Medicinfri smertelindring: Dykkerteknikken.

[Guest Diden]

Min jordemoder Cayenne Ekjordh introducerede "dykkerteknikken" for mig da jeg skulle føde mit fjerde barn. Jeg havde læst om teknikken i den svenske bog "Födda. Berättelser om att föda" (red. Nina Lekander, Bonnier Alba 1994). Der skriver Klarin Gullström meget inspirerende om hvordan hun oplevede dykkerteknikken ved sin femte fødsel, hvordan hun pruster febrilt mens eksprestoget gang på gang kører hen over og massakrerer hendes underliv. Pludselig føler hun at hun ikke kan klarer det længere - det gør for ondt - og så gør hun noget hun aldrig før har gjort. Hun "dykker". Hun forlader sit hoved og åndedrættet og falder lige ned i sin egen livmoder. Når det lykkes hende at slippe alle tanker, forsvinder smerten fuldstændig. Og under de allerkraftigste veer gør det simpelthen ikke ondt. Jeg har selv prøvet noget lignende. Åbnet 10 cm helt uden at jeg mærkede veerne. Jeg oplevede en indre fred, en stor ro og en fornemmelse af at jeg var i kontakt med en urkraft et sted indeni mig selv. Desværre har jeg kun haft held til at bruge dykkerteknikken ved min fjerde fødsel. Men jeg tror at hvis kendskabet til den blev mere udbredt så ville flere kvinder kunne få enklere og bedre fødsler.

Derfor interviewede jeg jordemoder Cayenne Ekjordh for at høre hvordan hun fandt på dykkerteknikken, og hendes tanker om fødsel i det hele taget.

En bølge i San Francisco gav mig indsigt.

Hvis jeg skulle beskrive et par magiske hænder, så skulle det nok være Cayennes. Hun er en jordemoder, som kan sætte en spiral op, uden at det gør ondt. Hun kan undersøge en fødende kvinde vaginalt, uden at man overhovedet mærker hendes fingre (jeg ved det, for jeg har været så heldig at have Cayenne hos mig under to fødsler). Når hun med sine fingre tegner små cirkler på en gravid mave midt under en fødselsve, føles det, som om fingrene bortleder det onde. Hvis jeg troede på håndspålæggelse, kunne jeg godt forestille mig, at det er hænder som Cayennes, der får det til at fungerer.

Hun sidder ved siden af mig i mit arbejdsværelse og fortæller om, hvordan hun udviklede dykkerteknikken. Det er bare at lade sig rive med. Jeg er stolt over at kunne præsentere hendes fortælling her.

"Jeg er overbevist om, at vores menneskekrop er intelligent og formående. Der er bare det, at vi tidligt har lært at mistro den. Vi bruger intellekt og mister derved kontakten med vores kroppe. Især når kvinder føder børn, er dette ofte af det onde.

Det var en bølge på havet, der lærte mig det. Det var sidst i 70'erne i San Francisco. Klokken var 5 om morgenen, og jeg var helt alene på stranden. Jeg blev fanget af en bølge, mistede kontrollen og var ved at drukne. Det var en nørdødsoplevelse, bølgens kraft var enorm og jeg havde ikke en chance, men blev skyllet op på stranden. Det tog lang tid før jeg kunne koble denne oplevelse sammen med det at føde. Nærmere bestemt 12 år, før det pludseilg slog mig.

Fødselsveer er lige så stærke som havets bølger, men deres styrke varierer. Man kan ikke kæmpe imod dem. Det er en kraft, som kommer, stiger, når op til maksimum og derefter forsvinder. Hvis vi modarbejder kraften, er vi næsten ved at dø.

For at kunne håndtere veen bedst muligt, så snart du mærker, at den er på vej, skal du gøre to ting: Slappe af i kæberne og i skuldrene. Det kalder jeg for "nul-sekundet". Langsomt begynder dine egne endorfiner så at komme i gang. Når du slapper af i kæberne og skuldrene, påvirker det hele kroppen. Munden har også med underlivet at gøre. Som passiv kan du ikke kæmpe. Du kommer mere upåvirket gennem veen.

