Mommy Wannabe

Gravid på trods af svær PCOS?

3 indlæg i dette emne

Hej alle BK'ere :)

Jeg lider selv af PCOS i meget svær grad. Har aldrig haft en naturlig menstruation i mit liv (har i stedet taget p piller i næsten alle årene hvor jeg tilgengæld har haft meget voldsomme menstruationer). Jeg har altid været undervægtig men har de sidste par år kæmpet mig til en ok vægt.

Jeg fik sidste efterår konstateret min PCOS da jeg i et år havde prøvet at blive gravid, men uden menstruation og ægløsning kommer man jo ikke langt. Startede med pergotime som SLET IKKE virkede på nogen måde. Besluttede at vente til januar hvor behandlingen ville blive billigere og startede med p piller for at få nogle kvindelige hormoner i kroppen og gøre slimhinden i livmoderen tyk nok til at få en graviditet til at lykkes.

Jeg er stadig på p pillerne og venter på at skulle starte i behandling. Får noget medicin jeg helst vil af med før jeg sætter PB 100% igang igen. Skal til at stoppe med medicinen og tænker derfor meget på min behandling. Som sagt virkede pergotime slet ikke på mig, mine æg voksede slet ikke desværre. Næste skridt bliver sprøjter i maven hver dag, men er bekymret for om det overhovedet vil lykkes. Min gynækolog skifter meget imellem at der er håb og at det ser sort ud, så ved ikke hvad jeg skal tro.

Har nogen af jer været i en lignende situation? Hvor PCOS var så slem at der ingen ægløsning var og lægerne sagde at den aldrig ville komme naturligt? Og hvor jeres æg ikke voksede ved de første behandlinger? Men hvor det alligevel er lykkedes jer at blive gravide og ikke mindst få en sund og rask baby ud af det? :)

Frygter virkelig at jeg bliver nødt til at affinde mig med at det ikke kan lade sig gøre. Har altid villet have børn, har været det eneste virkelig mål jeg havde i livet, så tanken om at det ikke kan lade sig gøre er ikke særligt rar. Min lillesøster prøver at blive gravid og jeg glæder mig sindssygt til at blive moster. Samtidigt er det også svært at vide at hun kan blive gravid når som helst og at jeg måske aldrig bliver det :( Vil lige sige at jeg har snakket med hende om det, selvom det er et lidt ømt emne vil jeg helst have hun ved hvordan jeg føler så hun ikke tror det handler om hende hvis jeg virker underlig når hun kommer og siger at nu er det nu. Hun forstår heldigvis, er heldig at have en fantastisk søs :)

Det blev et langt indlæg, men håber nogen af jer har prøvet noget lignende og måske kan give noget håb, om ikke andet forståelse... :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det er nok bedre og spørge i "gravid" gruppen.. de fleste der er i denne kategori er nok folk der prøver... (ja nogen nok også med nr 2).

Jeg/vi kæmper selv på 7'ende år - netop pga en slem pco... Har ingen naturlig menses - og når jeg endelig får den flipper den helt ud - og har før varet over flere måneder (hvilket de måtte stoppe med operation).

Når jeg er igennem forsøg får jeg kæmpemæssig doser af hormoner - og det tog en del forsøg - før man fandt ud af hvad der var godt og ikke godt for at få æg frem.

INTET er umuligt i denne verden.. og det handler om HVILKEN hormoner der kan hjælpe.. og HVOR meget.

Hvilken læge har du??

Jeg tror STADIG på det!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har netop testet positiv på trods af PCO og PCOS.

Jeg har altid haft uregelmæssig mensturation og været overvægtig. Jeg stoppede med P-piller i maj 2010 og har derefter haft 3-4 menstuationer. Min sidste mens kom i juli 2011. I oktober fik jeg konstateret PCO/S med et skyhøjt C-peptid tal. Det var vist omkring 1300, og skal ligge mellem 200 og 700 - normalt for fertile ligger det mellem 200 og 400... Jeg blev sendt hjem med besked om at spise KISS-kost, og komme retur om et år, hvis jeg ikke var blevet gravid. Ingen piller (ikke engang Metformin), men en grunddig vejledning til kosten.

Tidligere har jeg været hos en anden gynekolog der sagde, at jeg nok ikke kunne blive gravid naturligt, men at det ville kræve hormoner, da jeg ikke producere nok af de hormoner der skulle til for at modne ægget (kan ikke lige huske hvilket det er...). Hun understregede dog, at hun IKKE var fertilitets-gynekolog, men at det var hendes umiddelbare vurdering.

Jeg HÅBER at jeg ikke skal se gynekologen igen, men at jeg får lov at beholde mine 2 streger de næste 8 måneder ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Please sign in to comment

You will be able to leave a comment after signing in



LOG IND HER