Guddi

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    200
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af Guddi

  1. Hej. Jeg er på jagt efter nye forårssko til Viola, der lige er fyldt to. Hun har smalle fødder - kan I anbefale et mærke? Primigi og Arauto RAP skulle være til smalle fødder, men er der andre? Og har I set nogle uimodståelige forårssko? Jeg er helt udateret på børnesko...
  2. Kan I ikke hjælpe lidt med et drengenavn? Vi er gået helt i stå med et navn til vores dreng på tre uger. Vi har to piger i forvejen. De hedder Vanilla og Viola. Manden vil ikke have et V-navn mere. Vi har hele tiden godt kunne li' Carl, men var i tvivl, om det er for brugt, så han bliver en Carl L. Manden er helt vild med Anton. Jeg kan også godt li' det, men er i tvivl, om det er det rigtige. Og er blevet mindre begejstret for det, da jeg fandt ud af, at det lå højere på Top 20 end Carl. Jeg selv er vild med Sylvester, men det kan manden ikke li'. Vi har også snakket Charlie, men er det også fedt om 5-10 år? Hugo er også fint, men er det det rigtige? Giv gerne jeres besyv med, eller foreslå nye navne - alt er velkomment!
  3. Hej igen. Nej, jeg har ikke glemt at vende tilbage - vi er bare først blevet enige om det her, hvor drengen er 8,5 uger. ;-) Det blev en Hugo.
  4. Årh, hit me med navne-inspiration! Vi har en dreng på nu snart 8 uger, der går under navnet 'lillebror', da vi bare ikke kan finde det rigtige navn. Søstrene hedder Vanilla og Viola - og far vil ikke have et V-navn mere. Han vil gerne have Anton - hvilket egentlig også er fint, men SÅ populært lige nu. Og med to lidt anderledes navne til pigerne, synes jeg det virker forkert med et navn, der er populært. Vi snakker meget om Charlie ( men er det også fedt om fem år?), Hugo eller Asger. Moren er vild med Sylvester, men det er faren. Eigil har vi også snakket om. Julius, Sofus.
  5. Jeg har ikke 'kun' oplevet brunt udflåd, jeg styrtblødte 3 gange + det løse i min sidste graviditet. Jeg har to børn i forvejen og har ikke oplevet det de andre gange, så var sikker på, at babyen var væk. Men blev scannet hver gang og der var liv. Og nu ligger han her hos mig, 3 uger gammel og bliver ammet.
  6. Tak for mange gode bud og meninger. Og god pointe med navne med L i! Jeg får desværre aldrig Sylvester igennem - øv. Manden er virkelig nærmest kun til Anton. Og folk begynder at sige: 'han ligner jo en Anton' Så måske må jeg give mig - synes dog at Gud og hver mand omkring mig har drenge, der hedder Anton - disse dage.
  7. Ja! Stort tillykke!
  8. Kære du. Jeg forstår dig til fulde. Jeg har to piger i forvejen og ønskede mig en uge mere, fordi jeg synes, det er fantastisk med piger. Derudover var der meget praktisk, da der kun ville blive 22 mdr imellem de to mindste, så alt tøj osv kunne ligesom gå i arv. Jeg havde en meget kompliceret graviditet m stor risiko for at føde for tidligt. Så jeg følte endnu mere, at jeg bare skulle være taknemmelig, hvis barnet var sundt og rask. Vi fik taget en moderkagebiopsi, da NF tallet var for lavt. Da sygeplejersken i telefonen fortalte mig, udover at barnet var rask, at kønnet var en dreng, tudede jeg. Og følte mig så skamfuld. Men jeg er glad for at jeg fik det at vide så tidligt, så jeg kunne gå og 'vænne' mig til det. Det hjalp også lidt, at købe lidt lækkert drengetøj ;-) Og nu elsker jeg min lille dreng på 3 uger. Kram til dig!
  9. Super beskrivelse, me2. Det var nærmest som min fortælling ;-) Det er anden gang, jeg prøver KS - men mit sidste var akut og i uge 32. Så der var fn hel anden ro omkring det denne gang. Jeg var smaddernervøs, men det gik over al forventning. Jeg kom meget hurtigere på benene denne gang og havde ikke så mange smerter i såret. Sidste gang havde jeg så ondt, når jeg skulle ud af sengen og denne gang tog jeg mig selv i at sidde i skrædderstilling i hospitalssengen på 2.dagen. En ting jeg også husker med stor fornøjelse, var opvågningen. Jeg havde fået en dejlig morfinpille, inden jeg forlod operationsstuen, og så lå jeg der på opvågningen med baby på brystet og var i den 7.himmel. Ha ha! Held og lykke - det skal nok gå så fint ;-)
  10. Stort tillykke, me2! Hvor skægt, at vi havde planlagt kejsersnit samme dag ;-)
  11. Jeg søger med lys og lygte efter en Bystroom pusletaske, der hedder 'Alba'. Gerne i cognacfarvet. Der er vel ikke en af jer, der ligger inde med sådan en, som er færdige med at bruge den og vil sælge?
