Har i det godt?

[SarahDK]

Hvordan har i det derude?

Dette er min første graviditet og jeg har været meget spændt på hvordan jeg ville have det, hvordan min krop og min hjerne ville tage det. Men faktisk synes jeg det går rigtig fint. Nu her fem måneder henne synes jeg forsat at jeg mærker meget lidt til min graviditet i det daglige. Jeg kan selvfølgelig godt mærke at maven vokser, men den er ikke rigtig generende endnu. Hop og løb er jeg ikke særlig glad for, heller ikke trapper til 4. sal og der er også lidt længere ned til gulvet, men ellers kan jeg meget af det jeg plejer.

Jeg er fortsat træt, skal tisse tit og ofte og er glad de dage hvor mangen fungerer helt uden bøvl. Har enkelte plukveer og lidt ligamentsmerter, men alt i alt er det småting. Jeg skiftede arbejde for 2 måneder siden og har det rigtig godt (det er dejligt ikke at skulle arbejde om natten når man er gravid), tæller nu alligevel dagene til barsel = om 9 uger!

Er godt nok spændt på hvordan de næste måneder kommer til at gå, men er faktisk ret fortrøstningsfuld. :7himmel

[MforMor]

Som dig er det også min første graviditet. Jeg synes egentlig, at jeg har det godt :) Min ryg driller mig dog ret meget, og det gør faktisk ondt, hver gang jeg går.

Men ellers føler jeg faktisk, at jeg stråler på graviditetsmåden :) Jeg er ret vild med denne del af graviditeten og den mentale proces, som for alvor er gået i gang, efter min lille møffetrunte begyndte at sparke, så jeg kunne mærke det. Jeg elsker hver en hilsen fra hende :7himmel

De første 3-4 mdr syntes jeg, at det var hårdt at være gravid, fordi jeg var så bange hele tiden. Den frygt er faktisk ikke rigtig til stede mere, og det nyder jeg i stor stil. Jeg er sikker på, at hun har det godt, og nu glæder jeg mig bare virkelig meget til at blive hendes mor sådan for alvor :) Hvilket jeg samtidig faktisk føler allerede, at jeg er.

:7himmel

[Pumpkins]

Her går det også overvejende godt.

Jeg døjer med bækkenløsning, men ellers er det fint.

Synes virkelig min mave vokser for tiden. På en uge er den rykket nok 5 cm opad, og går nu helt til ribbenene. Så nu må lillefisen godt tænke lidt over at placere de spark lidt mere strategisk. :D Er på en måde helt stolt over min mave, og elsker at sidde og ae den. Det er også en hyggelig måde at få lidt kontakt med den lille.

Jeg er heller ikke så bange mere. Var i starten meget bange for at miste, og at nå til uge 24 har været en stor milepæl for mig. Nu ved jeg, at uanset hvad der sker fra nu af, om så h*n kom i morgen, vil jeg altid være mor, og jeg vil altid have (haft) et barn. Det lyder måske lidt mærkeligt, men tanken om at jeg vil gå i fødsel, hvis der skete noget nu, og ikke have en abort betyder alverden for mig.

C mærker også meget mere til ham/ hende nu, og det er så hyggeligt. Jeg elsker, når de 2 "bonder" og jeg bliver bare så lykkelig, når han snakker eller synger for maven, og jeg kan mærke, at det har en effekt derinde. Hvis der er rigtig gang i den, og C synger eller snakker til maven kan der blive helt stille der inde, og omvendt, hvis der er helt stille, kan han få et par puf i gang, bare ved snak eller sang. Det er bare SÅ hyggeligt. :7himmel

[MforMor]

Her går det også overvejende godt.

Jeg døjer med bækkenløsning, men ellers er det fint.

Synes virkelig min mave vokser for tiden. På en uge er den rykket nok 5 cm opad, og går nu helt til ribbenene. Så nu må lillefisen godt tænke lidt over at placere de spark lidt mere strategisk. :D Er på en måde helt stolt over min mave, og elsker at sidde og ae den. Det er også en hyggelig måde at få lidt kontakt med den lille.

Jeg er heller ikke så bange mere. Var i starten meget bange for at miste, og at nå til uge 24 har været en stor milepæl for mig. Nu ved jeg, at uanset hvad der sker fra nu af, om så h*n kom i morgen, vil jeg altid være mor, og jeg vil altid have (haft) et barn. Det lyder måske lidt mærkeligt, men tanken om at jeg vil gå i fødsel, hvis der skete noget nu, og ikke have en abort betyder alverden for mig.

