Guest Louise22

Er det normalt?

10 indlæg i dette emne

Hej tøser..

Jeg er første gang gravid og er ca. 6+3 henne..

Er det meget normalt at det i starten ikke rigtig vil gå op for en at man er gravid, da man jo hverken kan se eller mærke noget?

Jeg føler mig ikke særlig gravid selv om jeg ved at jeg er det.. Tænker kun over det når appetiten slet ikke er der..

Tror først det rigtig går op for mig når jeg får VJ og at maven begynder at vokse..

Er der andre der har/eller havde det på samme måde?

Venlig hilsen

Louise

sndwxz5om6ap66hs.png

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Ja.. Det er helt normalt..

:) Der gik lang tid, før jeg "troede på" jeg virkelig var gravid..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

JA, det er yderst normalt! I starten er der jo reelt næsten kun tale om en psykisk ændring, idet man ikke kan mærke særlig stor fysisk forandring. Jo hvis du er træt, har kvalme eller andre symptomer. Men disse kan man jo også sagtens have uden at være gravid. Og selvfølgelig tager det tid at vænne sig til tanken om, at man er på vej til at blive mor og er i fuld gang med at skabe et lille levende væsen inde i sig.

Så tag du det bare HELT roligt :) Det skal nok blive meget mere virkeligt med tiden, men det svinger meget, hvornår det for alvor "går op" for folk eller sådan rigtig synker ind. Nogen har det tidligt, andre langt senere. For mig var det nok for alvor først, da jeg fik lov til at se den lille bønne første gang til en scanning. Indtil da vidste jeg jo godt, at jeg var gravid, men det var sært at forestille sig, at der lå noget derinde. Men fra NF og frem er det blevet mere og mere virkeligt. Og når maven først begynder at gro, og man mærker liv, bliver det endnu mere virkeligt :)

I starten messede jeg hele tiden "Du er GRAVID" til mig selv :loveshower :loveshower :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er bestemt heller ikke gået op for mig endnu. Det eneste symptom jeg har er at jeg har lidt murren i underlivet..

Jeg tror det kommer når der begynder at være lidt flere tydelige symptomer og maven begynder at vokse. Og så selvfølgelig når vi skal scannes :biglove

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er allerede blevet scannet to gange.. Første gang meget akut da jeg var ca. 5+0 og der kunne man jo ikke se andet end at der var en graviditet.. Her i fredags 6+0 blev jeg så scannet igen for at se hvor bebs ligger henne og der så jeg hjertet banke og jeg kunne da mærke i mig selv at jeg blev rørt, men det stadig lidt uvirkligt for mig..

Men glæder mig rigtig meget til jeg kan se bebs ordenligt og til når jeg begynder at vokse og mærke bebs bevæge sig.. :glad

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er helt normalt, nogle mærker intet til de er gravide, før maven vokser og baby sparker :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Helt helt normalt, her svinger det stadig lidt selvom maven er stor og jeg mærker liv hver dag. Men det er så uvirkelig og svært at forholde sig til fordi man jo ikke har prøvet det før. Man kan have en milliard forestillinger men man ved jo reelt set ikke noget om hvordan det bliver. Andre dage er jeg HELT indforstået med at der er et liv inde i mig, og så virker det som det mest naturlige i verden, som om jeg altid har vidst det, men jeg har jo også altid vidst at det ville der være en dag. Så bare rolig du er ikke unormal ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Som de andre skriver HELT normalt. Jeg er 19+4 idag og det er først for nyligt inden for et par uger jeg er begyndt at glæde mig til der kommer en baby.

Selvom det er planlagt, kom det bag på mig alligevel.. og jeg havde meget svært ved at forholde mig til jeg skulle være mor i starten. Jeg var dog overbevist om at når jeg skulle til NF og scannes ville det bliver virkeligt. Men det havde den modsatte effekt :D jeg kunne slet ikke forholde mig til det hele og var meget stille resten af dagen, sagde min kæreste :)

Men for mit vedkomne er folk omkring mig nok mere begejstret end jeg selv er :blush jeg har det meget sådan jaja jeg er gravid og hva' så? det er jeg jo ikke den første der er.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan sagtens genkende det at man ikke rigtig føler sig gravid. Sådan havde jeg det også ved den første. På trods af at jeg havde en del gener i forhold til kvalme, lugte mm, gik der rigtig lang tid inden jeg blev helt klar over at nu var det virkelig nu at vi skulle have vores første barn. Måske også fordi jeg blev gravid inden vi næsten nåede at tænke tanken til ende :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det gik først rigtig op for mig at jeg var gravid da vi havde været til NF scanning, på trods af at jeg havde kvalme og ingen appetit og de der ting, næsten fra jeg testede positiv. Det var første da jeg så der lå en lille baby derinde, med arme og ben og er hjerte der slog, at det gik op for mig hvad det egentlig var, at være gravid....loveshower.gif

Selv jeg nu er i uge 27 og mærker livet derinde mange, mange gange dagligt, så føles det stadig meget uvirkeligt til tider, at jeg snart skal være mor... og at der vokser en Baby indeni mig.. a1221.gif men jeg glæder mig....

Så som alle andre skriver så er det helt normalt at have det sådan.... smile.gif

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Please sign in to comment

You will be able to leave a comment after signing in



LOG IND HER