Besvaret June 10, 2012 Ej jeg er lidt rundt på gulvet, min mand kom fuld hjem fra noget fødselsdag og så ligger vi og snakker om babyen og så siger han "det der skræmmer mig mest er at jeg er bange for at jeg kommer til.at elske hende mere end jeg elsker dig" :biglove ej det er bare så :7himnel tænk at han som MAND tænker over dét, jeg troede først fædre blev fædre ved fødslen og så siger han for at uddybe det "altså sådan sat helt på spidsen hvis nu 2 af os skulle dø, så ville det være hende jeg redder" ej helt ærlig :wub det er jo sådan JEG har det... meeen jeg bliver måske også lidt jaloux, jeg vil ikke elskes mindst, jeg vil elskes på en anden måde end han elsker vores datter, men ikke mindst - føler mig bare lidt som en dårlig mor for at tænke sådan. Altså jeg vil jo gerne have at han har det sådan overfor vores barn, men ikke overfor mig, giver det mening? Føler mig bare sådan lidt "slået ihjel" i tanke eksperimentet. Men jeg elsker også at han har det sådan... meget meget ambivalent Åh, jeg kan godt genkende de følelser der! Min mand har godt nok ikke udtalt sig om, hvem han elsker mest af mig og babyen, men JEG har sagt til ham at jeg altså har meget svært ved, hvis han elsker babyen mere end mig :blush Og det føles helt underligt og ambivalent. Fordi jeg vil gerne have at han skal elske babyen højere end noget andet... Men han skal altså også elske mig højere end noget andet. Kan ikke rigtig rumme tanken om evt. at være nr 2 :unsure Har faktisk taget mig selv i at tænke, at jeg er ekstra lykkelig for at vi skal have en DRENG, fordi så er jeg i hvert fald stadig min mands yndlingsKVINDE om ikke andet :lolhit Og jeg ville bestemt også føle mig "slået ihjel i tankerne" efter sådan en snak, selvom jeg 110% sikkert ved, at jeg helst vil have at manden redder babyen og ikke mig, hvis det var. Jeg tror bare slet ikke at jeg kan rumme tanken om at nogen af os nogensinde skulle dø :unsure Det er noget underligt noget... Men jeg prøver at tænke, at der jo kun bliver mere kærlighed efter fødslen. Og det ER en anden kærlighed til baby end til ægtefælle. Så vores mænd elsker os ikke mindre, og de elsker os ikke mindre end babyen. De elsker os lige så højt, men på en helt anden måde. Og der bliver bare en hel masse ekstra kærlighed når den lille er tilstede. Og jeg tror endda at mændene kommer til at elske os endnu højere efter fødslen, fordi vi har født det lille mirakel - og at vi kommer til at elske mændene højere fordi de har været med til at skabe miraklet og fordi de har støttet os i fødslen. Så det bliver ren kærlighedsfest med nok til alle! :7himmel Det blev vist ret rodet, men ville bare sige, at jeg godt kan følge dine tanker OG at der nok skal være RIGELIGT med kærlighed til os alle efter fødslen :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Med alle de dejlige mænd jeg høre om herinde ville jeg ønske bare en brøkdel fra dem alle til at proppe i min kæreste.. Så han kunne blive mere hjælpsom, forstående, kærlig og voksen.. Det kunne være rart.. :) Så kunne alle jeres skønne mænd ikke lige få lidt fornuft ind i ham? Det kan måske berolige dig lidt; Min kæreste er først blevet sådan i forhold til graviditeten indenfor de sidste par uger/måneder. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Det kan måske berolige dig lidt; Min kæreste er først blevet sådan i forhold til graviditeten indenfor de sidste par uger/måneder. Så kan det jo være det ændre sig når jeg får en større bule og den lille bevæger sig.. hehe Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Har mega hævede fødder <_< Fanme næsten så de skvulper, hvis jeg vipper med dem <_< Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Har fået eksamensplan. Er der nogen der ved, hvad den statistiske sandsynlighed er for, at bebs bliver indenbords indtil minimum 38+3, når man er førstegangsfødende? :unsure Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Er sur, ked af det og skuffet... Aller aller mest ked af det :boo Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Har fået eksamensplan. Er der nogen der ved, hvad den statistiske sandsynlighed er for, at bebs bliver indenbords indtil minimum 38+3, når man er