Så kom jalousien også til mig

[Tinkerbell]

Ja som overskriften siger, ja så er jeg også blevet ramt af jalousi, og ih hvor jeg synes dårligt om mig selv for det!

Vi er som sagt ikke engang gået igang med PB endnu, så hvordan kan jeg tillade mig at være jaloux over andre er gravide?

Sagen er den, at mandens fætter og hustru netop har meddelt at de venter barn til december, og det er jo bare fantastisk for dem!

Fætteren er en smule yngre end min mand og har altid været meget konkurrerende. Min mand har dog ikke været så meget med på det og de sidste par år har det ikke været så slemt. Desværre er jeg(!) begyndt at konkurrere imod min vilje mod dem! :bask

Det startede med at jeg rigtig gerne ville forloves da min mand og jeg havde været sammen i maaange år før vi blev forlovet. Ca. 3 måneder før vi blev forlovet blev fætteren forlovet. Så selv om min mand havde haft ringen længe før de blev forlovet, men ventede på det rigtige tidspunkt at fri på, ja så blev vi ligesom forlovet lige efter dem.

Ligeledes blev de gift lige før os, men det hænger selvfølgelig sammen med forlovelsesdatoen.

Vi havde i lang tid besluttet hvor vores bryllupsrejse skulle gå hen men ikke sagt det endnu, men så blev det meldt ud at der skulle de hen og på det og det luksus resort <_< Vi havde så booket, også på luksusresorts osv, og jeg gad bare ikke at det skulle være en konkurrence om hvem der havde den fedeste rejse, det skulle jo bare være for os. De endte med at de "bare" rejste en uge til Italien og derfor slet ikke havde en rejse der lignede vores. Men den onde konkurrence person kom op i mig og jeg tænkte "yes, vi vandt". Hvad sker der lige for det, det var jo netop mig der mente at det ikke var en konkurrence og at det var en ferie for os, ikke for andre... :unsure

Fætterens hustru er noget nær perfekt. Hun er smuk, sød, flot krop, bestod sin uddannelse med højeste anmærkelse, fik egen praksis stort set med det samme, løber maraton er i det hele taget bare hvad alle kvinder gerne vil være. Så ja, har nok altid følt mig lidt mindre værd i forhold til hende til trods for succesfuld uddannelse, godt job osv.

Jeg har været skruk siden vinter og været klar til PB siden. 1 marts "spurgte" manden min om vi snart skulle have en baby :kuller Af praktiske årsager har vi besluttet at vente med at begynde PB til august, så nu er der endelig kun 2 måneder til.

Og tænkte jeg det ikke nok, i dag får vi at vide at fætterens kone er gravid! Hun er blevet gravid i marts, der hvor vi faktisk umiddelbart ville starte. Og nu tænker jeg bare, hvis jeg bliver gravid med det samme, så fortæller vi det i november, ca. 5 måneder efter dem. Og så er det bare IGEN at vi nu følger efter dem og gør hvad de gør.

Og selvfølgelig er det ikke sådan, selvfølgelig tænker folk ikke sådan. Jeg er sikker (tror jeg) at det bare er i mit hoved at de nu endnu engang har vundet den konkurrence som der ikke eksisterer! Desuden er jeg meget forundret da fætteren virker meget barnlig og bestemt ikke klar til at få et barn, selv han mor siger det.

Nå, men det blev lidt langt, havde bare brug for lige at brokke mig lidt over den nyligt fundne jalousi :(

Nu er det ovre og jeg vil glæde mig på deres vegne og skrive tillykke til dem, for det er jo fantastisk med sådan et lille pus :P

[Fru-Nielsen]

Jeg kan godt følge dig, og jeg tror den slags konkurrence er meget normalt. :)

Kan nogen gange selv godt tænke: hah! Vi kom først.. Fx med at blive gift. Dem jeg sammenligner os med har så tilgengæld eget hus, og der kan jeg godt føle at de også konkurrerer lidt med os. Vores bil er betydeligt nyere end deres. Og sådan noget fryder mig, og det er totalt åndssvagt! Jeg tror ikke de prøver at lave baby endnu, så jeg håber virkelig vi også "vinder" den.. Hvor åndssvag er jeg lige? :lol

Som du kan høre, så er du ikke alene :kram2

[Tinkerbell]

Godt at høre at andre er lige så åndsvage som mig :lolhit

Men, nu er der jo i virkeligheden ingen konkurrence, for jeg har jo vundet fra start, jeg fik jo den bedste fætter :loveshower

[Vinnus]

Godt at høre at andre er lige så åndsvage som mig :lolhit

Men, nu er der jo i virkeligheden ingen konkurrence, for jeg har jo vundet fra start, jeg fik jo den bedste fætter :loveshower

Det var lige det jeg tænkte ;)

Har du overvejet om din konkurrence mentalitet mht dem bunder i noget usikkerhed?

