Hvor tidlgt kan man få barnet i dagpleje?

[Guest Sebastians-mor]

Uansvarligt er det ikke, det var jo normen i 70'erne og 80'erne og er det jo tildels i mange andre lande fortsat. Jeg har en fin tilknytning til min mor og far, på trods af jeg kom i pasning da jeg var 3 mdr. og blev passet meget af mine bedsteforældre.

Når det er sagt, ville jeg dog aldrig selv vælge en så kort barsel. Det er ikke sikkert barnet sover om natten og så skulle op og klare et arbejde bagefter det ville ikke lige være sagen synes jeg. Min datter er 3½ mdr og jeg føler mig revet midt over når jeg er væk fra hende i mere end 2 timer, hvor ville jeg dog savne hende hvis jeg skulle bruge tiden på arbejdet.

Jeg tror som andre også har skrevet at man kan få pasning omkring de 6 mdr., men det er afhængigt af hvilken kommune i bor i.

[TakForDenneGang]

Tak for tips ;)

Synes I, at det er uansvarligt at få barnet passet så tidligt?

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvordan jeg har det med det, men synes bare, at det er enormt svært at sætte karrieren på standby..

Altså jeg ville ikke selv gøre det.... For mig er det vigtigt at Johan bliver så længe som muligt hjemme hos mig, for han kan tids nok blive institutionsbarn og det er jo ikke derfor jeg har fået ham :) Jeg har sat min karriere/videreuddannelse på standby, for lige nu er Johan min højeste prioritet :) Nu ved jeg jo ikke hvordan I havde tænkt jer hvordan og hvor mange timer barnet skulle være i institution dagligt, men jeg syntes at det ville være synd at det skulle være der i så mange timer, som så lille.. Så hellere en pige i huset, som flere har forslået.. :)

[TakForDenneGang]

Nu nævnte jeg selv mine egne gode erfaringer fra 80'erne, hvor min far var så heldig at kunne gå hjemme sammen med mig, men ikke desto mindre synes jeg, at der er en væsentlig pointe i at vi ikke lever i 80'erne længere. Idag er det i langt højere grad muligt at tage en længere barsel og personligt tror jeg på at det er fordi "holdningen" er at det er bedre for barnet. Derudover skal vores små bebser jo vokse op i et helt andet samfund, end vi i vores generation har skullet. Måske er de krav, som verden stiller til os som voksne idag fint i overensstemmelse med den tid vi har været hjemme i mors (og evt. fars) skød som små, og måske stiller verden nogle andre krav om 20-30 år, der gør at man i højere grad vil "falde igennem" hvis man er kommet i pasning tidligt. Jeg siger ikke, at jeg ved, hvordan verden ser ud i 2030, men jeg synes det er en væsentlig pointe i at det næppe er den samme verden som nu, og at man derfor måske ikke kan antage, at "fordi det var godt nok til os" så er det automatisk "godt nok til vores børn".

Som jeg skrev tidligere, så vil jeg IKKE kalde det uansvarligt. Det synes jeg ikke, at jeg kan tillade mig, for jeg kender ikke TS i øvrigt. Men jeg skriver ærligt, at jeg ikke selv ville gøre det. Og når jeg læser tråden, så synes jeg egentlig at stort set alle "kritiske" forholder sig på samme "ydmyge" måde. Og jeg kan da i hvert fald ikke se nogle steder, at nogen har anklaget nogen for at være en dårlig mor!

Men selvom man ikke har mulighed for noget, så kan det jo stadig godt være (eller andre kan godt tro at det er) det bedste for barnet. Det bedste for barnet er ikke nødvendigvis dét vi har mulighed for. :)

Og sidst men ikke mindst, så vil jeg jo - ud fra hvad der er skrevet indtil nu - mene at trådstarteren HAR mulighed for at blive hjemme og tage længere barsel. Der er en barriere i forhold til hendes arbejdsliv, men det er ikke det samme som at det er umuligt.