C mærker også meget mere til ham/ hende nu, og det er så hyggeligt. Jeg elsker, når de 2 "bonder" og jeg bliver bare så lykkelig, når han snakker eller synger for maven, og jeg kan mærke, at det har en effekt derinde. Hvis der er rigtig gang i den, og C synger eller snakker til maven kan der blive helt stille der inde, og omvendt, hvis der er helt stille, kan han få et par puf i gang, bare ved snak eller sang. Det er bare SÅ hyggeligt. :7himmel

Ej, jeg har faktisk slet ikke tænkt over dét med, at det ikke længere vil være en abort men en fødsel. Puha, det kostede lige lidt tårer her, men jeg forstår godt, hvad du mener.

[SarahDK]

Godt at høre at det går godt.

Jeg er også betydelig mindre bekymret. Har overordnet set haft fornemmelsen af at den lille havde det godt, men jeg blev jo virkelig taget på sengen med den her graviditet, så det tog lige lidt tid at få alle tankerne på plads.

Har dog hele tiden været glad og taknemmelig for vores lille overraskelse.

[Guest]

Dejligt at alle overordnet set har det godt!

Jeg må indrømme at jeg som gravid ikke direkte trives - kan ikke li forandringerne i min krop, manglen på selvkontrol, energi forladtheden, småskavankerne og bekymringerne. Ikke at forstå at jeg ikke ÆÆÆÆÆÆÆHHLSKEEEEEEEEEEEEER vores lille mirakel for DET gør jeg. Jeg nyder hvert et spark og hvert sekund min mand snakker til den. Jeg nyder at pusle med børneværelset og forestille mig den lille. Jeg er nervøs for fødslen MEN glæder mig samtidig - det er meget ambivalent.

Jeg har haft et par dårlige dage som egentlig startede med meget vand i kroppen, jeg tog til lægen som konstaterede at mit blodtryk var steget vel rigeligt i forhold til udgangspunktet, men alt andet så normalt ud men forandringer skulle jeg lige indrapportere. Efter en Lørdag med ekstrem svimmelhed og utilpashed, en god søndag dog ret træt og med en nat med mavekramper (lige under brystet) og en dag igen med utilpashed og hovedpine måtte jeg smide håndklædet i ringen og tudende tage hjem fra arbejde og derefter til læge - bekymringerne var startet igen.

Blodtrykket var steget en smule igen, hvilket nok er mine bekymringer og nervøsitet, for meget var det ikke, men lægen anbefalede 2-3 sygedage til liiiige at få ro på, slappe af, få pulsen ned og ellers bare komme oven på igen. Så det vil jeg gøre - hellere det end ende med en længere sygemelding - bekymringerne gavner hverken mig eller den lille.

Men bortset fra det så syntes jeg at det går ok - ikke at trives som gravid er jo ikke at have det værre end andre, det er bare mig der må se i øjnene at sådan har jeg det bare! Jeg vil godt gå igennem det hele et par gange mere, men nu har jeg også bare verdens mest fantastiske mand til at heppe mig igennem :glad og give mig de :kiss og :kram jeg har brug for + lidt ekstra.

[Nica]

Jeg hører nok ikke til i den positive ende - men vælger alligevel at skrive nogle ord. (Det vælger jeg at dette forum kan hjælpe med)

Jeg er 3. gangs gravid, og har svært. Jeg ønsker ikke medlidenhed, men blot et sted hvor jeg kan "læsse" af da det er enormt svært at bære på alene. Så er i advaret ;)

Vores lille familie har været rigtig meget igennem, og vi har klaret og håndteret det hele. Jeg kan bl.a. nævne at jeg har haft kræft, et forløb som har sat fysiske spor med kroniske smerter. Jeg er heldigvis rask og er så taknemmelig for at være her.

Ved 2. graviditet fik jeg svær svangerskabsforgiftning hvor jeg udviklede HELLP. Datteren som blev født var syg fra ca. 6 mdr - 4 år. I denne periode tog jeg en ny uddannelse. Men vi klarede det.

Til dels for jeg blev fysisk udmattet og var sygemeldt nogle måneder.