Førhen målte jeg mig meget med min xs søster, som bare virkede perfekt og kunne alt, hvilket fik mig til at føle mig mindreværdig. Jeg fik det bedre med mig selv og jalousien forsvandt da jeg begyndte at fokusere på hvad jeg havde og kunne istedet :)

Føler du dig snydt for "rampelyset" fordi de kommer før jer? Hvis ja hvorfor er det så vigtigt? :)

[Tinkerbell]

Det var lige det jeg tænkte ;)

Har du overvejet om din konkurrence mentalitet mht dem bunder i noget usikkerhed?

Førhen målte jeg mig meget med min xs søster, som bare virkede perfekt og kunne alt, hvilket fik mig til at føle mig mindreværdig. Jeg fik det bedre med mig selv og jalousien forsvandt da jeg begyndte at fokusere på hvad jeg havde og kunne istedet :)

Føler du dig snydt for "rampelyset" fordi de kommer før jer? Hvis ja hvorfor er det så vigtigt? :)

Du har så ret med flere af tingene. Ja, er sikker på at det bunder i noget usikkerhed. Selv om jeg sagtens er bekendt med alle de positive ting ved mig selv så kan jeg let føle mig mindreværd i forhold til andre. Og meget af det giver ingen mening, det ved jeg godt. Men altså ikke sådan at jeg går og har det dårligt i hverdagen :)

Jeg er nok heller ikke rigtigt jaloux, det er mere bare den der konkurrerende følelse der undrer mig, hvorfor går jeg så meget op i det?

Du har også ret i det med rampelyset. Har selv tænkt over det. Det skyldes nok at min mands familie bor i et andet land, så det er selvfølgelig begrænset hvor meget vi ser dem. De er alle super søde og har taget rigtig godt imod mig. Dog er det selvfølgelig anderledes for min fætters kæreste da de jo ser hende stort set hver uge, så selv om hun har været i familien i mange færre år end mig, ja så er hun naturligvis blevet en meget større del af familien mens jeg stadig er hende "udlændingen". Måske også fordi jeg nærmest ingen familie har, har jeg sådan en lyst til at være en del af min mands.

Og selv om jeg ved at det er logisk, så synes jeg også nogen gange det er synd for mine svigerforældre. Kan huske min svigermor engang fortalte lidt trist om hvordan alle talte om fætteren og konens nye lejede lejlighed og hvor fed den var, mens vi som lige havde købt vores første lejlighed ikke fik nogen opmærksomhed, da ingen jo havde set den. Jeg gik ikke op i det, men fik ret meget medlidenhed med min svigermor, man kunne høre hun var lidt trist over at der ikke blev givet samme opmærksomhed til hendes søn her i kolde nord. Så måske har det påvirket mig mere end jeg lige troede...

Men ingen ko på isen, så længe jeg ved at det er åndsvagt at konkurrere med nogle som ikke engang ved at vi konkurrere, ja så er jeg da kommet så langt :D

[Tinkerbell]

gentagelse :)

[Camillat]

Jeg ved ikke helt, hvad loesningen er, men jeg kan virkelig godt forstaa dig

[Mette]

Øv altså søde! Kan sagtens sætte mig ind i det med at være et konkurrence menneske i konkurrencer der ikke eksisterer overhovedet, sådan er jeg også selv desværre :( tror bare det er human nature nogengange desværre!

Og det med at i føler jer som efterabere ved altid at komme lige bagefter med samme nyhed er også surt, men igen ikke noget der kan gøres noget ved. Og som du selv siger er det nok bare dig der tænker mest over det hvor andre ikke gør. I min familie/mandens familie er der flere på alder med mig så her er der også stor chance for at vi enten kommer lige før nogle andre eller de kommer lige før os med lignende nyhed... Og skal man sige noget positivt så kommer jeres eventuelle terminer jo ikke til at ligge så tæt :)

[girly1988]

Kender også godt til det med at konkurrere, og sammenligne sig med andre...det er en grim ting, men man kan ikke rigtig gøre noget ved det...ens liv forandrer sig mange gange i livet, og nogen gange kan man selv påvirke andre gange ikke...

