Guddi

I øvrigt er min termin rykket til 6 januar.

Hej. Lige en opdatering herfra. Moderkagebiopsi er vel overstået, og den første glædelige ting i denne graviditet på være, at barnet er sundt og ikke har nogen voldsomme kromosomfejl ( de sidste svar får man om 14 dage). Men der var ikke Downs, og det var ellers det min tripletest var i risiko for. Og så venter vi en dreng - med to piger i huset,giver det sikkert en god symmetri. Moderen skal bare lige vænne sig til tanken. Men muskelknuden er stadig i mine tanker. Desuden er et nyt aspekt tilføjet. Min urin er blevet testet og jeg har en streptokokinfektion ( jeg er bærer af streptokokker) Det var en streptokokinfektion, der fik mit vand til at gå i uge 30 sidst. Og derfor fødte jeg i uge 32. Jeg skal nu have pencilin, men det kan komme igen når som helst. Så nu har jeg to aspektre, der kan føre til en for tidlig fødsel.

Hej. Jeg er 36 og gravid med mit 3. barn. Er i dag 13+3 Jeg har haft en temmelig kompliceret graviditet med to styrtblødninger og en masse småblødninger on and off. For to uger siden var jeg til scanning ved en gynækolog, der mente, at der havde været to fostre, og at det ene var gået til - derfor blødningerne. De opdagede også en stor muskelknude på 6x5 cm, som lå meget uhensigtsmæssigt for graviditeten. Måske er det ene foster gået til på grund af muskelknuden - det er ikke til at sige. Men gynækologen kaldte min graviditet for kompliceret. I går var jeg til scanning hos en speciallæge. Han viste os muskelknuden og hvor den lå. Den ligger og trykker ned i fosterhinden. Dvs. at den tager noget af barnets plads. Sådan som vi har forstået det, er det altafgørende, om den vokser eller ej. Hvis den ikke vokser, vokser barn og fosterhinde jo, og så har det ingen betydning, at den ligger der i toppen. Men vokser den med (den er hormonelt betinget) vil det være et problem, så kan barnet måske ikke være der. Jeg spurgte så, om man afbryder graviditeten. Nej, ikke på grund af en muskelknude, sagde han. Enten vil muskelknuden skubbe barnet ud (en sen abort) ellers vil de holde øje med, om barnet vokser som det skal, og så vil de tage det ud, når de kan. For mig er det scenarie lige nu pest eller kolera. Jeg ønsker ikke at føde et barn i uge 24, 25, 26 eller deromkring. Min mindste datter er født i uge 32 og det har taget så hårdt på storesøster. (og selvfølgelig også os som forældre - det er den hårdeste oplevelse i mit liv) Hun græd som pisket og var så rasende, da hun fik at vide, at vi skulle have en baby mere. Hun er så bange for, at jeg skal være væk igen og jeg forsøger at berolige hende og sige, at vi gør alt for, at babyen ikke bliver født før tid. Og så er der også lige alle de senfølger, der kan være ved at føde så meget for tidligt. Men hvis vi fortsætter denne graviditet, så er der jo forhøjet risiko for at føde før tid + man har en forhøjet risiko, bare fordi man har født for tidligt før. Men jeg mangler info og erfaringer på alt det her. Hvor sandsynligt er det, at knuden vokser? Hvor stor er risikoen for at føde før tid? Og ville det være allerbedst at afbryde graviditeten nu og så få knuden fjernet og starte forfra (hvis man orker)? Jeg kan simpelthen ikke finde hoved og hale i det her lige nu. Håber der er nogen, der har haft en muskelknude før, der har nogle gode råd? Massevis af forvirrede tanker fra mig

Wauw, leras! Stort dobbelt-tillykke! Sikke en overraskelse - det skal nok blive godt, når tanken har bundfældet sig :-)

Tak for de mange tanker - hvor er I dog søde. Jeg fik en snak med egen læge i fredags, der gjorde mig lidt mere afklaret. Jeg fik tildelt lidt flere scanninger inden uge 24, så vi kan se, om der er nogen udvikling i den dumme knude. Jeg talte lige med en anden læge i dag, der dog sagde, at man ingenting ville kunne se før uge 24, at knuden formentlig ville vokse og at jeg var i risiko for at føde for tidligt. :-( Nå, men lige nu ligger jeg her i min seng og slapper af, for jeg havde da også lige en moderkagebiopsi, der skulle overståes, for jeg fik et dårligt tal til NF. Og for at det ikke skal være løgn, har lægen lige ringet, at de har fundet streptokokker i min urin. Det var streptokokker, der fik mit vand til at gå for tidligt sidst. Så nu skal jeg have pencilin. Sikke en lortegraviditet - pardon my french.

