Jeg er også ny herinde.
Jeg er 24 år, og er næsten færdig uddannet som sosu hjælper. Jeg har en skøn kæreste på 27. Vi har været sammen i næsten 4 år nu.
Vi har prøvet på at blive gravide i lidt over et års tid nu. Jeg var ved lægen i starten af december, og fik af vide at jeg havde muligheden for at blive insmineret da vi havde prøvet så længe. Dette gav mig ro kroppen, da der jo så var en mulighed for at blive gravid. D. 26 dec. 2013 står jeg så med en positiv test i hånden og kæresten og jeg var jo overlykkelige!
Jeg vågner næste morgen ved at jeg styrt bløder, og tager så til lægen for at få af vide at jeg have aborteret var i uge 5+4. Det var virkeligt et hårdt slag for mig.
Det er nu ved at være to måneder siden, og vi har selvfølgelig prøvet igen, men der sker absolut intet. Tænker det måske kan have noget at gøre med at jeg tænker aaalt for meget over det, men syntes bare det er så utroligt svært at lade vær. vi var jo så tæt på og alligevel ikke.
Jeg syntes det er så fustrerende :,(