Man bestemmer jo ikke altid selv hvornår man finder den eneste ene, får uddannelse, job, hus, bil, vovse...blir gift eller får børn...tingene kommer som de kommer...nogen af tingene må vi kæmpe for andre går lidt nemmere :)

Her ved os er vi de første der er blevet gift ihvertfald i forhold til hvem jeg sådan sammenligner os med :) Men hvad angår børn er vi længe overhalet af min mands storebror, og mange af hans venner...de er endda nået til barn nr. 2 nu...ja bare på de 3 år vi har været sammen såå...

Derimod HVIS PB lykkedes for os snart så er vi de første i min vennekreds..men vi kan bli overhalet af et vennepar som os er blevet gift i år...så man ved aldrig...

Men ja som vores situation er nu håber vi jeg snart bliver gravid, om ikke andet bare så min mands storebror ikke når at skal have nr. 2 inden vi begynder....kunne være rart hvis vores børn kunne få glæde af hinanden :)

Men vi må se hvad tiden bringer os :)

[Guest cmbk]

Er det ikke nemmere at vende din energi imod noget der hedder:

"Ej, hvor er det skønt at min mand friede til mig, og vi skal på bryllupsrejse og endda også skal begynde på PB til august" - Istedet for at tænke "Øv, hvor er det surt, at de kom før OS" <_< Det fratager dig totalt glæden i de projekter, og helt ærligt - Ved de at de er med i din lille konkurrence, hvor det handler om at være bedst og hurtigst? Nej, det gør de nok ikke.

Ingen tvivl om, at det bunder i usikkerhed at man har sådan et konkurrencegen - For et konkurrencegen er jo i sig selv sundt nok, men bare ikke når det opstår i situationer hvor DU/I burde glæde jer - Og ikke fokusere på om du/I nu " er gode nok"

Håber du forstår :-)

[Mommy]

Vil bare sende dig et kæmpe :kram

Jeg kan sagtens følge dine tanker, selvom jeg ikke selv har det helt sådan. og dog.... bare i lidt mindre grad. Vi har jo to fantastiske drenge og jeg er både lykkelig og stolt over min familie. Der er intet jeg kunne ønske mig anderledes. Men nu har vi siden december prøvet at lave endnu en lille bebse og det ville bare ikke lige lykkes med det samme (som det gjorde med de første 2 graviditeter). Vi drømmer virkelig om en lille pige denne gang og måske også derfor har projektet trukket lidt ud.

Min mand har en storebror, der er midt i 30'erne. Hans kæreste er 39 og de har ingen børn. Lever lidt et ungdomsliv hvis man kan sige det sådan.... altså sådan lidt "tag dagen som den kommer uden at tænke på imorgen" agtigt. De meldte så ud i foråret at de venter en lille til efteråret. Godt nok en ups'er, men de var selvfølgelig glade og det blev jeg godt nok også. Jubii en lille fætter til drengene.... men nej nej; det blev en kusine.... suk. Jeg var GRØN af jalouxi. På en måde super lykkelig på deres (og vores vejne sådan set også), men virkelig jaloux fordi det jo var OS der skulle have en pige.... :boo

Nu er jeg gravid og venter en lille spire til februar. Så må vi jo se hvilken lille spire der gemmer sig derinde :gravid

[rusternille]

Kender godt følelsen, men tror desværre ikke der er så meget at gøre ved det! Det ligger i os ALLE!!

Såå jeg vil bare sige, at jeres barn bliver sikker meget smukkere og klogere end deres :loveshower

[Tinkerbell]

Kender godt følelsen, men tror desværre ikke der er så meget at gøre ved det! Det ligger i os ALLE!!

Såå jeg vil bare sige, at jeres barn bliver sikker meget smukkere og klogere end deres :loveshower

Ha ha ha, ja jeg ved jo at jeg får verdens bedste barn (for heldigvis synes man jo sådan om sine egne) :loveshower

Og ja, det er sikkert meget normalt engang i mellem at føle sådan. Det er jo heller ikke fordi det er sådan en altoverskyggende jalousi, det dukkede faktisk bare lige op i timerne efter vi fik det at vide og er mere eller mindre væk nu. Så værre er det jo heldigvis ikke. Det eneste der stadig nærer mig er tanken om når vi nu engang bliver gravide, tænker alle så bare at "det jo bare er endnu en i rækken"? Vi var 3 fætter kusine par der blev gift sidste sommer, og de andre 2 er jo så gravide så alle forventer jo at vi snart er. Men altså, nu tænker jeg ikke over det mere. Så håber jeg bare at vi bliver gravide hurtigt i efter august og kan følge trop med de andre par. :)