Generelt er jeg lidt skeptisk overfor at "man ikke har den mulighed", så længe det er Danmark vi taler om. Jeg er med på at der kan være tilfælde, hvor barsel af den ene eller den anden grund bare er så besværlig at man i praksis ville kalde den umulig, men min holdning er at det i langt de fleste tilfælde handler om prioritering. Og der er det jo helt folks eget valg, hvad de vil prioritere, men samtidig synes jeg også at andre har ret til en holdning til, hvad der er bedst for barnet :)

Og i denne tråd sprugte trådstarteren jo netop selv, om vi synes, at det var uansvarligt :)

:ditto

[Guest cmbk]

Mine søskende kom i dagpleje efter 3 mdr. Der var ikke barsel i et år, som er en ekstrem luksus vi har nu. Om det er uansvarligt vil jeg ikke vurdere. Mærk efter, hvad der føles bedst for jer - Så finder I nok en løsning.

Jeg er dog i den overbevisning, at et barn har mindre godt af kun at være hjemme hos moar i faste omgivelser i mere end et år, som nogle gør.....

[Pumpkins]

Jeg vil ikke blande mig i hvad der er rigtigt og forkert - jeg står ikke i jeres situation, og kan derfor ikke dømme jer.

Men vil lige nævne, at i den vuggestue jeg arbejde havde vi en dreng der startede da han var 4 måneder. Tror det var fordi kommunen vurderede at det var bedst for ham (far kunne ikke tage barsel og mor var stærkt handicappet). Ved ikke om der skal en kommunal vurdering til, men prøv at forhør dig :)

[Trumpf]

Jeg tror at mange hentyder til mit indlæg, da jeg vist er den eneste som har udtalt at det er uansvarligt. Og det står jeg gerne ved, i min verden er det uansvaret, for jeg mener barnet har brug for sine forældre og ikke plejere. Så må jeg være underlig eller ej, men sådan ser jeg på det

[Vinnus]

Jeg tror at mange hentyder til mit indlæg, da jeg vist er den eneste som har udtalt at det er uansvarligt. Og det står jeg gerne ved, i min verden er det uansvaret, for jeg mener barnet har brug for sine forældre og ikke plejere. Så må jeg være underlig eller ej, men sådan ser jeg på det

Jeg forstår heller ikke helt det med at sætte karriere foran barn/børn. For den tid kommer ikke tilbage. Jeg hælder også til at det grænser til uansvarligt, for jeg kender ingen der ville gøre det.

Forstår ikke den med at den lange barsel var der ikke førhen, men der er så mange andre ting der var anderledes dengang. Bla børneopdragelse og opfattelsen af hvad der er usund, fx rygning. Så jeg vil ikke sammenligne med hvordan det var førhen, for der må jo være en grund til at vi har fået længere barsel nu.

Men vi gør jo alle som der passer os bedst :)

[Myliona]

Jeg tror at mange hentyder til mit indlæg, da jeg vist er den eneste som har udtalt at det er uansvarligt. Og det står jeg gerne ved, i min verden er det uansvaret, for jeg mener barnet har brug for sine forældre og ikke plejere. Så må jeg være underlig eller ej, men sådan ser jeg på det

Jeg vil gerne lige støtte dig "lidt" - Uansvarligt synes jeg ikke det er - for man tager jo netop et ansvar.. MEN jeg synes ikke det nødvendigvis er at tænke på barnet. Det kan jo være man får en lille forsigtig nips, som bare slet ikke kan "overskue" at komme afsted.. Og jeg synes altså først man kan tage stilling til det når man ser barnet, og når man ligesom ved hvordan barnet er..

Men jeg er enig i at jeg ikke synes det er at tænke på BARNET at sende det så tidligt afsted...

og igen: så hellere en ung pige i huset, evt kombineret med forslaget om noget hjemmearbejdsplads :)

[Solvej99]

Jeg forstår heller ikke helt det med at sætte karriere foran barn/børn. For den tid kommer ikke tilbage. Jeg hælder også til at det grænser til uansvarligt, for jeg kender ingen der ville gøre det.

Forstår ikke den med at den lange barsel var der ikke førhen, men der er så mange andre ting der var anderledes dengang. Bla børneopdragelse og opfattelsen af hvad der er usund, fx rygning. Så jeg vil ikke sammenligne med hvordan det var førhen, for der må jo være en grund til at vi har fået længere barsel nu.

