Hvor tidlgt kan man få barnet i dagpleje?

[SmukMor]

Min mand og jeg er i den situation, at vi venter vores første barn.

Jeg er i fuld gang med min karriere, og barnet var på ingen måde planlagt, men vi har valgt at glæde os over, at vi skal være forældre :)

Jeg har været på min arbejdsplads i snart to år og står over for en forfremmelse. Derfor vil jeg gerne have så kort barsel som muligt.

Så egentlig har jeg overvejet kun at tage 3-4 mdrs barsel. Men kan man det? Kan bebs godt blive passet så tidligt?

Min mand kan nemlig ikke tage barsel, da han har fået et job med lederansvar.

Så hvad skal jeg regne med?

KH Anna

[Barbamama]

Jeg er lidt på glatis, men jeg TROR først at man kan få sit barn i DP når det er 6 mdr... Men måske tidligere med vuggestue? :unsure Mit bedste råd er nok at tjekke din kommunes hjemmeside angående pasningstilbud :)

Personligt ville jeg dog ikke få barnet passet før 6 mdr, medmindre jeg overhovedet ikke kunne andet, pga. teorier omkring tilknytning mellem mor (og far) og barn :unsure Men det er jo bare, hvad jeg ville gøre (og ikke gøre) :blush

Og tillykke med graviditet og snarlig forfremmelse :balloons

[Trine H]

Jeg mener, at det i de fleste kommuner er sådan, at barnet først er omfattet af pasningsgarantien når det er 6 måneder. Men derfor kan det jo godt være at det er muligt at få barnet passet inden, hvis ellers der er plads.

Jeg kender en der fik sin søn passet deltids fra han var 4 måneder. Det var ikke planen, men hun er selvstændig frisør uden ansatte, og den vikar hun havde ansat til at passe sin salon mens hun var på barsel, sprang pludselig fra helt uden varsel da drengen var omkring 3 måneder. <_<

Hun kunne ikke finde en anden vikar, så valget stod mellem at sende ham i pasning og lukke ´butikken. :(

Hun var så heldig at finde en privat dagplejer der gerne ville tage ham :)

[Camillat]

Jeg taenker ogsaa, at det maaske er vaerd at forespoerge hos privat dagplejer?

[Guest]

I den kommune jeg bor i, kan man først få passet barnet, når det er 26 uger gammelt, dvs. 6 mdr.

Jeg tror også at du ska forespørge en privat dp, hvis du vil ha dit barn passet tidligere.

[Myliona]

Fra 6 måneder kan man få tilskud og pasningsgaranti :)

[SmukMor]

Tak for tips ;)

Synes I, at det er uansvarligt at få barnet passet så tidligt?

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvordan jeg har det med det, men synes bare, at det er enormt svært at sætte karrieren på standby..

[Guest]

altså der er jo en masse teori omkring tilknytning osv. Meeen igen jeg tror skisme ikke jeg var særlig gammel, da jeg kom i dagpleje, da der i start 80´erne ikke var meget barsel, og jeg har nu haft en ret god tilknytning til mine forældre :biglove

[Barbamama]

Jeg synes ikke, at jeg kan tillade mig at sige, at det er direkte uansvarligt. Og jeg kender da flere studerende, der nærmest springer barslen over (de har så måske ofte børnene i pasning i færre timer pr. dag?), og der er sikkert mange børn, der bliver glade og sunde mennesker selvom de er kommet i pasning tidligt. :)

Men jeg ville absolut ikke selv gøre det. Mine "yndlings" udviklingspsykololgiske teorier peger på, at de første 6 måneder er uhyre vigtig for tilknytningen mellem forælder og barn, og jeg har også set forskning, der har påvist dårligere tilknytning mellem forælder og barn, når børnene kommer i pasning før de 6 mdr (samme gjaldt iøvrigt hvis børnene var i pasning i mere end x antal timer om ugen - jeg har dog glemt hvor mange).

Derudover er det også min personlige erfaring, at der knyttes et helt særligt bånd der i starten - jeg er selv RIGTIG meget fars pige, og vi (min far og jeg) har tit talt om, at det nok - blandt andet - skyldes at han gik rigtig meget hjemme med mig, da jeg var helt lille, mens min mor var på arbejde. Og jeg tænker også, at der er en "fornuftig grund" til at man ikke kan få tilskud til pasning før de 6 mdr. (der er sikkert også noget økonomisk i det, men jeg tror personligt også at der er noget "Det er bedst for barnet" tanke over det).