Det ville også være lettere hvis jeg nu ikke kunne lide hende, så havde jeg det bedre med at være lidt jaloux ;) "Desværre" er hun jo samtidig super sød, så man kan jo ikke andet end at ønske hende det bedste :P

[Tinkerbell]

Og tak for kram alle sammen. Dejligt man kan skrive om en ubegrundet jalousi og dum ikke-eksisterende konkurrence og at andre kan forholde sig til det så man ikke føler sig som verdens værste person :lovebk

[baby_nr_3]

Har selv prøvet noget lignende, men vi endte med at vende det til noget positivt, at vi fik børn samtidigt, og de er i dag et af vores bedste vennepar (er også familie). Vi laver jævnligt ting sammen selv om vi bor 2 timers kørsel fra hinanden. :loveshower :loveshower

Så måske i bare skulle starte i det små med en god hyggelig aften/middag, og se om i ikke kan finde hinanden i stedet for. :balloon

Det andet er alt for opslidende på sigt. Det forsvinder jo ikke medmindre man træffer nogle aktive valg, så vil der dukke noget nyt op, som man kan sammenligne sig på. :prik

Held og lykke med det fremover, uanset hvordan I vælger at håndtere det.

[baby_nr_3]

Glemte forresten at fortælle, at vi i min familie er 4 fætre/kusine par, som alle har fået børn samtidigt - af to omgange endda (med op til 9 mdr. imellem), og det er helt fantastisk når vi er samlet. Vi og børnene har en helt speciel samhørighed. :loveshower :loveshower

[Tinkerbell]

Har selv prøvet noget lignende, men vi endte med at vende det til noget positivt, at vi fik børn samtidigt, og de er i dag et af vores bedste vennepar (er også familie). Vi laver jævnligt ting sammen selv om vi bor 2 timers kørsel fra hinanden. :loveshower :loveshower

Så måske i bare skulle starte i det små med en god hyggelig aften/middag, og se om i ikke kan finde hinanden i stedet for. :balloon

Det andet er alt for opslidende på sigt. Det forsvinder jo ikke medmindre man træffer nogle aktive valg, så vil der dukke noget nyt op, som man kan sammenligne sig på. :prik

Held og lykke med det fremover, uanset hvordan I vælger at håndtere det.

Det er helt klart en god idé, men nu er det som sådan ikke noget der behøver "håndteres", da det jo kun er mig der er vidne om vores konkurrence ;) Og vi har det godt når vi er sammen. Desværre ses vi ikke så tit når vi er dernede, vi har faktisk forsøgt en del men desværre har de aflyst mange gange, så nu ses vi kun når der alligevel er familie arrangementer.

Men det lyder da dejligt for jer og jeres familie, det er jo fantastisk sådan at have nogen at kunne følges ad med :D

[Faith_2012]

Vil da lige smide et :kram din vej..

- Inderst inde, tror du så måske at det handler om at hun har noget af det som du selv gerne vil have?....Altså.. lever hun et liv du gerne vil leve??

Hvis det er tilfældet så kan jeg kun opfordre dig til at se lidt indad, og se på hvad du så skal gøre for at dit liv bliver mere- som du vil have det.

Ej måske lyder det fjollet, men jeg kender helt sikkert følelsen.. og den opstår kun her, når jeg i virkeligheden går og er lidt træt af de ting jeg ikke får gjort selv, som jeg gerne vil... Fx har jeg en ven der rejser meget- alene.. Han har været i Tibet og på meditations"kursus" i frankrig osv. vildt spændende og misundelsesværdigt... For han lever virkelig et dejligt liv! Jeg kan ikke sådan lige umiddelbart udleve mine rejsedrømme endnu, fordi vi har små børn og uddannelsen ikke er i hus endnu- men så kan jeg i det mindste spare lidt op i det små og gøre andre ting som jeg synes giver mit liv værdi og indhold. Fx er jeg meget interesseret i løb og vegarism/veganisme.....

Måske skød jeg helt ved siden af med mit indlæg. Men det var hvad jeg tænkte da jeg læste dit :) Tror de fleste har prøvet at stå i dine sko :)