Men vi gør jo alle som der passer os bedst :)

Meget enig :ditto

Man bliver jo hele tiden klogere.

[AgnetheV]

Elias går i dagpleje med en pige, som startede der allerede da hun var 3 måneder gammel. Hendes mor var på dette tidspunkt ung og alenemor, så det kunne ikke lade sig gøre for hende at have længere barsel for at få det til at køre rundt for dem. De er en yderst velfungerende familie, hvad jeg har set - moderen har lige fået hue på i dag og for pokker hvor har jeg stor respekt for, at hun har valgt, at hun gerne vil give sit barn det bedste i form af at tage en uddannelse, så de har en lys fremtid i møde.

Så her i Aalborg kan det altså godt lade sig gøre at få passet sit barn også selvom det er yngre end 6 måneder. For nogle er det ikke et spørgsmål om at prioritere karrieren, men et spørgsmål om at få tingene til at køre rundt på egen hånd og det tager jeg hatten af for!

Personligt kunne jeg ikke slippe Elias i så ung en alder til pasning et andet sted (end ikke hos hverken mine eller T's forældre) men jeg synes ikke det er uansvarligt, at man vælger at få sit barn passet i en tidlig alder. Der er jo mulighed for at man kan starte langsomt op på sit arbejde igen på nedsat tid og så kan man hente sit barn tidligere og hvis man får det tilbud ville jeg da tage imod det, for som tiden er i dag kan man jo risikere, at det enten er lige på og hårdt med fuld tid og dermed også fuldtidspasning eller at miste sit arbejde - så er man jo lige vidt...

Desuden havde jeg selv ret svært ved at aktivere Elias allerede da han var omkring 8 måneder gammel, men pga hans for tidlige fødsel valgte jeg at beholde ham hjemme til han var 9 måneder og vi har absolut ikke haft opstartsproblemer (bortset fra sygdom) og han har ikke været mærket af det...

Jeg kan både se for og imod ved tidlig pasning, men at kalde det uansvarligt synes jeg er en smule respektløs overfor de kvinder, som ikke har muligheden for den lange barsel, som er et kæmpe privilegium.

[Natascha Arnvig Nielsen]

Jeg vil ikke til at råde dig til det ene eller det andet, men i stedet synes jeg du skal tage et kig på denne hjemmeside

Mit link

Den beskriver de såkaldte tigerspring din baby vil have det første år, og giver et meget godt indblik i hvor vigtige mor og far er.

[Camillat]

Jeg synes at tråden er ved at være lidt for bedrevidende eller hvad ska jeg kalde det. Huske lige på at man ikke havde ret meget barsel i 80' Erne. Jeg er selv blevet sendt i dp 3 mdr gammel for min mor havde ikke andre muligheder dengang.

Jeg synes også at det er forkert at kalde det for uansvarligt. Men jeg synes også at det er lidt forkert at der sidder nogen og siger, at det er bedst at sende sit barn afsted, når det når en vis alder. Der er altså nogen som ikke har den mulighed og dermed blir nødt til at sende sit barn tidligere afsted end flertallet gør. Men derfor er man jo ikke den dårligere mor af den grund og det er måske heller ikke med den gode vilje.

Jeg synes det er rigtig godt sagt, Maria, og jeg er enig. Jeg bor i et land, hvor babyer stadig kommer i vuggestue som 3-4 maaneder gamle, simpelthen fordi barsel ikke er laengere. Man har to maaneder foer og 3 efter foedslen, og skal soege om at faa 1+4 istedet. Jeg bor saa i en mikroskopisk lille kommune, hvor vuggestuen ikke tager babyer under et aar ind. Jeg er selvstaendig og det er min mand og svigerfamilie ogsaa. Vi kan - og jeg siger heldigvis, for skal ikke have en fremmed italiener til at passe min baby paa den italienske maade - tilpasse vores arbejde(eller rettere, jeg kan) efter vores kommende barn, men ellers maatte vi jo ansaette en person til at passe Noah... Familier har svaert ved at faa det til at loebe rundt med en indkomst, ikke desto mindre bliver mange moedre hjemme laengere og familien lever af mindre eller hos bedsteforaeldrene.

