Hvor er din mand/kærestes personlighed sammenlignet med din?

[Guest]

Min kæreste er meget stille og rolig. Trækker på skulderen af det meste, og hvis man snakker med ham, siger han f.eks. lige pludselig at han har noget meget vigtigt at sige, og så viser det sig bare at være en komplet ligegyldig ting. Men jeg elsker ham også bare for at han er sig selv. Man kan i hvert fald ikke sige ét ondt ord om ham!

Men derimod er jeg jo lidt den stærke og meget snakkesaglige pige. Jeg er meget stærk af sjæl, da jeg blev mobbet meget som mindre og modgangen har bare gjort mig stærkere. Jeg er måske også lidt vild og elsker at slå mig løs.

Måske virker vi som et lidt umage par, men hvem gør ikke det? ;)

(kan tilføje at første gang jeg mødte ham var jeg så fuld at jeg så dobbelt og gik ind i ting, samt blev efterlyst dagen efter af min roommate, fordi jeg ikke var til at komme i kontakt med og jeg ikke var kommet hjem til aftalt tid. Troede virkelig ikke han kunne med mig så :P Der ser man jo så bare ;) )

[Myliona]

Mig og min kæreste er faktisk fuldstændig modsætninger..

De åbenlyse:

Han er 22 - jeg er 27.

Han er høj og tynd. Jeg er lille og tyk.

Personlighedsmæssigt:

Jeg er hidsig og temperamentsfuld. Han er rolig og jeg har kendt ham i omkring 5 år - to gange har han været "bestemt" og sagt "NU stopper du" til mig; Ellers har jeg aldrig hørt ham vred!!

Min kæreste er et ordensmenneske, og helt naturligt rydder han op, tømmer opvaskemaskine og støvsuger. Jeg er et rodehovede, og de ting falder mig slet ikke "naturligt" at gøre :whistling

Min kæreste er utrolig sporty, og elsker at dyrke motion. Ja, kort sagt: DER ER EN GRUND TIL JEG ER TYK :whistling

Min kæreste er meget "kernefamilie" - fx kan han slet ikke sætte sig ind i, at jeg overvejede ikke selv at få børn, men adoptere fordi der er så mange børn der mangler et hjem. "Man kan da ikke elske det barn, lige så højt som hvis man selv havde fået et". Jeg elsker hele min familie - og elsker da min bonus far ligeså højt som jeg elskede min biologiske far :)

Vi har et helt forskelligt syn på kærlighed. Min kæreste ELSKER sin familie og mig. Hans venner holder han af. Han KAN ikke ELSKE andre pigeveninder. Jeg elsker flere af mine drengevenner - ikke på samme måde som min kæreste, men nærmere på samme måde som jeg elsker min bror :)

Jeg er meget boglig - elsker at gå på biblioteket og elsker at læse bøger. Min kæreste læste en hel bog i 9. klasse, siden har han ikke læst en hel bog... :rolleyes

Faktisk tror jeg kun vi har en fællesnævner: Vi kan lide mange af de samme computerspil. Det var også igennem et online intergalaktisk spil vi lærte hinanden at kende; Jeg erklærede hans alliance krig og vupti - så endte jeg med at falde for ærkefjenden :rolleyes

[Guest]

Jamen på nogle punkter er vi ens, og på andre er vi meget forskellige.

Jeg er impulssiv, jeg er meget udadvendt, jeg er kreativ og ofte hurtig på aftrækkeren

min mand er også udadvendt og god til at få venner, men er endnu bedre til at holde på de venner han har. Han er tænksom, og bruger tid på at tænke tingene igennem inden han udfører det.

Men vi er begge konfliktsky (mig undtaget, når det er indenfor hjemmet 4 vægge) Vi er begge hyggemennsker og har fælles drømme om famile osv.

Mig og min kæreste er faktisk fuldstændig modsætninger..

De åbenlyse:

Han er 22 - jeg er 27.

Han er høj og tynd. Jeg er lille og tyk.

Personlighedsmæssigt:

Jeg er hidsig og temperamentsfuld. Han er rolig og jeg har kendt ham i omkring 5 år - to gange har han været "bestemt" og sagt "NU stopper du" til mig; Ellers har jeg aldrig hørt ham vred!!