Søde piger. Tak for jeres historier, som i den grad gav mig opmuntring. Og tak for tankerne og alle krammene. Jeg er her nu, hvor jeg ikke kan finde hoved og hale i alle de ting, der snart er galt. Jeg var til sommerafslutning med job i går og da det nærmest udelukkende er en kvindearbejdsplads fik jeg talt med rigtig mange andre, der har fået en moderkagebiopsi på tal, der var betydelig mindre end mine. En pige først i tyverne der fik 1.26, en anden pige, der fik 1:13 - og begge har fået sunde og raske børn, så jeg slapper lidt mere af med det. Faktisk er det dét, der fylder mindst nu. Altså - det er jo på en eller anden måde så håndgribeligt. De tager en prøve på mandag. Onsdag har jeg svar. Og så ved vi, hvad vi skal ud fra det. Med to børn i forvejen kan vi ikke overskue et lille menneske med Downs. Det er vi enige om. Muskelknuden er sgu mere det, der gør mig så forbandet usikker. Så meget, at vi er i tvivl om, hvorvidt vi skal afbryde graviditeten. Vi var til speciallæge i går og selv om han var sød, blev jeg ikke synderligt klogere. Muskelknuden, der er 6X5 cm ligger og trykker ned i fosterhinden. Dvs. at den tager noget af barnets plads. Sådan som vi har forstået det, er det altafgørende, om den vokser eller ej. Hvis den ikke vokser, vokser barn og fosterhinde jo, og så har det ingen betydning, at den ligger der i toppen. Men vokser den med (den er hormonelt betinget) vil det være et problem, så kan barnet måske ikke være der.(og med vores 'held' lige nu, vokser den da helt sikkert) Jeg spurgte så, om man afbryder graviditeten. Nej, ikke på grund af en muskelknude, sagde han. Enten vil muskelknuden skubbe barnet ud (en sen abort) ellers vil de holde øje med, om barnet vokser som det skal, og så vil de tage det ud, når de kan. For mig er det scenarie lige nu pest eller kolera. Jeg ønsker ikke at føde et barn i uge 24, 25, 26 eller deromkring. Viola er født i uge 32 og det har taget så hårdt på storesøster. Hun græd som pisket og var så rasende, da hun fik at vide, at vi skulle have en baby mere. Hun er så bange for, at jeg skal være væk igen og jeg forsøger at berolige hende og sige, at vi gør alt for, at babyen ikke bliver født før tid. + alle de senfølger, der kan være ved at føde så meget for tidligt. Men hvis vi fortsætter denne graviditet, så er der jo forhøjet risiko for at føde før tid + man har en forhøjet risiko, bare fordi man har født for tidligt før. Jeg mangler noget info, synes jeg. Hvor sandsynligt er det, at knuden vokser? Hvor sandsynligt er det, at jeg føder før tid? Jeg har fået en tid ved min egen læge i dag kl 14. Jeg vil simpelthen ha' noget mere info, der kan gøre mig i stand til at tage en beslutning. For lige nu er det sådan, at jeg får en misdannelsesscanning i uge 18-20, og så vil de først se mig i uge 24, for at se, om knuden er vokset. Der er 11 uger til! Jeg har det som om, at jeg ikke rigtig kan finde ud af, om vi ser det som et større problem end de gør. Men jeg vil jo være ængstelig og bekymret fra nu af og resten af min graviditet. Kender I det... jeg har altid haft en fornemmelse af, at 'det skal nok gå', når ting har været svært. Men den her graviditet har jeg ikke nogen god mavefornemmelse med. Og jeg er for alvor blevet bekymret for misdannelsesscanningen... Det blev lidt langt - jeg har bare så mange tanker inde i mit lille hoved.

Lige en ting mere: Jeg læste et sted, at det var meget smertefulde at få lavet biopsien?