Jeg ved godt at Danmark er anderledes indrettet og paa mange, mange maader gudske lov for det. Men jeg tror ogsaa at man skal passe gevaldigt paa med at pege for meget fingre af dem, som ikke retter ind efter det normsaet, der stilles op af samfundet. I Danmark er man UTROLIG priviligeret med lang barsel, faderbarsel og oekonomisk stoette, der siver ind fra alle leder og kanter - i forhold til andre lande. Samtidig er der en form for samfundskrav fra venner, familie, institutioner, regeringer og den almene lille "politidansker" om at familier og boern skal ensrettes og det er meget utilgiveligt at traede udenfor normsaettet.

Traadstarter er helt sikkert under staerkt pres her, kan jeg maerke, men jeg synes godt at "regelsaettet" kan boejes uden at kalde vedkommende for uansvarlig af den grund.

[Miss.Tang]

Jeg synes ikke det er uansvarligt. Der er selvfølgelig mange holdinger imod at få passet sit barn så tidligt..Men jeg synes dig og din mand skal sætte jer ned og snakke jeres behov og ønsker igennem, og gøre det i føler i kan stå inde for. Og så skal alla andres holdninger pralle af på jer, for de gør skade hvis man tager sig af dem :)

Der hvor jeg mener det går galt er, når forældrene ikke 'er der' når de har fri. Så er det man får de svigtede børn. Jeg tror på, at hvis du er sammen med dit barn når du har fri og er tilstede, dvs ikke er optaget af arb, på pc'en, mobilen etc. så lider de ikke den store last. Det er jeres holding som forældre der gør forskellen! hvis i konstant har dårlig samvittighed over for barnet, smitter det af. Men hvis i hviler i jeres valg om arb/karriere så accepter barnet dette.

Min chef holdt kun de 2 ugers krævet barsel med sin den første også kom hende mand ind med drengen når han skulle ammes. De var en lille forretning dengang og to der fødte samtidig, en masse sygdom og andre problemer med personalet. Så vid jeg ved har han bestemt ikke taget skade. Både hende og hendes mand arbejder meget (han er selvstændig), så hendes 2 børn er blevet passet meget af bedsteforældrene. Men de har en god familie og ikke de store problmer med børnene.

En anden kollega arbejdet også meget da hendes børn var små og hun har også et rigtig godt forhold til hende unger som idag er 17 & 18 år. Vi har snakket en del om det her med at arb meget eller længe, da vores arbejds dage er fra 10-19, en ugentligt fridag og hver 2. lørdag 10-17 og vi har en 3. kollega der liger er kommet tilbage fra barsel med nr 2 barn som gerne ville arb deltid med korter dage. Hun fik afslag på dette men kunne få en ekstra fri dag. Hende med de 2 store drenge var lidt uforstående over for at vores kollega gerne ville arb korter dage, for hun havde jo fået det til at fungere og hendes børn har jo ikke taget skade. Her prøvede jeg at forklare hende at vi ikke alle sammen er som hende ;) og vi allesammen har forskellige behov. Og hvis mor har et arb hvor hun har det dårligt med at være væk fra ungerne har de det også dårligt med det.

[Little Miss]

Jeg har haft lidt samme tanker som dig - altså om jeg ikke havde nok barsel i 3 mdr. Jeg arbejder i min fars firma hvor jeg selv ejer en andel så har utrolig store følelser omkring mit arbejde. På trods af smerter mv arbejder jeg stadig men er gået ned i tid og arbejder mere hjemmefra fordi jeg dermed stadig km følge med i hvad der sker + folk kan spørge mig til råds da jeg har en masse viden som andre ikke har. Og oveni det er vi et lille firma så det kan mærkes når en person er væk.

Angående barsel efter fødsel kan jeg mærke jo tættere jeg kommer på at have Spunken i mine arme, jo mere føler jeg nødvendigheden og lysten til en længere barsel.

Jeg har derfr i samråd med min far/min chef aftalt at jeg har "helle" de første 3 mdr hvor arbejdet ikke må kontakte mig. Min far må i nødstilfælde men kun ham.