Jeg tænker sådan her: Hvis jeg havde fanget den bølge dengang, så ville jeg have haft det sjovt, men det lykkedes ikke, og den blev en katastrofe, den skræmte mig, så jeg aldrig mere ville ud og surfe. Hvor mange kvinder er ikke blevet så skræmte over veerne, at de aldrig mere vil føde? Jeg kan trække uendeligt mange paralleller mellem disse to verdener."

Cayenne prøvede dykkerteknikken for første gang i 88.

"Det fungerede straks. Den fødende kvinde dykkede og holdt op med at stritte imod veerne. I stedet blev hun ét med dem."

Hvordan gør du rent praktisk? Hvordan beskriver du teknikken for en fødende kvinde, som har ondt og er bange?

"Jeg siger til den fødende, at jeg kender en teknik, som jeg tror, vil hjælpe hende. Jeg foreslår, at vi afprøver den tre gange. Hvis det ikke hjælper, kan vi droppe det igen. Vi giver teknikken tre veer, så må vi se.

Først og fremmest skal jeg have hende til at holde op med at hyperventilere. For meget indånding kan give panik og præstationsangst. Man kan kun klare dykkerteknikken, hvis man er rolig. Kvinde skal holde sine hænder som en skål foran næsen og munden i 15 min., så kommer roen automatisk. Så kan jeg hjælpe hende med at dykke."

Her har Cayenne en helt anden opfattelse end dem, der vil lære gravide at trække vejret.

"Jeg har slet inegn høje tanker om åndedrættet. Jeg synes, at næsen alle de stakkels kvinder trækker vejret helt hysterisk. Jeg giver ikke meget for forberedelses-kurser, for jeg synes, de underviser i en forkert teknik. Vejrtrækningen behøver vi ikke at tage os af, den passer automatisk sig selv. Derimod behøver vi ikke at trække vejret hysterisk. Det er kun, hvis man trækker meget lidt luft ind og udånder den ganske sagte, at man kan bevare roen.

Jeg synes egentligt kun, at der findes én god åndedrætsøvelse, som man kan foretage morgen og aften. Man trækker luften meget langsomt ind og lukker luften lige så langsomt ud. Det føles, som om man skal kvæles, og øvelsen kan give angst, men den er samtidig en god metode til at øve sig på at bevare roen".

Kan alle kvinder have gavn af dykkerteknikken?

"Jeg har ladet omkring 800 kvinder dykke, og det har fungeret i 90% af tilfældende. Somme tider har kvinde for meget med i bagagen og kan ikke forstå, hvad jeg siger. Eller også er jeg for stresset, når jeg fortæller hende, hvad hun skal gøre, og så fungerer det heller ikke. Det er et samspil mellem jordemoderen og den fødende kvinde - somme tider fungerer kommunikationen simpelthen ikke."

Dykkerteknikken kan med fordel udbredes både til jordemødre og til kvinderne selv, siger Cayenne, og hun håber at den vil få større udbredelse.

"Jeg har undervist andre jordemødre i teknikken, og det fungerer lige så godt for dem som for mig. En kvinde, som lærer det her, kan så benytte teknikken når som helst, hun har behov for det.

Det interessante er, at både morfin og petidin, osm af og til gives til særlig anspændte og nervøse kvinder med en meget langtrukken åbniingsfase, dæmper åndedrættet. Morfin giver man til de hysteriske kvinder, for at de skal holde op med at trække vejret så heftigt. Alligevel siger man, at kvinder skal pruste som svedige hunde, og man underviser i aktivt åndedræt på de fødselsforberende kurser.

