Anne Mathilde

Nye medlemmer
  • Antal besvarelser

    7
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

About Anne Mathilde

  • Status
    Nyt medlem
  1. Det lyder godtnok voldsomt, dét du beskriver. Jeg har aldrig oplevet lignende hos mine børn, men tænker, at der må være ét eller andet, som er svært for hende. Selvfølgelig har børn forskelligt temperament, men for mig lyder det som om, at der både er tale om temperament OG nogle frustrationer, som hun måske ikke selv kan sætte ord på og forklare. Jeg synes, at det ville være rigtig dumt, at sige til hende, at I bliver kede af det når hun reagerer sådan (mener, at der var én, der foreslog det). Man må gå ud fra, at årsagen til hendes voldsomme "anfald" er, at hun selv har det svært i visse situationer, og derfor synes jeg at det ville være enormt synd for hende, hvis hun også skal håndtere, at hendes følelser gør jer kede af det (skyld med skyld på, hvis du forstår). Jeg synes, at de bedste råd, der er kommet er, at tale med hende, når hun er faldet ned. Vel at mærke på en anerkendende måde. Respektere hendes følelse, men ikke hendes måde at vise dem på. Jeg ville prøve at sætte ord på: "der blev du godtnok ked af det/vred hva? Næste gang du får det sådan, så synes jeg, at vi skal prøve at snakke sammen om det, for dét er meget bedre" (eller lign.) Jeg tror, som en anden foreslår, at det kunne være en god idé, at tage kontakt til PPR eller "Det Tværfaglige Team" (hvis I har sådan ét i kommunen). Der kan jo gemme sig noget, som I ikke kan/skal få hende til at forklare. Jeg tror ikke, at løsningen er at rose, rose og atter rose hende. Selvfølgelig skal børn roses, men det kan (tror jeg) også blive så meget, at de føler, at de skal leve op til en masse. Hvis man får ros hele tiden, kan det ende med at blive til nederlag, når man ikke får. -Og dét må da være frustrerende! Jeg er talepædagog, og fra mit synspunkt er det bestemt ikke utænkeligt, at det kan skyldes nogle frustrationer pga. hendes sproglige vanskeligheder. Men nu ved jeg jo ingenting om hverken art eller omfang. Bare lige en tanke. Jeg håber, at I får styr på følelserne. Venlig hilsen Anne.
  2. Tror, at det er meget forskelligt. Clara var kun 9 måneder, da hun sad bomstille i 1½ time og så royal barnedåb. Hun så også hver aften et afsnit af Kaj og Andrea, som ren afslapning og var helt optaget af det. Oscar er først begyndt at se tegnefilm (og fastholde interesse) i 18 mdrs alderen.
  3. Oscar har dræn og har for første gang siden de blev lagt fået Mellemøresbetændelse. Det flyder fra øret og har gjort det et døgn, men hans øregang og øreflip er meget røde og varme og han siger "av". Til alle Jer mødre til "dræn-børn": er det almindeligt, at ydre øre bliver rødt og ømt når det flyder fra mellemøret? Svar gerne hurtigt, da jeg tænker, om jeg er nødt til at kontakte lægen imorgen tidlig. Ingen feber og ikke voldsomme smerter (kun ondt ved berøring). På forhånd tak. Kærlig hilsen Anne Mathilde
  4. Jeg kan sagtens forstå dit dilemma, men jeg synes ikke, at du skal have spor dårlig samvittighed over, at din datter lige når at vågne og "komme til sig selv" inden hun bliver hentet. Jeg går hjemme for tiden (er studerende og læser til eksamen), men alligevel afleverer jeg hver dag mine børn kl 8.30 og henter tidligst Oscar i dagplejen kl 15.15, når jeg ved, at han er oppe og har fået eftermiddagsmad. Førhen kom jeg tit 14.30 (pga. min samvittighed), men det passede faktisk rigtigt dårligt, da han enten stadig sov, eller også sad midt i maden og blev forstyrret. Hvis du henter hende 15.30, har I stadig 3-4 timer at hygge Jer i, inden hun skal i seng, og hvis du i forvejen har nået at handle ind, har du meget bedre tid til at være nærværende. Så kan du i stedet engang imellem hente hende kl 12.00 inden hun skal sove til middag
  5. Min søn har været i narkose, da han skulle have sat dræn i trommehinderne. Ved ikke, om dette "tæller", da det jo kun var i 10 minutter. Det forløb okay. Han græd voldsomt da han fik masken på, men jeg tror egentlig mest at det var fordi, han ikke brød sig om at blive holdt fast. Narkoselægen var utrolig sød, og talte beroligende med ham og i løbet af kort tid, sov han.
  6. I min datters gamle institution er der 0-sukker politik. Dvs boller med rosiner, pølsehorn, frugt eller lign til fødselsdage. -Ikke engang saftevand accepteres. I den nye må de gerne servere kagemand (med slik) og saftevand til fødselsdage, men ingen slikposer. Hos min søns dagpleje er der "vi lever som hovedregel sundt, men gør undtagelser"-politik. Personligt synes jeg sukker med måde, for 0-sukker politikken syntes jeg, var for meget.
  7. Oscar sover 2-3 timer (hans dagplejemor vækker ham dog ofte før). Om natten sover han 11-12 timer (fra 19.00 til 06.00-07.00) Han bliver 2 år til februar.