Hvad glæder i jer mest til...

[Trine Kristensen]

Jeg ved ikke om jeg er havnet i det rette forum? Kunne godt tænke mig at høre om jeg er den eneste der gør mig alverdens tanker om hvordan det bliver når man bliver mor. Nogen dage er jeg ovenud lykkelig ved tanken om at få et barn, og andre dage er jeg ved at dø af skræk, for om jeg kan klare det. Så tænkte at det kunne være sjovt at høre nogle af de ting i glæder jer til, og også de ting i frygter ved det at blive mor. Nogle af de tanker der har kørt i hovedt på mig i dag er:

Glæder mig til:

At se min mand sammen med sin lille datter. (Jeg har bestemt at vi skal have en pige :blush)

At lære hende alle de ting sådan et lille my skal lære gennem barndommen.

Frygter:

At gå under af søvnmangel.

At jeg ikke kan følge med til alt holde huset rent, lave sund mad, vaske tøj og alt det en god mor skal gøre :unsure

Overordnet at det bare slet ikke er som forventet, at blive forældre.

[Miss_matilde]

Glæder mig til bare at få en baby :(

[Lovely Lady]

Jeg havde tonsvis af bekymringer og forbehold:-)

Efter så at have forsøgt at blive gravid med det hersens barn i plus et superfrustrerende år bare for at finde ud af, at det har været spild af tid og kræfter, fordi min mand ikke vil kunne gøre mig gravid ved egen hjælp... Tjah, så er jeg gået over til kun at bekymre om rent faktisk at få nogle - helst raske - børn ud af det hele. Så må tankerne om at lykkes som mor vente til, at der er nogen at være mor for...

Min primære tanke tidligere har været på, hvor meget jeg håber at kunne bevare mit forhold til min mand - jeg hører mange sige, at forholdet til manden bliver sekundært, når de får børn - at han så ikke er så vigtig længere - og sådan har jeg virkeligt ikke lyst til, at det skal være, der må da være plads til, at manden kan bevare sin plads, selvom barnet skal have en (anden) vigtig plads:-).

[Trine Kristensen]

Glæder mig til bare at få en baby :(

Det lyder da umiddelbart også som en god start og det gør jeg bestemt også. :D

Men nu har jeg snart glædet mig så længe at ventetiden skal fordrives, og så går jeg tit og drømmer om hvordan det bliver alt sammen. Det er jo med at holde humøret højt, når tingene ikke altid går som planlagt, men det ved du jo desværre også alt om :(

[bebs3]

Havde de samme tanker som dig.... syntes det var det mest skrammende i HELE verden. Havde mange frustrationer over alle ting nærmest, lige fra om jeg var god nok til det ansvar, til om jeg nu havde købt de rigtige sokker!

Men vil sige det med søvnen, det er utolige hvad man kan holde til. Sov næsten ikke i 3 døgn de første dage, men alligevel havde jeg overskud til min søn. Jeg var ik den kønnest at se på ;) og så nok en del brugt ud, men ens krop er bare utrolig til tider.

Det med hus/mad/vasketøj - det kommer!!! Jeg havde lavet en masse til fryseren inden, som kunne tages op. Og så hjalp min kæreste selvfølgelig osse med det huslige og maden, man er jo to om tingene :bask

Og en god mor bliver du, selvom der ikke er vasket tøj i en uge :)

[Guest MummyMe]

Uha, glæder mig til at blive mor mere end noget andet. O g er samtidig super skræmt - for hvad er det lige vi har gang i ?? Det er jo et vildt ansvar at tage på sig ..

Og her går tankerne også på forholdet mellem manden og mig når der (forhåbentligt) snart kommer en bebs. Håber bare på at vi har energien og overskuddet til at pleje vores forhold også når den tid kommer.

Og så har jeg en lille bekymring, fordi jeg har en bipolar lidelse, så der skal ikke så meget til, før jeg går ned. Og det er jo ikke til at vide hvordan kroppen reagerer når hormonerne går amok. Men min psykiater er slet ikke nervøs (han e rbare superbegejstret :yay ( Så må hellere prøve at lægge bekymringerne på hylden ...

Mest ar alt glæææder jeg mig bare sindssygt til at stå med min egen lille bebs i armene, og ikke mindst se manden med vores eget lille vidunder ...

[tsecret]

Mest af alt frygter jeg selvfølgelig at jeg aldrig bliver mor - det er det mest skræmmende i det her, at der ingen sikkerhed er!