Nu er jeg gravid med endnu et ønskebarn - men det går desværre ikke efter planen. Jeg er begyndt at danne 2 typer antistoffer i mod barnet (rhesusimmunisering) som gør at det nedbryder barnets blodlegemer. Det betyder at vi i realiteten ikke ved hvornår der kommer en lille bebs. Det kommer an på hvor stærkt det går. Men tanken om at mit lille barn ikke har det godt i maven er enormt svært at håndtere. Alt efter hvor alvorligt det er, kan det blive nødvendigt at give blodtransfusion til barnet igennem min mave. Jeg fik at vide at det var så godt at jeg var så langt henne (pt. 27 uger) at overlevelsesmuligheden var forholdsvis stor, hvis barnet skal forløses. Uanset hvad får jeg ikke lov at gå til termin.

Jeg skal på Riget på mandag for at få mere info. Jeg skal følges tæt, både for rhesusimmunisering, men også pga. tidligere svær svangerskabsforgiftning.

Samtidig er jeg ledig, men i løntilskud og arbejder 36 timer om ugen, skal søge jobs, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og møde op i a-kassen samtidig med en bækkenløsning. Det er noget af en udfordring at få puslespillet til at gå op.

Jeg må indrømme at jeg er fysisk og mentalt mør.

Jeg har nu valgt at sygemelde mig - for at få lidt overskud til det vi nu skal igennem.

Samtidig tænker jeg, at det burde jeg da kunne klare - at jeg nok bare er en smule pivet. Og jeg har det virkelig skidt med at have sygemeldt mig..

Når dette er sagt så har vi så meget at byde vores børn - også den lille ny, vi har nogle skønne og afbalancerede børn. Men det tror jeg også , alt taget i betragtning, er på baggrund at vi har været lidt i gennem og derfor er enormt taknemmelige for det vi har.

KH Nica

[Guest]

Jeg er også arbejdsløs, i løntilskudsjob og skal søge (whats the point? alle stillinger er efterhånden fra når jeg går på barsel) så kender udemærket godt det press det ligger på ens skuldre samtidig med det økonomiske i ikke at få pengene til at strække! Så syntes da bestemt du er hårdt ramt når du har alt det andet oven i, men du lyder som et overskudsmenneske der nok skal få det hele til at lykkes! Jeg :goodluck for at den lille bliver i din mave lidt længere, og at den ikke har det alt for skidt!!! :kram2 Du kan altid læsse af herinde!

[SarahDK]

Selvfølgelig er du velkommen til at skrive her også. Det er godt at høre hvor forskellige vores graviditeter er.

Jeg ønsker dig alt muligt styrke og overskud til at gå dine udfordringer i møde, for du har da dit at tænke på. Håber virkelig det allerbedste for jer.

[Guest]

Her går det lystigt frem ad, siden MD scanningen har der været vildt gang i den lille spunk som dagligt giver sig til kende.

Eftersom syghuset ikke fik dokumenteret alt hvad de skulle til første MD scanning (fordi spunken ikke ville ligge stille) skal jeg afsted igen i morgen... Det bliver hyggeligt.

Ellers så har jeg oplevet at møde op til en låst dør hos jordemoderen i sidste uge - prøv lige at spørg om min graviditetshomoner fik mig op i det røde felt af det. Det viste sig at da sekretæren holdte en uges ferie besluttede den ene jordemoder lige at flytte rundt på nogle tider og er så åbenbart kommet til at slette min tid. Men nu har jeg så fået en tid i næste uge, hvor jeg så også skal til anden lægeundersøgelse. Men så går der vist et par uger inden jeg skal noget igen.

[Guest]

Jeg har nok ikke det store at beklage mig over. Jeg burde i hverflad ikke klage i forhold til hvad andre oplever med deres graviditet.

Min krop har det godt, og maven vokser rigtig fint. Selvfølgelig er jeg øm i ryggen nogle dage og i ribbene nogle gange, men igen er det da nemt at overleve. Jeg er også træt, men det er til at overleve. Jeg går ledig så jeg kan jo tage mig en lur nærmest som det passer mig.

