Tumlepigen

At starte på job efter barsel

3 indlæg i dette emne

Jeg skal starte på arbejde igen om 3 uger efter 11 måneder på barsel. Jeg har siden nytår gået og tænkt og begyndt at forberede mig på, at barsel ikke varer evigt. På den ene side glæder jeg mig til at komme i gang igen, til at bruge mig selv og min faglighed, til at være sammen med voksne i løbet af dagen og til at kunne drikke en kop the i fred foran computeren (;)). På den anden side er jeg spændt og nervøs, som om jeg skal starte på et nyt arbejde - kan jeg overhovedet huske noget som helst, jeg aner jo nærmest ikke noget om, hvad der er foregået i de 11 måneder, kan jeg finde ud af noget, hvor skal jeg gøre af mig selv?

Jeg ved fra en god kollega/veninde, at jeg ikke skal sidde på min gamle plads, og at jeg skal dele kontor med en anden end hende :boo Jeg har intet hørt officielt, altså fra min chef, om at de godt ved, at jeg kommer tilbage :( Altså det tænker jeg, at de godt ved, men jeg kunne godt have tænkt mig at få en mail eller en opringning, hvor der lige blev gjort opmærksom på, at de venter mig, og lidt orientering om status, altså for mig hvor jeg skal sidde, hvornår jeg skal møde den første dag, hvad har de planlagt af opgaver til mig etc.

- Hvordan oplevede I at starte på job efter barsel?

- Hvordan havde I det i den første tid?

- Blev der gjort noget fra jeres arbejdsgivers side?

- Nogle gode råd/tips til at komme godt i gang efter barsel?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg synes det var svært at starte igen. Jeg var rigtig glad for at være på min arbjedsplads, men jeg var længe væk - tidlig sygemelding + barsel.

Jeg følte jeg i den grad skulle kæmpe mig tilbage igen og det var meget som at starte på en ny arbejdsplads. Der var selvfølgelig nogle af de "gamle" tilbage, men der var også startet en hel del nye i afdelingen og det gjorde det svært for var jeg en af de gamle eller en af de nye. Det var svært at finde min rolle igen. Derudover havde jeg en chef som var meget glad for mig før jeg fik barn, men havde svært ved at forlige sig med at jeg var blevet mor. Jeg havde før stået til rådighed på alle tider af døgnet (arbejdede i en børne/familieafd som rådgiver) og jeg kunne jo ikke være til rådighed på samme måde. Jeg forsøgte dog så godt jeg kunne, hvilket betød mange sene dage til Sebastian og megen pasning der skulle gå op i en højere enhed.

Jeg var en del fraværende de første par mdr., da Sebastian og jeg selv tog samtlige infektioner til os lige da han var startet i dagpleje. Det hjalp nok heller ikke.

Jeg havde lidt møder med min chef før jeg startede igen og jeg fik valget ml. hvilke opgaver jeg ville arbejde med, det var dejligt.

Jeg endte desværre med at søge andet arbejde, selvom det var en god arbejdsplads var det bare for svært at komme tilbage igen.

Jeg ved ikke hvordan man får en god start, det kommer nok an på arbejdspladsen.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg var samlet væk i næsten 3 år, pga. tidlig sygemeldning, barsel, 2 måneder på arbejde, sygemeldt og så barsel igen ;) Her skal de nok lige nævnes, at min chef havde et lidt stramt smil, da jeg fortalte ham det :D ;) Så tager man de 2 måneder fra, så blev det 3 år hjemme. Jeg synes faktisk ikke det var svært at komme tilbage. Måske havde det noget med mit fag at gøre, jeg arbejde som maler den gang og der sker jo ikke den vilde udvikling inde for det fag :D Så jeg faldt hurtig tilbage i den gamle tone med de samme kollegaer, jeg kunne lige så godt have haft 14 dags ferie i stedet for, sådan føltes det. Jeg havde ikke gjort mig alle de tanker som dig, men der er vi jo nok som personer forskellige.

Så jeg har ikke rigtig nogle gode råd til dig. men håber du får en god start tilbage på arbejdet.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Please sign in to comment

You will be able to leave a comment after signing in



LOG IND HER