Selv vil jeg jo gerne holde mit barn hjemme indtil det er 10-12 måneder, og det er jo fordi jeg tror, at det er det sundeste for barnet (altså som udgangspunkt... Det kan godt være, at jeg kan mærke, at netop mit barn har bedre af at komme i pasning som 8 mdr gammel eller blive hjemme til han er 14 mdr gammel - men det kan jeg jo ikke vide, før jeg møder ham :)).

Sorry, det er nok ikke det fedeste at høre, hvis din plan er at få barnet i pasning ved 3-4 mdrs alderen, men det er mine ærlige tanker om det. :) Men I skal jo finde den løsning, der passer ind i netop JERES familie. Held og lykke med det :kram2

[Myliona]

Jeg synes ikke, at jeg kan tillade mig at sige, at det er direkte uansvarligt. Og jeg kender da flere studerende, der nærmest springer barslen over (de har så måske ofte børnene i pasning i færre timer pr. dag?), og der er sikkert mange børn, der bliver glade og sunde mennesker selvom de er kommet i pasning tidligt. :)

Men jeg ville absolut ikke selv gøre det. Mine "yndlings" udviklingspsykololgiske teorier peger på, at de første 6 måneder er uhyre vigtig for tilknytningen mellem forælder og barn, og jeg har også set forskning, der har påvist dårligere tilknytning mellem forælder og barn, når børnene kommer i pasning før de 6 mdr (samme gjaldt iøvrigt hvis børnene var i pasning i mere end x antal timer om ugen - jeg har dog glemt hvor mange).

Derudover er det også min personlige erfaring, at der knyttes et helt særligt bånd der i starten - jeg er selv RIGTIG meget fars pige, og vi (min far og jeg) har tit talt om, at det nok - blandt andet - skyldes at han gik rigtig meget hjemme med mig, da jeg var helt lille, mens min mor var på arbejde. Og jeg tænker også, at der er en "fornuftig grund" til at man ikke kan få tilskud til pasning før de 6 mdr. (der er sikkert også noget økonomisk i det, men jeg tror personligt også at der er noget "Det er bedst for barnet" tanke over det).

Selv vil jeg jo gerne holde mit barn hjemme indtil det er 10-12 måneder, og det er jo fordi jeg tror, at det er det sundeste for barnet (altså som udgangspunkt... Det kan godt være, at jeg kan mærke, at netop mit barn har bedre af at komme i pasning som 8 mdr gammel eller blive hjemme til han er 14 mdr gammel - men det kan jeg jo ikke vide, før jeg møder ham :)).

Sorry, det er nok ikke det fedeste at høre, hvis din plan er at få barnet i pasning ved 3-4 mdrs alderen, men det er mine ærlige tanker om det. :) Men I skal jo finde den løsning, der passer ind i netop JERES familie. Held og lykke med det :kram2

:ditto

Bortset fra vi overvejer at få vores passet fra 8-9 månedersalderen, dog deltids :)

[Solvej99]

Når du nu spørger så direkte :blush

Jeg ved ikke om jeg vil kalde det uansvarligt, men jeg synes i hvert fald at det er forkert. Jeg tror ikke det er meningen at en baby skal være væk fra mor og far så tidligt. Blandt andet pga. de ting Barbamama nævner.

Karriere og baby/børn er jo desværre tit en lidt dårlig kombi, men er for nogen uundgåelig. Det er jo også uheldigt, når begge forældre er meget væk.

Jeg har personlig set hvad det gør ved børn, når de altid er i institution og altid er de sidste, der bliver hentet. Det er ikke sjovt.

Beklager hvis du eller andre bliver stødt, men det er nu engang min holdning. Børn vil jo bare gerne være sammen med deres forældre :)

[Barbamama]

Når du nu spørger så direkte :blush

Jeg ved ikke om jeg vil kalde det uansvarligt, men jeg synes i hvert fald at det er forkert. Jeg tror ikke det er meningen at en baby skal være væk fra mor og far så tidligt. Blandt andet pga. de ting Barbamama nævner.

Karriere og baby/børn er jo desværre tit en lidt dårlig kombi, men er for nogen uundgåelig. Det er jo også uheldigt, når begge forældre er meget væk.

