Der er forår i luften.Syge børn #781

[Joxi]

Der er forår i luften, fuglene kvidre, vinden bærer duften af sarte forårsblomster med sig, solen velsigner os med sin varme og alt er bare så skønt :loveshower

... og DOG <_<

Jeg er ramt af komplet og akut FORÅRSKULLER :wacko og jeg gider det bare ikke.. Jeg VIL IKKE!!

HVIS nogle af jer kender mig, eller ved hvem pågældende er, samt stedet, så vær venlig ikke at kommenter det her i tråden.. jeg synes det er pinligt nok i forvejen :(

Jeg har ellers holdt mig uden forhold i 4 år ( altså bortset fra et par forelskelser, som alligevel ikke blev til noget :whistling ) Og har været ganske tilfreds med dét. Især det sidste et-to års tid, hvor jeg helt har holdt mig på afstand af de dumme mænd der. Og det har været fint..perfekt!

Jeg har NYDT at være alene, NYDT ikke at blive emotionelt forstyrret.. det har været så dejligt. Men nu...

.. Og det er bare så dumt altså! Forårskuller FORSVIND :shooter !!

For det første er han meget ældre end mig.. Eller.. det TROR jeg i det mindste. For det andet så klæder han sig og taler, så man godt kunne mistænke at han ikke ligefrem er til kvinder.. eller det har jeg tænkt om ham før.

for det tredje er han SLET ikke mig, overhovedet ikke min type.. NUL og niks.

for det fjerde.. Og det er det aller værste, er han pedagog i min datters børnehave <_<

Jeg har haft det lidt med at være lidt for glad for ham før, men det har hidtil lykkedes mig at ryste det af mig, ignorere det og glemme det. Denne gang er det så nærmest kommet som et snigangreb, som ville det sikre sig at det ikke kunne blive rystet af og ignoreret igen.

Jeg aner ikke engang hvornår det begyndte.. jeg blev bare pludselig opmærksom på det, efter en af de der "hov-oplevelser" hvor man står bagefter og tænker.. hvad skete der lige der?

Han selv virker ikke uinteresseret.. Det er lidt mærkeligt, for i det hele år, hvor min datter har gået i den børnehave, har jeg aldrig talt så meget med ham, som jeg gjorde bare i sidste uge. Og mit indre kan ikke lade være med at diskutere frem og tilbage, om det er tilfældigheder, noget jeg bilder mig ind, eller om det er noget der skyldes mig selv.

Tirsdag i sidste uge var min datters fødselsdag, og vi stod og snakkede om hvad jeg havde tænkt mig for dagen. da samtalen er afsluttet, bliver han ved at se på mig, direkte ind i øjnene på mig, og jeg føler... jeg ved det ikke.. som om jeg bliver suget ind i de blå øjne der.. tryllebundet.. jeg står bare og glor tilbage på ham, i noget der føles som en evighed, men som egentlig nok kun varer maks 5 sek. Den varme der spredte sig inden i mig, og den måde min krop reagerede på, slog mig ud af kurs et øjeblik. Men så skyndte jeg mig at sænke blikket, ønske en god dag, og kom ud af døren så passende hurtigt som muligt. Det var første gang jeg blev opmærksom på at nu var den ved at være gal, og nu måtte jeg se at tage mig sammen. Min datters børnehavepedagog.. hva fanø er det for noget altså <_< Jeg må være blevet skør.

Da jeg kom tilbage den dag.. fuldstændig afklaret med mig selv.. Sad han der og smurte børnene ind i solcreme, jeg noterede ud af øjenkrogen at han så på mig, og fik hurtigt lagt en dæmper på de forræderiske sommerfugle i maven. Behøver jeg at nævne at vi kom ret så hurtigt hjem derfra?

Onsdag var der cykel dag. Da vi ankom kunne jeg se at min datters cykel skulle rettes til i højden. så jeg hentede værktøjet i bilen, og var lettet over at HAN ikke var der. Da jeg få øjeblikke kom tilbage, havde han taget plads LIGE ved siden af cyklen.. argh.. Kontrol - tænkte jeg.. Kontrol over dig selv, du kan godt.