Det forcerede åndedræt gør kroppen anspændt, og en plukve føles som en rigtig ve. Hemmeligheden er, at kvinden ikke skal være aktiv under sin fødsel. Hun skal turde stole på, at hendes krop er intelligent og ved, hvad den skal gøre.

Jeg taler for mere passivitet, total passivitet, og for at kvinden tør tro på, at kroppen er skabt til at klarer fødslen. Og så kræver det et uhørt mentalt mod at turde følge med den bølge, der kommer. Det kræver totalt nærvær. Det er vigtigt at nulstille sig selv. Ikke begynde at tænke frem eller tilbage, ikke tænke på det, man har været til eller har foran sig. Men at tage én bølge ad gangen. Det er kun den, der er her lige nu. Men vi moderne mennesker er ofte dårlige til at leve i nuet.

Som jordemoder ved jeg, at kvinder kan lide at blive bekræftede, at få sat ord på deres følelser. Det har man brug for at høre udefra. Her er samspillet med en jordemoder vigtigt. Jeg kan også overlade tingene til moren. Mænd forstår ofte, hvad jeg mener, når jeg fortæller om de her ting, om vigtigheden af nærvær, timing, koncentration. Ingen, der skal køre Formel 1, lader 2 sekunder gå til spilde i starten!"

Ifølge Cayenne er det også vigtigt at finde ud af, hvordan kvinden selv blev født for at øge hendes forståelse for det at føde. (Hvis kvindens mor ikke længere lever, er der måske andre slægtningen: mormor, moster eller hospitalsjournaler, man kan gå til. Hvis man er adopteret, kan man i stedet tænke på, hvordan den biologiske mor kan have haft det). Ved at studere sin egen fødselshistorie helt tilbage til oldemoren kan kvinde få øget forståelse for, hvad det er, hun gennemgår.

"Jeg synes, det er vigtigt, at kvinder får større indsigt i deres kvinde historie. Jeg vil ikke give en kvinde skyldfølelse over hendes angst eller panik, tværtimod vil jeg have,m at hun skal græde over en evt. sorg, før hun er midt i fødslen. I dag virker det, som om vi alle er fuldstændig koblet fra det, vi har været med til. Det betragtes som helt irrelevant, hvordan man selv blev født. Det, tror jeg, er forkert. Du må acceptere, at du kom fra en kvindes skød, og at det påvirker dig.

En god fødsels forberedelse tager sig også af den evt. skræk, som kan ligge dybt i en. Det er den skræk, der forhindrer en kvinde i at få noget positivt ud af sin fødsel, og som på længere sigt kan påvirke forældreskabet. Hvis vi kan komme af med skrækken, er vi nået langt. Det er skrækken som er den fødende kvindes værste fjende."

Øvelser i dykkerteknik før fødslen:

* Du kan øve dig på plukveerne

* Tænk sådan her - skal du begynde at løbe og hive efter vejret, eller skal du sætte dig bekvemt og slappe af i kæber og skuldre? At sidde bekvemt og slappe af er naturligvis det bedste valg, når plukveen kommer.

* Lav ingenting

* Læs ikke for mange bøger

* Du skal ikke gå på kursus - send din partner i stedet

* Stol på dig selv

* Snak med din mor om, hvordan det var da hun fødte dig (Hvis hun er der)

Ingen fødsel er helt smertefri

De fleste får ondt på en eller anden måe, når de føder. At føde er et stort arbejde, og der er voldsomme processor i gang i kroppen. Uanset om man føder vaginalt eller ved kejsersnit, så mærker man det. Ingen fødsel er helt smertefri.

Naturligvis findes der kvinder, som oplever fødsler, der både er enkle og ukomplicerede. Mange faktorer kan spille ind - hvor tryg man føler sig,m hvor hurtigt fødselsforløbet er, hvor høj eller lav smertetærskel man har. Det bedste er at være fordomsfri overfor alt det, der venter. Hvis du får mindre ondt, så er det fint. Får du mere ondt, vil du måske have noget, der lindrer smerten lidt.