Efter jeg blev gravid, måtte jeg sande at jeg ikke kunne klare min Chef mere, hun var simpelthen blevet for meget for mit lille hovede, og kroppen reagerede voldsomt på det. Jeg blev sygemeldt med Stress, blev sendt til Arbejdsskade klinik, hvor de skulle se på om der var foregået noget ulovligt... det var der ikke... det var ikke ulovligt at være et svin, som de sagde deroppe. Jeg fik valget mellem af være sygemeldt nogle uger mere og prøve at tage på arbejde igen, eller sige op. Jeg kunne slet ikke overskue at skulle tilbage, så jeg valgte det sidste. Efter en snak med min læge, sagde jeg jobbet op og gik sygemeldt i opsigelsesperioden. Der er ikke EN af mine kollegaer der har skrevet og spurgt til mig.. og da jeg skrev en sms til den ene kollega ang. en madras til vuggen, hun gerne ville give mig, har hun aldrig svaret... Jeg synes det er lidt hårdt at tænke på, at kollegaerne er totalt ligeglade med mig, selvom de så hvordan jeg dagligt kæmpede mig mig sev for at holde dagene ud... og de gav mig ret i at Chefen var forfærdelig uretfærdig dagligt!!

Dette kan jeg ikke lade være med at tænke over, selvom jeg i princippet kan være ligeglad, og det er dem der må have et problem. samtidig er jeg enormt lettet over aldrig at skulle arbejde for hende igen....

Den anden chef sagde så til mig da jeg sagde op, at jeg kunne bare ringe til ham når jeg skulle bruge mine feriepenge!!!!!!!!!!!!!

Men jeg skal jo bare have et feriekort, og jeg har ikke lyst til at snakke med dem igen nogensinde.. så jeg har sat fagforeningen til at få fat i mine feriepenge for godt en uge siden. Jeg har bare ikke hørt noget fra dem endnu, og der er heller ikke kommet noget feriekort endnu... hvis jeg skal holde det inden min barsel så skal det jo ligesom til at være.... Så jeg går og kæmper en lille kamp med mig selv, om jeg skal ringe til fagforeningen og rykke for det, eller hvad jeg skal... jeg hader at ringe og snakke med folk,... det er derfor jeg kæmper en indre kamp

Jeg er også begyndt at tænke om, mit tidligere arbejde, har noget for...... siden jeg ikke hører noget fra nogen.....!! jeg har ingen ide om hvad de skulle have at bebrejde mig, udover at jeg har sagt op. Men jeg spekulere bare alt alt for meget på alt muligt.....

Ja så går jeg jo ledig og skal søge..... og man må ikke skrive i ansøgningen at man er gravid, så jeg føler jeg tager røven på folk når jeg ikke må være ærlig i ansøgningen... igen skulle jeg nok bare tænke lidt mere på mig selv, end på alle andre......

Så har jeg rigtig svært ved at holde mig selv igang, herhjemme.... jeg har lyst til at ordne alle ting til baby kommer... det er jo sjovt... men den almindelige rengøring, den gider jeg bare ikke.... og det er meget svært t få startet den skide støvsuger..... jeg priser mig lykkelig for når der sker noget så jeg skal væk hjemmefra for så er der jo en årsag til at Jeg ikke har lavet noget herhjemme.... jeg bliver jo nødt til at tage mig sammen... jeg skal højst sandsynligt gå ledig lige til barsel, med mindre jeg er meget heldig.....!!

Sikke en lang smøre.... ja som i kan se hvis i overhovedet gider læse hele min smøre.... (respekt hvis i gider) så er det nok mest psykisk jeg er ramt i denne graviditet.... denne smøre er sikkert lige så kedelig som min graviditettråd, så jeg forstår godt hvis ingen gider læse det.....

Jeg føler mig jer andre som her det meget meget værre end mig!!!

[Guest]

Den anden MD scanning gik super godt, selv om den lille spunk stadig var meget stædig og ikke ville som jordemoderen ville. Men til sidst lykkedes det endelig. :loveshower

Så fik jeg en ny tid til scanning i uge 28 (start juni)... Det skyldes at jeg er lidt usikker omkring overførslen imellem sygehus sønderjylland og sygehus lillebælt. Så nu får jeg scanningen i uge 28 og hvis jeg til den tid ikke har hørt fra Kolding, så skulle jeg lige gøre opmærksom på det, da jeg seneste skal til samtale omkring fødselen i uge 35.

I dag har vi været ude og købe barnevogn :yiepie

Vi/jeg følte lige pludselig det skulle være nu, da vi fandt ud af at Emmaljunga snart lukker ned for sommeren, og de har åbenbart en politik om at deres lager skal være tomt inden da, så de producere ikke nye 2012 vogne. Det betyder at nogle af de eftertragtede/sjældne farver hurtigt forsvinder. Når de kommer tilbage fra sommerferie i september begynder de at producere til 2013 sæsonen.