Jeg fik fixet cyklen, og han kom med en kommentar om at jeg havde værktøj i bilen, hvortil jeg svarede at jeg ikke var min fars datter for ingen ting, mens jeg sendte ham et hurtigt skævt smil over skulderen - han stod helt tæt på nu.

Jeg fik hurtigt sagt farvel, og skyndte mig til lågen. Af en eller anden grund vendte jeg mig for at se efter ham - han stod og så på mig - det der direkte blik igen. Aldrig har jeg kommet så hurtigt ud af lågen.. Hvorfor stikker jeg altid af??, det er en irriterende og dårlig vane!

Da jeg kom tilbage den dag, var han der HELDIGVIS IKKE.. Og jeg skændte på mig selv over at blive skuffet- Det var jo latterligt altså.

Torsdag.. altså igår. Da jeg kom derhen, var blikket konstant rettet mod gulvet, mens mine ører scannede omgivelserne, i et forsøg på at placere hvor han var, hvis han overhovedet VAR der. Jeg blev enig med mig selv om at han ikke var der, og jeg slappede HELT af. Jeg hjalp ungerne af med tøjet, og gik ud i køkkenet med madkasserne, totalt i mine egne tanker. Da jeg åbner køleskabet, hører jeg ham sige godmorgen lige bag mig.. og i det samme taber jeg begge madkasser på gulvet - DUH <_< .

Og SELVFØLGELIG tager min datter plads ved bordet, hvor de er ved at gøre klar til at bage hveder.. hvilket irritere mig.. jeg vil bare VÆK. Jeg kysser og krammer og siger god dag, og så kommer det fra HAM, let leende at han lige troede jeg talte til ham. Og så forræder jeg mig selv.. Jeg ser op på ham med engle ansigt og svarer med et sødt smil:" Du må da også gerne have en dejlig dag xxx". Han smiler og ser igen direkte på mig, og giver et af de der høflige formelle tilbage svar.. og ligepludselig virker det hele.. overdrevent formelt, og jeg skynder mig at sige farvel og gå. Stikker af IGEN. ARGH hvor er din verdighed kvinde.. Hvorfor tér du dig som en teenager -_-

Jeg spenderede resten af dage igår med at fundere over alt dette her mærkelige noget. Hvad er der GALT med mig!!

Hvorfor lige ham af alle mennesker? Min datters børnehavepedagog.. Come on altså!

Ikke desto mindre er jeg kommet frem til at det nok har stået på i noget tid, uden jeg selv har været klar over det. og det IRRITERER mig.

Jeg VIL IKKE tiltrækkes af ham.. jeg har det lige så godt, og jeg nægter PURE at blive lun på ham.. Det er for det første yderst pinligt fordi han er en af pedagogerne. Som sagt er han også for gammel og slet ikke mig.. Eller det må han jo så alligevel være på ét eller andet plan, ellers havde jeg vel ikke reageret sådan.

Jeg kæmper en kamp mod den dumme forårskuller :sm, og med min tydelige midlertidige sindssyge. Jeg er på fornuftens side i denne sag. Fornuften der siger.. LAD NU VÆRE, TAG DIG SAMMEN.. DET ER FOR DUMT. Og jeg prøver at overbevise mig selv om at jeg slet ikke er noget for ham. At det hele er noget jeg bilder mig ind, og at han sikkert opfører sig ganske normalt, som han gør over for alle andre mødre og fædre. Det er trods alt normalt at have øjenkontakt med de mennesker man taler med.

Og så kommer den lille luskede stemme:" Men hvad nu hvis?= Hvad nu hvis han ER interesseret, kunne det ikke være sjovt at finde ud af? - Hvad nu hvis han tænker det samme om dig, og bare skal have en mulighed?" Og så bryder frøken nysgerrig ind, og klapper i hænderne i ekstase over at have en mulighed for at opklare noget. Heldigvis er fornuften stærkere i dette tilfælde. Og det har den bare at blive ved med at være :prik !

Jeg har bestemt mig for at prøve at ride stormen af.. At lade euforien klinge af mens jeg ignorere det hele, indtil det er så meget i baggrunden at jeg kan glemme det igen. Det er bare så satans at jeg skal se ham hver eneste dag de næste 2 år mindst :huh Men man kan vel hvad man vil, eller i dette tilfælde IKKE vil.. ikke?