Jeg har personlig set hvad det gør ved børn, når de altid er i institution og altid er de sidste, der bliver hentet. Det er ikke sjovt.

Beklager hvis du eller andre bliver stødt, men det er nu engang min holdning. Børn vil jo bare gerne være sammen med deres forældre :)

Jeg er helt enig. Der skal nok være mange børn, der klarer sig HELT fint alligevel, men når jeg tænker på en 3-4 mdr gammel baby, der skal undvære både far OG mor i mange timer HVER dag... Jeg synes faktisk, at det er lidt synd. :( Jeg tror ikke at det gavner noget i hvert fald. :unsure

[Guest]

Jeg synes ikke, at jeg kan tillade mig at sige, at det er direkte uansvarligt. Og jeg kender da flere studerende, der nærmest springer barslen over (de har så måske ofte børnene i pasning i færre timer pr. dag?), og der er sikkert mange børn, der bliver glade og sunde mennesker selvom de er kommet i pasning tidligt. :)

Men jeg ville absolut ikke selv gøre det. Mine "yndlings" udviklingspsykololgiske teorier peger på, at de første 6 måneder er uhyre vigtig for tilknytningen mellem forælder og barn, og jeg har også set forskning, der har påvist dårligere tilknytning mellem forælder og barn, når børnene kommer i pasning før de 6 mdr (samme gjaldt iøvrigt hvis børnene var i pasning i mere end x antal timer om ugen - jeg har dog glemt hvor mange).

Derudover er det også min personlige erfaring, at der knyttes et helt særligt bånd der i starten - jeg er selv RIGTIG meget fars pige, og vi (min far og jeg) har tit talt om, at det nok - blandt andet - skyldes at han gik rigtig meget hjemme med mig, da jeg var helt lille, mens min mor var på arbejde. Og jeg tænker også, at der er en "fornuftig grund" til at man ikke kan få tilskud til pasning før de 6 mdr. (der er sikkert også noget økonomisk i det, men jeg tror personligt også at der er noget "Det er bedst for barnet" tanke over det).

Selv vil jeg jo gerne holde mit barn hjemme indtil det er 10-12 måneder, og det er jo fordi jeg tror, at det er det sundeste for barnet (altså som udgangspunkt... Det kan godt være, at jeg kan mærke, at netop mit barn har bedre af at komme i pasning som 8 mdr gammel eller blive hjemme til han er 14 mdr gammel - men det kan jeg jo ikke vide, før jeg møder ham :)).

Sorry, det er nok ikke det fedeste at høre, hvis din plan er at få barnet i pasning ved 3-4 mdrs alderen, men det er mine ærlige tanker om det. :) Men I skal jo finde den løsning, der passer ind i netop JERES familie. Held og lykke med det :kram2

Men igen Bowlby snakker jo om, at det kan indhentes senere, og eller ville vi som adoptanter jo være helt fortabt, for vi får jo netop ikke de første 6 måneder med vores børn, og der arbejdes jo med tilknytningen senere i livet...

Men jeg giver dig ret i, at man jeg vil også selv tage tiden hjemme med den nyfødte, hvis jeg fik muligheden. Vi skal jo så indhente alt det med tilknytningen senere, hvor barnet er ældre, men der er vi jo hjemme ved barnet. Og skaber den senere.

[Barbamama]

Men igen Bowlby snakker jo om, at det kan indhentes senere, og eller ville vi som adoptanter jo være helt fortabt, for vi får jo netop ikke de første 6 måneder med vores børn, og der arbejdes jo med tilknytningen senere i livet...

Men jeg giver dig ret i, at man jeg vil også selv tage tiden hjemme med den nyfødte, hvis jeg fik muligheden. Vi skal jo så indhente alt det med tilknytningen senere, hvor barnet er ældre, men der er vi jo hjemme ved barnet. Og skaber den senere.

