pigebørn

Jeg har haft børnene til at sidde i skåstolen eller højstolen (alt efter hvor gamle de har været) ude på badeværelset - jeg har bare stillet dem så vi har kunnet se hinanden mens jeg var under bruseren og så har vi hygget med at lave ansigter, pludre osv. mens jeg blev færdig :)

Flader ud - burde gøre lidt rent, eller i det mindste rydde op, meeeeen, tænker at det måske forsvinder af sig selv hvis nu jeg bliver liggende her og ser Matador, efterfulgt af Grease - måske der også på mystisk vis hopper en slikskål og et glas sodavand herind?

Jeg synes sagtens I kan servere smørrebrød og kagebord - vi har været til en barnedåb hvor der blev serveret pålægsmand og derefter lagkager som gæsterne selv skulle lave. Vi har holdt barnedåb 3 gange. Første gang vi vi buffet-hovedret som var bestilt udefra med græsk farsbrød, pestomarineret kyllingebryst, pandekager med krydret oksefars og oksefilet, halve bagte kartofler og flødestuvede kartofler, 3 slags salat og brød. Til dessert fik vi hjemmelavet chokoladekage med is og frisk frugt + småkager, linser og chokolader til kaffen. Til aftensmad fik vi små indbagte pizzaer med rester af salaten fra middagen. Vi skulle have droppet aftensmaden :P 2. gang fik vi en frokost-buffet som var bestilt ude fra med sild, rejer, pandekager med krydret oksefars, orangemarineret and, hønsesalat, tartelletter, og en 3-4 ting mere som jeg ikke lige husker. Desserten var hjemmelavet frugtsalat. Til kaffen fik vi en dåbskage fra bageren, småkager og chokolader. 3. gang havde jeg selv lavet julefrokost-menu, fordi det var første søndag i advent. Sild, æg og rejer, spinat-roullade med rejer, laksemousse, laks med æggestand, tartelletter, varm leverpostej, frikadeller, flæskesteg, en rødkåls-salat og en salat med spæde salater, pærer, sukker-ærter, hindbær og valnødder. Til dessert ris a la mande og oste-anretning. Til kaffen fik vi dåbskage fra bageren og chokolader.

Tja, min første fødsel tog 6 timer fra vandet gik (veerne kom et kvarter efter vandet var gået) - det synes jeg var okay hurtigt i forhold til at det var første gang (fra jeg var i aktiv fødsel tog det kun 4 timer) - men jeg synes nu ikke det gik sådan "stærkt, stærkt". Med nr. 2 blev jeg sat i gang og fra den første spæde ve og til hun er født gik der 7 kvarter - dét synes jeg var hurtigt - også for hurtigt! Jeg er bare glad for at vi allerede var på sygehuset da det gik løs. Med nr. 3 gik der små 7 timer fra første ve - men det var en langsom opstart, så da jeg var i aktiv fødsel (er det ikke 3 cm.?) gik der kun godt ½ time - heldigvis var vi nået på sygehuset :P Det synes jeg ikke som sådan var en hurtig fødsel, men det er jo selvfølgelig fordi jeg havde veer over en længere periode end 2. gang. Pga. den hurtige fødsel 2. gang havde vi planlagt en hjemmefødsel., men da jordemoderen kom ud turde hun ikke alligevel fordi lillesøster lå så højt i bækkenet at hun var bange for at hun ville trænge skævt ned og det hele ville ende med AKS - men, vi fik da lige vist hende hvordan man spytter en baby ud på 2 presseveer, selvom hun lå så højt at jordemoderen ikke engang havde gidet tilkalde SOSA endnu, da hun konstaterede at jeg var 10 cm. åben - så det blev lidt små-kaotisk til sidst :P Jeg tror jeg tænker at en fødsel på over 24 timer er et langt forløb, 10-24 timer er "normalt", 3-10 timer er "hurtigere end gennemsnittet" og under 3 timer er en hurtig fødsel. Men, jeg ser det jo så fra første ve/vandet der går (afhængig af hvad der kommer først) og ikke fra "aktiv fødsel".

