Guest Majkat

Var det planlagt??

22 indlæg i dette emne

Jeg forstår det ikke.... jeg har aldrig spurgt nogen om det. Jeg har måske nok tænkt det, men ville da aldrig spørge nogen om det. "var det planlagt".

Hvor er det bare et råddent spørgsmål! Ja det var total planlagt og hvad hvis det ikke var.... hvilken forskel gør det?!

Hmm nu har jeg fået det spørgsmål 3-4 gange i denne graviditet og det irriterer mig fordi jeg føler, at de et eller andet sted spørger om jeg har "taget min mand ved næsen". De fleste i vores familie og omgangskreds ved at min mand ikke har været helt med i på idéen om en 3'er, så det er nok derfor at de tænker sådan.

Har I fået det spørgsmål i jeres graviditet?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg har også fået det et par gange, men det gør ikke så meget, for dem som har spurgt, har forklaret, at de måtte spørge, fordi jeg har gået og sagt at vi ikke ville have barn nu (for at dække over at vi prøvede ;)).

Familien virkede mest som om at de nærmest havde regnet med at det var "nu her", så dem har jeg ikke fået spørgsmålet fra. Nogen har endda spurgt om vi har prøvet længe. :)

Men ja, det er et råddent spørgsmål! Må med skam indrømme at jeg selv er kommet til at spørge om det én gang (vil mit forsvar sige at det var til en 17-årig, som aldrig havde snakket om børn... Men kan alligevel godt se at det var nederen af mig at spørge) men gør det ikke mere nu! :)

Det er lidt ligesom når folk spørger en om man er gravid, før man har offentliggjort det. Det skal man bare ikke!!!! Hvis man ikke er gravid, så er det ret træls at blive spurgt (især hvis man er ved at prøve!) og hvis man er gravid, så vil man nok gerne SELV fortælle det, når man SELV er klar til det! Det lærte jeg i hvert fald i dén grad i den første tid af min graviditet. Så nu spørger jeg aldrig aldrig aldrig mere nogen om de er gravide :whistling

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

det er jeg ikke blevet spurgt om, men vi havde også været sammen 9 år og været gift i knap et år, så vi blev mødt med "Det var da også på tide"

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har også fået det et par gange, men det gør ikke så meget, for dem som har spurgt, har forklaret, at de måtte spørge, fordi jeg har gået og sagt at vi ikke ville have barn nu (for at dække over at vi prøvede ;)).

Familien virkede mest som om at de nærmest havde regnet med at det var "nu her", så dem har jeg ikke fået spørgsmålet fra. Nogen har endda spurgt om vi har prøvet længe. :)

Men ja, det er et råddent spørgsmål! Må med skam indrømme at jeg selv er kommet til at spørge om det én gang (vil mit forsvar sige at det var til en 17-årig, som aldrig havde snakket om børn... Men kan alligevel godt se at det var nederen af mig at spørge) men gør det ikke mere nu! :)

Det er lidt ligesom når folk spørger en om man er gravid, før man har offentliggjort det. Det skal man bare ikke!!!! Hvis man ikke er gravid, så er det ret træls at blive spurgt (især hvis man er ved at prøve!) og hvis man er gravid, så vil man nok gerne SELV fortælle det, når man SELV er klar til det! Det lærte jeg i hvert fald i dén grad i den første tid af min graviditet. Så nu spørger jeg aldrig aldrig aldrig mere nogen om de er gravide :whistling

Ja det er også bare et farligt spørgsmål. Jeg har aldrig selv turde spørge og er heldigvis ikke blevet spurgt imens jeg ikke var gravid. Jeg kender dog flere som har fået kommentareren imens de ikke ventede sig. Det må bare gøre SÅ ondt <_<

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

det er jeg ikke blevet spurgt om, men vi havde også været sammen 9 år og været gift i knap et år, så vi blev mødt med "Det var da også på tide"

Vi har også været sammen i 8 år, gift i de næsten 4 og har i forvejen 2 børn. Men måske de bare pludselig regner med at vi ikke kan finde ud af at bruge prævention :lolhit

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja, det var der mange der spurgte om, men det var nok fordi de fleste vidste at det var det IKKE. Det værste var, at der var flere (inkl min læge mv) der spurgte, om jeg ville beholde barnet :blink :blink

DET synes jeg virkelig er noget underligt noget at spørge om (for ikke at sige direkte ubehøvlet) Sådan noget spørger man sg ikke om i min verden. VI har ALDRIG overvejet andet, end at vi selvfølgelig skulle have baby- planlagt eller ej!!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nej har ikke fået spørgsmålet men tror også kun det er fordi vi har været meget åbne om vi har prøvet et par år. Men øv spørgsmål

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er kun blevet spurgt om det 1 gang.. Det var af min svigermor.. Lige da hun havde fået at vide, at hun skulle være farmor.. :blink

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi blev også spurgt nogle gange med Marlon, men det var nok mest fordi vi altid havde sagt vi ingen børn ville have :D

Denne gang har ingen spurgt, og vi har nok også været ret åbne om at vi gerne ville have børnene tæt på hinanden.... Der var faktisk flere som havde regnet det ud inden vi fortalte det.... Selv om vi kun havde vidst det selv i få dage :blink

Men for at vende tilbage til sagen :rolleyes Så synes jeg virkelig også det er et dumt spørgsmål at komme med.... Både det, og det med om man er gravid. Det er ALDRIG fedt at blive spurgt om.... Om man så er det eller ej.