Men hvis vi nu leger at jeg bliver mor, så

glæder jeg mig til:

- at få en sød lille baby at nusse på

- at se min mand sammen med baby

- at gøre tingene på MIN (og måske en lillebitte smule mandens) måde

- at påvirke baby til at vokse op og forhåbentlig blive en glad, veltilpasset og klog unge ;)

frygter:

- hvordan jeg reagerer på søvnmangel

- at jeg ender med at lade mig påvirke altfor meget af svigerfamilien, og at jeg lader dem "komme for tæt på"

- at jeg ikke klarer at holde fast i nogle som helst af de principper jeg har lige nu

- at jeg ikke har lyst til at arbejde igen når barslen er slut

[Tinkerbell]

Uh, der er bare SÅ meget jeg glæder mig til og SÅ meget jeg frygter! Det er jo overdrevet stort at få et barn :blink :kuller .

Men det jeg glæder mig allermest til:

At mærke sådan en uendelig stor kærlighed til et andet menneske :biglove . Jo, jeg elsker selvfølgelig min mand over nogen anden, men jeg ved bare at et barn er en anden og stærkere kærlighed. Jeg kan ikke vente med at knytte mig til min egen baby og føle at det er det vigtigste i hele verden.

Hvad jeg frygter allermest:

Alt det jeg gør galt. For selvfølgelig gør jeg noget galt, selvfølgelig tager jeg de forkerte beslutninger, skælder ud, tænker på mig selv osv. Jeg håber bare så inderligt, at de fejl jeg laver ikke kommer til at gøre mit barn til et dårligere menneske. :unsure

[Baby2013]

Jeg tillader mig lige at svare, selvom vi har en skøn dreng på 3 år :)

MEN jeg glæææder mig ligeså meget til at blive mor til vores andet barn, at gå alle de fuldstændige fantastiske følelser igennem sammen med mit livs kærlighed og opleve et nyt lille væsen og dele ud af min kærlighed og se vores dejlige dreng blive storebror! Det bliver bare så fantastisk.... Ihhh hvor jeg glæææder mig!

Jeg frygtet at vores dreng føler sig udenfor og tilsidesat :/ Men håber vi bliver gode til at inddrage ham!

Åhh sikke en skøn tid vi går imøde :)

[Trine Kristensen]

Dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste der kan blive skræmt, af at skulle indtage rollen som mor :blush

Men er sikker på at vi alle nok skal klare det til UG. Man vokser jo heldigvis med opgaven.

[Guest Magdalene]

Jeg har godt nok også haft mange glæder/bekymringer oppe at vende siden vi tog beslutningen.

Men noget af det jeg glæder mig rigtig meget til er, at have den lille hos mig, og se dens udvikling og bare være fyldt med kærlighed, til noget min mand og jeg har skabt i fællesskab. Ja hele moderrollen, og at se min mand i faderrollen :7himmel

Noget af det jeg frygter rigtig meget er, at komme til at skulle være meget alene med barnet. Min mand er i forsvaret og han står til udsendelse, og vil gøre det jævnligt indtil han enten kommer til skade eller går på pension. Det er en rigtig stor kamel at sluge synes jeg, for jeg er bange for at bukke under :(

[girly1988]

Jeg glæder mig til at være mor, og være den barnet ser op til, og til at se barnets udvikling, lige fra første smil, første skridt, osv osv....og til at barnet en dag siger til mig hvor glad han/hun er for de ting min mand og jeg har givet ham/hende og lært fra os... :)

Frygter alt det uvisse, alle bekymringerne, om jeg nu er god nok til rollen som mor, og ikke mindst alt hvad der relaterer sig til graviditeten..men det fordi jeg er "bange" for sygehuse, læger og sådanne ting desværre.... :rolleyes

[KristinaB]

Jeg glæder mig til at få sådan en lille en i armene, se de første smil, høre den første latter, de første ord, og når han/hun bliver stor nok mærke de bløde arme om min hals i et knus.

Og at se min søde kæreste med vores barn i armene, det glæder jeg mig rigtigt meget til.

Jeg frygter ligesom mange af jer andre, ikke at være god nok, ikke at kunne trøste og berolige hvis/når der sker noget. Men mest frygter jeg at jeg slet ikke kan blive gravid.

[MLM]

At få en rask baby med hjem :balloons