Nogle kvinder vil have al den smertelindring, der findes, allerede fra den første ve. Andre fravælger smertelindring, selv om det ind imellem føles hårdt. Atter andre venter og ser, hvor længe de kan klarer sig uden, og går så på kompromis med det udvalg der findes. I dag findes der ingen komplet smertelindring, heller ingen, der er helt perfekt og uden bivirkninger (det skulle da i så fald være dykkerteknikken, men den er endnu ikke accepteret af det medicinske etablissement, og desuden er der ikke så mange jordemødre, som kan kunsten).

"At føde er som at bestige Himalaya. Det kræver mod, koncentration og at man ikke helt tiden fokuserer på toppen."

Sammenfatning af dykkerteknikken:

* Sid bekvemt, og hvil tungt i pausen mellem veerne.

* Så snart du mærker, at en ve er på vej: Slap af i kæber og i skuldre.

* Strit ikke imod veen.

* Giv slip. Dyk.

* Når veen klinger af, så bliv i trætheden.

* Snak ikke.

* Hvil indtil næste ve.

Hvordan, du føder, er ikke en olympisk disciplin i at være en barsk kvinde! Du bliver hverken bedre eller værre, hvad enten du vælger smertelindring eller vil føde uden. Jeg ved, at der ind imellem foregår sådan en uudtalt konkurrence, at de kvinder, som har født uden nogen form for smertelindring, føler sig "dygtigere" end dem, der har bedt om at få al mulig medicin, men det er jo temmelig barnligt. Som sagt: Smertelindring er ikke et spørgsmål om dygtighed. Hvis du vil have smertelindring, så sørg for at få det! Men du skal også turde føle det efter hvor langt din krop kan klare sig på egen hånd. Måske er smerten alligevel ikke så slem? Måske føder du så hurtigt, at man slet ikke kan nå at foretage smertelindring. Somme tider man kan selv bilve overrasket.

Hvilken slags smertelindring, du end bestemmer dig for i forvejen, er det ikke sikkert, at du virkelig får den, når du er igang med at føde.

Jordemoderen kan være tvunget til at bruge en anden form for lindring, så hverken din eller barnets sikkerhed kommer i fare.

OG det var så afsnittet om dykkerteknikken :) håber nogle derude har fundet det brugbart. Jeg vil i hvert fald helt sikkert tage det op med min egen JM og gøre forsøget under min fødsel :)

[Vinnus]

det lyder interessant :) Selvom jeg ikke er gravid endnu, så tænker jeg da på hvordan jeg kan gøre det lettere for mig selv næste gang. For sidste gang var ikke ret sjov.

[Pilaj]

Det lyder interessant :)

Min hippie yoga lærer til fødselsforberedelse fortalte mig om teknikken da jeg ventede Emilie. Forsøgte at praktisere det, men jo længere hen i fødslen jeg kom jo sværere blev det :whistling

Denne gang bliver et PKS så der får jeg det ikke afprøvet :)

[Camillat]

Jeg er selv igang med megen laesning om noget af det samme. Afslapning af ansigtet, langsom vejrtraekning, visualisering, komplet afslapning og saagar Vocal training, Det er rigtig fint med dit indlaeg

[Pumpkins]

Synes det virker meget fornuftigt! Det e helt sikkert værd at overveje!

[Little Miss]

Interessant.

Jeg må vist kigge lidt mere på det her. Har reserveret bogen du har citeret fra på biblioteket :-)

[Cloverblossom]

Super indlæg, det er helt sikkert noget jeg vil prøve at tage med mig :super

[Guest Diden]

Interessant.

Jeg må vist kigge lidt mere på det her. Har reserveret bogen du har citeret fra på biblioteket :-)

Det er en kæmpe bog, nærmest opslags form fra før graviditet til teenagere... ;)