Jeg er overbevist om at det meste af det, og især den del jeg fortolker som hans interesse, er noget der udelukkende foregår i mit hoved, noget jeg bilder mig ind. Mest på grund af det manglende mandlige køn i mit liv, og fordi jeg er menneske, født med instinkter, og at det er disse der laver rag i den i øjeblikket, og ikke andet! Jeg tror ikke, og vil ikke tro på at han skulle være interesseret i mig.

Og alligevel ønsker en del af mig at det er sådan, at han prøver at gøre tilnærmelser, og at der sker en udvikling.

Hvordan kommer jeg af med denne forårskuller? Er der ikke nogle af jer derude der har et godt råd til, hvordan man kan give fornuften næring til at forblive stærk, og i sidste ende sejre?

[Joxi]

Pyh det var rat at få luft! Men altså.. I forstår godt at det er pinligt for mig ikke?

Og jeg synes ikke jeg kan snakke med nogle om det, for de ville nok falde ned af stolen, og se ud sådan her: :blink eller sådan her: :haha derfor poster jeg det her. Jeg skal virkelig have noget hjælp til at komme UDEN om dette her <_<

[Myliona]

Ej, jeg griner lidt:

For nogle år siden, havde jeg en veninde som stod i helt samme situation.. Det "vilde" af det hele var;

Hun havde en flirt og sås nogle gange med pædagogen til hendes ældste.. Det stod på nogle måneder, og var mest bare en flirt (hun var lige blevet skilt).

Da hendes yngste kom i samme børnehave, på en anden stue.. Lavede hun samme "nummer" med en af hans pædagoger :) De blev dog kærester og var kærester næsten et år :7himmel Så det KAN altså godt gå godt (undskyld, at jeg ikke taler til din fornuft)

Jeg synes du skal nyde flirten :7himmel Der behøver jo ikke ske mere - bare nyd at du får varmen og synes han er sød; Og at han synes du er sød :) Der behøver ikke ske noget, måske løber det ud af sig selv :D bare nyd det :7himmel Nyd foråret :biglove

[Joxi]

Du har måske ret Myliona. Og jeg kan godt se hvad du mener, men.. argh altså, jeg VIL ikke blive lun på ham. Jeg havde sat mig for at jeg slet SLET ikke skulle blive lun på nogle som helst, for jeg har det lige så godt. Og jeg synes bare det er så PIIIINLIIIGT at det lige er ham <_<

[Myliona]

Du har måske ret Myliona. Og jeg kan godt se hvad du mener, men.. argh altså, jeg VIL ikke blive lun på ham. Jeg havde sat mig for at jeg slet SLET ikke skulle blive lun på nogle som helst, for jeg har det lige så godt. Og jeg synes bare det er så PIIIINLIIIGT at det lige er ham <_<

Det styrer man jo ikke selv :whistling Og jeg synes det er lidt sødt og lidt sjovt, at det lige er ham.. Når nu han er lige modsat af hvad du egentlig går og tænker; Så kan det jo være det lige netop er skæbnen :)

[Joxi]

Og for det andet tror jeg heller ikke at han er interesseret i mig overhovedet, hvilket gør det endnu mere pinligt. Men nu er jeg også sådan en der skal have vinket med en vognstang før jeg overhovedet opfatter/indser sådan noget. Men lige her er jeg ret sikker på at det bare er mig i min forårskådhed der overfortolker

[Myliona]

Og for det andet tror jeg heller ikke at han er interesseret i mig overhovedet, hvilket gør det endnu mere pinligt. Men nu er jeg også sådan en der skal have vinket med en vognstang før jeg overhovedet opfatter/indser sådan noget. Men lige her er jeg ret sikker på at det bare er mig i min forårskådhed der overfortolker

Min veninde skaffede pædagogens mobilnummer, og skrev en sms.. Bare sådan en lidt "overfladisk".. Om en udflugt børnene skulle på ;) Også endte de ellers med lige så stille at smse lidt frem og tilbage... (Det var faktisk det samme begge gange..!)

[Joxi]

Det styrer man jo ikke selv :whistling Og jeg synes det er lidt sødt og lidt sjovt, at det lige er ham.. Når nu han er lige modsat af hvad du egentlig går og tænker; Så kan det jo være det lige netop er skæbnen :)

nej man kan ikke styre det, og det frustrere mig i DEN grad! Og ja modsat? han er så modsat af alt hvad der kunne betegnes for værende min type. virkelig. det er nok også grunden til at jeg er SÅ forvirret over mig selv.