førstegangsfødende? :unsure Så vidt jeg ved er den rigtig go :-) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Førstegangsfødende føder i gennemsnit 40+3.. Så tror chancerne for at føde før 39 er meget lille :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Er bekymret for min lillesøster som har termin 3 uger efter mig. Hun er lige kommet hjem efter en tur på fødemodtagelsen med besked om hendes livmoderhals var forkortet. De begyndte at tale om lungemodning mv men ind til videre står den på sengeliggende position den næste uge hvorefter hun skal tjekkes igen. Dog kan det skyldes en tidligere blærebetændelse + eksamensstress så det kan være det går i sig selv. Det krydser jeg fingre for... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Er sur, ked af det og skuffet...Aller aller mest ked af det :boo Hvad sker der dog? :kram Så vidt jeg ved er den rigtig go :-) Førstegangsfødende føder i gennemsnit 40+3.. Så tror chancerne for at føde før 39 er meget lille :) Okay, det lyder godt... Håber at jeg følger den statistik :unsure :goodluck Er bekymret for min lillesøster som har termin 3 uger efter mig. Hun er lige kommet hjem efter en tur på fødemodtagelsen med besked om hendes livmoderhals var forkortet. De begyndte at tale om lungemodning mv men ind til videre står den på sengeliggende position den næste uge hvorefter hun skal tjekkes igen.Dog kan det skyldes en tidligere blærebetændelse + eksamensstress så det kan være det går i sig selv. Det krydser jeg fingre for... Uha, ikke rart!!! Håber at hvilen hjælper og bebsen bliver derinde i en del uger endnu!!!! :goodluck Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Ja det håber jeg også. Hun er trods alt kun 29+ Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Er nervøs for mIn scanning på fredag og kan ikke rigtig tænke på andet :( håber bare sådan at alt er okay. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Ja det håber jeg også. Hun er trods alt kun 29+ Er nervøs for mIn scanning på fredag og kan ikke rigtig tænke på andet :( håber bare sådan at alt er okay. Krydser alt hvad jeg kan for jer begge (søster og Majkat) :kram :goodluck Og Majkat, jeg tror på at den er her denne her gang! Det har du fortjent! :kiss Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Er nervøs for mIn scanning på fredag og kan ikke rigtig tænke på andet :( håber bare sådan at alt er okay. Sender dig masser af :kram og håber at fredag blir en god dag Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Åh, jeg kan godt genkende de følelser der! Min mand har godt nok ikke udtalt sig om, hvem han elsker mest af mig og babyen, men JEG har sagt til ham at jeg altså har meget svært ved, hvis han elsker babyen mere end mig :blush Og det føles helt underligt og ambivalent. Fordi jeg vil gerne have at han skal elske babyen højere end noget andet... Men han skal altså også elske mig højere end noget andet. Kan ikke rigtig rumme tanken om evt. at være nr 2 :unsure Har faktisk taget mig selv i at tænke, at jeg er ekstra lykkelig for at vi skal have en DRENG, fordi så er jeg i hvert fald stadig min mands yndlingsKVINDE om ikke andet :lolhit Og jeg ville bestemt også føle mig "slået ihjel i tankerne" efter sådan en snak, selvom jeg 110% sikkert ved, at jeg helst vil have at manden redder babyen og ikke mig, hvis det var. Jeg tror bare slet ikke at jeg kan rumme tanken om at nogen af os nogensinde skulle dø :unsure Det er noget underligt noget... Men jeg prøver at tænke, at der jo kun bliver mere kærlighed efter fødslen. Og det ER en anden kærlighed til baby end til ægtefælle. Så vores mænd elsker os ikke mindre, og de elsker os ikke mindre end babyen. De elsker os lige så højt, men på en helt anden måde. Og der bliver bare en hel masse ekstra kærlighed når den lille er tilstede. Og jeg tror endda at mændene kommer til at elske os endnu højere efter fødslen, fordi vi har født det lille mirakel - og at vi kommer til at elske mændene højere fordi de har været med til at skabe miraklet og fordi de har støttet os i fødslen. Så det bliver ren kærlighedsfest med nok til alle! :7himmel Det blev vist ret rodet, men ville bare sige, at jeg godt kan følge dine tanker OG at der nok skal være