Årh, hvor er du sød, ønskebebs! Tak for fin opdatering. Og hvor dejligt at I nu næsten er frikendt. Dit tal var godt nok lavt - I må ha' haft det forfærdeligt. Vores tal i dag var nok lige dråben, der fik bægeret til at flyde over - der har udelukkende været komplikationer i den her graviditet. Men jeg må lige sende en pm, når jeg kommer til en computer. Men dejligt at høre din solstrålehistorie - tak fordi du delte ;-)

Me2 - jeg kan ikke finde nogen tråd med en fra decemberterminen, der har højrisiko. Har kun kigget i deres nakkefoldstråd.

Tak for støtten og opmuntringerne, piger. Skifter lidt mellem, at det nok skal gå og det bare slet ikke går. Håber jeg bliver klogere på muskelknuden imorgen. Nu vil jeg gå op og sove...

Ville ønske jeg kunne, me2. Vi var desværre i højrisiko for Downs syndrom. 1:268 Jeg skal have taget en moderkagebiopsi snarest, forhåbentlig mandag og så er der svar to dage efter. Altså hvis de kan tage den for muskelknuden. Ellers skal jeg vente og få taget en fostervandsprøve, men det kan man først få foretaget efter uge 16. Vi tror efterhånden ikke meget på den baby. Den lå ellers så fint og hoppede rundt derinde. Eneste plus var, at den havde næseben. 66 % af folk m Downs har ikke næseben. Og så er der jo lige alt det med muskelknuden at forholde sig til oveni. Det får jeg måske mere viden om imorgen. Jeg er så træt af at være hende med de dårlige opdateringer...

Hvor dejligt, Sara! Og tidligt. Min moderkage lå også foran ved Viola, så det var også sent, jeg mærkede hende. Jeg glæder mig til det sker her i mavsen. Jeg skal til NF imorgen - er både spændt og nervøs. Torsdag skal jeg til speciallæge. Er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt det er pga. af min for tidlige fødsel sidst, eller på grund af muskelknuden og blødninger. Det kan også være, det er det hele. Er I andre begyndt at få plukveer? Jeg har været temmelig stresset de seneste uger pga. arbejde, tanker omkring blødning og muskelknude, en masse ting dramatik med svigermor - og ja, den almindelig hverdagsjag i en familie. Så de seneste par dage har jeg oplevet nogle plukveer. Især igår aftes, da jeg sad og arbejdede over. Jeg kan ikke huske, hvor tidligt, man må have dem - men det er da noget, jeg vil nævne for speciallægen på torsdag. Åh, det er så svært. Havde virkelig lovet mig selv at passe på denne gang, så vi ikke selv er skyld i en for tidlig fødsel, men det er så svært, når man står midt i et ravnerok af forventninger...

Hvor er I fine og søde! Jeg må få manden til at tage nogle billeder, som jeg kan lægge op. :-)

Og god aften, piger. Lang tid siden, jeg har haft overskuddet til at skrive herinde, fordi der er så mange tanker. Jeg var til scanning i mandags igen, da jeg bløder on/off. De andre gange er scanningen gået stærkt, og man har koncentreret sig om, hvorvidt der var hjerteblink. Og det har jo også været fint. Jeg ville jo bare så gerne vide, hvorfor jeg bløder. I mandags blev jeg scannet på en gynækologisk klinik, hvor der var mere tid. Hun fandt ud af, at der højst sandsynligt har været to (som har været min fornemmelse helt fra start pga. Kraftige symptomer), men at jeg har mistet den ene. De fandt også en stor muskelknude i livmoderen, der ligger således, at den, alt efter om jeg ligger, står, sidder osv, blokerer for, om blodet kan komme ud. Derfor har min blødning kommet ud i intervaller. Gynækologen var dog meget bekymret med den muskelknude. Den var 7 cm i diameter og han synes, at det var en kompliceret graviditet. Det spurgte jeg selvfølgelig ind til, og det var lidt diffust. Jeg skulle ikke satse på kejsersnit, for set lå den dumt til. Derudover skulle jeg regne med, at abortrisikoen først var overstået efter uge 18, da han mente at knuden måske kunne skubbe fosteret ud. Han ville ikke udelukke, at det var den, der havde skubbet tvillingen ud. Jeg har så mange spørgsmål og er så bekymret, for han snakkede også om, at knuden kunne vokse, da den er hormonelt betinget og derfor var bekymret for fosteret. Åh - hvorfor kan jeg ikke bare ha' en normal graviditet? Vi skal til NF onsdag i næste uge på Kolding sygehus og håber på at få en anden læges vurdering af det. Jeg kan ikke finde ud af, om gynækologen var dramatisk. Efter han var gået ud, sagde sygeplejesken at jeg skulle tage det roligt, for hun havde scannet mange, der havde muskelknuder, og som havde haft en hel normal graviditet. Så jeg prøver at være positiv - det må være det bedste for babyen lige nu. Det blev langt - sorry