[Myliona]

nej man kan ikke styre det, og det frustrere mig i DEN grad! Og ja modsat? han er så modsat af alt hvad der kunne betegnes for værende min type. virkelig. det er nok også grunden til at jeg er SÅ forvirret over mig selv.

Det er det der gør jeg synes det virker så... Oplagt.. :7himmel

Det er så fantastisk! At gå og bare pludselig opdage at man kan lide et andet menneske, men uden at kunne sige HVORFOR!

Ja.. Det er svært.. men nyd forelskelsen :biglove Også selvom du ikke vil have det bliver til mere.. Nyd at flirte lidt, og nyd at en anden mand (måske) vil have dig også :) Det er dejligt, at vide at man er attraktiv og tiltrækkende, og det gør en glad og i godt humør; Så bare NYD DET :7himmel

[Joxi]

Min veninde skaffede pædagogens mobilnummer, og skrev en sms.. Bare sådan en lidt "overfladisk".. Om en udflugt børnene skulle på ;) Også endte de ellers med lige så stille at smse lidt frem og tilbage... (Det var faktisk det samme begge gange..!)

ARGH - nu kommer du jo med gode idéer der taler til min nysgerrighed!!

Men.. jeg harfaktisk søgt ham både på facebook, krak og alt muligt andet. jeg kan bare IKKE finde ham. så det er godt det samme.

[Myliona]

ARGH - nu kommer du jo med gode idéer der taler til min nysgerrighed!!

Men.. jeg harfaktisk søgt ham både på facebook, krak og alt muligt andet. jeg kan bare IKKE finde ham. så det er godt det samme.

Man kunne jo evt spørge efter en opdateret personaleliste, med telefonnumre på :rolleyes

[Joxi]

Det er det der gør jeg synes det virker så... Oplagt.. :7himmel

Det er så fantastisk! At gå og bare pludselig opdage at man kan lide et andet menneske, men uden at kunne sige HVORFOR!

Ja.. Det er svært.. men nyd forelskelsen :biglove Også selvom du ikke vil have det bliver til mere.. Nyd at flirte lidt, og nyd at en anden mand (måske) vil have dig også :) Det er dejligt, at vide at man er attraktiv og tiltrækkende, og det gør en glad og i godt humør; Så bare NYD DET :7himmel

Iih altså når du siger sådan får jeg helt lyst til at finde ud af om han måske ér interesseret. Ikke at jeg ville gøre noget videre ud af det :whistling Men det ville da være rart at vide ikke?

JEg vil prøve at nyde det, men med forbehold - Jeg vil helst ikke nyde noget af at rende ud i en stormende forelskelse.

[Joxi]

Man kunne jo evt spørge efter en opdateret personaleliste, med telefonnumre på :rolleyes

SYYSH - Og nu mener jeg det :klap - Det hjælper ikke ligefrem på min fornuft :lolhit

[Myliona]

Det er forår.. PYT med fornuften :loveshower :loveshower

[Joxi]

Ih se nu hvad du har fået mig til! Nu søgte jeg på de gule sider..

[Joxi]

Til gengæld bor der kun én person! Så hvis det var ham, så ville det jo ikke være så galt.. Altså.. Hvis det nu var

[Joxi]

OKAY - Nu giver jeg altså op. Nu har jeg ledt efter den... den.. Mand, hele dagen og aftenen. Pist er han, pist siger jeg! <_<

Nå men det var vel også meget godt.. at få sat punktum for dagens hjerneblødning! SÅ er der kun den gammeldaws måde at finde ud af mere om ham.. Og dén del er jeg bare IKKE god til!

[Guest]

Lad tingene gå deres gang! Flirt med ham, nyd det og hvis det ikke bliver til mere, så er det da alligevel SÅ hyggeligt at flirte og have lidt sommerfugle i maven! :glad

Jeg ELSKER selv at flirte, og synes de det små 'crushes' man får ind i mellem er super hyggelige! Jeg er gift og elsker min mand over alt, men det andet giver da lidt krydderi til tilværelsen. ;) Flirt er noget af det sjoveste i verden, i fuldt ud tilladt, i hvert fald i vores forhold.