Kunne aldrig finde på at spørge nogen om det var planlagt!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har egentlig aldrig set det som et negativt spørgsmål..

Hvis folk køber et hus, eller en bil eller flyttede til udlandet, eller skiftede job, eller anden kæmpe "Livsændring" kunne jeg også sagtens finde på og spørge om det var noget de havde tænkt over længe og planlagt..

Jeg er blevet spurgt, efter at have sagt det om "vi var glade for det" - og det grinte jeg egentlig bare lidt af hehe :)

Men altså, det er da rigtigt at det ikke rager folk, men det er jo nysgerrigheden :) Det ER kæmpe stort, og mange kommer måske med deres egne "panik" tanker (Som jeg gør når folk generelt tager en kæmpe beslutning) = jeg overfører det til mit liv,og kan tænke "F*** hvor må det være hårdt/dyrt/vildt" osv.. jeg gør det samme på den gode måde = hvis jeg tænker "hvor er det fedt/godt/fantastisk" så udtrykker jeg det jo også - så kom en veninde fx nu og sagde hun var gravid, ville jeg automatisk være pisse glad og overlykkelig på hendes vegne - Uden egentlig at vide om hun ønskede det, og om det egentlig var "med vilje" <_<

Hmm.. Ja, jeg ville nok også være irriteret over hvis folk spurgte hele tiden, men tror for manges vedkommende at det er nysgerrighed :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nej ingen spurgte om det ved Frederik, men jeg tror de kommer til det ved denne, når de ved besked. Fordi den er så tæt på min første graviditet!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg blev spurgt om det hele tiden om det var planlagt eller ej, og til sidst endte det med at jeg måtte skjule min frustration over spørgsmålet for det er altså i den sidste ende jo egentligt fuldstændigt ligegyldigt om det er en "hovsa" eller planlagt - det væsentlige er jo om man vil beholde det eller ej og når man fortæller det som en lykkelig nyhed, kan folk nok regne ud at man vil beholde barnet. (medmindre man er MLs læge :P)

Ikke at spørgsmålet er ondt i sig selv og at det er da fint at spørge ind til det, men det er lidt som når en fremmed klapper maven - det kommer egentligt ikke så mange andre ved i min bog.

Fordi man er gravid, behøver man jo ikke at fortælle ALT lige pludseligt - og det kan man nemt komme til fordi andre mennesker er glade på ens vegne og ikke lige tænker over at der sidder et menneske med følelser og ikke en svar-maskine... :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg mindes ikke at blive spurgt om graviditeten var planlagt... :) Men det skal også siges at vi har været meget åbne omkring PB, så alle omkring vidste at vi prøvede :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er også blevet spurgt, og jeg blev lidt irriteret... Efterfølgende når jeg har snakket med folk om at jeg er gravid, har jeg sagt at ja det var planlagt, inden de overhovedet har nærmet sig spørgsmålet... det virker nok lidt dumt.

men jeg føler bare at det er det første folk står og tænker når de hører jeg er gravid.

Jeg er 25 år til april, og har været gift i 5 år til sommer, så det er jo et meget passende tidspunkt, så det er nok bare min egen hjerne der spiller mig et pus, i forhold til hvad folk tænker:)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja, det var der mange der spurgte om, men det var nok fordi de fleste vidste at det var det IKKE. Det værste var, at der var flere (inkl min læge mv) der spurgte, om jeg ville beholde barnet :blink :blink

DET synes jeg virkelig er noget underligt noget at spørge om (for ikke at sige direkte ubehøvlet) Sådan noget spørger man sg ikke om i min verden. VI har ALDRIG overvejet andet, end at vi selvfølgelig skulle have baby- planlagt eller ej!!

At lægen spørger om du vil beholde barnet er helt ok i min verden. Alle andre skal klappe kaje på det område.

Lægen er jo nødt til at spørge for at fange de kvinder der ikke selv tør bringe det på bane. Tænk hvis han ved at spørge 50 gravide får fat i den ene ulykkelige kvinde der ikke tør sige det højt eller først får modet til at sige noget når abortgrænsen er overskredet.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At lægen spørger om du vil beholde barnet er helt ok i min verden. Alle andre skal klappe kaje på det område.