1. gang gik min fødsel i gang af sig selv 5 dage før terminen. 2. gang blev jeg sat i gang 4 dage over terminen - jeg havde været inde 8 uger før termin og fået stoppet begyndende veer, og der havde været kraftige plukveer/milde veer nogle gange de sidste 3-4 uger op til jeg blev sat i gang men det stoppede af sig selv hver gang. 3. gang prøvede jeg flere gange at jeg havde begyndende veer - altså, det var ikke rigtige, hårde veer, men nogle timer med det jeg vil betegne som nogenlunde regelmæssige opstarts-veer - men hver gang gik det i sig selv igen når jeg faldt i søvn (det var ikke sjovt dengang, hvor jeg bare gerne ville have lillesøster ud, men i dag kan jeg godt more mig over det). Det endte med at jeg helt spontant fik rigtige veer kl. 7 og vandet gik ved 8-tiden - den morgen, hvor jeg skulle have været sat i gang kl. 10 (det var 41+1 så vidt jeg husker)......

Vi har aldrig kunnet blive enige om drengenavne - så det var jo heldigt nok at vi fik 3 piger :P Min mand er mest til navne som Anders, Jakob, Martin, Malene, Mette, Karin osv. - jeg startede ud med forslag som Carl-Emil, Aksel, Jasmin. Med vores ældste var på dog nået til enighed om at det blev en pige skulle hun hedde Katrine - drengenavn havde vi ikke på plads - lige indtil hun så blev født og min mand træk i land. Så gik der 3 dage og midt om natten kom det til mig at hun da skulle hedde Cecilie og heldigvis var min mand med på det, selvom vi aldrig havde haft navnet oppe at vende. Med nr. 2 var vi på forhånd enige om enten Freja eller Amalie hvis det blev en pige - igen var vi ikke nået frem til drengenvane - jeg var mest stemt for Amalie og 3 timer efter fødslen, på vej hjem i bilen, blev vi enige om at vi lige så godt kunne bestemme os for Amalie med det samme :) Med nr. 3 vidste vi på forhånd at det blev endnu en datter. Min mand afviste alle mine navne-forslag, men havde ikke rigtigt selv andre forslag, så til sidst sagde jeg at han måtte vælge mellem Laura, Katrine og Ingrid - jeg håbede voldsomt på Ingrid og var sikker på at han ville vælge det, for Katrine var jo fravalgt med vores ældste og Laura var jeg ret sikker på at han ikke ville vælge pga. kokkepigen fra Matador, men han overraskede og valgte først Laura, men et par dage inden fødslen lavede han det om til Katrine - så det hedder hun, og selvom jeg stadig synes Ingrid er det skønneste pige-navn, så kunne Katrine jo ikke have heddet det, når jeg ser hende i dag :loveshower:

Jeg har egentlig været oprettet som bruger herinde i lang tid, men er aldrig kommet igang med at skrive indlæg. Nu prøver jeg dog alligevel og håber I har nogle gode råd til mig :) Min datter er 6 år og går i 0. klasse. Hun er en sød og social pige. Hun er oftest i godt humør og så får hun sommetider et flip, hvor hun bliver helt hysterisk, smækker med dørene osv. Det kommer oftest stort set uden varsel og starter som regel med at hun begynder at græde over noget som hun mener er uretfærdigt (men hvor vi ikke rigtig forstår hvad der lige er sket), styrter ned på værelset og smækker med døren. Hun vil ikke snakke og vil ikke fortælle hvad hun blev ked af/sur over, så græder hun lidt, skriger sommetider og snakker lidt med sig selv og så er det overstået igen. Efter noget tid, en snak med klasselæreren og SFO'en og surfen på nettet er jeg nået frem til at det nok ikke er helt unormalt. Nu er der så også det at hun har en belastende vane med at ødelægge ting - oftest har det været fordi hun tegner på f.eks. sin reol, sit dukkehus, sin seng eller væggen. Det er efterhånden lang tid siden det er sket, så jeg tænkte at det var en fase (selvom jeg syntes den varede for længe og hun var alt for gammel til at finde på sådan noget). Men, i dag har hun og jeg ligget inde i min mands og min seng og hyggesnakket inden hun skulle sove. Så fik hun lov at falde i søvn i vores seng. Min mand var så nede for lige at se om hun var faldet i søvn - det var hun ikke, men tilgengæld havde han haft nogle små bøtter maling til at ligge i sengen (det var også dumt, men der var nu rigeligt plads til hende alligevel), hun har så åbnet for den ene og fået malingen ud i sengen og ud over en af min mands figurer som han havde brugt lang tid på at male. Han blev meget vred - forståeligt nok - skældte kort ud og sendte hende ind i hendes egen seng. Så bad han mig snakke med hende, for han var simpelthen for vred til at gøre det. Vores datter kunne godt forstå han var blevet vred og at han var ked af det. Hun ville ikke sige undskyld, for hun fastholdt at det ikke var hende der havde åbnet bøtten men at hun bare havde forsøgt at lukke den igen. Lågene springer altså ikke op af sig selv, så jeg tror faktisk ikke på hende, men omvendt har jeg ret svært ved at skælde hende ud når hun benægter på dén måde - jeg er bange for at gøre hende uret! Summa-summarum: jeg er for blød i forhold til hende - sådan helt generelt. Det skyldes nok dels at jeg kan mærke hendes indre konflikt, fordi hun minder ufatteligt meget om mig selv da jeg var barn og jeg har brugt edderlang tid på at få højnet mit selvværd - og jeg vil for alt i verden ikke pille hendes selvværd ned. Jeg synes min mand er for hård, netop fordi jeg kan fornemme hendes følelser (hun bliver ked af det når hun gør noget forkert, og bliver sommetider så ked af det at hun tænker meget længe over det - hun er vældigt følsom, også i forhold til hvordan hendes venner fra klassen har det, når andre er kede af noget o.lign.) og fordi jeg er ret sikker på at hendes øverste etage er under ombygning - ikke at hun er teenager, men så vidt jeg kan læse mig frem til kan det være ret svært at være 6 år. Det tror jeg ikke min mand har så meget forståelse for. Samtidig tænker jeg at han kompenserer modsat mig - han bliver skrappere fordi han synes jeg er for eftergivende. Nu i dag var det lidt svært fordi jeg heller ikke kunne komme i tanke om en passende sanktion på stående fod. Min mand blev sur på mig over at jeg ikke krævede at hun gav ham en undskyldning. Jeg blev sur på ham fordi han blev sur på mig og fordi han ikke selv er for god til at give børnene en undskyldning hvis han har været uretfærdig. Så gik han vred i seng og vi fik ikke snakket om det. Tja, long problem short (tooo late :P) - hvad gør man når mor er for eftergivende, far forventer for meget af barnets opførsel og datteren er en sød, omgængelig og socialt godt med pige, som får nogle rimeligt uheldige reaktioner som i mine øjne ikke rigtigt matcher hendes alder? EDIT: Øj, det blev indviklet kan jeg godt se, men jeg kan ikke rigtigt forklare bedre - spørg gerne ind til det jeg skriver.

Jeg kan ikke sove og ville lige logge på facebook. Min mand har været på sidst og derfor starter siden automatisk op med hans profil - i samme øjeblik den lukker op kommer der en side frem, hvor der står at siden er blevet blokeret fordi den udsendte spam og at man skal verificere sig selv ved at indtaste oplysninger om navn, adresse samt kreditkort-informationer. Jeg kan godt regne ud at det skal jeg selvfølgelig IKKE gøre :P, men jeg kan ikke komme væk fra den side, så jeg kn logge hans profil ud - og dermed kan jeg heller ikke selv komme til at logge ind..... Er der nogen som ved hvad man kan gøre?

Det var ikke nok :P - der var gået en virus eller noget, så computeren er geninstalleret og det hjalp.