RIGELIGT med kærlighed til os alle efter fødslen :kram2 Åh jeg endte med at drømme at manden slet ikke elskede mig mere så jeg vækkede ham på trods af at jeg er meget imod det - og det var bare det allerbedste jeg har gjort for så fik jeg lige sat ord på overfor ham og jeg fik tudet lidt ud og han beviste at mine bekymringer bare er bekymringer resten af natten har han nærmest mast mig med kærlige omfavnelser og kys :wub og forsøgte jeg at liste mig væk fra hans varme varme arme så blev jeg hevet tilbage igen :7himmel jeg ved godt det er en anden kærlighed, tror bare det var måden det blev sagt på. snakkede lidt med vennerne om det i dag og de siger at det er jo sådan begge har det, altså man har en kæreste der er et selvstændigt individ som man elsker ubeskrivelig meget, og så har man et barn man skal opfostre, beskytte og som man vil gi sit liv for, det er jo biologien i dét at blive forældre - sikre artens overlevelse. Man vil jo også give sit liv for sin elskede, men instinktet ér at redde sit barn hvis man skal vælge. og sådan har jeg det jo også selv... Men som min mand sagde i nat "fulde Anderser siger bare tingene på en fjollet måde, og hormonelle Majaer forstår tingene på en fjollet måde" :7himmel Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Der sker det at vi jo havde talt om et hemmeligt mellemnavn. Dette navn, er kun blevet sagt mellem min kæreste og mig - også i det fortrolige forum herinde. I dag, står min kæreste og viser nogle billeder til sin mor som jeg har malet.. Og det ene lærred er tomt - og jeg siger at det er fordi der skal hendes navn på, når vi har besluttet hvad det skal være - og at jeg stadigvæk arbejder meget for at hun skal have et mellemnavn. Min kæreste griner fjollet og kigger på sin mor og siger: Hun vil have hun skal hedde "hemmeligt navn" til mellemnavn.. Og hans mor siger ikke noget men griner bare, som om hun tror det er en joke (navnet er specielt)... Jeg stod helt i chok, og skyndte mig at begynde og tale om nogle sko jeg lige ville vise hende, som vi havde købt til min kæreste.. Resten af tiden de var der, sagde jeg intet - var bare SÅ ked af det... Det var min kæreste der i sin tid sagde at det navn skulle være hemmeligt.. Jeg har SÅ svært ved at holde på "gode" hemmeligheder, men den her har jeg holdt på - fordi han havde sagt at hvis jeg sagde det, blev det "taget af bordet".. Efterfølgende har jeg været Så glad for vi ikke har sagt det, fordi jeg ELSKER navnet, og jeg egentlig ikke havde lyst til at vores familie skulle "øgelægge" det med at komme med deres mening; Det skulle være vores beslutning og være os, uden påvirkning, der besluttede det. Måden hans mor reagerede på... Det gjorde mig så ked af det.. Og det at hvis vi kaldte hende det, ville det gøre mig ked af det at hans mor ville sige "Ej ja, det havde i jo talt om" - også ville især min mor jo blive ked af jeg ikke havde talt med hende om det og at hun aldrig havde hørt navnet... Omvendt, vil jeg ikke fortælle min mor det, fordi jeg ville blive SÅ ked af det hvis hun var negativ over det - det er hun allerede over Camille, og det har været svært at se bort fra! Gider ikke at folk også skal ødelægge dette magiske navn. Men ja.. Nu kender svigermor det jo.. ØV.. Så nu har jeg taget navnet væk.. Kan ikke se hvordan vi kan give vores pige navnet, uden at enten fortælle vi overvejer det - også få folk meninger, og det ødelægger navnet for mig eller, ikke fortælle det og risikere at såre især min mor og mine søskende.. SÅ nu sidder jeg bare med en rigtig trist følelse af at min kæreste "vandt".. Han har ødelagt navnet for mig.. Ikke nok med det - jeg ville SÅ gerne hun skulle have 4 navne i alt (To fornavne et mellemnavn og et efternavn).. men jeg kan slet ikke forestille mig hvad det ellers skulle være - han har hele tiden været i mod to fornavne.. Så føler bare han har "vundet" på en tarvelig og unfair måde - ved at ødelægge navnet for mig :boo Øj, sikke en smøre... EDIT: Det skal lige siges at han havde glemt vi holdte navnet hemmeligt (Øh! Nå okay <_< ) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Der sker det at vi jo havde talt om et hemmeligt mellemnavn. Dette navn, er kun blevet sagt