Nyd dit crush og din flirt og tag det som det kommer! :) :kram

[Joxi]

Lad tingene gå deres gang! Flirt med ham, nyd det og hvis det ikke bliver til mere, så er det da alligevel SÅ hyggeligt at flirte og have lidt sommerfugle i maven! :glad

Jeg ELSKER selv at flirte, og synes de det små 'crushes' man får ind i mellem er super hyggelige! Jeg er gift og elsker min mand over alt, men det andet giver da lidt krydderi til tilværelsen. ;) Flirt er noget af det sjoveste i verden, i fuldt ud tilladt, i hvert fald i vores forhold.

Nyd dit crush og din flirt og tag det som det kommer! :) :kram

Jamen du har så evigt ret. Og jeg tror at det er den tilgang jeg vil have til det! Det er uskyldigt.. sådan da, og en en "sikker" tilgang. Så må vi se hvad der sker - Men jeg har altså stadig bestemt mig for ikke at blive forelsket i ham - basta ;)

[Forunderligt]

Ih altså hvor jeg genkender de forårsfornemmelser og den forbandede usikkerhed du beskriver. Jeg har såmænd selv præsteret at små flirte lidt for meget med en medhjælper fra min datters børnehave for mange år siden da jeg var nyskilt. Det blev jo nærmest en besættelse. I mit tilfælde skete der dog intet, da han opdagede jeg var interesseret fik jeg pænt at vide han altså havde en kæreste, syns det var voldsomt pinligt, men egentlig syns jeg også det var sejt gået af mig rent faktisk at ha modet til at vove at spørge og risikere at få et nej. Nåmen... det var egentlig ikke det jeg ville skrive til dig.

Jeg fik lyst til at råbe lidt hurra for forår og for at du mærker hvor meget du er i live. Se det her lille crush som et tegn til dig fra din underbevidsthed om, at du altså er klar til at søge kærlighed igen efter dine år alene. Jeg er slet ikke sikker på ham du går med i tankene lige er den rette, det ku selvfølgelig være, og han har da helt sikkert ET ELLER ANDET som tænder dig helt vildt. Men det kan jo sagtens være du ku finde lignende kvaliteter hos en mand du også kunne se en fremtid sammen med, hvis du vælger at være åben overfor ideen. Jeg syns i hvert fald det her lyder som at en lille del af dig ikke BARE har det fint og super med at være alene og selvstændig, men savner kærlighed med alt hvad der følger med af passion og følelser udenfor ens egen kontrol.

Held og lykke med at finde ud af hvad forårsfornemmelserne skal bruges til ;)

:balloons

[Joxi]

Åh hvor er det dog befriende at vide at jeg ikke er den eneste i verdenen der ser sig lun på en pedagog i børnehaven :blush Alene dén del af det synes jeg er ekstrem pinlig.

Og lige dét med at evt. recikere et afslag - eller det bliver kendt i hele børnehaven at jeg altså er lun på ham her..Uuff hvor ville det være ekstremt pinligt!!

Du har ret i at jeg til dels ikke bare er tilfreds med at være alene. Jeg savner da en mand, kærlighed og tosomhed. At kunne se på den mand som er min, og gennemstrømmes af ømhed. Nåja og så savner jeg da også intimt samvær. Med det i mente skal det så siges at jeg ærlig talt nok er bange for kærligheden. Nogle gange tvivler jeg på at det overhovedet eksistere i ægte forstand. Jeg er blevet svigtet så forfærdeligt mange gange. Jeg savner ikke at finde ud af at min kæreste har en elsker, kun er sammen med mig for tryghed, eller bare ikke føler noget for mig. Jeg savner ikke at få at vide at jeg ikke er "rigtig" - ikke tynd nok, ikke smart nok osv. Jeg kan godt undvære at blive løget overfor, at blive udnyttet, og at finde ud af at den mand jeg troede var så reel, som brugte så lang tid på at få mig til at se til hans side, viser sig at være bundfalsk. Og jeg savner i dén grad ikke at blive stukket af fra. Den størstes far forsvandt en uge før barnedåben, Den mindstes far valgte elskerinden frem for os, og kylede os ud præcist en måned før hun skulle komme til verdenen. Skænderier, mistillid, frygten for at miste, jalousi.. alt det kan jeg godt undvære.