Småtuder og har lidt ondt af mig selv, for i morgen slutter min barsel/ferie og så skal jeg aldrig mere have sådan en laaaaang og skøøøøøn periode herhjemme igen :( - det er som om det er endnu værre her 3. gang end det har været de andre gange - nok fordi jeg ved at vi ikke skal have flere børn. Trøster mig dog lidt ved tanken om at min mand glæder sig rigtig meget til at skulle være hjemme de næste knapt 2 mdr., så det varer lidt endnu inden Katrine skal i dagpleje :)

Ja, det kan man - har lige tjekket deres hjemmeside :)

Okay - så håber jeg at drømmen går i opfyldelse.

Jeg blev sat i gang da jeg var 40+4 med vores nr. 2. Jeg var dog lige præcis så åben at de med lidt magt kunne komme til at tage vandet. Jeg var blevet grundigt forberedt på at det kunne komme til at tage meget lang tid med fødslen, når jeg blev sat i gang, men der gik ca. 2 timer før jeg fik veer og derefter gik der kun 7 kvarter og så var Amalie født. Nu ved jeg godt at der er forskel på at blive sat i gang medicinsk og ved at vandet bliver taget, men det behøver ikke nødvendigvis være en langvarig affære. Jeg håber du får en rigtig god oplevelse.

Betyder det at der er en lillebror eller -søster på vej til Isaac?

Sidder og nyder roen - Cecilie og Amalie sidder og stener med fjernsyn og Johnny sidder og putter med Katrine - jeg er næsten overbevist om at alle pigerne sover kl. 18 - og så har jeg hele aftenen til at ordne lidt hygge-praktisk (opdatere pigernes livs-bøger, tegne sy-mønstre af og måske klippe noget stof). Der har ellers været gang i den herhjemme i dag - Cecilie har haft sin skoleveninde på besøg hele dagen, jeg har ordnet hen ved 6 maskinfulde vasketøj, sorteret stof, gjort køkken rent, bagt franskbrød og sådan generelt bare ryddet lidt op :) - kan godt mærke at jeg er ved at gøre klar til at min barsel slutter på mandag.

Vores børn er blevet passet af både mine og min mands forældre, min søster, min bror og svigerinde, begge min mands brødre og deres koner (dvs. at Katrine på 9 mdr. er nu kun blevet passet et par gange, men det er fordi det ikke har været nødvendigt med mere). Det er alle helt almindelige mennesker som jeg fint tør overlade vores børn til for en weekend - ja, vores søskende har nu kun prøvet at passe i dagtimerne eller med en enkelt overnatning, men det er mest af hensyn til vores søskende, fordi det nok er lidt hårdt at have 3 børn, når man er vant til ingen at have :P Da Cecilie var ca. 8 mdr. passede et hold af vores venner hende mens vi flyttede og da Katrine var ca. 6 mdr. blev hun passet af en af mine veninder hele dagen + natten fordi vi skulle til min brors bryllup og jeg syntes det ville være for voldsomt for Katrine at være med til. Så nej, jeg har ikke de store forbehold mht. hvem der må passe pigerne - min mands ene bror og svigerinde har dog kun haft de 2 ældste piger, men det er fordi hans kone kommer fra et andet land og ikke taler så godt dansk endnu + ingen af dem er vant til babyer :) - men, det er jo ogs let nok ikke at have de store forbehold når man er omgivet af helt almindelige mennesker som man er helt sikker på vil gøre alt for at vores piger har det godt :) - langt hen ad vejen har vi de samme værdier - det eneste jeg kan være lidt ærgerlig over er når der er nogen som giver pigerne alt for meget slik, is og kager eller putter dem alt for sent i seng - men det er altså ikke nok til at jeg vil fratage dem muligheden for at passe børnene :)

3 bleer ½ pakke engangsvaskeklude en affaldspose (til hvis der ikke er et sted jeg kan smide den brugte ble i) 1 bind 1 tampon - and that's it - måske det var lidt overkill at købe en taske fra By-stroom - den er i hvert fald stor nok :P)