Det er så overhovedet ikke sådan jeg forstår Bowlby (eller dvs. jeg er ikke uenig i, at han siger, at udviklingen er livslang, men ud fra hans teorier "samlet set", så tror jeg stadig, at han ville anbefale, at man var sammen med barnet i dets første halve leveår som minimum), men det her er nok ikke stedet for en større teoretisk diskussion :D

Anyway, jeg tror ikke at man er "fortabt" hvis man mister de første 6 måneder (det er også det jeg mener med, at der sikkert nok kan være glade og sunde børn, der er kommet i pasning tidligt) men jeg tror, at det kræver et KÆMPE arbejde for at få en god tilknytning. Uden at vide en masse om adoption i øvrigt, så forestiller jeg mig også, at det er en af grundene til at der er så mange kurser og godkendelsesforløb når man vil adoptere. Og uden at det overhovedet er min mening at træde nogle adoptanter over tæerne, så tror jeg at man ER i øget risiko for at have en dårligere tilknytning til sit barn, hvis man får det sent. Ikke fordi man ikke som adoptant elsker sit barn, men netop fordi jeg tror på, at der udvikles noget helt basalt i de første leveår.

Derudover tænker jeg at de første 6 måneder er vigtige, uanset om vi taler om de første 6 måneder fra fødslen eller fra hjemkomsten i adoptivtilfælde, fordi det også handler om at man skal "lære hinanden at kende", hvilket jeg tror er svært hvis man efter få måneder skal undvære hinanden i store dele af dagen :)

[Solvej99]

Men igen Bowlby snakker jo om, at det kan indhentes senere, og eller ville vi som adoptanter jo være helt fortabt, for vi får jo netop ikke de første 6 måneder med vores børn, og der arbejdes jo med tilknytningen senere i livet...

Men jeg giver dig ret i, at man jeg vil også selv tage tiden hjemme med den nyfødte, hvis jeg fik muligheden. Vi skal jo så indhente alt det med tilknytningen senere, hvor barnet er ældre, men der er vi jo hjemme ved barnet. Og skaber den senere.

Men det at det kan "indhentes" siger jo også at der er noget der mangler. Noget man ikke har nået.

I har som adoptanter naturligvis ikke noget valg og derfor er det jo dejligt at vide at det kan indhentes. Men når man selv står med en nyfødt baby har man jo rent faktisk valget og muligheden for at gøre det mest optimale for barnet.

[Myliona]

Altså.. Tror da "fordelen" for adoptanter er at de jo aldrig har "svigtet" barnet - altså.. Barnet har oplevet et svigt, ved ikke at have den nærhed og tryghed i starten.. Og når de bliver adopteret, kan man så give dem den tryghed.

Hvis man har et barn på 3-4-5 måneder, og vælger at lade det blive passet, så mangler det trygheden fra forældrene i mange timer om dagen, og selvom barnet ikke er ældre så tror jeg det "sidder" i barnet.. Også skal man først genopbygge "trygheden" som er forsvundet.. Forstår i? Altså.. De der adopterer, har jo ikke været dem som har "forsømt" og derfor har de nok en større chance for at få succes.. :)

Ved ikke om det bare var noget kludder, eller om det gav mening :rolleyes Jeg tror i hvert fald man skal passe på med at få de helt små babyer passet ude, i mange timer.

HVIS jeg stod i jeres situation, så tror jeg faktisk jeg ville vælge at undersøge at få en ung pige i huset.. Så tænker jeg at barnet trods alt er HJEMME, hvor det er trygt. Plus, at man "slipper" for hente bringe situationer, og måske kan det give en 30 min ekstra med baby om dagen :7himmel

[Solvej99]

HVIS jeg stod i jeres situation, så tror jeg faktisk jeg ville vælge at undersøge at få en ung pige i huset.. Så tænker jeg at barnet trods alt er HJEMME, hvor det er trygt. Plus, at man "slipper" for hente bringe situationer, og måske kan det give en 30 min ekstra med baby om dagen :7himmel

Hvis det absolut ikke kunne være anderledes, så ville jeg også vælge denne løsning.

[Barbamama]

Hvis det absolut ikke kunne være anderledes, så ville jeg også vælge denne løsning.

:ditto

[Trumpf]

Jeg tror faktisk jeg vil gå så langt og kalde det uansvarligt. Jeg mener ikke at det er i barnets bedste interesse og tarv at det allerede skal undvære mor og far så tidligt.