Derefter vurdere vi om jeg har mulighed for at starte langsomt op med hjemmearbejde et par timer om ugen og dette sættes op over de næste 3 mdr. Derefter vil jeg nok starte med at tage på kontoret et par dage om ugen men kun et par timer - og derudover arbejde hjemmefra (primært om aftenen når Spunken sover eller når farmand er hjemme)

Min pointe med ovennævnte er at jeg havde troet jeg ville have nok i 3 mdr barsel + at arbejdet betød alt men kan virkelig mærke at det vigtigste for mig er uden tvivl at knytte bånd og gøre det bedste for Spunken.

Det kan lade sig gøre at have både barn og karriere (også selvom man ikke arbejder for sin far ;-))

[Mommy]

Nu lever vi jo i et land hvor der er mulighed for helt op til over 1 års barsel og rigtig mange vælger at tage det hele og mange har endda teorier om at det er bedst at barnet kun bliver passet af mor (eller far) indtil det er flere år gammelt.

I Holland fx har man kun 3 måneders barsel stadig. Og jeg kan da have mine tvivl om at Hollandske babyer ved at fordi man er født dernede, så skal man skynde sig at knytte sig til min mor og far i forhold til danske børn :rolleyes

Men når det så er sagt, så tror jeg også man skal opleve at sidde med sit lille bitte spædbarn i armene før man virkelig kan mærke om man er klar til at "give slip" på det allerede når det er 3-4 måneder gammelt (eller 6 måneder for den sags skyld). Det er jo individuelt og jeg har også forståelse for den situation karriere og forfremmelser på arbejdet sætter en i.

Personligt er jeg sådan indrettet at familien altid kommer først. Jeg ville hellere feje fortove resten af livet for at få lov at være sammen med min familie mest muligt, frem for at have en fed stilling. Men en kombination er naturligvis nok det de fleste af os drømmer om.

Jeg var under uddannelse da jeg ventede vores første søn og pga studieordningen og de forskellige semestres opbygning skulle jeg starte med en praktik umiddelbart efter barsel og på dette tidspunkt var vores søn 8½ måned. Jeg var grædefærdig. Det gik ikke værre eller bedre end at min praktik plads gik i strejke i 6 uger.... :balloon ærgerligt med praktikken, men hurra.... nuppede da en masse dejlige dage med sønnen hjemme og en meget blid opstart

[Barbamama]

Der hvor jeg mener det går galt er, når forældrene ikke 'er der' når de har fri. Så er det man får de svigtede børn. Jeg tror på, at hvis du er sammen med dit barn når du har fri og er tilstede, dvs ikke er optaget af arb, på pc'en, mobilen etc. så lider de ikke den store last.

Jeg er enig i at det er rigtig vigtigt at forældrene er tilstede, når de har fri, men når vi taler helt små børn, så tror jeg ikke at det er "realistisk" at tro, at barnets behov for kontakt og tryghed med sine forældre kan "skubbes" til når forældrene har fri og er "tilstede". Som sagt, så tror jeg stadig på, at der findes glade og sunde børn, der bliver passet tidligt, men jeg tror bestemt, at det bedste for så lille et barn er, at det kan mærke at mor (og far) er klar når BARNET har behov for, at de er tilstede, og ikke når FORÆLDRENE har mulighed for at være tilstede. :)

Men det er da selvfølgelig helt klart bedre end hvis barnet både bliver passet tidligt og samtidig har forældre, der ikke er tilstede, når de har fri. :)

[Myliona]

Nu lever vi jo i et land hvor der er mulighed for helt op til over 1 års barsel og rigtig mange vælger at tage det hele og mange har endda teorier om at det er bedst at barnet kun bliver passet af mor (eller far) indtil det er flere år gammelt.

I Holland fx har man kun 3 måneders barsel stadig. Og jeg kan da have mine tvivl om at Hollandske babyer ved at fordi man er født dernede, så skal man skynde sig at knytte sig til min mor og far i forhold til danske børn :rolleyes

Men når det så er sagt, så tror jeg også man skal opleve at sidde med sit lille bitte spædbarn i armene før man virkelig kan mærke om man er klar til at "give slip" på det allerede når det er 3-4 måneder gammelt (eller 6 måneder for den sags skyld). Det er jo individuelt og jeg har også forståelse for den situation karriere og forfremmelser på arbejdet sætter en i.