  12. Hej. I går den 29. Kl 12.57 ved planlagt kejsersnit kom 3270 g lækkerhedslillebror på 52 cm til verden. Kejsersnittet er gået ud over al forventning og mor er på benene igen - meget hurtigere og nemmere end sidst. Kh Guddi
  13. Glædelig jul til alle jer december-mødre! Jeg hører egentlig også til i januargruppen, men skal have kejsersnit på mandag d 29., så vil da også lige præsentere mig her. Jeg venter mit tredje barn. Har en pige på 9 og en pige på 22 måneder i forvejen. Vh Guddi.
  14. Åh, hvor er hun dejlig!
  15. Stort tillykke, Tina! Dejligt at det gik godt! Og god kampvægt, hun har! Pøj pøj med det hele. Og pas på hinanden. ;-) Kan desværre ikke se billedet.
  16. Jeg får lige lyst til at dele min status i dag. Jeg fødte sidste gang ( feb 2013 ) en lille pige i uge 32+0. Et voldsomt forløb med vandafgang i uge 30, indlæggelse i 10 dage, voldsom infektion, der udløste akut kejsersnit og en stor risiko for at miste vores pige det første døgn. Heldigvis er alt gået godt og vi har den mest fantastiske, sociale, skarpe og snaksalige pige i dag. Nu er jeg gravid igen og det har kun været kompliceret. Med styrtblødninger i uge 8, 9 og 10 og pletvis blødning indtil uge 13. Derefter konstatering af stor muskelknude i livmoderen, der kunne komplicere graviditeten ( enten sen abort eller for tidlig fødsel), dårligt tal til NF, igennem moderkagebiopsi, der heldigvis gik godt. Derefter konstatering af gruppe B-streptokokker, der var skyld i den for tidlige vandafgang sidst dvs. endnu en risiko for en for tidlig fødsel. MEN nu er jeg her 37+0 i dag og dermed ikke længere i risiko for at føde et præmaturt barn. Det er SÅ stort for os. Vi har kun været bekymret i denne graviditet, men nu er vi her! Så nu har jeg 13 dage til at slappe af og nyde graviditeten, inden lillebror kommer d 29. dec.
  17. Tak, I er så søde! Dejligt, Sara - pas på hinanden :loveshower
  18. Hej Tina. Jeg er spændt på din næste update... Mange kram fra Guddi
  19. Tak, hvor er I søde. Og Sara, hvordan går det med lille Liff?
  20. Lige præcis sådan havde jeg det også, Tina. Jeg ville ikke acceptere, at de ville tage hende ud 34+0. Nu nåede jeg så aldrig så langt. Så jeg forstår dine følelser. Men jeg tror bare, at man bliver nødt til at stole på deres ekspertise og erfaring. Ved Viola var det noget med, at når nu der var hul ( vandet var gået), så var det bedre for hende at komme ud 34, hvor de som regel kan klare sig selv, i stedet for at risikere en infektion. Og det kan jo også være, at der er en grund for jer. Snak med sygeplejerskerne om din bekymring, og få dem til at forklare dig hvorfor, de ikke vil stoppe fødslen, når nu dit ønske er, at hun bliver derinde så længe som muligt. Jeg kan også fortælle dig, at uge 34 er der, at de fleste præmaturbabyer får deres apnø-alarm af, netop fordi de der er i stand til at trække vejret selv. Det skal nok gå godt. Du er allerede rigtig langt. Tusind kram fra Ann
  21. Hej alle. i dag er det chokoladedag. Det betyder, at jeg har allieret mig med en stoooor plade marabou og ligger her i sengen med den og computeren. Det er lige, hvad jeg har lyst til i dag. Jeg talte med lægen både fredag og igår - og det er lidt indviklet med alt det streptokokker, men alt i alt sagde hun, at det var så vigtigt, at jeg fik slappet af. Så nu ligger jeg her. I weekenden har jeg været med pigerne hos mine forældre. Christian ville bygge lidt videre på vores toilet, så jeg tog derned for at få lidt aflastning. Det var dejligt. Jeg snakkede med min far om alle de tanker, jeg går med, som mor til Viola, der er født i uge 32. Og om at vide, at denne graviditet om muligt er endnu mere kompliceret og jeg med stor sandsynlighed kommer til at føde for tidligt igen - spørgsmålet er bare hvornår. I dag er jeg i uge 27+0. Jeg kan huske min første graviditet med Vanilla. Det var en stor ting at nå til en uge mere i graviditeten, jeg læste bøger og blade om, hvad der skete hvornår. Og