Isaac kom i dagpleje, da han var 10½ måneder - 14 dage før min barselsorlov udløb

[Barbamama]

TS må man spørge hvordan du og din mands karrierer er i forhold til muligheder for hjemmearbejde og weekender og sådan? :) Jeg har jo givet til kende, at jeg ikke selv ville få barnet passet så tidligt, men hvis det er jeres plan og det ikke bliver anderledes, så tænker jeg også at det er med at se på muligheder istedet for begrænsninger :)

Måske kan noget af jeres arbejde klares hjemmefra, så I kan lave det om aftenen eller når den lille sover til middag? Det ville uden tvivl være DRØNhårdt, men måske alligevel den rigtige løsning for jer? Kunne der være mulighed for at en af jer f.eks. flexede og fik tidligt fri i hverdagen og så tilgengæld arbejdede f.eks. hveranden weekend, hvor den anden så tog sig af den lille? :) Der er sikkert mange ting man kan gøre, hvis man er lidt "kreativ" med arbejdstiderne :)

[Caddie]

Min datter er 3,5 mdr nu, og jeg kan slet ikke forestille mig at aflevere hende hos en anden, eller have overskud til at gå på arbejde nu - for den sags skyld.

Vi har et nemt barn, som nu er begyndt at have nogle faste rutiner, hvilket selvfølgelig gør hverdagen nemmere. Der sker så meget med hendes udvikling pt, og det er med stor glæde vi følger med i hvad hun pludselig kan. Der sker nærmest noget nyt hver dag. Jeg har ihvertfald på ingen måder lyst til at gå glip af alle de oplevelser der begynder at komme nu. Ud over det så er hun glad og smiler gerne til fremmede, men mor og far er uden tvivl de eneste der dur når hun er ked af det osv.

Jeg er da slet ikke i tvivl om at din baby nok skal klare sig hvis pasningen begynder så tidligt, det gjorde man jo før i tiden.

På mit arbejde er der også sket store forandringer mens jeg har været på barsel, og jeg er da ærgerlig over ikke at være med i alt det nye der sker. Så jeg kan godt følge dig, selv om mit job ikke er et rigtigt karriere job..

[TiaK]

Altså, jeg synes langt fra det er uansvarligt - min storesøster (fra 1979) var kun hjemme ved sin mor i 3 mdr, da man dengang ikke havde mere barsel. Hvor lang tid jeg selv var hjemme aner jeg ikke.

Ingen tvivl om at det er bedre at have barnet hjemme længere, men uansvarligt, det mener jeg bestemt ikke.

Derimod ville jeg selv slet ikke have været klar til at gå på arbejde efter 3-4 måneder og jeg frygter lidt du måske heller ikke er det? At du mere føler dig presset til det?

Jeg tænker om du kan lade være med at tage særlig meget barsel før termin og dermed tillade dig at blive lidt længere hjemme efter du har født?

Har du snakket med din chef om det? Hvis du er lovet en forfremmelse må han vel ikke tage den fra dig igen, fordi du er gravid? Er du hel sikker på du ikke kan holde 6-7 måneders barsel uden det påvirker dit job? (jeg tænker om du frygter det værre end det måske er?)

Måske du kan gå på halv tid et par måneder?

Og så synes jeg måske heller ikke at argumentet med at din mand er leder og derfor ikke kan holde barsel, holder. Jeg synes da bestemt godt man kan holde barsel selvom man har en lederstilling - det gjorde min egen chef nemlig :) Hvis det kun er 1-3 måneder han skal hold, så skal de da nok finde ud af det.

Håber I finder en løsning der passer jer og jeres job :)

[Guest]

Når du nu spørger så direkte :blush

Jeg ved ikke om jeg vil kalde det uansvarligt, men jeg synes i hvert fald at det er forkert. Jeg tror ikke det er meningen at en baby skal være væk fra mor og far så tidligt. Blandt andet pga. de ting Barbamama nævner.

Karriere og baby/børn er jo desværre tit en lidt dårlig kombi, men er for nogen uundgåelig. Det er jo også uheldigt, når begge forældre er meget væk.

Jeg har personlig set hvad det gør ved børn, når de altid er i institution og altid er de sidste, der bliver hentet. Det er ikke sjovt.

Beklager hvis du eller andre bliver stødt, men det er nu engang min holdning. Børn vil jo bare gerne være sammen med deres forældre :)

:ditto

Jeg ville bestemt også helst have min lille pige hjemme indtil min Barsel ikke kan strækkes længere, jeg er jo så arbejdsløs så med lidt held kan jeg måske få en periode med en masse tidlige dage så hun ikke skal være væk for længe hovedparten af alle dage.