Personligt er jeg sådan indrettet at familien altid kommer først. Jeg ville hellere feje fortove resten af livet for at få lov at være sammen med min familie mest muligt, frem for at have en fed stilling. Men en kombination er naturligvis nok det de fleste af os drømmer om.

Jeg var under uddannelse da jeg ventede vores første søn og pga studieordningen og de forskellige semestres opbygning skulle jeg starte med en praktik umiddelbart efter barsel og på dette tidspunkt var vores søn 8½ måned. Jeg var grædefærdig. Det gik ikke værre eller bedre end at min praktik plads gik i strejke i 6 uger.... :balloon ærgerligt med praktikken, men hurra.... nuppede da en masse dejlige dage med sønnen hjemme og en meget blid opstart

Man kan jo så "påstå" at i de samfund hvor det er "normalt" kun at have 3 måneders barsel, der er "systemet" og de der skal passe børnene gearet til det. Jeg mener, der ER stor forskel på at passe et barn på 3 måneder, og et barn på 6 måneder.. Og herhjemme, er det så bare ikke særlig mange der oplever som pædagog eller dagplejer at passe et barn på 3 måneder....

Altså, der er folk uddannet til det, og har erfaringen - det har pædagoger osv bare ikke på samme måde herhjemme, fordi det måske er ja 1 ud af jeg ved ikke 30 børn der kommer i dagpleje/vuggestue når de er under 6 måneder.. Så erfaringerne til at passe så små børn er bare ikke så store..

Men det er selvfølgelig bare en tanke og ide jeg lige har omkring det :)

Igen tænker jeg, at jeg ser det som en FANTASTISK mulighed for at få en ung pige i huset ;)

[SmukMor]

Tusind tak for jeres svar. Det er rigtig rart, at der er så mange, der har taget sig tid til at svare. :kram

Jeg kan lige så godt være ærlig: Jeg prioriterer min karriere højt. Jeg har brug for at blive stimuleret intellektuelt, bruge min viden, min hjerne og mine evner og levere et godt stykke arbejde. Hvis ikke jeg havde det sådan, så ville jeg heller ikke lægge så mange timer i mit arbejde som jeg gør. Det er så stor del af mig, at jeg ikke kan forestille mig et liv uden.

Derfor er det mit valg, at jeg ikke har lyst til lang barsel. Tanken om 8-10 måneder hjemme med barnet er uudholdelig for mig.

Jeg har snakket med min mor om det længe, og hun bakker mig helt op. Hun havde selv 8 ugers barsel med mig, og jeg synes ikke, jeg har taget skade.

Jeg ved godt, at det kan virke egoistisk, at jeg gerne vil hurtigt tilbage til mit arbejde, men det er vigtigt for at jeg kan fungere. Og jeg tænker, at forudsætningen for et velfungerende barn er velfungerende forældre.Og jeg vil godt lige understrege, at der fra mit arbejdes side intet pres har været. Det er kun mine egne ambitioner, der gør, at jeg ikke har lyst til at have lang barsel.

Dog vil jeg i begyndelsen (jeg tænker 4-7 mdr. efter fødslen) ikke arbejde mere end 35 timer om ugen, hvilket er væsentlig mindre end jeg gør nu. Samtidig vil min mand lave det sådan, at han møder sent to dage om ugen. Og min mands mor arbejder 21 timer om ugen, så hun kan hjælpe os meget.

Så det vil se cirka sådan ud:

Mandag: Far afleverer 12.30, Mor henter 16.00

Tirsdag: Mor afleverer kl. 8.00/8.30, farmor henter kl. 13.00

Onsdag: Far afleverer 12.30, Mor henter 16.00

Torsdag: Mor afleverer kl. 8.00/8.30, farmor henter kl. 13.00

Fredag: Mor afleverer 8.00/8.30 mor/far/farmor/mormor/babysitter henter så tidligt som muligt.