mellem min kæreste og mig - også i det fortrolige forum herinde. I dag, står min kæreste og viser nogle billeder til sin mor som jeg har malet.. Og det ene lærred er tomt - og jeg siger at det er fordi der skal hendes navn på, når vi har besluttet hvad det skal være - og at jeg stadigvæk arbejder meget for at hun skal have et mellemnavn. Min kæreste griner fjollet og kigger på sin mor og siger: Hun vil have hun skal hedde "hemmeligt navn" til mellemnavn.. Og hans mor siger ikke noget men griner bare, som om hun tror det er en joke (navnet er specielt)... Jeg stod helt i chok, og skyndte mig at begynde og tale om nogle sko jeg lige ville vise hende, som vi havde købt til min kæreste.. Resten af tiden de var der, sagde jeg intet - var bare SÅ ked af det... Det var min kæreste der i sin tid sagde at det navn skulle være hemmeligt.. Jeg har SÅ svært ved at holde på "gode" hemmeligheder, men den her har jeg holdt på - fordi han havde sagt at hvis jeg sagde det, blev det "taget af bordet".. Efterfølgende har jeg været Så glad for vi ikke har sagt det, fordi jeg ELSKER navnet, og jeg egentlig ikke havde lyst til at vores familie skulle "øgelægge" det med at komme med deres mening; Det skulle være vores beslutning og være os, uden påvirkning, der besluttede det. Måden hans mor reagerede på... Det gjorde mig så ked af det.. Og det at hvis vi kaldte hende det, ville det gøre mig ked af det at hans mor ville sige "Ej ja, det havde i jo talt om" - også ville især min mor jo blive ked af jeg ikke havde talt med hende om det og at hun aldrig havde hørt navnet... Omvendt, vil jeg ikke fortælle min mor det, fordi jeg ville blive SÅ ked af det hvis hun var negativ over det - det er hun allerede over Camille, og det har været svært at se bort fra! Gider ikke at folk også skal ødelægge dette magiske navn. Men ja.. Nu kender svigermor det jo.. ØV.. Så nu har jeg taget navnet væk.. Kan ikke se hvordan vi kan give vores pige navnet, uden at enten fortælle vi overvejer det - også få folk meninger, og det ødelægger navnet for mig eller, ikke fortælle det og risikere at såre især min mor og mine søskende.. SÅ nu sidder jeg bare med en rigtig trist følelse af at min kæreste "vandt".. Han har ødelagt navnet for mig.. Ikke nok med det - jeg ville SÅ gerne hun skulle have 4 navne i alt (To fornavne et mellemnavn og et efternavn).. men jeg kan slet ikke forestille mig hvad det ellers skulle være - han har hele tiden været i mod to fornavne.. Så føler bare han har "vundet" på en tarvelig og unfair måde - ved at ødelægge navnet for mig :boo Øj, sikke en smøre... EDIT: Det skal lige siges at han havde glemt vi holdte navnet hemmeligt (Øh! Nå okay <_< ) EJ HVOR ER HAN TARVELIG!! :klap Ja undskyld, men det synes jeg virkelig..... Han vidste da hvor glad du var for det navn, og hvor vigtigt det var at holde det hemmeligt!! :kram2 (det med han havde glemt det, lyder mest af alt som en dårlig undskyldning <_< ) Øv, kan virkelig godt forstå du er ked af det! :( Hvad havde han at sige til sit forsvar bagefter?? - men sødeste du...... Jeg synes ikke du skal afskrive eller glemme navnet..... Det er bare SÅ perfekt, og du må ikke lade nogen ødelægge det for dig :kram2 Kan du ikke tale med din svigermor, og sige at det var en fejl din kæreste havde nævnt det, for det var en hemmelighed... Så om hun ikke kunne glemme hun nogensinde havde hørt det? (og HVIS hun så alligevel skulle nævne det, kunne du jo sige til din mor at det var en hemmelighed, men at din kæreste ved en fejl havde sagt det til sin mor? ) :kram2 til dig! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 jeg tror rent faktisk han havde glemt det (lige i øjeblikket i hvert fald..) Han ER ret ja.. Glemsom og sådan.. Han er UTROLIG ked af det, og har faktisk så dårlig samvittighed så han har sagt at vi bare kalder hende det - men så bliver jeg endnu mere ked af det, fordi jeg jo ikke vil have vores pige skal have navnet fordi han har dårlig samvittighed! Det var endda HAM der ville holde det hemmeligt jo :( At tale med svigermor om det, duer slet ikke.. For det første, så "håber" jeg jo egentlig at hun troede det var en joke, og dermed ikke tænker mere over det - måske glemmer