så vidste jeg, at der var eksempelvis ca 13 uger, til hun kom. Sådan var min graviditet med Viola stort set også - for jeg vidste jo ikke, at jeg skulle føde for tidligt. Jeg havde en sær fornemmelse af, at skulle føde før tid, pga. tyngdefornemmelse - men havde alligevel ikke set alvoren i det. Det her er en helt anden graviditet. Den har fra dag et været fyldt med angst for komplikationer - som desværre blev bekræftet allerede i uge 8 med styrtblødning, og derfra er det gået over stok og sten med blødninger, scanninger, potentiel spontan abort af tvilling, stor muskelknude der kan risikere for tidlig fødsel, dårligt tal til nakkefold - derfor moderkagebiopsi, 4 x streptokokinfektion (kan også fremkalde for tidlig fødsel) med efterfølgende pencillin, nyrebækkenbetændelse med behandling af sulfapræparat - var der mere? Når jeg når en ny uge, som i dag - er det med en følelse af lettelse. Så nåede jeg også den uge med. Samtidig er det så mærkeligt ikke at kunne sige; 'nu er der 13 uger til.' Er det imorgen, mit vand går - eller er det i næste uge - eller om 13 uger? Jeg føler ikke, at jeg på samme måde kan gå og forberede mig, ligesom alle andre gravide. For jeg ved ikke, hvad jeg skal forberede mig på. Det er nok det, der gør mest ondt. Jeg forsøger virkelig at tage ja-hatten på, men føler også lidt, at jeg står i ingenmandsland. Speciallægen mener ikke, at jeg skal på pencillin igen, medmindre jeg har deciderede blærebetændelsessymptomer eller feber. Og samtidig har jeg jo streptokokker i min urin - men det er nok fordi, jeg er streptokokbærer. Med Viola havde jeg ingen symptomer på blærebetændelse. Mit vand gik pludselig bare. Så jeg er meget i en afventende situation, og det belaster sgu psykisk. Det blev (igen) meget langt. Kh Ann
  22. Åh, Tina for fa'en. Øv øv øv. Jeg håber, de får stoppet veerne og du kan komme hjem igen inden jul. Hvis ikke, så vil jeg bare som præmatur-mor sige, at du er rigtig langt. Jeg kan huske, at de uanset hvad, ville tage Viola ud 34+0, for der er de ret godt stillet, de små og kan for det meste trække vejr selv og sådan. Og du er jo ikke langt fra uge 34. Men selvfølgelig håber jeg, at de får stoppet veerne, og du får lov at bage baby færdig. Alle fingre er krydsede for dig.
  23. Me2 - tak for tanken. Jeg skrev en meget lang og følelsesladet besked den anden dag, hvor jeg forklarede det hele. Da jeg skulle tilføje, loggede den mig konstant af. Jeg blev så irriteret over at ha' brugt så meget tid og energi på det, så jeg bare droppede det. Men nu kan jeg da sige, at jeg i dag er 37+0 og ikke længere i risiko for at føde for tidligt. Og mit planlagte kejsersnit er bestilt ;-) Har du det godt?
  24. Hej me2. Tak for tanken. Det går ok nu. Har lige haft et par dumme uger med tudeture, fordi jeg lige pludselig er så bange for fødslen. Når man først en fang har oplevet, at det kan gå galt, så sidder det bare i en. Speciallæge og jordemoder vil rigtig gerne have mig til at føde normalt, og det vil jeg også allerhelst. Men jeg er så bange, at jeg ikke kan slappe af i det. Jeg blev henvist til en psykolog og i mandags havde vi en god lang snak. Ud fra mine tanker, sagde hun, at hvis vi havde haft et halvt år til at arbejde med min angst, ville hun have rådet mig til naturlig fødsel, som jeg helst vil. Men nu, hvor der kun er 3,5 uge endnu, synes hin jeg skulle vælge det, jeg er mest tryg i. Og det er nok kejsersnittet. Men det er min nødløsning og det har været svært at nå til beslutningen. Da jeg har termin d 6.januar, bliver det jo nok et sted mellem jul og nytår. Men jeg kan dælme godt mærke, at der sker noget i mit bækken for tiden. Tænker, om han måske har vendt sig ;-) Alt vel hos dig?
  25. Det var mig, Roselein, der har været indlagt med min datter på neo. Det var mig, der skrev, at 80 % af dem, jeg var indlagt med var rygere. Det var også noget af det første, jeg blev spurgt om, da jeg blev indlagt med for tidlig vandafgang i uge 30