Så vi fik i dag købt en Big City i forrest grøn - den er så fin :glad

Ellers går det fremad, jeg har enkelte gange kunne se spunken bevæge sig uden på maven, hvilket jeg finder underligt fascinerende :D

[Nica]

Så er det i dag jeg skal til en samtale med en læge på Riget omkring antistoffer og rhesusimmunisering. Er meget spændt og nervøs for hvad det bringer med sig.

Det bliver virkelig rart at få vished omkring det, da hverken egen læge eller jordmødre kender til det. Så jeg har gået nogle uger i uvished..

Puha det bliver godt at få overstået.

Rigtig god dag til jer alle.

[Guest]

Jeg håber det godt godt til din samtale idag, og at de får fortalt dig hvad det går ud på og hvad der skal ske.... så du kan få lidt mere ro.... hvis det er muligt

[Tøs]

Jeg vil da også lige komme med lidt opdate :rolleyes Har ikke rigtig haft comp. så meget freme på det sidste men i dag fandt jeg den lige frem :whistling

Jeg er efterhånden ved at have det godt igen efter jeg har været meget plaget af kvalmen, men det er overstået langt om længe :rolleyes Nu går jeg så og slås med en evt. begyndende bækkenløsning og skal slappe af så er i dag blevet sygemeldt, selvom jeg er arbejdsløs mere for at jeg ikke skal sendes ud i aktivering..

Det er første gang jeg er gravid og kan godt mærke at min krop skal give sig meget og synes det er lidt hårdt med de ekstra kilo nu og mave er i vejen nu, men det er jo dejligt alligevel når nu jeg ved at det er fordi mine to drenge svømmer rundt derinde :loveshower

Ellers er jeg til scanning hver 14 dag ca. for at måle vægt og flov så det er jo dejligt at kunne følge så meget med :7himmel

[Nica]

Så er det i dag jeg skal til en samtale med en læge på Riget omkring antistoffer og rhesusimmunisering. Er meget spændt og nervøs for hvad det bringer med sig.

Det bliver virkelig rart at få vished omkring det, da hverken egen læge eller jordmødre kender til det. Så jeg har gået nogle uger i uvished..

Puha det bliver godt at få overstået.

Rigtig god dag til jer alle.

Så er begge samtaler overstået - både med læge og jordmoder.

Det var noget af en lægelig forklaring omkring antistoffer - godt min mand var med til at lytte.

De første tal fra blodprøven var meget lave og derfor ikke kritisk, men jeg havde et meget sjældent antistof. så lægen måtte søge viden ved blodbanken. Skulle jeg have blod ville de i blodbanken få sved på panden for at skaffe det..

Jeg blev scannet og babyen var vokset som den skulle. Den vejer ca 1100 gram :loveshower

Jeg fik taget nye blodprøver som jeg så fik svar på i går. Antistofferne er steget..:( Heldigvis er det endnu ikke kritisk, men jeg er spændt på at høre hvad lægen siger når jeg skal derind den 25. maj.

Der er ikke lavet en plan for om jeg skal have taget nye blodprøver inden jeg skal derind. Umiddelbart -vil det i min verden- give mening at have friske svar på blodprøver. Også for at følge udviklingen.. så det må jeg lige ringe derind og forhøre mig om.

Jeg oplever ikke at der er helt styr på tingene og alt virker meget tilfældigt.. det er ret ubehageligt - specielt fordi jeg har det bedst når der er styr på tingene. Og de par gange jeg har været på Riget føltes som at sidde på hovedbanegården. Ikke lige min kop the. Nå men der er vist ingen vej udenom - for jeg skal føde derinde...

Nu skal jeg bare vente og se hvordan planen bliver efter 25. maj..

Men det er vist ingen hemmelighed at jeg er forholdvis bange og usikker i alt det her. Samtidig med at jeg burde observeres for svangerskabsforgiftning - som jeg havde i meget svære grad med HELLP syndrom sidst. Det oplever jeg heller ikke at der er blevet taget hånd om - som jeg blev lovet..

Jeg har svært ved at nyde denne graviditet - ihvertfald indtil der kommer helt styr på mit forløb...

Ellers alt vel :P

Kh Nica

[Guest]

Det er da godt at det ikke så kritisk ud endnu..... Men lidt træls at de ikke bare ligesom kan lægge en plan... og fortælle dig hvordan det skal gå.... Jeg ved godt de kun er mennesker, men jeg synes bare de tager den for meget med ro nogle gange.... !!

