I hormonernes vold...

[SarahDK]

Når nu er det min tur til at få luftet ud i tankerne :rolleyes

Jeg har jo virkelig en rimelig ukompliceret graviditet. Er mere træt end vanligt, efter en lang dag tynger maven og bækkenet kan også være lidt ømt, men det er jo virkelig småting. Men nu 2½ uge inden jeg går på barsel er jeg blevet kørt over af hormontoget, er bare slet ikke mig selv psykisk mere. :(

Jeg arbejder på hospital, jeg kan rigtig godt lide mit arbejde og indtil nu har jeg gået på arbejde uden problemer. Har også sagtens kunne håndtere at have travlt (det har jeg altid kunne) og altid taget tingene som de kom. Men nu kan jeg slet ikke overskue arbejdspresset mere. Jeg havde et blodtryk på kanten ved sidste jordemoder kontrol og fik at vide at jeg skulle passe på mig selv (+ selvfølgelig have det tjekket). Jeg talte med min leder om det og alle på mit arbejde ved det, alle siger nu skal jeg huske at passe på mig selv, MEN det er bare så svært hele tiden at huske andre på at "jeg skal passes på" for alle har jo travlt.

I går kulminerede det med at jeg havde sovet dårligt, overvejede virkelig at blive hjemme, men var jo ikke syg. Faktisk tog jeg bilen, i stedet for at cykle for det kunne jeg slet ikke overskue. Vi ville få vildt travlt på min afdeling (hvor vi var 2 istedet for 3) og selvom nogle af mine kollegaer ikke havde travlt, blev det ikke rigtig prioriteret at hjælpe os (selvom vi faktisk bad om hjælp). Filmen knækkede simpelhen da min kollega spurgte om jeg havde det godt, hvilket jeg jo virkelig ikke havde. Tudede bare for jeg følte mig bare totalt udmattet, at det hele var uoverskueligt og jeg kunne slet se hvordan jeg skulle komme igennem den dag. Så det endte med at jeg måtte tage hjem. Sov så det meste af dagen og tudede så lidt mere da manden kom hjem og igen da jeg skulle fortæller søsteren om det senere. I dag har jeg også været hjemme.

Føler virkelig jeg er blevet småtosset, for der er ikke andre ting jeg kan give "skylden" end min graviditet og alle hormonerne der drøner rundt i kroppen på mig. Har det jo fint fysisk, mit privatliv har det rigtig godt og jeg kan bruge al min fritid på at passe på mig selv.

I dag har jeg været hos lægen. Blodtrykket ligger fint, men lægen synes jeg skal sygemeldes helt, når jeg nu psykisk havde det sådan (klarede også lige at være ved at tude da jeg talte med ham om det). Jeg synes ikke det er et nederlag at blive sygemeldt, for jeg kan jo godt indse at det kan være nødvendig. Men ville sådan ønske at jeg kunne nøjes med at være deltidssygemeldt. Ved jeg ville have det godt med at komme på arbejde de sidste uger. Min leder er åben over for ideen og vil gerne have jeg kommer. Jeg er bare i tvivl om de "kan tage hensyn" til mig eller om det bare bliver som det hele tiden har været. Gider bare heller ikke sige, at så bliver jeg bare hjemme uden at have prøvet om det ikke kan gå.

Nu skal jeg på arbejde i morgen, er ret klar på det og også til at spille med åbne kort over for mine kollegaer. Er nød til at tage det med ro ellers må jeg jo sygemeldes fuldt, for de kan nok ikke bruge en tudende læge til så meget :whistling

Men f*ck hvor er jeg træt af at have det sådan. Vi kan heldigvis grine af det også, for det er jo utroligt at man bliver slået sådan ud af kurs bare fordi man er gravid.

Håber at det går godt med arbejdet har de sidste uger og så glæder mig over at vores lille prinsesse pusler rundt i maven på mig og ser ud til at trives rigtig godt. :7himmel

[rusternille]

:kram Jeg synes at du er mega sej! Det er skisme hårdt med alle de hormoner, jeg fungerer heller ikke særlig godt under press mere, så der skal intet til at jeg mister overskudet!

Hatten af for dig, for mit liv er ikke en gang halvt så stressende som dit!!! :glad

[Guest]

Du er sej, og hvad end det ender med, så har du jo gjort hvad du kunne, hormonerne kan vi jo ikke styre... Jeg blev sygemeldt da jeg var 3 måneder henne, da jeg ikke kunne overskue noget som helst mere, og det endte med at jeg måtte sige op, da jeg slet ikke mødte noget forståelse af nogen art på mit arbejde.

Jeg synes det er dejligt at høre at dine kollegaer og din leder, tager det pænt og prøver at tage hensyn, selvom det er svært i en travl hverdag

[Guest]

:kram luft du bare ud... jeg er godt nok også overrasket over hvor lidt der skal til før læsset vælter... og nogle gange kan man ikke råbe folk nok op før tuderiet starter...

[SarahDK]

Tak skal i have allesammen. Det er nu meget rart at hører at jeg ikke er den eneste som har det sådan ind i mellem.

Jeg har fået lavet en aftale med min leder, så jeg går på arbejde her de sidste 14 dage, men har fået lov at gå tidligere og så siger jeg helt klart fra i forhold til hvor meget jeg kan klare.

Det er gået ganske fint her torsdag og fredag, så jeg håber på at det kommer til at gå stille og roligt her de sidste uger. Jeg vil jo faktisk gerne gå på arbejde, selvom jeg synes det tager på kræfterne. Jeg kan jo se barslen lige om hjørnet og jeg glæder mig :glad

[Guest]

Dejligt at der er fundet en løsning.... Det er jo rarest at have noget at lave om dagen, så det er da dejligt med sådan en aftale og så kan du se endnu mere frem til Barsel.