scanning ugen efter, for at se hvor langt jeg var (var lidt i tvivl) og derefter fortalte vi det til vores forældre og mine søskende (min søster havde fået det at vide allerede dagen efter vi opdagede det :7himmel ).

Vi sagde i først at de ikke skulle sige det videre. Og da jeg et par uger senere havde vendet mig til tanken, fik de lov til at sige det videre dog ikke på facebook osv.

Ville slet ikke have kunne holde på hemmeligheden til efter NF.

[Fru-Nielsen]

Vores nærmest familie fik det at vide da jeg var 4+2, fordi jeg blev indlagt og det bl.a. var pga graviditeten, fordi den får min kroniske sygdom til at reagere (mangler stadig præcis diagnose, men er indlagt til udredning, så håber den snart kommer).

Hvis ikke det havde være for min sygdom havde vi måske ventet et par uger, men så heller ikke længere.

Men resten af verden får først besked efter nf. :)

Generelt er intet her jo gået som håbet eller planlagt, og alle, pånær min mor, fik besked om graviditeten over telefon.

Men nu må vi se. Med min sygdom har jeg stor risiko for at abortere, så derfor synes jeg også det er rart at nærste familie ved det.

Min situation er så speciel, så ved sgu ikke hvor meget den kan bruges. Hehe ;)

[PB 2244]

Tak :7himmel

Ja, det gir rigtig meget mening.. I vores tilfælde var det en del der vidste det.. Forældre, bedsteforældre, søskende, tætte venner osv.. Men det gjorde ikke så meget. Mine forældre sørgede for at ringe rundt til folk med nyheden, så vi slap for selv at sige det alt for mange gange.

Det er svært ikke at være enige.. Kan i finde en mellemvej?

Jo, det var måske det vi skulle arbejde hen imod :rolleyes Men det er bare en ting som jeg meget lidt gerne vil gå på kompromis med :whistling..

[PB 2244]

Da vi startede med at prøve hældte vi mest til at sige det efter NF, efterhånden nåede vi frem til at de nærmeste skulle have det at vide, og endte med en model der hed at bare folk holdt det fra Facebook og andre offentlige medier, så kunne de sige det videre, men alt med måde. Det har fungeret ok... Svigermor har dog en børnetøjsbutik så Gud og hver mand der er kommet derind har fået det at vide :rolleyes Men det er jo hovedsageligt folk vi ikke kender alligevel ;)

Tror også bare langt hen ad vejen, at det handler om at finde det måde/model som er rigtig for en selv og er sikker det nok kommer til at ændre sig når vi engang står i situationen :kuller ..

[PB 2244]

Mange tak for svar alle sammen. :tak

Tror måske at jeg ser lidt for firkantet på tingene. Så planen er, at tale med manden min og så må vi prøve at finde et kompromis, således det bliver så tæt som overhovedet mulig på det vi begge to drømte om :loveshower