Min kæreste er et ordensmenneske, og helt naturligt rydder han op, tømmer opvaskemaskine og støvsuger. Jeg er et rodehovede, og de ting falder mig slet ikke "naturligt" at gøre :whistling

Min kæreste er utrolig sporty, og elsker at dyrke motion. Ja, kort sagt: DER ER EN GRUND TIL JEG ER TYK :whistling

Min kæreste er meget "kernefamilie" - fx kan han slet ikke sætte sig ind i, at jeg overvejede ikke selv at få børn, men adoptere fordi der er så mange børn der mangler et hjem. "Man kan da ikke elske det barn, lige så højt som hvis man selv havde fået et". Jeg elsker hele min familie - og elsker da min bonus far ligeså højt som jeg elskede min biologiske far :)

Vi har et helt forskelligt syn på kærlighed. Min kæreste ELSKER sin familie og mig. Hans venner holder han af. Han KAN ikke ELSKE andre pigeveninder. Jeg elsker flere af mine drengevenner - ikke på samme måde som min kæreste, men nærmere på samme måde som jeg elsker min bror :)

Jeg er meget boglig - elsker at gå på biblioteket og elsker at læse bøger. Min kæreste læste en hel bog i 9. klasse, siden har han ikke læst en hel bog... :rolleyes

Faktisk tror jeg kun vi har en fællesnævner: Vi kan lide mange af de samme computerspil. Det var også igennem et online intergalaktisk spil vi lærte hinanden at kende; Jeg erklærede hans alliance krig og vupti - så endte jeg med at falde for ærkefjenden :rolleyes

er altså nød til at kommentere det markeret.

Der er altså flere adoptanter end der er børn, som ikke har forældre. Derfor ser man netop at ventelisterne vokser. Det er misforstået at mange børn mangler forældre. Ja der er mange børn som lever under sultegrænsen, men de har forældre.

Og jo man kan sagten elske et barn, som ikke er ens eget biologisk :)

[Barbamama]

Min mand og jeg ligner vist egentlig hinanden ret meget... Forholdvis milde og stille og rolige mennesker, der godt kan lide bare at gå og "tulle" og hygge hjemme. Begge to nogle rodehoveder, men også begge to nogen, der er hys i forhold til bestemte (f.eks. hygiejnemæssige)ting. Begge to ret barnlige af sind.

Jeg er dog nok nemmere at få i det røde felt end min mand er. Og jeg er måske også en smule mere udadvendt, men det kommer også lidt an på situationen. Min mand er også mere "stabil" hvor jeg spænder over et større følelsesspektrum.

Hvis man skulle sætte os op som modsætninger, så der er vist ingen tvivl om, at han er den rolige og tålmodige, mens jeg er den der farer rundt og lægger planer (og har temperament). Men jeg synes egentlig ikke, at vi ligger så langt fra hinanden personlighedsmæssigt. :)

[Forunderligt]

Jeg er vist ogsaa en af de lidt temperamentsfulde kvinder som har brug for en rolig mand der kan faa mig ned igen. Jeg tror paa den anden side, at han har brug for en livlig og staerk kvinde, som kan faa hans foelelser aktiveret. Jeg er rodehoved og upraktisk hvor han er ordentlig og systematisk. Han har en engels taalmodighed, hvor jeg, ja det sku helst ha vaeret i gaar, naar jeg faar hvad jeg selv syns er en god ide, ting der ikke virker er bare det vaerste jeg ved, mens han bare gir sig til at proeve at fixe det.

Vi elsker heldigvis begge at snakke om alt muligt og er nogenlunde lige glade for sex, vi elsker begge at slappe af med film, tvserier og spil, elsker vores familie® og ser ikke saa mange venner i hverdagen. Saa syns jeg egentlig det er en positiv ting at vi er gode til ret forskellige ting og har forskellige temperamenter.

[Økonom]

Min mand og jeg de samme værdier i livet, er rimelig ens opdraget, ens personlighed og vil de samme ting i livet. Vi har som alle andre slebet kanter i starten af forholdet.... Nu nyder vi hinanden, livet, rejser og glæder os ubeskriveligt til vores lille pige kommer til verden.

Da vi mødte hinanden troede jeg vi var meget større modsætninger end vi egentlig er :) Havde aldrig turde håbe på der var en mand derude, der var så perfekt for mig.....! :biglove

Det betyder ikke vi sidder og snakker hinanden efter munden, for det gør vi ikke..... vi har meget forskellige meninger, hvilke gør vi aldrig løber tør for emner at snakke om.

Jeg kan ikke rigtigt komme med modsætninger, andet end at jeg uden tvivl er det største rodehoved....