Dette er ting der sidder meget klart i min bevidsthed, og derfor valgte jeg at ville være alene, og at jeg ikke gider de dumme mænd mere. det er mere enkelt at være alene, så bliver man ikke såret.. forstår du hvad jeg mener? Når jeg elsker en person, så er det voldsomt og fuldt ud betingelsesløst.. derfor gør det så også så meget mere ondt når de ting sker.

Det er et usundt forhold til kærlighed, det ved jeg godt. Men det sidder så dybt i mig, at det ikke lige er noget jeg kan pille fra igen.

Men dertil skal så siges, at jeg udemærket er klar over at jeg har valgt de forkerte typer. Jeg har haft en meget MEGET dum vane med ikke at kunne modstå "badboys", eller unge flyvske fyre.. Og det har så givet bagslag.

Jeg har i dén grad været tiltrukket af især dém jeg ikke kunne få, Og når det så lykkedes og jeg kæmpede en forgæves kamp for at "omvende" dem, stod jeg så tilbage og forstod at de aldrig havde været helt mine.. Men alligevel gjorde jeg det om og om igen <_<

Derudover kan nævnes at jeg har haft utroligt svært ved at finde ud af hvem jeg egentlig er. Det har taget lang tid for mig at finde ud af hvad jeg vil med mit liv, hvad mine drømme og målsætninger er. alle de ting faldt først på plads for mig, lige inden jeg fyldte 30 år, og først dér har jeg så fundet en ro inden i mig selv. Man kan vel sige at jeg blev sent voksen :blush Det er ihvertfald den definition jeg bruger om mig selv.

Men netop det med at jeg har haft hang til de umulige fyre - lige siden jeg startede med at interessere mig for det modsatte køn, er nok den aller største grund til at jeg blev så.. forundret.. over at jeg åbenbart har set mig lun på ham fra børnehaven. For han er så rolig, så nede på jorden... så.. ja jeg ved ikke. Måske jeg også bare et blevet voksen i forhold til min smag af mænd- hvem ved :P

Men ja han har noget.. Noget helt særligt der tiltrækker mig helt enormt. Og det er da dejligt at mærke at man er menneske og lever, det passer bare ikke så godt ind i min bestemmelse for at ville være alene i flere år fremover :rolleyes Men det kan desværre ikke styres altid jo.

Men jeg kan mærke at der nok ikke rigtig er noget at gøre ved det. Aldrig har en weekend sneglet sig SÅ langsomt afsted. AT glæde sig til mandag er ikke ligefrem normalt for mig. Jeg drømmer om ham om natten og altså.. IIIH! Det irriterer mig så inderligt at han har den effekt på mig, og jeg er SUR på ham over at han sådan sniger sig ind i mit sind! DUM er han!

[Joxi]

Søndag.. Hmm.. så gik weekenden alligevel stærkt. Og i stedet for at jeg synes den snegler sig afsted, synes jeg nu at tiden godt må gå LIDT langsommere.. det måtte for min skyld gerne være søndag et par dage endnu.

Jeg er altså nød til at få indstillet mig på at deale med at han vil være der hver eneste dag.

Igår ville jeg have mine dumme tanker på afveje - så det meste af dagen, hele aftenen og den halve nat, gik med at slette, genopbygge, rette og redigere min hjemmeside :lolhit - Jeg arbejdede så intenst på den, at den blev større end nogensinde før.. Men den er endnu ikke helt færdig ( heldigvis).

Men om natten kan jeg ikke fokusere mine tanker - og de svæver frit i drømmeland.. med ham <_<

Seriøst.. Jeg har drømt om ham 3 nætter i træk.. *suk*

Jeg arbejder ellers på at slå følelserne ned, dæmpe sommerfulgene osv. - Det gør det ikke nemmere.

Men det skal bare være lykkedes til i morgen!

I morgen når vi skal derned, vil jeg være cool - total checket og i kontrol - Og ikke lade mig mærke med noget! Ingen skramlende madkasser på gulvet, ingen befippelse når han taler til mig og ingen halvløbende stikken af ud af lågen.. so sir.. ingen ting! ;)

Og så vil jeg sikkert også se at det hele er noget jeg har overfortolket/bildt mig ind - og SÅ bliver det nemmere.

