D.14/10-14 kom vores datter til verden :), hun ramte lige termins datoen.
Har været meget bange for at skulle föde, i starten af graviditeten begyndte jeg at tude af bare desperation over at skulle igennem sån en smerte. Har en meget lav smertetærskel, og kunne ikke overskue det. Havde det virkelig psykisk dårligt over det. Vi bor i udlandet, og heldet ville at vi skulle til Dk li da Anja Bay (smertefri födsel) havde et hold for par (Bootcamp). Det meldte vi os til, og hold da op man får rygsækken fuld af ting man kan arbejde med, og som partneren kan hjælpe med under födslen. Efter dette kursus fölte jeg mig parat og klar til at möde födslen som en udfordring, og noget vi var sammen om.
D.13/10, var jeg helt færdig, kunne næsten ingenting. Fik dog köbt en barselsgave til en veninde der havde födt 3 dage för, og tog også på besög hos hende inden jeg skulle til jordmoder samme dag. Om natten til d.14/10 var jeg oppe og tisse 8 gange, syntes det var lidt mærkeligt, men gik bare i seng igen. Min mand stod op kl.06.30, og jeg kunne ikke sove mere. Da kl. var 07.15 fik jeg en ret kraftig plukve, og slimproppen gik. Havde læst mig til at når slimproppen går, så kan kan de vare dage til en uge för födslen starter, Min mand spurgte om han skulle blive hjemme fra job, eller tage afsted.. Han skulle denne dag arbejde en time fra hvor vi bor. Jeg sagde at han sagtens kunne ta aftsed. Jeg ville bare ringe hvis han skulle komme hjem. Han tog afsted, og jeg fik lidt at spise og ville li ta et bad. Tænkte, at hvis det nu var at der skete noget i dag, så havde jeg da været i bad, og måske kunne det varme vand også hjælpe lidt på mine plukveer.. Jeg fik også den störste trang til at skulle stort på toilettet Lå en times tid i badekarret og læste. Ringede til min mor da hun havde ringet dagen i forvejen. Hun har arbejdet på födegang og barselsgang i 31 år, og mens jeg snakkede med hende havde jeg nogle "plukveer". Hun syntes at jeg skulle ringe til födegangen, da det löd til at jeg var kommet en del længere end jeg troede. Jeg brugte vejrtrækningsmetoden jeg havde lært på kurset, og synes altså ikke veerne var særlig slemme og de var også ret uregelmæssige, det eneste der var regelmæssigt var at de varede ca 1 min. Så det synes jeg ikke var nödvendigt, selvom jeg godt vidste at min mors 2 födsler begge varede 3 timer fra förste ve.Så rejste mig fra badekarret, og da jeg skulle op, glemte jeg vejrtrækningen. Nöööj, det gjorde godt nok ondt :(, lå næsten nede på gulvet af smerte. Da ringede jeg til min mand og bad ham komme hjem, man han kunne sagtens ta 2 patienter til.. Kl.10.30 ringede jeg til ham og bad ham komme hurtig hjem men li at handle ind först, da vi manglede hundemad. Jeg fik noget töj på, og fik også li stövsuget huset. kl.12, kune jeg ikke mere og ville li hvile mig lidt. kl.12.05 kom min mand hjem, og 2 min efter gik vandet i hele sofaen. Havde fået at vide af min jordmoder at jeg skulle lægge mig ned og ringe til en ambulance hvis vandet gik sån, da hun ikke var helt sikker på om baby stod fast. Det gjorde vi, de kom og hentede mig. Turen til sygehuset var forfærdelig. Lå spændt fast, og det gjorde hamrende ondt når baby sparkede rundt, Ambulance-manden ville lægge en venflon, i albueböjningen. Fortalte ham at det var meget usmart når jeg skulle föde, fortalte ham at jeg var sygeplejerske og at jeg ville ha den i håndleddet. Det syntes han var umuligt.. Umuligt min bare, har de störste årer man kan stikke i. Så han valgte at lægge den da jeg havde en ve og intet kunne stille op (håber aldrig jeg möder den mand igen, da den latterlige nål hele tiden var i vejen under födslen, og jeg skulle holde min ene arm udstrakt mens jeg pressede :(). Jeg blir kört gennem hele medicinsk afdeling, hvilket jeg ikke synes var særlig smart, da jeg har arbejdet på denne afdeling, og gad ikke at folk så mig sån, Det sidste jeg husker er at min mand står ved siden af mig i elevatoren og jeg griber fat i ham og beder ham om ALDRIG at forlade mig igen. Får herefter et blackout, hvor jeg intet ser, men hörer bare ordene fra en dame sige : hun er 8 cm åben, der er ikke tid til at give hende smertestillende. Hörer min mands stemme, og så hörer jeg de samme sætninger igen og igen. Tænker bare at dette må være en dröm, det kan simpelthen ikke ske. Kommer til mig selv igen da de löber rundt på stuen, og hörer jordmoderen sige at barnet er på vej og det hele er ovre li om lidt. Blir ved med at spörge om jeg ikke nok kan få noget smertestillende. De gir mig en maske med lattergas, men de kan desværre ikke gi nå at give mig andet :(. Presseveerne er slemme, og det tar mig et stykke tid at finde ud af hvordan jeg presser rigtigt. På dette tidspunkt hörer jeg kun min mands stemme, gör intet af hvad jordmoderen beder mig om, men gör alt hvad han sir. Så der går ikke længe för de sir til ham hvad jeg skal göre, og han sir det videre. Er i en helt anden verden, og når han sir at jeg skal slappe af i benene, er der li en latenstid på 2 sek. Synes det var en meget mærkelig oplevelse, og fik også fortalt ham at det ville jeg altså skrive en bog om ;). Kiggede ham på et tidspunkt dybt i öjnene og sagde:kys mig. Det gjorde han så, noget undrende, da han kyssede mig tænkte jeg: det var da et lidt mærkeligt tidspunkt at ville kysse mig på, men det var da meget södt. Jeg var vidst helt væk i lattergas himlen. Baby sad desværre fast under skambenet, og efter at ha presset en time blev der tilkaldt en læge. Jeg var helt færdig, kunne ikke bevæge mig pga smerter i ryggen, og var blevet vendt og drejet flere omgange. Lægen prövede at dreje baby, men det lykkedes ikke. De sagde at de kunne sætte en sugekop på barnets hoved, og derved hjælpe hende det sidste stykke ud. Jeg takkede ja til alt der kunne forkorte forlöbet. De bedövede mig med noget spray og satte så sugekoppen på. 2 presseveer, og så var hun ude. Kigger ned, og ser de störste blå öjne jeg nogensinde har set. Hun var 51 cm og vejede 3430g. Hun var bare så dejlig. Hun blev födt 2 timer og 15 min efter vi kom på sygehuset. Der er mange der sir at det vil de ALDRIG göre igen. Jeg lå og kiggede på min datter mens de syede mig, og sagde, at næste gang jeg kommer, så kommer jeg altså når mine veer starter! Er helt klar til at göre det igen. Havde aldrig troet at jeg skulle være en af dem!!