Lægen er jo nødt til at spørge for at fange de kvinder der ikke selv tør bringe det på bane. Tænk hvis han ved at spørge 50 gravide får fat i den ene ulykkelige kvinde der ikke tør sige det højt eller først får modet til at sige noget når abortgrænsen er overskredet.

Jeg er faktisk enig i det med lægen. Men måske kunne han/hun spørge på en lidt mere elegant måde. Sådan ala "Skal man sige tillykke?". Jeg tænker i hvert fald, at hvis man kommer til læge og gerne vil have en abort, må det være lige så ubehageligt, hvis ikke mere, at få smidt et "TILLYKKEEEE" op i hovedet!

Jeg er blevet spurgt én gang, og det var faktisk mere en konstatering end et spørgsmål: "Men det er vel ikke planlagt vel?"... Eh jo!?!?? altså come on, vi er gift og har boet sammen længe - hvordan kan det på nogen måde være et chok? :lolhit

Oh well, men det er da bare godt, at man selv er obs på what NOT to say to a pregnant woman.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er kun blevet spurgt en gang, og det var overhovedet ikke på en fordømmende måde. Hun var bare nysgerrig, og så havde jeg det helt fint med det. Men vi blev også gift i oktober, og der var mangeder, der spurgte, om vi så skulle have børn lige efter, og vi var ikke helt afvisende da. Så tror mange havde set den komme.

Med henblik på lægen, så er det helt ok at de spørger. Da vi var til lægen fordi vi troede jeg var gravid spurgte hun også, om det ville være en god ting hvis vi var, bare for at være sikker.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er ikke blevet spurgt om det var planlagt - på trods af at vi har brugt min mand som undskyldning "A er ikke klar endnu" mens vi har forsøgt - det eneste jeg har hørt på den konto var "hvem er så faren? det kan jo ikke være A, han vil jo ikke have børn" Men det blev sagt på sådan en sjov måde at vi bare knækkede sammen af grin.

Jeg tror for mit vedkomne at sammenhængen hvori man bliver spurgt er afgørende for om jeg ville blive irriteret. Af de aller nærmeste ville jeg ikke blive fornærmet hvis man sidder i en fortrolig samtale og snakker sådan en generel sag og så den anden spørger - var jeres egentlig planlagt? Men fremmede/ikke så nære GÅ VÆK!

Jeg tror egentlig ikke jeg selv nogensinde har spurgt - selv da min søste som 19 årig ringede og fortalte hun var gravid var der INGEN tvivl om at hun bare ønskede sig det her barn. Det VAR planlagt! Men måske er jeg også bare af den holdning at

1) det rager ikke mig

2) hvis det ikke er og de har lyst til at fortælle om det så skal de nok selv komme til mig

3) Hvis man fortæller man er gravid så er man jo kommet så langt at man vil have barnet, om det er planlagt eller ej er under ordnet. Barnet skal nok blive knuselsket og så er det jo i bund og grund ligegyldigt!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg fik det spørgsmål flere gange i min første graviditet. Tror det var fordi der på det tidspunkt var 4 par af vores venner/bekende der lige havde fået en "upsér" ret tæt på hinanden. Men denne gang har jeg ikke fået spørgsmålet. Begge mine graviditeter har været planlagte.. :biglove

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nej har ikk fået spørgsmålet.

Men er tilgengæld blevet spurgt om jeg var gravid på et tidspunkt hvor jeg ikke var og kæmpede med fertiæitetsproblemer. Har aldrig forstået at vedkommende spurgte for tyk ku man ikk kalde mig.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har ikke fået det spørgsmål, men fortalte det også først til folk efter NF, og lagde der ikke skjul på, at vi nu havde forsøgt siden 2008... Så det gav jo nok sig selv, at det var planlagt. Både forældre og svigerforældre vidste også, at jeg havde haft en tidlig SA sidste jul, så de vidste at vi forsøgte.

Når fokk har spurgt til, om ikke vi snart skulle have børn, har de fået svaret, at jo det skulle vi, når naturen ville være medspiller istedet for modspiller...

Tror jeg ville opfatte det spørgsmål meget forskelligt, alt efter hvem der spugte. Hvis bekendte eller min svigerfamile havde spugt om det var planlagt, ville jeg opfattet det meget neagtivt. Hvis min egen familie eller nære venner spurgte, ville jeg nok føle det som et udtryk for omsorg ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er blevet spurgt om det af kollegaer/min leder og har svaret med en lille løgn. Jeg fortalte at vi vidste vi ville have børn og det var derfor velkomment, men at vi ikke havde prøvet på at blive gravide. Det sidste var så løgn, da jeg ikke havde taget p-piller i 8 måneder. Men jeg var forholdsvis nyansat og følte derfor jeg satte mig i et lidt dårligt lys, hvis de vidste det var planlagt <_<

Synes det var ubehageligt at blive spurgt, da jeg netop følte jeg måtte lyve lidt om det.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Please sign in to comment

You will be able to leave a comment after signing in



LOG IND HER