Men det er jo så mit valg og min holdning som jeg har ud fra min erfaring med børn.

[Guest]

Jeg synes at tråden er ved at være lidt for bedrevidende eller hvad ska jeg kalde det. Huske lige på at man ikke havde ret meget barsel i 80' Erne. Jeg er selv blevet sendt i dp 3 mdr gammel for min mor havde ikke andre muligheder dengang.

Jeg synes også at det er forkert at kalde det for uansvarligt. Men jeg synes også at det er lidt forkert at der sidder nogen og siger, at det er bedst at sende sit barn afsted, når det når en vis alder. Der er altså nogen som ikke har den mulighed og dermed blir nødt til at sende sit barn tidligere afsted end flertallet gør. Men derfor er man jo ikke den dårligere mor af den grund og det er måske heller ikke med den gode vilje.

[Barbamama]

Jeg synes at tråden er ved at være lidt for bedrevidende eller hvad ska jeg kalde det. Huske lige på at man ikke havde ret meget barsel i 80' Erne. Jeg er selv blevet sendt i dp 3 mdr gammel for min mor havde ikke andre muligheder dengang.

Jeg synes også at det er forkert at kalde det for uansvarligt. Men jeg synes også at det er lidt forkert at der sidder nogen og siger, at det er bedst at sende sit barn afsted, når det når en vis alder. Der er altså nogen som ikke har den mulighed og dermed blir nødt til at sende sit barn tidligere afsted end flertallet gør. Men derfor er man jo ikke den dårligere mor af den grund og det er måske heller ikke med den gode vilje.

Nu nævnte jeg selv mine egne gode erfaringer fra 80'erne, hvor min far var så heldig at kunne gå hjemme sammen med mig, men ikke desto mindre synes jeg, at der er en væsentlig pointe i at vi ikke lever i 80'erne længere. Idag er det i langt højere grad muligt at tage en længere barsel og personligt tror jeg på at det er fordi "holdningen" er at det er bedre for barnet. Derudover skal vores små bebser jo vokse op i et helt andet samfund, end vi i vores generation har skullet. Måske er de krav, som verden stiller til os som voksne idag fint i overensstemmelse med den tid vi har været hjemme i mors (og evt. fars) skød som små, og måske stiller verden nogle andre krav om 20-30 år, der gør at man i højere grad vil "falde igennem" hvis man er kommet i pasning tidligt. Jeg siger ikke, at jeg ved, hvordan verden ser ud i 2030, men jeg synes det er en væsentlig pointe i at det næppe er den samme verden som nu, og at man derfor måske ikke kan antage, at "fordi det var godt nok til os" så er det automatisk "godt nok til vores børn".

Som jeg skrev tidligere, så vil jeg IKKE kalde det uansvarligt. Det synes jeg ikke, at jeg kan tillade mig, for jeg kender ikke TS i øvrigt. Men jeg skriver ærligt, at jeg ikke selv ville gøre det. Og når jeg læser tråden, så synes jeg egentlig at stort set alle "kritiske" forholder sig på samme "ydmyge" måde. Og jeg kan da i hvert fald ikke se nogle steder, at nogen har anklaget nogen for at være en dårlig mor!

Men selvom man ikke har mulighed for noget, så kan det jo stadig godt være (eller andre kan godt tro at det er) det bedste for barnet. Det bedste for barnet er ikke nødvendigvis dét vi har mulighed for. :)

Og sidst men ikke mindst, så vil jeg jo - ud fra hvad der er skrevet indtil nu - mene at trådstarteren HAR mulighed for at blive hjemme og tage længere barsel. Der er en barriere i forhold til hendes arbejdsliv, men det er ikke det samme som at det er umuligt.

Generelt er jeg lidt skeptisk overfor at "man ikke har den mulighed", så længe det er Danmark vi taler om. Jeg er med på at der kan være tilfælde, hvor barsel af den ene eller den anden grund bare er så besværlig at man i praksis ville kalde den umulig, men min holdning er at det i langt de fleste tilfælde handler om prioritering. Og der er det jo helt folks eget valg, hvad de vil prioritere, men samtidig synes jeg også at andre har ret til en holdning til, hvad der er bedst for barnet :)

Og i denne tråd sprugte trådstarteren jo netop selv, om vi synes, at det var uansvarligt :)