det.. Min mor vil måske kunne forstå at det var en fejl hun fik det at vide hvis det var. Men er bare så ked af at jeg skulle se det grin, som om navnet var en joke :( Det var netop sådan noget jeg ville undgå igen - Jeg har hørt så meget om navnet Camille, og det er først efter vi er begyndt at sige "Vi Regner STÆRKT med hun skal hedde Camille" at folk ikke mere kommer med alternativer eller siger "Ej, det er da ikke pænt" osv. Er generelt bare hormonella og ked af det.. ØV.. HAvde virkelig haft en fantastisk ide om at holde mellemnavnet helt hemmeligt, til barnedåben.. :( Det er i hvert fald udelukket nu... Men er svært bange for det er helt ødelagt for mig nu.. At jeg ikke helt kan få den samme gode følelse med navnet igen.. :boo Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Åh søde Myliona, hvor har kæresten bare dummet sig på det groveste!!! :klap Jeg er 100% enig med Troldemor. Han er TARVELIG og det lyder som en DUM undskyldning, men jeg synes det ville være synd at droppe det fine smukke navn! Jeg holder også på, om man ikke kan forklare svigermor, at det aldrig skulle have været ude? Eller kunne man mon alternativt nævne en masse andre navne for hende som om de var potentielle mellemnavne, så jeres "rigtige" navn måske blev glemt? Ej, det er slet ikke gennemtænkt, ved ikke om det er en mega dårlig idé :unsure Det var bare lidt min løsning i starten, hvis jeg kom til at nævne det navn, som jeg på daværende tidpunkt bedst kunne lide til vores søn... Altså sådan lidt "Ej, men XXXX er da egentlig OGSÅ pænt... Vi ved det faktisk slet ikke endnu" (hvilket ikke har været helt løgn, men måske heller ikke 110% sandt :badgirl ) Måske - endnu bedre - kunne du fortælle din mor om oplevelsen idag. Og dit dilemma, og hvor ked af det du er, at navnet er sådan semi-ude, fordi du bare gerne ville have det hemmeligt. Du behøver jo ikke sige "Jeg vil ikke fortælle DIG, mor, det... fordi du kunne ikke lide Camille og så er jeg bange for at du heller ikke kan lide det her"... Men du kunne fortælle at du jo helst ikke ville have at NOGEN skulle have vidst det, fordi det bare er så pokkers sårbart, hvis nu nogen ikke kan lide det navn, man har valgt. Og at nu er du bare ked af det, fordi du føler at du enten er nødt til at droppe et magisk navn ELLER gøre din mor ked af det, ved at hun ikke ved det, mens svigermor gør... Måske ville din mor være forstående og sige, at det er ok, at hun ikke ved det? :) Uanset hvad kan jeg sørme godt forstå at du er sur og ked af det!!! :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Hmm.... Jamen hvis han rent faktisk HAVDE glemt det..... Så er han vel undskyldt, og det fjerner da en del af det sure (altså den del med at han skulle have gjort det for at "vinde" og sørge for navnet ikke kunne bruges) Men jeg tror altså sagtens din mor vil kunne forstå at hun ikke blev "overset" men at det faktisk skulle være en hemmelighed..... Værre er det straks hvis din svigermor nævner mellemnavnet igen mens andre hører det, og ikke bare straks glemmer det :unsure Om du kan genfinde magien ved navnet må du jo bruge lidt tid på at føle efter.... Måske har du det bedre med det om et par dage? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 jeg tror rent faktisk han havde glemt det (lige i øjeblikket i hvert fald..) Han ER ret ja.. Glemsom og sådan.. Han er UTROLIG ked af det, og har faktisk så dårlig samvittighed så han har sagt at vi bare kalder hende det - men så bliver jeg endnu mere ked af det, fordi jeg jo ikke vil have vores pige skal have navnet fordi han har dårlig samvittighed! Det var endda HAM der ville holde det hemmeligt jo :( At tale med svigermor om det, duer slet ikke.. For det første, så "håber" jeg jo egentlig at hun troede det var en joke, og dermed ikke tænker mere over det - måske glemmer det.. Min mor vil måske kunne forstå at det var en fejl hun fik det at vide hvis det var. Men er bare så ked af at jeg skulle se det grin, som om navnet var en joke :( Det var netop sådan noget jeg ville undgå igen - Jeg har hørt så meget om navnet Camille, og det er først efter vi er begyndt at sige "Vi Regner STÆRKT med hun skal hedde Camille" at folk ikke mere kommer med alternativer