Jeg har bestemt mig for - som det blev mig foreslået - at nyde dette lille crush. Men jeg vil ikke gøre noget ved det, ikke vise det. Så håber jeg bare at mit kropssprog er med på den også :D

Jeg har planlagt hele min dag, ned i mindste detajle - Der skal gøres hovedrent. Forældrene er inviteret til middag, og det håber jeg kan trækkes ud til kl 21-22 så jeg kan gå direkte i seng, efter at have ryttet op - SÅ drømmer jeg nok også om opvask i stedet - det ville være skønt :rolleyes

Det virkede virkelig godt med at holde tankerne beskæftiget igår.. Det vil jeg gøre hver dag fremover, indtil det her pjat er klinget af!

[Vinnus]

Go with the flow vil jeg sige :)

Synes tit man hører om at det oftest er når man ikke går efter den "normale type" (altså det man normalt går efter) at der er mere hold i sagerne. Specielt når det er dårlige erfaringer med den normale type man har :)

Da jeg blev separeret, havde jeg planer om at nu skulle jeg prøve at være single og nyde livet. Men 4 mdr senere var jeg i forhold med min nuværende kæreste, som slog benene væk under mig. Han er absolut ikke det jeg normalt gik efter, for han er wayyyy out of min liga. Men nu har vi snart været sammen i 2 år og er ved at starte PB sammen :)

Men den hjerne kan tolke og overfortolke ting ;) Men der må da bestemt være noget imellem jer, siden at kemien bliver ved med at give dig sommerfugle i maven.

Man bestemmer ikke selv hvem man forelsker sig i :)

[Guest]

Sidste år passede jeg en lille pige. Hentede hende i børnehaven hver eneste dag og passede hende efterfølgende, indtil hendes mor kom hjem fra arbejde.

I samme børnehave arbejder der en rigtig lækker pædagog-medhjælper. :blush Havde faktisk besluttet mig for ikke at flirte eller noget. Syntes måske det var lidt for meget, når nu jeg er var barnepige for en af de unger, han passede. Men "kom" simpelthen til det. :blush

Gik faktisk rigtig længe og fik et lille smil på læben over ham.

En dag spurgte en af mine veninder så ind til ham. Var måske kommet til at snakke lidt for meget om Jesper nede fra børnehaven :whistling , og hun fandt så ud af hvad han hed mere end det. Jeg sværger - kunne have myrdet hende i det øjeblik. ;)

Men henad sommeren gik den der følelse altså bare ikke lige over. Begyndte at tilpasse mig, hvornår han havde fri, så man baaaare liiiige kunne sige hej til ham, når han gik. (stalker alligevel? :blush )

Men i august måned blev det for meget for min veninde, og hun ansøgte ham på facebook - fra min profil vel og mærke. Igen kunne jeg godt have myrdet hende. Opdagede det ikke før jeg fik en notifikation om at han havde accepteret min venneanmodning :huh . Han skrev så til mig, og vi begyndte faktisk at skrive rimelig meget sammen. Han havde også lagt mærke til mig, men turde ikke rigtig sige noget. Til sidst nossede han sig så sammen til at invitere mig med til koncert. Rigtig lækkert. Kærester blev vi aldrig, men det efterår glemmer jeg nu aldrig.

Så hvis der er noget - så kom igang! ;) Jeg fik sparket af en veninde.

[Joxi]

Åh en sød historie <3

Jeg tror aller først jeg lige vil prøve at slå hej koldt vand i blodet. Og lige se om de der små ting virkelig foregår elle om det er noget jeg i min forårskådhed går og bilder mig god (jeg er ret sikker på at det er sådan det forholder sig).

Derned ikke sagt at jeg ikke har snuset lidt omkring.. Det ku ellers have været smart om man kunne hk m fundet ham på facebook, så man ku få vished om han var i forhold. Men det er altså umuligt. Der er kun den hårde måde tilbage. Men så langt går jeg ikke.. Ikke med mindre han viser tydelige tegn på interesse. Men altså hvor det irriterer mig at jeg ikke kan finde ham på nettet altså!