Nitzen1987

En tur på fødegangen...

3 indlæg i dette emne

Jeg var lige et smut på fødegangen kl. 22.30 i går aftes. Manden og jeg havde tilbragt dagen hos mine forældre, hvor jeg havde fået slappet godt af i skyggen på terasssen om eftermiddagen... I løbet af eftermiddagen fik jeg en svag hovedpine som gradvist tiltog i styrke i løbet af aftenen... jeg forsøgte at undgå at tage smertestillende, men klokken 19.30 måtte jeg opgive og tog en enkelt Pamol - den hjalp dog ikke så kl. 21 tog jeg endnu to Pamol, men igen hjalp det ikke på min efterhånden ret stærke migrænelignende hovedpine... Det ville jo være nærliggende at tro, at det var pga. væskemangel jeg havde hovedpine, men eftersom, at jeg havde drukket 3-4 liter ren vand den dag, så burde det ikke være væskemangel, der forårsagede hovedpinen... Da jeg har døjet med en smule forhøjet blodtryk siden uge 35 og i den forbindelse havde fået at vide hos min jordemoder, at jeg skulle være obs på trykken for brystet og hovedpine, blev manden og jeg enige om, at vi hellere måtte ringe til fødegangen for lige at høre dem ad. Jeg fik fat i en rigtig sød jordemoder, der sagde at de havde haft rigtig mange gravide med hovedpine i dag, men at de gerne lige ville se mig. Så manden og jeg kørte direkte fra mine forældre og så til fødegangen, hvor vi blev modtaget af en jordemoder som jeg havde talt med i telefonen. Vi blev fulgt ind i et fødselsmodtagelsesrum, hvor jeg blev bedt om at lave en urinprøve, hvorefter jordemoderen satte et elastik om maven på mig for at køre en kurve over den lilles hjerte. Denne kurve skulle køre i 20 minutter. Den målte den lilles hjerterytme og så målte den mine plukkeveer. Den lilles hjerterytme kørte rigtig fint der ud af - det var lidt sjovt at kunne følge den over en længere periode end man nor malt gør ved en jordemoderkonsultation, man kunne følge hvordan hjerterytmen faldt og steg :) Og ligeledes var det sjovt at se de plukkeveer, der blev registret, men som jeg ikke selv mærker til :) Jeg fik at vide af jordemoderen, at når tallet lå på 30-40 stykker så var det tegn på, at der var en plukkeve, så på et tidspunkt steg tallet til ca. 80 :o og blev deroppe i et par minutter, hvorefter det faldt tit normal igen :) så ja her fik jeg jo bekræftet, at jeg har plukkeveerne, selvom jeg ikke mærker dem så ofte... Efter at kuven havde kørt i 20 minutter kom jordemoderen ind på stuen igen og sagde, at kurven så rigtig fin ud og min urinprøve var blank, så der var ikke noget at komme efter der... Hun sluttede af med at måle mit blodtryk og det lå en lille smule for højt igen, da det diastolisk blodtryk (det nederste tal) blev målt til 93, hvor det normalt må gå op til 90, men det var så lidt det lå over normalen, at det ikke skulle have nogen betydning, så kl. 23.30 kunne vi tage hjem med besked om, at jeg lige skal få tjekket mit blodtryk hos min læge i løbet af denne uge...

Da vi kom hjem lagde jeg mig på sofaen med en kold klud på panden og blundede i en halv times tid, hvorefter jeg gik i seng :) og her føltes det som om at hovedpinen var aftaget en del, så jeg faldt hurtigt søvn :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Puhada, det var da ikke så rart. Hvordan har du det idag? Knus

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puhada, det var da ikke så rart. Hvordan har du det idag? Knus

Jeg har heldigvis haft det fint i dag :) tak :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Please sign in to comment

You will be able to leave a comment after signing in



LOG IND HER