Og det er da også for dårligt at de ikke obserbverer for svangerskabsforgiftning, når nu du har haft det så slemt før.....

Jeg kan godt forstå du er bange og usikker, det ville jeg helt sikkert også være.... jeg bliver nogle gange bange selvom jeg er rask og barnet virker til at være helt rask... så kan da godt gisne om hvor svært det må være at forholde sig roligt, når der rent faktisk er noget der er truende..... Tænker meget på dig

Jeg håber det kommer mere styr på det ved næste besøg

[SarahDK]

Hej Nica

Det er godt at høre at baby vokser som den skal, det tyder jo på at den trives :)

Ked af at du har fornemmelsen af at der ikke er helt styr på det. Kan sagtens følge dig i at man har det bedst når man føler det er under kontrol. Meget af det hænger nok sammen med dårlig kommunikation, du har ihvertfald ikke fået helt den information du har brug for. Håber der er mere info de næste gange du skal derind.

Har de slet ikke lagt en plan for at følge dig for svangerskabsforgiftning? Det er jo primært bare symptomer, blodtryk og urinstix.

Jeg kan godt forstå du har meget at tænke på. Tænker på dig og ønsker dig al mulig styrke og medgang i denne tid.

[Nica]

Det er da godt at det ikke så kritisk ud endnu..... Men lidt træls at de ikke bare ligesom kan lægge en plan... og fortælle dig hvordan det skal gå.... Jeg ved godt de kun er mennesker, men jeg synes bare de tager den for meget med ro nogle gange.... !!

Og det er da også for dårligt at de ikke obserbverer for svangerskabsforgiftning, når nu du har haft det så slemt før.....

Jeg kan godt forstå du er bange og usikker, det ville jeg helt sikkert også være.... jeg bliver nogle gange bange selvom jeg er rask og barnet virker til at være helt rask... så kan da godt gisne om hvor svært det må være at forholde sig roligt, når der rent faktisk er noget der er truende..... Tænker meget på dig

Jeg håber det kommer mere styr på det ved næste besøg

Jeg har talt med cheflægen i dag, for at informere ham om de nye blodprøvetal. Han blev overrasket over at de var steget.. Jeg aftalte med ham at få tage nye blodprøver den 22. maj - så svarene er friske til vores møde den 25.

Jeg forhørte mig om det kunne lade sig gøre på Hillerød sygehus.. men så skulle jeg kontakte en anden som så ville undersøge det.

Hun har så lige ringet tilbage og sagt at jeg bare skal tage derind - for det var den besked hun havde fået fra blodbanken.

Hvis det ikke lykkedes så måtte vi bare tage nogle prøver når jeg kom på Riget.. Så gik det "smarte" jo ligesom af - da vi så ikke havde de nye tal når jeg nu skulle derind..

Når det så er sagt så lød det til at lægen tog det mere alvorligt nu - og det var på sin vis rart.

Så mangler vi bare at få styr på opfølgningen ifht. tidligere svangerskabsforgiftning.. Jeg mangler en fagkyndig der fortæller mig at der er lavet en plan og at der er helt styr på mig. Jeg har jo også af flere omgange oplevet at læger ikke har troet på mig når jeg har sagt at der er noget galt - og det så har været ved at koste mig livet.. ja det lyder måske voldsomt og overdrevet - men begge gange har lægerne undskyldt for manglende tiltro. 1. gang havde jeg lungecancer - 2. gang meget svær svangerskabsforgiftning. Ens for begge forløb var at læger ikke lagde nogen værdi i det jeg sagde.. (før bagefter) Så tiltroen ligger på et meget lille sted.

Og særligt nu hvor det kan have nogle konsekvenser.. jeg må væbne mig med lidt tålmodighed - og glæder mig til lægebesøget 25. maj for at se hvordan udviklingen er..

Beklager at der endnu en gang kom lidt galde ud, men jeg er i bund og grund bare lidt ked af situationen og bange..

Tak for støtten - det er virkelig en stor hjælp.

Kh Nica

[Nica]

Hej Nica

Det er godt at høre at baby vokser som den skal, det tyder jo på at den trives :)

Ked af at du har fornemmelsen af at der ikke er helt styr på det. Kan sagtens følge dig i at man har det bedst når man føler det er under kontrol. Meget af det hænger nok sammen med dårlig kommunikation, du har ihvertfald ikke fået helt den information du har brug for. Håber der er mere info de næste gange du skal derind.