Årh nej, somummy - hvor gør det mig ondt! Jeg håber, I snart har heldet med jer igen.

Opretter lige en lille hyggetråd om køn. Skal I vide, hvad køn den lille spire har? Og hvad tror I selv, det bliver på nuværende tidspunkt? Vi har jo to piger i forvejen, så det er mest nærliggende at tro, at det her også er en lille pige. Det kunne være sjovt med en dreng - og nemt med en pige. Vi har SÅ meget tøj. :-) Ved den første vidste vi ikke kønnet, det gjorde vi ved nummer to. Jeg synes egentlig, at det er hyggeligt, at det er en overraskelse med kønnet, men tror desværre ikke jeg kan klare spændingen. :kuller Med den første var jeg 90 % sikker på, at det var en pige, selvom vi ikke vidste kønnet. Jeg havde drømt en meget livagtig drøm tidligt i graviditeten som viste, at det var en pige - og så var jeg overbevist. Jeg har også lige tjekket en kinesisk kalender (lidt gravid er man vel) som siger en pige. Den har faktisk holdt stik de andre gange :-)

Velkommen til og stort tillykke ;-)

Hej de damer. Jeg har efterhånden ret så svært ved at skjule maven på jobbet. Jeg har fået en tid til NF d 2.juli, altså om knap to uger. Jeg kan slet ikke se, hvordan jeg skal skjule det så længe, så overvejer en privat scanning for at sikre mig at alt er ok - især efter al den blødning. Ved I, hvor man kan købe en billig tryghedsscanning omkring Middelfart/Kolding? Jeg kan ikke helt gennemskue det.

Åh me2 - dejligt at jeg ikke er den eneste, der ligner en, der mindst er halvvejs. Jeg har efterhånden meget svært v at skjule det på jobbet...

Velkommen til! Fra endnu en 3.gangs gravid ( der også har blødt)

Tak for jeres søde beskeder. Hun er vant til at passe børnene minimum hver anden uge + det løse. Hun er så sød og elskværdig, og kun 63, men hun er lidt forfjamsket og har gang i alt for mange ting, der går alt for hurtigt, på en gang. Og så skal der helst ske alt muligt, når hun er her, så det bliver en fest. Så det er nok sådan noget, vi skal have fat i, når vi skal snakke med hende. At hun ikke behøver at stable et cirkus på benene, fordi hun passer børnene. Men det er en svær situation :-)

Stort tillykke og velkommen i gruppen. ;-)

Jeg bliver nødt til lige at dele noget med jer. Jeg har verdens bedste svigermor - en rigtig børnemagnet, fordi hun er sød, sjov, fjollet og elsker at lege. Men i dag har hun glemt at give min mindste pige (15 mdr) sele på i barnevognen. Og da hun er en rigtig vildbasse, er hun faldet ud. Ned på fortovet. Med hovedet først. Jeg er så ked af det og i chok. Jeg ved jo godt, hun ikke har gjort det med vilje, men der er nok røget noget tillid på den konto. Lillesnutten har det ok. Hun har en kæmpe bule og en hudafskrabning Jeg har haft kontakt med lægevagten, og de så ingen grund til at se hende. Men ej altså... det må jo ikke ske.

Ej, hvor er jeg ked af din situation, Deva! Hvor er det uretfærdigt! For min skyld må du gerne lufte dine tanker herinde - du har jo været en del af det hele. Jeg forstår godt, hvad du mener - jeg er selv 36 - men jeg håber du har overskuddet til at forsøge igen. Øv, man bliver bare så ked af det med en MA. Tusind kram til dig.

Jeg krydser så meget fingre for dig! Håber, håber, håber...