eller siger "Ej, det er da ikke pænt" osv. Er generelt bare hormonella og ked af det.. ØV.. HAvde virkelig haft en fantastisk ide om at holde mellemnavnet helt hemmeligt, til barnedåben.. :( Det er i hvert fald udelukket nu... Men er svært bange for det er helt ødelagt for mig nu.. At jeg ikke helt kan få den samme gode følelse med navnet igen.. :boo Årh det lyder bare som ren elendighed og øv-stemning :( :kram Jeg synes dine følelser er HELT reelle og ikke spor hormonellaagtige, men jeg tænker at det måske kan nå at løse sig. Måske glemmer svigermor det virkelig... Og det er stadig et smukt og fantastisk navn. Det synes I og det er JER, der er forældrene!!!! Og helt ærligt, så tror jeg at mange i bedsteforældergenerationen undrer sig over de navne, der kommer frem "nutildags", men når barnet nu engang HEDDER det, så vænner de sig også til det. Håber at du kan finde lidt ro og hygge med noget i aften og at det hele ser lysere ud imorgen. Men masser af kram og forståelse herfra i hvert fald! :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Mange gode ideer.. Et eller andet må vi i hvert fald gøre.. Lige nu synes jeg bare han gør alt forkert, og har beordret ham til at sætte sig til at spille computer, fordi jeg så slipper for han gør flere dumme ting <_< Blev så ked af han foreslog vi så bare aftalte at hun SKULLE hedde det til mellemnavn. Nu er jeg bare bange for at jeg altid vil tænke om han synes det selv, eller om det "bare" er for at gøre mig glad :boo Øv, hvor synes jeg bare lige det hele blev ødelagt der... Har slet ikke lyst til at droppe navnet, og som jeg sagde til min kæreste havde jeg bare været SÅ overbevist om at hun skulle hedde det; Havde slet ikke været i tvivl om at hun ville ligne "sådan en" :rolleyes Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 jeg tror rent faktisk han havde glemt det (lige i øjeblikket i hvert fald..) Han ER ret ja.. Glemsom og sådan.. Han er UTROLIG ked af det, og har faktisk så dårlig samvittighed så han har sagt at vi bare kalder hende det - men så bliver jeg endnu mere ked af det, fordi jeg jo ikke vil have vores pige skal have navnet fordi han har dårlig samvittighed! Det var endda HAM der ville holde det hemmeligt jo :( At tale med svigermor om det, duer slet ikke.. For det første, så "håber" jeg jo egentlig at hun troede det var en joke, og dermed ikke tænker mere over det - måske glemmer det.. Min mor vil måske kunne forstå at det var en fejl hun fik det at vide hvis det var. Men er bare så ked af at jeg skulle se det grin, som om navnet var en joke :( Det var netop sådan noget jeg ville undgå igen - Jeg har hørt så meget om navnet Camille, og det er først efter vi er begyndt at sige "Vi Regner STÆRKT med hun skal hedde Camille" at folk ikke mere kommer med alternativer eller siger "Ej, det er da ikke pænt" osv. Er generelt bare hormonella og ked af det.. ØV.. HAvde virkelig haft en fantastisk ide om at holde mellemnavnet helt hemmeligt, til barnedåben.. :( Det er i hvert fald udelukket nu... Men er svært bange for det er helt ødelagt for mig nu.. At jeg ikke helt kan få den samme gode følelse med navnet igen.. :boo Årh hvor er det altså en dum situation :kram kan så godt forstå din frustration øv altså... syntes det er ok at lade kæresten svede lidt, mens du tænker over hvad du syntes... dét var bare ubetænksomt... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Årh hvor er det altså en dum situation :kram kan så godt forstå din frustration øv altså... syntes det er ok at lade kæresten svede lidt, mens du tænker over hvad du syntes... dét var bare ubetænksomt... Ja, han har hentet slik.. Der gør det lidt bedre :rolleyes Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2012 Det er da bare røv at han kom til at sige det. Specielt når han ville holde det hemmeligt. Tror så din svigermor kom til at grine fordi det er ret specielt og det er den generation ikke altid til. Kan sagtens forstå dig, for havde det på samme måde da pigerne skulle have navne. Jeg vil nu ikke afskrive det helt, men hellere se tiden an indtil det bliver tid til dåb :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
.thumb.jpg.7c59ad97db19e2bac31958d8049b520c.jpg)