Har de slet ikke lagt en plan for at følge dig for svangerskabsforgiftning? Det er jo primært bare symptomer, blodtryk og urinstix.

Jeg kan godt forstå du har meget at tænke på. Tænker på dig og ønsker dig al mulig styrke og medgang i denne tid.

Der er slet ikke lagt en plan for opfølgning af svangerskabsforgiftning. Det lovede de mig på Helsingør, hvor jeg fik tildelt en kontaktlæge og kontaktjordmoder. Da jeg så havde behov for at tale med lægen - ja så kunne jeg ikke bare lige få fat i hende. Så gik trygheden ligesom af.

Efter overflytning til RIget er der endnu ikke en decideret plan, andet end at lægen skulle have styr på både antistoffer og svangerskabsforgiftning. Som det ser ud nu skal jeg først tjekkes i uge 35.. og der kan jö nå at ske meget. Sidst udviklede det sig kritisk over 4 dage.. jeg må bare mærke efter og så kontakte dem hvis jeg er nervøs.

Tak for støtten - det er en stor hjælp.

Girls.. i er skønne. Tak for alt..

Kh Nica

[Guest]

Jeg har jo også af flere omgange oplevet at læger ikke har troet på mig når jeg har sagt at der er noget galt - og det så har været ved at koste mig livet.. ja det lyder måske voldsomt og overdrevet - men begge gange har lægerne undskyldt for manglende tiltro. 1. gang havde jeg lungecancer - 2. gang meget svær svangerskabsforgiftning. Ens for begge forløb var at læger ikke lagde nogen værdi i det jeg sagde.. (før bagefter) Så tiltroen ligger på et meget lille sted.

Og særligt nu hvor det kan have nogle konsekvenser.. jeg må væbne mig med lidt tålmodighed - og glæder mig til lægebesøget 25. maj for at se hvordan udviklingen er..

Beklager at der endnu en gang kom lidt galde ud, men jeg er i bund og grund bare lidt ked af situationen og bange..

Tak for støtten - det er virkelig en stor hjælp.

Kh Nica

:kram2 øv hvor er det bare u professionelt kom du bare ud med alt det galde du vil, man skal føle sig tryg og taget alvorligt det er simpelthen så vigtigt - jeg håber virkelig at alt ser fint (nok) ud den 25, syntes ikke i ligefrem behøver flere komplikationer og bekymringer - i har vist taget jeres del!!!

Og til det understregede:

Det har min søster også prøvet, kom igennem flere forskellige instancer og fik til sidst at vide at det var psykisk - Det var det ikke - det var en nyresten som hun endte med at rende rundt med i et år. Hun var heldig og undgik blodforgiftning og varige nyreskader men det kunne være gået SÅ meget værre!!!

Er også meget lægeskeptisk!!!

[Guest]

Har været afsted til min anden glukosebelastningstest.

Desværre var der blevet klokket i det, så der var ingen citroner, så vi måtte taget den ren. Jeg fik bare hældt ned med det samme, heldigvis var det ekstrem koldt, så smagen var ikke så fremtræden. Hende jeg sad sammen med overvejede et kort øjeblik at gå, fordi der ikke var citron i, men da jeg bare hældte den ned, så tog hun den også :D

Tallet denne gang var 7,7 så der burde jo ikke være nogle problemer med sukkersyge.

Nu skal vi afsted til scanning i morgen, bare lige for at se om alt er som det skal være. Det bliver forhåbentlig sidste gang jeg skal på sygehuset i Haderslev, for nu skal Kolding gerne overtage min "sag".

Jeg har endnu ikke hørt noget fra dem, så nu skal jeg lige høre ude på sygehuset i morgen om de rykker Kolding eller jeg selv skal gøre det. Jeg mangler jo stadig at få en tid til vægtscanning i uge 35 og så ville det være rart at finde ud af hvordan det forventer jeg skal føde.

Jeg er endelig lidt afklaret omkring hele fødselen, så nu håber jeg ikke at bebs bliver så stor at de anbefaler kejsersnit, men hvis de gør, må vi jo tage det med.

[SarahDK]

Det var dejligt at Blodsukkeret makkede mere ret denne gang. Håber det går godt til scanning i morgen :loveshower

Jeg har det rigtig meget som dig. Håber jeg kan føde naturligt, men anbefaler de et kejsersnit - så må vi tage den derfra.