Jeg ønsker ikke, at mit barn skal være institutionsbarn, men jeg tror ikke, at det vil tage skade af at være afsted et par timer eller fire hver dag.

Når barnet bliver ældre vil jeg gå op i tid igen, og så tror jeg bestemt, at der skal en "nanny" af en slags ind i huset. Men i begyndelsen tror jeg, at vi kan klare os med bedsteforældre og os selv. Vi har desuden besluttet os for at hyre en rengørings- og handle-ind-dame, så vi kan fokusere HELT på at være forældre, når vi er hjemme ved vores barn.

Min mand tager 14 dage efter fødslen, og vi snakker om muligheden for, at han skal tage et par uger eller fire når jeg begynder at arbejde igen.

Endnu engang tak for jeres inputs :)

[Myliona]

Så vidt jeg ved, er det altså ikke "særlig dyrt" at have en ung pige i huset; Så jeg ville altså virkelig overveje det eller undersøge det nærmere hvis jeg var jer :whistling Man behøver jo ikke have dem boende.. Minv eninde var ung pige i huset, og der boede hun der ikke :) Men kan godt se i ikke umiddelbart får barnet mange timer i vuggestue/dagpleje..

Jeg synes det er godt I tænker over det allerede :)

[Solvej99]

Nu har jeg ikke lige erfaringer med hvordan et 3 mdr.'s barn reagerer på at blive passet, men jeg har erfaringer med "almindelige" vuggestuebørn.

I den forbindelse er det faktisk ikke særlig smart at barnet kommer på sådan nogle forskellige (og sene) tidspunkter. Der er det vigtigt at det kommer med ind i hverdagen på stuen og vænner sig til at være der. Det gør det ikke ved kun at være der 2 timer hver dag.

Men jeg har dog indtryk af, at det skema du har stillet op er så længe babyen kun er få måneder gammel?

Jeg kan godt forstå at du gerne vil arbejde, når du har det på den måde, som du beskriver. Det er jo også bare ærgeligt at man ikke kan være 2 steder på en gang :rolleyes

[Barbamama]

Tusind tak for jeres svar. Det er rigtig rart, at der er så mange, der har taget sig tid til at svare. :kram

Jeg kan lige så godt være ærlig: Jeg prioriterer min karriere højt. Jeg har brug for at blive stimuleret intellektuelt, bruge min viden, min hjerne og mine evner og levere et godt stykke arbejde. Hvis ikke jeg havde det sådan, så ville jeg heller ikke lægge så mange timer i mit arbejde som jeg gør. Det er så stor del af mig, at jeg ikke kan forestille mig et liv uden.

Derfor er det mit valg, at jeg ikke har lyst til lang barsel. Tanken om 8-10 måneder hjemme med barnet er uudholdelig for mig.

Jeg har snakket med min mor om det længe, og hun bakker mig helt op. Hun havde selv 8 ugers barsel med mig, og jeg synes ikke, jeg har taget skade.

Jeg ved godt, at det kan virke egoistisk, at jeg gerne vil hurtigt tilbage til mit arbejde, men det er vigtigt for at jeg kan fungere. Og jeg tænker, at forudsætningen for et velfungerende barn er velfungerende forældre.Og jeg vil godt lige understrege, at der fra mit arbejdes side intet pres har været. Det er kun mine egne ambitioner, der gør, at jeg ikke har lyst til at have lang barsel.

Dog vil jeg i begyndelsen (jeg tænker 4-7 mdr. efter fødslen) ikke arbejde mere end 35 timer om ugen, hvilket er væsentlig mindre end jeg gør nu. Samtidig vil min mand lave det sådan, at han møder sent to dage om ugen. Og min mands mor arbejder 21 timer om ugen, så hun kan hjælpe os meget.

Så det vil se cirka sådan ud:

Mandag: Far afleverer 12.30, Mor henter 16.00

Tirsdag: Mor afleverer kl. 8.00/8.30, farmor henter kl. 13.00

Onsdag: Far afleverer 12.30, Mor henter 16.00

Torsdag: Mor afleverer kl. 8.00/8.30, farmor henter kl. 13.00

Fredag: Mor afleverer 8.00/8.30 mor/far/farmor/mormor/babysitter henter så tidligt som muligt.