Cecilie, Marie og Katrine (vores piger hedder Cecilie, Amalie og Katrine - men Cecilie hedder faktisk Marie til mellemnavn :P - sjovt nok at Amalie er forsvundet ud af top 50 - navnet var vist med i flere år - jeg kan se at Amalie er faldet fra nr. 31 til 58 :)). Der er nu mange af pigenavnene vi sagtens kunne have valgt - vi havde i hvert fald på et tidspunkt både Ida, Laura, Josefine, Olivia, Victoria, Alma, Emilie, Asta, Astrid og Ellen i spil :) - derudover er jeg ret vild med navnet Julie, men det hedder min søster. Mht. drengenavnene ville jeg nok vælge Victor, Oscar eller Elias - men også Gustav, Carl, Jonas, Aksel, Bertram og Kasper var inde i overvejelserne hvis vi havde fået en søn. Vi er nok bare ret så gennemsnitlige og har ikke rigtig fantasi til at finde på specielle navne :P Siden vi har fået vores børn har jeg i øvrigt kun mødt 2 piger som hedder Cecilie (min svigerindes fætters datter og en pige som går en klasse over vores datter), én som hedder Amalie (min tidligere kollegas datter) og én som hedder Katrine (en som vores ældste datter engang gik i børnehave med) - så det er ikke fordi navnene er sådan "forslidte" her i området eller i vores omgangskreds :)

Vi broderer navnet i den farve som båndet var i.

Til Cecilie (vores ældste) fik vi: - gavekort til fotograf - højstol (Hokus Pokus) - legetæppe - børnebestik (altså sådan noget som skulle bruges) - tallerken-sæt (igen, noget som skulle bruges) - penge - dåbsplatte som min mor selv havde malet - armbånd med tro, håb og kærlighed - en reol Til Amalie (nr. 2) fik vi: - gavekort til fotograf - penge til et legehus - børnebestik (til at bruge) - tallkerken-sæt som min søster (hun stod fadder) selv havde malet (til at bruge) - armbånd med tro, håb og kærlighed - smykkeskrin - dåbsplatte som min mor selv havde malet Til Katrine (nr. 3) fik vi: - gavekort til fotograf - penge (vi havde ikke ret mange ønsker og det var også op til jul, så derfor fik vi mest penge som vi så brugte på et nyt legetæppe, aktivitetsstativ og et par bobles tumledyr) - en kæmpe sækkestol - cykelstol - halskæde med tro, håb og kærlighed - lovning på et maleri som min mor vil male til hende

Både min mand og jeg er døbt, jeg er også konfirmeret og tror på det kristne budskab - jeg tror vel på Gud på lidt min egen måde (altså, jeg tror ikke på alle de ting som er skrevet i biblen, men kan godt lide tanken om at der måske er "noget" som passer på os, og den tanke fandt jeg bl.a. lidt ro i dengang vores ældste som næsten nyfødt blev syg og skulle opereres i fuld narkose). Jeg har ikke behov for at gå i kirke andet end ved helt særlige lejligheder, men finder alligevel en form for ro ved at være en del af kirken/religionen. Min mand er ikke konfirmeret, for han tror ikke på Gud - han er vel nærmest ateist. Vores børn er døbt - i bund og grund fordi det betød mere for mig at de blev døbt, end det betød for min mand at de ikke blev det.

Jeg regner med at vi alle 5 tager et smut på biblioteket og hvis det holder tørvejr tager vi nok enten en gå-tur eller min mand bliver sendt med de 2 store piger ud at plukke jordbær, og så kunne vi jo slutte med at lave syltetøj og bage franskbrød :)

Det seneste jeg købte var en masse lækkert sommertøj til pigerne fra Pomp de lux ifm. at de havde 50% udsalg - efterhånden krydser jeg fingre for at de stadig kan passe det til næste år - og ellers er det måske meget heldigt at vi har 3 piger, så den næste i rækken kan arve, for slidt er det i hvert fald ikke blevet :P

Ud over havregrød er vores piger glade for havregryn med mælk og enten rosiner eller en skivet banan på.

Lea