Jeg var også til min anden glukosebelastning i mandags, det er bare ikke en fest <_< Blodsukkeret var 7,2 så det er fint nok. Tilgengæld har jeg været til jordemoder i dag og blodtrykket (det laveste/diastoliske) ligger lige til den høje side. Det har det nu gjort hele tiden, så vidste godt det kunne blive et problem. Nu tjekker jeg selv blodtryk her et par gange den næste uge og så har jeg tid hos lægen på onsdag. Så må vi se hvad han siger. Så må vi se om jeg skal sygemeldes eller hvad. Tager det nu meget som det kommer, så længe baby og jeg har det godt.

[Guest]

Jeg syntes alting bare kører på skinner efter min sygemelding - har det virkelig godt på trods af elefantitis og at der pludselig er flere kilometer ned til gulvet... Jeg lider stadig lidt af vand i kroppen, men jeg har lært at leve med det, smække benene op når jeg kan, drikke rigelige mængder vand, holde mig i ro når jeg kan mærke det er det jeg skal og huske at sove, sove, SOOOOOOVEEEEE...

I går havde jeg faktisk så meget energi at jeg fik ryddet op på mit skrivebord (hvor alt fra det nye babyværelse som jeg ikke lige vidste hvor jeg skulle gøre af var blevet opmagasineret) Rode skabet i gangen blev ordnet og og så tog jeg da også lige de andre skabe derude nu jeg var i gang - der skal jo være plads til flyverdragter og små børnesko, huer, vanter etc når vi når vinter - så min sko samling blev lidt indskrænket :whistling OVENI mine daglige gøremål som "ordne køkken", vasketøj og tjekke BK :whistling Det var fantastisk rart at få gjort - så nu er jeg snart for alvor klar til den lille prinsesse :loveshower

Jeg har det ikke engang skidt i dag - en smule svimmel men jeg var ved jordmoder i dag og blodtrykket ligger fint - så måske jeg bare skal være bedre til at tage de der jerntabletter og så huske at drikke mere vand når aktivitets niveauet også er lidt højere end jeg plejer...

Den lille har taget et fint ryk siden sidste jordmoder besøg hvor hun var skudt til lige under gennemsnit - i dag er hun skudt til at være OVER gennemsnittet og de tror hun vejer 1800 g :7himmel Men så behøver hun ikke rykke helt så meget næste gang - så ender hun jo på 5 kg :lol

[Nica]

Jeg syntes alting bare kører på skinner efter min sygemelding - har det virkelig godt på trods af elefantitis og at der pludselig er flere kilometer ned til gulvet... Jeg lider stadig lidt af vand i kroppen, men jeg har lært at leve med det, smække benene op når jeg kan, drikke rigelige mængder vand, holde mig i ro når jeg kan mærke det er det jeg skal og huske at sove, sove, SOOOOOOVEEEEE...

I går havde jeg faktisk så meget energi at jeg fik ryddet op på mit skrivebord (hvor alt fra det nye babyværelse som jeg ikke lige vidste hvor jeg skulle gøre af var blevet opmagasineret) Rode skabet i gangen blev ordnet og og så tog jeg da også lige de andre skabe derude nu jeg var i gang - der skal jo være plads til flyverdragter og små børnesko, huer, vanter etc når vi når vinter - så min sko samling blev lidt indskrænket :whistling OVENI mine daglige gøremål som "ordne køkken", vasketøj og tjekke BK :whistling Det var fantastisk rart at få gjort - så nu er jeg snart for alvor klar til den lille prinsesse :loveshower

Jeg har det ikke engang skidt i dag - en smule svimmel men jeg var ved jordmoder i dag og blodtrykket ligger fint - så måske jeg bare skal være bedre til at tage de der jerntabletter og så huske at drikke mere vand når aktivitets niveauet også er lidt højere end jeg plejer...

Den lille har taget et fint ryk siden sidste jordmoder besøg hvor hun var skudt til lige under gennemsnit - i dag er hun skudt til at være OVER gennemsnittet og de tror hun vejer 1800 g :7himmel Men så behøver hun ikke rykke helt så meget næste gang - så ender hun jo på 5 kg :lol

Hvor er jeg glad på dine vegne. SÅ traf du jo den rigtige beslutning.

Ang. jern tabletter kan jeg anbefale at huske dem. Jeg kan i den grad mærke når jeg har glemt dem i en periode, både med svimmelhed men dælme også en uovervindelig træthed..

Kh Nica