Jeg ønsker ikke, at mit barn skal være institutionsbarn, men jeg tror ikke, at det vil tage skade af at være afsted et par timer eller fire hver dag.

Når barnet bliver ældre vil jeg gå op i tid igen, og så tror jeg bestemt, at der skal en "nanny" af en slags ind i huset. Men i begyndelsen tror jeg, at vi kan klare os med bedsteforældre og os selv. Vi har desuden besluttet os for at hyre en rengørings- og handle-ind-dame, så vi kan fokusere HELT på at være forældre, når vi er hjemme ved vores barn.

Min mand tager 14 dage efter fødslen, og vi snakker om muligheden for, at han skal tage et par uger eller fire når jeg begynder at arbejde igen.

Endnu engang tak for jeres inputs :)

Det er netop sådan et indlæg, der fik mig til at skrive tidligere, at jeg ikke kunne tillade mig at synes/antage, at du var uansvarlig. :) Vi er ret forskellige mht. hvor lang barsel vi ønsker, men ud fra det her indlæg (og sådan set også de tidligere, der viser at du gør dig nogle tanker omkring det her) synes jeg bestemt at det lyder som om at du tager ansvar for dit barns ve og vel. Og jeg er meget enig i, at det er vigtigt for et barn at dets forældre (også) er lykkelige!

Og jeg synes det lyder som en rigtig god idé at have bedsteforældrene så meget på banen + en rengørings/handle-ind-assistent, så man kan fokusere helt på barnet når man har fri. :super

[Myliona]

Kan se man kan få privat børnepasning hjemme under fritvalgsordningen, og derved få betalt op til 75% af lønnen..

Så man KUNNE jo vælge at ansætte en ung pige på 16-17-18 år, til de få timer, som I ellers ville have haft barnet i vuggestue/dagpleje :)

[Solvej99]

Kan se man kan få privat børnepasning hjemme under fritvalgsordningen, og derved få betalt op til 75% af lønnen..

Så man KUNNE jo vælge at ansætte en ung pige på 16-17-18 år, til de få timer, som I ellers ville have haft barnet i vuggestue/dagpleje :)

Du kæmper hårdt for din sag hva'? :D ;)

[Myliona]

Du kæmper hårdt for din sag hva'? :D ;)

Jamen..

Okay.. jeg synes det er vildt overklasse at have en ung pige i huset, og jeg ville ønske vi selv kunne have det :P haha :whistling

[Barbamama]

Nu har jeg ikke lige erfaringer med hvordan et 3 mdr.'s barn reagerer på at blive passet, men jeg har erfaringer med "almindelige" vuggestuebørn.

I den forbindelse er det faktisk ikke særlig smart at barnet kommer på sådan nogle forskellige (og sene) tidspunkter. Der er det vigtigt at det kommer med ind i hverdagen på stuen og vænner sig til at være der. Det gør det ikke ved kun at være der 2 timer hver dag.

Men jeg har dog indtryk af, at det skema du har stillet op er så længe babyen kun er få måneder gammel?

Jeg kan godt forstå at du gerne vil arbejde, når du har det på den måde, som du beskriver. Det er jo også bare ærgeligt at man ikke kan være 2 steder på en gang :rolleyes

God pointe med at "følge dagen" i vuggestue. Jeg tror det er lidt "lettere" når man har barnet i dagpleje, hvor der er færre børn og dermed (forestiller jeg mig i hvert fald) lidt lettere at lave om på dagen, så det passer bedre ind til de enkelte børn (fordi der er færre børn at tage hensyn til...)

DOG kender jeg også til dagplejere, hvor man skal aflevere barnet senest kl. (f.eks.) 9 af hensyn til om dagplejeren skal på tur med børnene. Altså sagt med andre ord, det er ikke sikkert at der er "åbent" for aflevering og hentning nårsomhelst det passer en :unsure Det er jo noget man tilrettelægger med dagplejeren, men jeg kunne godt forestille mig at en dagplejer måske gerne ville have justeret lidt på de der 12.30/13.00 tider, så det ikke giver ballade mht. middagslur for de andre børn :unsure